Bønnefrø

Bønnefrø - en sund og næringsrig spise

Bønner er en alsidig og næringsrig madvare, der har været en del af menneskets kost i årtusinder. Disse små kraftpakkede frø er fyldt med protein, fibre, vitaminer og mineraler, der gør dem til en fremragende kilde til ernæring. Bønnefrø findes i forskellige sorter, størrelser og farver og kan bruges i en lang række retter, lige fra salater og supper til gryderetter og vegetariske burgere. 

Bønner er også en vigtig afgrøde i mange lande og spiller en central rolle i mange kulturer og traditionelle retter. Udover deres kulinariske værdi er bønner også kendt for deres sundhedsmæssige fordele, som kan hjælpe med at forebygge og behandle forskellige sygdomme.

Typer af bønnefrø

Bønner kan overordnet opdeles i to kategorier: buskbønner og stangbønner. Buskbønner er små, buskagtige planter, der modner inden for tre til fire uger. Dette gør dem ideelle til at blive plukket på én gang og eventuelt frosset ned.

På den anden side giver stangbønner lange, opadstigende bønnestængler, der kræver opbinding. Deres bønner modner over en længere periode på mellem seks og otte uger, hvilket gør dem gode til at plukke løbende og bruge i madlavningen. 

Valget af bønnesort afhænger af faktorer såsom plads, anvendelse og om bønnerne skal spises friske med bælg som haricots verts eller tørrede som pinto-bønner. Her er de mest populære typer bønnefrø:

Stangbønnefrø

Stangbønner er typisk mere hensigtsmæssige i en køkkenhave end buskbønner, da de har to store fordele: For det første vokser de opad, hvilket sparer plads i bedet, og for det andet kan man høste fra dem i en længere periode. Dog er de en lidt sen afgrøde, og man kan som regel kun høste fra dem fra august måned.

Stangbønner trives bedst i varmt og fugtigt vejr. Hvis man ønsker at høste tørrede bønner, skal man lade bønnerne blive på planten, indtil bælgen er helt tør og man kan høre frøene rasle indeni. Man skal plukke bælgene efter en solrig og tør dag, og lægge dem ud i et enkelt lag til eftertørring, f.eks. i en vindueskarm.

Hvis efteråret er vådt, eller hvis bælgene ikke er tørre nok, er det bedst at trække hele planten op og hænge dem med rødderne i vejret på et tørt og luftigt sted indendørs. Det er vigtigt at give planterne tilstrækkelig plads for at undgå råd, så bønnerne kan tørre fuldstændigt.

Hestebønnefrø / valsk bønnefrø

Hestebønnen er også kendt som valsk bønne. Den botaniske betegnelse for denne bønne er Vicia faba, og en af dens fordele er, at den er mindre følsom over for kulde end andre spisebønner.

Hestebønnen er en fantastisk afgrøde, fordi den kan sås tidligt og giver et stort udbytte. Selvom den længe har været overset, er den gradvist blevet mere populær i de seneste år. Hestebønner har en dekorativ værdi med deres varianter af hvide, sort-hvide eller røde blomster. Frøene er også meget alsidige, da de kan høstes, tørres og genbruges til såning i det følgende år.

En fordel ved hestebønner er, at de kan spises rå, hvilket adskiller dem fra andre typer bønner. Det er de grønne og umodne frø inden i bælgene, der er spiselige. For at forberede dem blancherer man kort frøene og fjerner hinden. De kan derefter smørdampes som snitbønner (uden bælgen). De helt modne, tørre bønner kan gemmes og bruges i gryderetter på samme måde som andre tørrede bønner. 

De afkølede og blancherede frø egner sig også godt til frysning. Vær opmærksom på, at hestebønner har brug for opbinding for at undgå, at de vælter.

Pralbønnefrø

Pralbønner er en smuk tilføjelse til enhver have. Med deres dekorative løv og farverige røde og hvide blomster kan de let integreres i en prydhave, fx ved at lade dem klatre op ad et stativ.

Afhængigt af valg af sort kan man nyde blomster i en række farver, herunder røde og hvide, orange eller en kombination af disse farver. Selvom pralbønner normalt dyrkes som stangbønner, kan man også få dem i dværgvarianter, som ikke behøver opbinding.

Pralbønner er ekstremt hårdføre og tåler kulde bedre end andre bønnesorter. De trives faktisk bedst i en kølig sommer. Det er bedst at plante dem i store potter i et koldhus i april-maj og derefter plante dem ud sidst i maj med en afstand på 20 cm mellem hver plante på et meget solidt stativ, der er mindst 2½ m højt. Pralbønner vil blomstre overdådigt, og deres blomster kan faktisk spises, hvilket er anderledes end almindelige bønneblomster, der ikke er spiselige.

Buskbønnefrø

Når man ønsker at opnå et stort udbytte af buskbønner, er det vigtigt at plukke dem jævnligt. Man kan enten så dem i potter i april-maj i et koldt drivhus, eller så dem direkte på friland i starten af juni, når jordtemperaturen er mindst 14 grader Celsius. Det er vigtigt at så buskbønner med en afstand på 5-10 cm i rækken og 60-90 cm mellem rækkerne.

Hvis man vælger at så bønnerne i potter, er det en god idé at potte dem om, inden rødderne når bunden af potten. For at holde bønnerne fri af jorden og reducere fordampningen, kan man med fordel dække jorden med et godt lag jord. Når man ønsker at høste frø fra bønnerne, skal man lade bælgene modne helt på planten, indtil de er tørre. Det er dog vigtigt at huske på, at buskbønner ikke må tørre ud.

Hvis man planter flere forskellige sorter af bønner, kan man med fordel plante en afgrøde mellem de forskellige sorter.

Hvordan dyrker du bønner?

Selvom du er en nybegynder inden for dyrkning, er det let at komme i gang med at dyrke bønner. De er også ideelle for erfarne dyrkere, der ønsker en nem afgrøde, der ikke kræver meget opmærksomhed, så de kan koncentrere sig om andre opgaver. 

Når først bønnerne er etableret, kræver de ikke meget vedligeholdelse, så du kan være sikker på en succesfuld høst med minimal indsats.

Hvornår skal du så bønner?

For at bønnefrø kan spire, er det vigtigt at så dem i jord med en minimumstemperatur på 14 grader hele døgnet. Denne temperatur opstår normalt først i juni, når nætterne bliver lune. Du kan bruge et jordtermometer for at sikre dig, at temperaturen er passende. Hestebønner, også kendt som valsk bønne, er en yderst hårdfør plante og langt mindre følsom over for kulde end andre bønnesorter. Dette betyder, at hestebønnefrø kan sås direkte på friland i begyndelsen af april samtidig med kartoflerne.

Hvis du ønsker at starte tidligere, kan du så dine bønnefrø i potter i et drivhus og plante dem ud i første halvdel af juni. Dette giver stærkere planter og kan også undgå huller i rækken, hvis nogle bønnefrø ikke spirede.

Du kan hæve jordtemperaturen ved at dække jorden med plastik eller endnu bedre - en vækstdug, som du måske tidligere brugte til at dække tidlige kartofler. I løbet af få dage kan jorden opnå en temperatur på 14 grader eller mere. Det er dog vigtigt at undgå for høje temperaturer, da dette kan skade bønnerne. Hvis du ikke ønsker at bruge plastik, kan du dække jorden med fiberdug, da dette giver en lavere jordtemperatur end plastikdækning.

Sådan sår du hestebønnefrø

Hvis du ønsker at dyrke hestebønner, så er det bedst at så dem direkte på friland i starten af april. Sørg for at så dem i en dybde på et par centimeter og med en rækkeafstand på 30-50 cm samt 10 cm mellem hver bønne i rækken. Hestebønner spirer i løbet af et par uger, og de kræver ikke meget opmærksomhed, da de vokser hurtigt og næsten passer sig selv.

De høje sorter af hestebønner kan vokse op til 1-2 meter i højden og kræver opbinding. Det kan gøres ved at binde en snor til en pæl i hver ende af rækken. De lavere sorter, der bliver omkring 50-60 cm høje, kan klare sig uden opbinding.

Sådan sår du buskbønnefrø

Så buskbønner i en dybde på cirka 5 cm med en afstand på 15 cm mellem hver plante og 50 cm mellem hver række. Sørg for at vande godt i rillen inden såning, men undgå at vande under spiringen, da frøene kan rådne.

Det er vigtigt at sikre, at bønnerne ikke tørrer ud, da de ikke tolererer mangel på vand. Vanding skal udføres, før planterne begynder at visne og hænge med bladene. I løbet af en typisk dansk sommer er det som regel kun nødvendigt at vande bønnerne i tørkeperioder.

Sådan sår du stangbønnefrø

Som navnet antyder, kan stangbønner blive meget høje, og de dyrkes på samme måde som buskbønner, bortset fra at de har brug for et stativ på mindst 2 meter til at slynge sig op ad. Hvis der er mulighed for det, vil de gerne slynge sig op i højder på op til 3,5 meter.

For at så stangbønner kan man placere stænger med 25-30 cm afstand og så bønnerne i rækker. Alternativt kan man sætte kraftigere stænger med 50-60 cm afstand, så 6-8 bønner kan sås rundt om hver stang, hvorefter man udtynder til 4-6 planter.

Gødning af bønnefrø

Det er let at gøde bønner - de kræver nemlig ingen gødning. Bønner skaber selv kvælstof til jorden gennem en proces kaldet kvælstoffiksering. Dog bør du ikke dyrke bønner på samme sted i haven år efter år, da gentagen dyrkning kan føre til sygdomme og skadedyrsproblemer, og andre planter kan også drage fordel af den kvælstofholdige jord som bønnerne efterlader.

Det er en god praksis at planlægge en rotationsordning, hvor forskellige afgrøder dyrkes på samme sted i haven på skift, for at opretholde en sund og næringsrig jord.

Høst af grønne bønner /friske bønner 

Grønne bønner: Friske bønner kan høstes på tre forskellige udviklingsstadier. Man kan høste bønner som bælgene, før der udvikles frø. Disse kaldes grønne bønner, selvom bælgene kan være farvede i nuancer af purpur, gul og grøn med rødstribning. Der findes specielle sorter, som er særligt velegnede til at høste som friske grønne bønner. Det er også muligt at bruge de umodne frø i store, tykke bønner, som man ikke fik høstet til tiden.

Høst af tørre bønner

Tørrede bønner: Til trods for, at der er få, som avler bønner til at høste som tørre frø, er det muligt at høste modne og tørre bønnefrø. Det er ikke særlig udbredt i Danmark med tørrede bønner, bortset fra når man vil bruge dem til såning det efterfølgende år.

Spis ikke rå bønner

Bønner indeholder giftige stoffer kaldet lektiner i høje koncentrationer, og derfor er det vigtigt at koge bønnerne før indtagelse. Derfor skal du ikke spise bønner rå.

For tørre frøbønner er det nødvendigt at udbløde dem i vand i 8-12 timer, før de koges. Udblødningstiden kan variere afhængigt af bønnernes friskhed, hvor friske bønner kræver mindre udblødningstid og kogetid end bønner, der ikke er lige så friske.

Hvornår sår man bønnefrø?

Bønner kan sås direkte på friland fra slutningen af april til starten af juni, når jorden er mindst 12-14 grader varm. Alternativt kan de også forspires indendørs i potter eller såbakker i marts-april og plantes ud senere, når risikoen for frost er ovre.

Hvornår kan man forspire bønnefrø?

Man kan forspire bønner indendørs i potter i april-maj, i en vindueskarm eller drivhus. Når frøplanterne har 2-3 blade og er robuste nok, kan de plantes ud på friland efter den sidste frost, typisk i slutningen af maj eller begyndelsen af juni.

Se vores tilbehør til forspiring

Er bønner godt for maven?

Ja, bønner er godt for maven, da de er rige på fiber, som kan hjælpe med at regulere fordøjelsen og forebygge forstoppelse. Derudover indeholder bønner også proteiner og komplekse kulhydrater, som kan give en langvarig følelse af mæthed og stabilisere blodsukkeret.

Hvordan dyrker man bønner?

Bønner kan dyrkes både direkte på friland eller forspires indendørs i potter eller drivhus i april-maj. De kræver vand og varme samt en næringsrig og veldrænet jord. Bønner skal sås med passende afstand, holdes fri af ukrudt og høstes jævnligt for at give et stort udbytte. Læs mere om dyrkning af bønner.

Køb billige bønnefrø

Haveglad tilbyder et stort udvalg af billige bønnefrø, og med vores hurtige levering på 1-3 dage kan du hurtigt komme i gang med at så og dyrke dine egne bønner. Der er mange forskellige sorter at vælge imellem, så du kan finde lige den sort, der passer bedst til dine behov og præferencer. Se vores udvalg af bønnefrø herover. Læs også vores dyrkningsguides her.