Grøntsagsfrø

Her finder du vores udvalg af grøntsagsfrø til dyrkning i din have. Vi har en kæmpe palette af populære frø som agurker, persille, blomkål, tomat, bønner, agurk, kål, løg og alt derimellem. Frøene velegnede til forspiring og perfekte på såvel friland i egen have, i din køkkenhave eller i dit drivhus. Alle sorter er testede med en høj spireprocent.

Filter
Bestseller
-27%

Dyrkning af grøntsagsfrø 

Dyrkningen af grøntsager fra frø har mange fordele, da du ikke alene får friske, smagfulde grøntsager - men også glæden ved at se frøene spire og vokse. Her kan du blive klogere på processen fra forspiring af frø til såning, vanding, og pleje, så du kan få mest muligt ud af din grøntsagshave. 

Indendørs såning af grøntsagsfrø 

Mange grøntsager gavner af at blive forspiret først indendørs, især i et klima som det danske med en forholdsvis kort vækstsæson. Dette giver planterne en god og sikker start og beskytter dem mod de værste vejrforhold i deres mest sårbare stadier. Frø såsom tomater, peberfrugter og auberginer bør forspires indendørs i små potter eller bakker fyldt med en fin, veldrænet jordblanding - såkaldt såjord. Placer dem på et varmt sted med masser af lys, eller brug kunstigt lys for at sikre optimal vækst. 

Udendørs såning af grøntsagsfrø 

Når risikoen for frost er overstået, kan du begynde at udplante dine forspirede frø eller så direkte udendørs. Rigtig mange grøntsager kan dyrkes i næsten alle jordtyper, hvilket understreger deres tilpasningsevne til forskellige jordbundsforhold. 

Grøntsager som gulerødderradiser og ærter trives godt, når de sås direkte i jorden, da de ikke tåler omplantning godt. Sørg for at forberede jorden godt, fjern sten og ukrudt, og gør den løs og fin, så frøene kan etablere sig godt. 

Mængden af grøntsagsfrø 

Hvor mange frø skal du bruge? Mængden af frø du skal bruge, afhænger af din haveplads og dine behov. Overvej altid at så lidt ekstra, da ikke alle frø vil spire. Dette sikrer, at du får det forventede antal planter. Frøpakkerne fra blandt andet Horti-Tops og Buzzy giver ofte en god indikation af, hvor mange frø der er nødvendige per kvadratmeter. 

Forspiring af grøntsagsfrø 

Forspiring er en effektiv måde at kickstarte væksten på for grøntsager som squash og agurker, som har en længere vækstsæson. Ved at forspire frøene indendørs kan du kontrollere fugtigheds- og temperaturforholdene mere nøje, hvilket forbedrer spirefrekvensen og giver dine planter en sund start. Du kan med fordel forspire frøene i en spirekasse eller et minidrivhus. Husk at jorden til forspiring skal være meget fin og kun meget let gødet, da du ellers kan risikere at svide de små, sarte grøntsagsfrø. 

Vandbehov 

Grøntsagsfrø og deres spirer har brug for konstant, men ikke overdreven vanding. Det er vigtigt at holde jorden fugtig, men aldrig vandmættet. For meget vand kan føre til rodråd, så det er bedst at vande lidt, men ofte, især i varme, tørre perioder. Her er tre gode råd til vanding af dine grøntsagsfrø: 

Kom godt i gang: Det er rigtigt godt, når du sår grøntsagsfrø, at jorden er ensartet fugtig fra starten. Inden du sår, kan du med fordel fugte jorden ved at sprøjte den let med en vandforstøver eller give den en forsigtig vanding direkte i en rille, som du har forberedt til frøene. Dette sikrer, at frøene er i tæt kontakt med fugtigheden, hvilket fremmer spiringen. 

Undgå at drukne frøene: Det er vigtigt, at du undgår at overvande frøene, da dette kan skade dem og hæmme spiringen. Det optimale er at vande jorden jævnt og undgå at danne pytter. Anvend en vandkande med en fin tud eller en vandslange udstyret med en justerbar dyse til at kontrollere vandtilførslen nøje. 

Bevar fugtigheden: Efter såningen er det vigtigt at opretholde jordens fugtighed uden at den bliver gennemvædet. Kontroller jordens fugtighedsniveau løbende ved at mærke efter i jorden. Hvis de øverste par centimeter føles tørre, er det tid til en ny vanding. Pas på ikke at lade jorden tørre helt ud mellem vandinger, da dette kan skade spireprocessen og plantens videre vækst. 

Typer af grøntsagsfrø 

Der findes et bredt udvalg af forskellige planter og grøntsagsfrø, herunder alt fra rodgrøntsager som gulerødder og rødbeder, til bladgrøntsager som salat og spinat, og frugtbærende planter som tomater, peberfrugter og gule tomater. Hver type har sine egne vækstkrav og fordele, så vælg frø, der passer til din haves forhold og dine madlavning præferencer. Der er et bredt udvalg af slags grøntsagsfrø tilgængelige, der passer til forskellige havepræferencer, fra højbede til plantepotter og drivhuse, hvilket gør det nemt og sjovt at dyrke en mangfoldighed af grøntsager hjemme. 

Der fås et utal af frø 

For haveentusiaster er der et stort udvalg af billige frø, der gør det muligt at dyrke en mangfoldighed af planter uden at sprænge budgettet. Glæden og forventningen om egne afgrøder starter allerede på planteskolen, i forretningen, eller når man på nettet leder efter præcis de gode grøntsagsfrø til haven som skal blive til velsmagende grøntsager senere på året. 

Der er et hav af spændende grøntsagsfrø, så det gælder nærmest om at begrænse sig. Men vælg de grøntsagsfrø, som du mener at få mest glæde af - og tillad dig så at eksperimentere lidt oveni. Med mange spændende frø til rådighed, er der rig mulighed for at dyrke alt fra de mest basale grøntsager til mere eksotiske varianter. 

Sikre topscorere er gulerødder, ærter, rødbede, løg, bønnefrø og rød og grøn peber. Men også broccoli, chilipeber, rodpersille, rødbede og squash er grøntsagsfrø, som du snildt kan købe og få glæde af. At dyrke disse spændende frø kan være meget givende, der ikke kun sparer penge men også tilbyder en bredere vifte af dyrkningsmuligheder end hvis du bare købte dine grøntsager i supermarkedet. 

Fordelene ved selvdyrkning 

At dyrke dine egne grøntsager fra frø kan være mere økonomisk end at købe planter. Desuden får du glæden ved at se dem vokse fra spire til fuldvoksen plante, og du kan være sikker på, at de er dyrket uden skadelige kemikalier. Friske grøntsager fra haven er ofte mere næringsrige og smagfulde end dem, der er købt i butikker. Du behøver ikke en stor køkkenhave for at dyrke dine egne grøntsager og krydderurter. Faktisk kan du have din køkkenhave i nogle krukker og kasser. 

Lad ungerne dyrke sine egne grøntsager 

Der kan næsten være noget fantastisk over at spise sine egne hjemmedyrkede grøntsager. Hele processen fra at få de små grøntsagsfrø til at spire og til at høste dem er noget ganske særligt. Som en sidegevinst er det både sjovt, lærerigt og billigt at dyrke sine egne grøntsager fra frø. Sikre topscorere er gulerødder, ærter, rødbede, løg, bønnefrø og rød og grøn peber. Men også broccoli, chilipeber, rodpersille, rødbede og squash er grøntsagsfrø, som du snildt kan købe og få glæde af.

Tag børnene med i haven, giv dem deres eget bed og lær dem om grøntsagerne og naturen. De fleste børn synes at det er ekstra spændende at spise grøntsagerne, når de selv har været med til at dyrke dem. 

Jord og gødning 

Den rette jord og gødning er afgørende for sunde grøntsager. En næringsrig, veldrænet jord er ideel, og det kan være nødvendigt at tilføje organisk materiale som kompost for at forbedre jordens struktur og næringsindhold. En afbalanceret gødning, anvendt med omtanke, kan fremme sund vækst uden at overfodre planterne. Det er vigtigt at undgå 'meget gødning', da for meget, især nitrogen, kan påvirke smagen negativt og gøre planterne mere modtagelige for sygdomme. 

Placering af grøntsager 

Placeringen af dine grøntsager kan have stor betydning for deres vækst og sundhed. Overvej sollys, vindbeskyttelse og jordtype, når du vælger, hvor hver type grøntsag skal plantes. Nogle grøntsager, som tomater, kræver fuld sol, mens andre, som salat, kan tåle mere skygge. 

At dyrke grøntsager fra frø er en givende proces, der kan forvandle din have til en kilde til både mad og glæde. Med de rigtige teknikker og lidt tålmodighed kan din have blive et rigtigt grønt skatkammer.  

Økologiske grøntsagsfrø 

Alle vores frø fra Buzzy Organic er 100% økologiske. Både bæredygtighed og miljø er i højsædet i disse tider. Og der er mange måder, hvorpå man kan hjælpe klimaet. Man kan for eksempel dyrke sine grøntsager selv. Så er der ikke lange transportveje, og man ved præcis, hvordan grøntsagen er dyrket - og man kan få god smag i munden med god samvittighed. 

Når man indretter sin egen køkkenhave på friland og dyrker sine egne grøntsager, enten på en altan, i køkkenhaven, i et højbed eller i et drivhus, oplever man glæden og de mange fordele, der er ved selv at dyrke sine egne fødevarer. Ved at køber økologiske frø, sikrer man sig de bedste forudsætninger for at dyrke sunde og nærende økologiske grøntsager. 

Det kan være en fordel at anvende et højbed eller flere til at dyrke grøntsager i, da det er let at holde styr og orden på dem, hvor du samtidig let kan opdele grøntsagerne og krydderurterne efter deres behov. Vil du høste dine grøntsager ekstra tidligt, kan du så dem i et drivhus. Dyrkning af økologiske grøntsager er ikke kun godt for miljøet, men også for din sundhed og pengepung. 

Fem gode grunde til at dyrke dine egne grøntsager: 

Der er masser af gode grunde til at dyrke sine egne grøntsager i enten drivhuset, i højbedet eller køkkenhaven. Her er fem af dem: 

1. Du får helt friske grøntsager 

Friske grøntsager direkte fra køkkenhaven smager fantastisk. Der er ikke langt fra køkkenhaven og til bordet. Du kan høste dine grøntsager og krydderurter, lige inden de skal i maden eller serveres som tilbehør.  

2. Du sparer penge 

Ved at dyrke dine egne grøntsager sparer du penge. Mange grøntsager som f.eks agurker, tomater, auberginer og salater er langt billigere at dyrke selv end at købe i butikkerne. Du sparer også penge ved kun at anvende præcis de afgrøder, du tager fra køkkenhaven i stedet for at indkøbe for store mængder, som efterfølgende bliver for gamle og må kasseres. 

3. Det er klimavenligt og godt for miljøet 

Rigtig mange grøntsager transporteres på tværs af kloden i fly, med båd eller i lastbiler, hvilket udleder CO2. Ved at dyrke og spise dine egne grøntsager, bidrager du til at mindske udledningen af CO2.   

4. Stress af og få frisk luft og motion 

Undersøgelser viser, at havearbejde har en positiv og afstressende indvirkning på vi mennesker. Samtidig med at man arbejder i haven får man motion og frisk luft, hvilket er godt - både fysisk og mentalt. 

5. Få bedre kendskab til råvarer 

Når man dyrker sine egne grøntsager, får man en viden om, hvordan de forskellige grøntsager ser ud, og hvad der reelt er økologisk. Når grøntsager præsenteres i butikkerne, er det oftest pakket i plastik og pudset, så de skinner.  

Køb grøntsagsfrø hos Haveglad 

Hos Haveglad har vi et kæmpe udvalg af frø til såning og økologisk dyrkning af grøntsager, så du selv kan få skønne og velsmagende grøntsager hjemme i drivhuset, i højbedet eller i køkkenhaven. Vi har også et stort udvalg af krydderurtefrø og blomsterfrø. Bestil i dag og få leveret direkte til din dør inden for 1-2 hverdage.

Læs også: Grøntsager til højbed - 10 uundværlige grøntsager