Bjørneklo - sådan bekæmper du kæmpe bjørnekloen

Kæmpe bjørneklo er oprindeligt fra Kaukasus og introduceret i Danmark omkring 1870, trivedes oprindeligt i moderat omfang og havde kun en begrænset udbredelse. Dog, efter et tidsrum på 50-100 år, begyndte denne art pludselig og ukontrolleret at sprede sig.

I dag er kæmpe bjørneklo blevet et alvorligt problem i en række haver, skove, rekreative områder og andre steder i hele det nordlige, vestlige og centrale Europa. Her kan du læse alt hvad du skal vide om, hvordan du bedst bekæmper kæmpebjørneklo.

Læs også: Skvalderkål – 7 effektive måder at bekæmpe ukrudtet på
Læs også: Den store guide: Sådan slipper du af med bladlus

Hvad er bjørneklo?

Kæmpebjørneklo er en invasive art i Danmark og videnskabeligt kendt som Heracleum mantegazzianum. De er medlem af skærmplantefamilien og kendetegnes ved deres kraftige vækst, en hulfiber stængel med stive hår og store, grønne blade med savtakkede kanter.

En stor kæmpe bjørneklo har kapacitet til at producere omkring 50.000 frø, hvoraf lidt under en fjerdedel har potentiale til at spire. Og det kan resultere i rigtig mange planter: Dette betyder, at teoretisk set kan en enkelt plante give ophav til cirka 12.000 nye planter efter kun to år, og efter yderligere to år kan disse planter producere en forbløffende mængde på næsten 150 millioner frø!

Spiredygtige frø efter 7-8 år

Heldigvis er det ikke altid, at frøene spredes til områder, hvor de har mulighed for at spire. Dette eksempel understreger dog, at en enkelt plante kan danne grundlaget for en massiv udbredelse af kæmpebjørneklo på et relativt kort tidsrum, medmindre der iværksættes bekæmpelsesforanstaltninger. Det er værd at bemærke, at frøene har en imponerende evne til at bevare deres spireevne i jorden i mindst 7-8 år. Derfor er det af afgørende betydning at forhindre at de mange planter sætter frø (i at blomstre og modne frø), når man forsøger at kontrollere dens udbredelse.

Normalt er kæmpe-bjørneklo to-årig, men den kan leve længere og når typisk en højde på 2-4 meter, når den blomstrer. Stænglen kan have en diameter på op til 10 cm og er dækket af stive hår med røde pletter. Bladene er store og dybgrønne, ofte meterlange og dybt fjersnitdelte. De små hvide blomster sidder i store skærme, hvor den midterste skærm kan være over en halv meter i diameter.

Læs også: Frugttrækræft - sådan gør du hvis dine frugttræer får kræft
Læs også: Skurv - alt hvad du skal vide om forebyggelse og bekæmpelse

Hvorfor er kæmpe bjørneklo uønsket i Danmark?

Det er nødvendigt at tage affære i kampen mod kæmpe bjørneklo, da denne plante mange steder hurtigt breder sig og truer det naturlige plante- og dyreliv. Samtidig udgør berøring af kæmpe-bjørneklo en potentiel risiko for mennesker på grund af dens giftige egenskaber. Kæmpe bjørnekloen er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning omkring bekæmpelse.

Kæmpe-bjørneklo er en sejlivet plante, der kræver flere års ihærdig bekæmpelse for at udrydde både planter og frø i jorden. Hvis der kun er et begrænset antal planter, kan bekæmpelsesarbejdet være overkommeligt. Dog, hvis man undlader at bekæmpe selv de få planter, kan resultatet være en hurtig opblomstring og en omfattende indsats for at fjerne dem inden for et par år.

Bjørnekloen kan give forbrændinger

Bjørneklo har en giftig plantesaft og når man arbejder med bekæmpelse af kæmpebjørneklo, er det afgørende at beskytte både huden og øjnene. Det anbefales at anvende vandtætte handsker og tøj for at minimere risikoen for kontakt med plantesaften. Kæmpe-bjørneklo er nemlig ikke til at spøge med.

Berøring af plantens saft kan for mennesker føre til alvorige eksem-lignende udslæt, der både ligner og føles som omfattende forbrændinger. Dette ubehagelige resultat forværres yderligere, hvis huden udsættes for sollys.

Det forårsager ikke umiddelbar smerte at komme i kontakt med plantesaften fra kæmpe bjørneklo, og derfor er det nødvendigt at være ekstra opmærksom og omhyggeligt beskytte sin hud, hvis man arbejder med denne plante.

Læs også: Plantesygdomme - Sådan forebygger og bekæmper du sygdomme i din have
Læs også: Elefantgræs - Sådan fjerner du bedst elefantgræs i haven

Hvad gør man hvis man har fået bjørneklo saft på huden?

Hvis man ved et uheld kommer i kontakt med den giftige plantesaft, er det af stor betydning at undgå sollys og straks vaske området grundigt, gerne med sæbe. Berøringen med planten medfører nemlig celleskader på huden, og det underliggende væv kan også tage skade. Som en konsekvens kan det faktisk tage op til et halvt år, før sårene fra en kæmpe bjørneklo fuldstændigt heles.

Hvis man uheldigvis får plantesaft på huden, bør man straks inden for de første 20 minutter skylle det berørte hudområde med rigeligt vand og sæbe. Desuden er det vigtigt at beskytte huden mod sollys i mindst 48 timer efter kontakt. Ved eventuelle forbrændingssymptomer anbefales det at søge lægehjælp.

Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo?

Valget af strategi for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo afhænger typisk af omfanget af problemet. Generelt er der tre primære metoder til fjernelse af disse planter: nedslåning, rodstikling / opgravning eller overdækning. Derudover kan spredningen af planter fra et område forhindres ved at fjerne blomsterskærmene, inden frøene når at modne.

Uanset hvilken metode der anvendes til bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, er det vigtigt at forstå, at det vil tage adskillige år at helt udrydde kæmpe bjørneklo fra et område, da frøene kan forblive levedygtige i jorden i mindst 7-8 år og stadig spire. Der er også en risiko for, at planten kan komme tilbage fra nærliggende områder efter afsluttet bekæmpelse.

Læs også: Ildsot plantesygdom - sådan forebygger og bekæmper du ildsot
Læs også: Stråleplet: Sådan undgår og bekæmper du stråleplet på roserne

Undtagen i tilfælde af græsning fra fx. køer, geder eller får, bør bekæmpelsesindsatsen af kæmpe bjørneklo gentages 2-3 gange i løbet af sommerhalvåret for at være effektiv. I de fleste tilfælde kræver den mest intensive indsats det første år, hvorefter indsatsen gradvist kan reduceres. Selv efter at der ikke længere er synlige tegn på kæmpe-bjørneklo på et område, er det fortsat en god idé at monitorere for eventuelle spirende frø og nye planter.

Selvom bekæmpelsen af kæmpe bjørneklo kan virke som en kæmpe opgave, bliver den lettere med tiden. I begyndelsen kræver det en vedholdende og tålmodig indsats, men med tiden vil man opnå kontrol over planten, og arbejdet vil blive mindre udfordrende.

Nedslåning af bjørneklo fra haven

Bjørnekloen kan slås ned ved hjælp af en le, en slåmaskine eller en buskrydder. Det er dog vigtigt at forstå, at dette kræver en vedvarende indsats, da frø i jorden kan give anledning til nye planter i op til en snes år. Slåningen bør udføres, når planterne når en højde på cirka en halv meter. Det er nødvendigt at gentage slåningen allerede samme år, da bjørnekloens rødder kan producere sideskud senere på året, som potentielt kan udvikle sig til frugtbare planter. Ved gentagen slåning af kæmpe bjørneklo forhindres ophobning af næringsstoffer i plantens rødder, hvilket gradvist udsultes planten.

Læs også: Bliv fri for rustsvamp - forebyggelse og bekæmpelse (guide)
Læs også: Bliv fri for gråskimmel - forebyggelse og bekæmpelse (guide)

En alternativ metode er at vente med slåningen, indtil planterne er tæt på at blomstre. På dette tidspunkt har de brugt så meget energi på at vokse sig store, at de ofte dør, når de fældes. En ulempe ved denne metode er, at frøene kan forblive i planten og modne, eller at planten indeholder tilstrækkelig plantesaft til at producere en blomstrende sideskud. Derfor er det nødvendigt at indsamle blomsterskærmene og bortskaffe dem. De fældede planter bør også inspiceres for eventuelle nye blomsterskærme efter kort tid.

Skærmkapning

Skærmkapning er en variant af nedslåning, hvor man kun går efter de blomstrende planter. Det er vigtigt at fremhæve, hvor betydningsfuld overvågning er i forhold til skærmkapning af blomstrende planter, da flere studier har dokumenteret, at én enkelt skærmkapning i den tidlige blomstring stresser planten, hvilket resulterer i en øget produktion af frø i en anden omgang. Et godt tidspunkt for skærmkapning er lige når de blomstrende planter begynder at sætte deres frø.

Da skærmkapning kan være en udfordrende metode, anbefales den sjældent som den eneste metode til bekæmpelse. Det er dog ikke nødvendigt at samle alle skærmene ind og destruere dem som det angives flere steder.

Rodstikning eller opgravning for at bekæmpe planten

I forårsmånederne er det muligt at udgrave eller foretage rodstikning af planterne. Opgravning kan være en fysisk udfordrende opgave og kan med fordel erstattes af rodstikning. Ved rodstikning skæres roden over direkte under vækstpunktet, hvilket resulterer i plantens død. Rodstikning udføres i overensstemmelse med den illustrerede procedure og er mest effektiv med en spade med en skrå kant. Normalt er et par centimeter af roden tilstrækkeligt til at få planten til at dø. Herefter kan kæmpe bjørneklo tørres ud eller bortskaffes.

Overdækning

Det kan desuden være en rigtig god idé at bekæmpe kæmpe bjørneklo med overdækning - enten med presenning, kraftig ukrudtsdug eller UV-uigennemtrængeligt plast. Når man dækker kæmpebjørneklo til, vil planten visne ned, og denne metode kan i bedste fald udrydde op til 98-99% af planterne. Dette er en yderst anbefalelsesværdig metode, da den er meget effektiv og involverer kun minimal kontakt med planten. Året efter vil man observere meget begrænset overlevelse og næsten ingen spiring fra frøbanken.

Læs også: (Guide) Bliv fri for meldug - forebyggelse og bekæmpelse
Læs også: Guide: Sådan bekæmper du enårig rapgræs (Poa Annua)

Selvom det afdækkede område vil være helt barjord, er det vigtigt at fjerne afdækningen i løbet af august måned. Dette skyldes, at mange danske planter kan overleve eller etablere sig, og ofte vil omgivende vegetation begynde at vokse frem i løbet af efteråret, hvilket reducerer erosionsrisikoen.

Det er vigtigt at bemærke, at afdækning kræver omhyggelig overvågning, da planterne kan forsøge at bryde igennem afdækningen, og det er også muligt, at afdækningen kan blive beskadiget eller blæse af. Hvis afdækningen ligger godt og får tilstrækkelig sollys i en periode, kan det resultere i, at alle planter under afdækningen dør inden for tre til fire måneder.

De forskellige arter af bjørneklo

De tre store bjørneklo-arter, nemlig kæmpe bjørneklo (Heracleum mantegazzianum), rundlobet bjørneklo (Heracleum sosnowskyi) og hårfrugtet bjørneklo (Heracleum persicum), er alle invasive planter i Danmark. Mens kæmpebjørnekloen findes almindeligt i hele landet, er de to andre arter yderst sjældne i landet.

Kæmpebjørneklo tilhører skærmplantefamilien og opnår normalt en højde på to til fem meter med blade, der kan strække sig op til tre meter i længden. Stænglen har en diameter på op til ti centimeter, er furet, typisk dækket af hår og ofte har rødlige pletter nær bunden.

De nyudsprungne planter har runde blade, men over tid udvikles de til at blive takkede, og når bladene er fuldt udviklede, er de dybt fligede og kraftigt takkede.

Læs også: Havekalender for marts. De vigtigste ting der skal gøres i haven i marts måned
Læs også: Såkalender til køkkenhaven 2024

Bjørnekloens historie

I de seneste årtier har kæmpebjørneklo spredt sig aggressivt i den danske natur og har fortrængt andre plantearter. Fugle, sommerfugle og de fleste andre dyr undgår normalt at bosætte sig under kæmpebjørneklo, og kun nogle få insekter og snegle kan trives i dens nærhed.

Det bemærkes, at kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er den eneste invasive plantearter, der er underlagt lovgivning. Kommuner har beføjelse til at pålægge ejere eller brugere af områder, hvor kæmpebjørneklo vokser, at bekæmpe denne plante.

Rundlobet bjørneklo

Rundlobet bjørneklo har også sin oprindelse i Kaukasus, men den blev først registreret i Danmark i 1944. Kort efter blev den introduceret i Europa, især i Baltikum, med det formål at bruge den til ensilageproduktion på grund af dens imponerende biomasseproduktion. Dette blev dog opgivet senere, da mælk og kød fra dyr, der havde spist rundlobet bjørneklo, fik en kraftig anissmag. I Danmark er rundlobet bjørneklo kun blevet fundet på ét sted, nemlig i Ryparken i København.

Hårfrugtet bjørneklo

Hårfrugtet bjørneklo stammer fra det nordlige Tyrkiet, Iran og Irak, og frø af denne plante blev indført til England i 1819. Den er især invasiv i Norge, hvor den betragtes som et symbol for byen Tromsø og går under navnet "Tromsøpalmen". I Danmark er den yderst sjælden, og der er kun dokumenteret få forekomster.

Hvorfor er det nødvendigt at bekæmpe kæmpebjørnekloen?

De tre store bjørneklo-arter, kæmpe bjørneklo (Heracleum mantegazzianum), rundlobet bjørneklo (Heracleum sosnowskyi) og hårfrugtet bjørneklo (Heracleum persicum), udgør alle invasive planter. Invasive arter har en tendens til at fortrænge og negativt påvirke biodiversiteten ved at udkonkurrere andre arter. Derudover kan de have skadelige konsekvenser for rekreative og landskabelige værdier.

Danmark har i mange år haft lovgivning rettet mod kæmpebjørnekloen, som er en velkendt plante for de fleste. I 2015 blev der indført en EU-lov, der forbød yderligere to bjørneklo-arter, nemlig rundlobet og hårfrugtet bjørneklo. Disse to arter er yderst sjældne i Danmark. Da de er lette at forveksle med kæmpebjørneklo, og bekæmpelsesmetoderne er ens, behandler vi dem alle her som kæmpebjørneklo. Kun i tilfælde, hvor der er betydelige forskelle mellem arterne, vil de blive nærmere beskrevet.

Læs også: Få flere og større æbler - Sådan beskærer du dit æbletræ korrekt
Læs også: Ekspertguide: Gødning af græsplænen – sådan gøder du

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der hvis man rører ved en bjørneklo?

Hvis man rører ved en kæmpe bjørneklo, kan man opleve hudirritation, udslæt og i nogle tilfælde forbrændinger. Plantens saft indeholder stoffer, der kan reagere med huden under påvirkning af sollys og forårsage kontaktdermatitis, hvilket resulterer i smertefulde kløende pletter og blærer. Det er vigtigt at undgå kontakt med kæmpebjørneklo og bære beskyttelse, hvis man skal håndtere planten for at undgå ubehagelige hudreaktioner.

Er almindelig bjørneklo farlig?

Nej, almindelig bjørneklo er en ikke-invasiv og ufarlig planteart. Den adskiller sig markant fra kæmpebjørneklo ved sine karakteristiske, let afrundede blade og en mere moderat væksthøjde. Almindelig bjørneklo er ikke kendt for at forårsage hudirritation som kæmpebjørneklo.

Hvordan ser man forskel på kvan og bjørneklo?

Kvan (Heracleum sphondylium) og bjørneklo (Heracleum mantegazzianum eller Heracleum sosnowskyi) kan nogle gange forveksles, men der er nogle vigtige forskelle, der kan hjælpe med at skelne mellem dem. Kvan har glatte, mørkegrønne blade med skarpt takkede kanter, og de har en mere fin struktur. Stænglen er normalt glat og kan have nogle lilla pletter, men den er ikke håret. Kvan er en mindre plante, der normalt når en højde på 50-150 cm. Dens blomsterskærme er hvide og ligner paraplyer, og dens frø er små, flade og lette med vinger.

Bjørneklo, derimod, har store, dybt indskårne blade med kraftigt tandede kanter, og de er mere ru at røre ved. Stænglen er håret og har ofte en rødlig farve med markante lilla pletter. Bjørneklo kan vokse betydeligt større, typisk mellem 2-5 meter eller mere, afhængigt af arten. Dets blomsterskærme er hvide, men de er normalt større og mere kugleformede end kvans. Bjørneklo producerer også store frø med tykke vinger.

Kan man sprøjte bjørneklo?

Ja, det er muligt at bekæmpe kæmpe bjørneklo ved at sprøjte den med herbicider, der er designet til at dræbe denne invasive plante. For effektiv kontrol anbefales det normalt at sprøjte i foråret eller tidlig sommer, når bjørnekloen er i aktiv vækst og før den blomstrer og sætter frø. Det er vigtigt at følge producentens anvisninger og bruge passende beskyttelsesudstyr under sprøjtning, da bjørnekloens saft kan forårsage hudirritation. Derudover skal man tage hensyn til miljøreguleringer og lovgivning, når man bruger herbicider mod kæmpe bjørneklo.

Hvordan kan man kende bjørneklo?

Bjørneklo (Heracleum spp.) er kendetegnet ved sine store, dybt indskårne blade med kraftigt tandede kanter. Stænglen er grov og håret, ofte med rødlig farve og markante lilla pletter. Planten kan vokse betydeligt og nå en højde på 2-5 meter eller mere, afhængigt af arten. Kæmpe bjørneklo producerer hvide, kugleformede blomsterskærme og store frø med tykke vinger. Bjørnekloens saft kan forårsage hudirritation, især i kombination med sollys, og skal håndteres med forsigtighed.