18.05.2022
Trin-for-trin: Begynderguide - Beskæring af Vin
Vindruer tilhører vinrankefamilien og et af kendetegnene ved planterne er et kraftigt rodsystem og en kraftig vækst. Vinplanten er uregerlig plante, der skyder op og ud til alle sider, og med sine slyngtråde filtrer sig ind i hinanden. Beskæring er derfor vigtig, for beskærer man ikke sin vinplante, kan den hvert år vokse op til 10 meter!
Beskæring af hjemmedyrkede vindruer
Beskærer man ikke sin vinplante, vil den få et væld af nye, lange skud med mange blade, som skygger i eksempelvis drivhuset eller i udestuen. Når planten bruger alle sine kræfter på at sætte lange skud, går det ud over frugtsætningen, som så ikke får så en så kraftig tilvækst og dermed heller ikke giver så stort et udbytte.
Beskærer man sin vinplante korrekt, kan man styre skyggeniveauet, og man kan glæde sig over at kunne plukke flere og større hjemmedyrkede vindruer i efteråret.
Læs også: Sådan gør du: Guide - Pleje og beskæring af syrener
Læs også: Beskæresaks - allround havesaksen til beskæring af træer og buske
Mange blade og lange skud går ud over frugtsætningen
En god tommelfingerregel for at beskære af vinplanter, der giver mange og store druer er:
- Vinstokke på friland skal helst beskæres senest i starten af marts.
- Vinstokke i drivhus skal helst beskæres mellem jul og nytår.
Du skal klippe skudene tilbage til bladknoppen på samtlige de frugtbærende skud. De skud, som ikke bærer vindruer, kan fjernes ved, at man klipper helt tilbage til hovedstammen.
Beskæring af vinstokke om vinteren
Vinterbeskæring af vinstokke på friland skal ske fra november, og et godt pejlemærke er, at det helst skal ske senest i starten af marts. Vinterbeskæringen består i at opbygge og forme vinplantene.
Det er hovedskuddene, som skaber grobund for at få mange druer, og opbygger man langsomt og omhyggeligt sin vinstok, vil man kunne glæde sig over et højt udbytte.
Opbygningen af vinstokken, fra man køber planten og til den er klar, tager ca. 2-3 år, men når den så er færdig, bliver det nemmere.
Førsteårs-planter skal skæres tilbage til 2-4 knopper efter plantningen. Planter fra andet år skal beskæres, så der er 5-6 knopper tilbage.
Læs også: Stor guide: Sådan beskæres Hortensia - 7 nemme trin
Læs også: 7 nemme trin: Den rigtige måde at beskære sommerfuglebus
Beskæring de efterfølgende år
Fra det tredje år kan du efterlade 8-10 knopper pr. skud. Dem der har båret frugt, kan klippes tilbage til to blade over klasen. Dem der ikke bærer frugt, skal bare fjernes helt.
Det kan planten nemt klare, da tilvæksten er gigantisk og vinen gerne laver nye sideskud hele tiden. Derfor er der ingen grund til at holde sig tilbage med at beskære.
Hver efterfølgende vinter bør man klippe alle sideskuddene fra sidste år tilbage til 1 knop. Det valgte hovedskud skal reduceres til ½ - 1 meter, da det vil have en dominerende vækst.
Læs også: Få 30% flere frugter: Lær at beskære dit pæretræ
Læs også: Plukke og trimmesakse - det perfekte værktøj til blomster og frugthøst
Sygdomme i vin
Angreb af gråskimmel
Det er naturligt, at både bladene og stængler bliver angrebet af gråskimmel i efteråret. Der er ingen grund til bekymring, for det kan planten sagtens tåle. De plantedele, der er angrebet af gråskimmel fjernes.
Angreb af skjoldlus
Skjoldlus er et almindeligt problem på vinstokken. Dem kommer du til livs ved at bruge en stiv børste, som gnides langs vinstokken og på alle blade og hvert sideskud. Skjoldlusene vil så falde af.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvilken vinplante skal jeg vælge?
Muscat Bleu, Schuyler og Nero er alle gode sorter, som trives godt i dit drivhus og som giver gode druer. De er god til vin og til at spise i det daglige.