10.02.2023

34c291218b6a4f570a31c2ad23c86528

Ekspertguide - Sådan binder du en buket af vilde blomster

Sådan laver du en buket af vilde blomster

Få en skøn buket af vilde blomster fra haven. Man kan sagtens bringe den vilde natur ind i stuen. Plukker man en buket af vilde blomster i sin egen personlige blomstereng i haven, eller tager man ud for at jagte de vilde blomster i grøftekanterne, er ganske ligegyldigt. Stort set alle vilde blomster kan nemlig bruges til en grøftekantsbuket. Og som en yderligere fordel, så holder mange af engblomsterne fra haven rigtigt længe i en vase.

Læs også: (Se guide) De fantastiske lupiner: Alt hvad du bør vide
Læs også: 5 gode råd: Sådan får du potteplanterne til at overleve ferien

Hvordan binder man en buket af vilde blomster?

Når du skal binde en buket af vilde blomster fra haven, er der flere ting du skal være opmærksom på: Strukturer, farver, fylde og skrøbelighed harmonerer utroligt flot i naturens vilde blomster og kan næsten ikke matches forkert.

Blomsterne har ofte lang holdbarhed og kan mikses i det uendelige, så du kan ikke gøre noget forkert, når du binder vilde buketter med de blomster, du finder på din vej eller plukker fra din egen blomstereng. Men uanset, hvilke blomster, du vælger, er fremgangsmåden, når du skal binde en smuk buket stort set den samme:

Guide: Buket af vilde blomster - sådan gør du:

Tænk ikke så meget over, hvilke vilde blomster der passer sammen. Hold dig eventuel til en enkel farveskala, måske med en enkelt kontrastfarve i din grøftekantsbuket. Eller brug hele farvepaletten og mix blomsterne på kryds og på tværs både farvemæssigt og størrelsesmæssigt. Tag alle bladene af stilken, pånær de øverste blade. Det gør din buket af vilde blomster mere luftig og let, og holder vandet renere.

Drop pyntegrønt i den vilde buket

Drop eventuel alt pyntegrønt i buketten. Den vilde buket bliver mere moderne og let i sit udtryk uden. Derimod er det flot at bryde de traditionelle buketter med et par rustikke grene fra haven, som også giver fylde og kontrast i buketten. Mange af vinterens grene har stadig mos på sig, og de skaber en flot og anderledes kontrast til de sarte vilde blomster. Skær stilkene forneden. Stilken skal bare have et lille snit eller 'knuses' lidt for at kunne suge vand. Lad stilkene være i forskellige længder.

Skift vand hver anden eller tredje dag, eller når det begynder at blive uklart.

Sådan bindes en buket af vilde blomster - trin for trin:

  1. Vælg en vild blomst med kraftig stilk. Læg denne første stilk på bordet.
  2. Læg stilk nummer to skråt over første stilk.
  3. Stilk nummer tre lægges skråt i modsat retning under første stilk.
  4. Fjerde stilk lægges lige (som det første stilk), lad stilken stritte bagud.
  5. De næste stilke lægges som nummer to – skråt fra højre.
  6. Flyt tommelfingeren og drej buketten, mens du lægger de øvrige stilke skråt fra højre – se på buketten, find et ”hul” til den blomst, du vil indsætte i buketten, men husk hele tiden at lægge stilken på tværs fra højre (som i stilk nummer to).
  7. Fortsæt indtil buketten er færdig.
  8. Vend buketten med bunden op. Blomsterstilkene skal være drejede lige som et sæt mikado-pinde, lige før man smider dem.
  9. Klip enderne af – skråt – så de er lige lange.
  10. Bind snor/bast tre-fire gange rundt om buketten. Bind en knude.

Hvis buketten kan stå på bordet uden at være i en vase, så har du bundet buketten rigtig.

Buket fra din egen blomstereng eller fra grøftekanten

Har du endnu ikke fået din egen blomstereng med blomster i haven, kan du finde dine vilde blomster til grøftekantsbuketter mange forskellige steder. Ved veje, stier, grøfter, moser, enge, hedearealer og på strande. Nogle bønder er endda så gavmilde, at de til glæde for alle vi andre, tilsår en del af marken med vilde blomster, som vi andre så flittigt kan plukke af.

Man skal dog huske altid at lade roden tilbage, så man ikke beskadiger naturen. Og så er det en uskreven regel, at man kun plukker til sig selv og på denne måde tager hensyn til, at andre også gerne vil have del i de blomstrende herligheder.

Få mere inspiration til vilde blomsterbuketter.

Læs også: Vild have med vilde blomster i haven (Den store guide)
Læs også: Se havetips: Havens 10 smukkeste forårsblomster

Må man plukke vilde blomster i grøftekanten?

Hegnsloven siger, at det er fuldt lovligt at plukke det, der hænger ud over offentlige stier. Hvilket vil sige, at man kan plukke de vilde blomster, bær og frugter, der hænger ud over hegnet til den pågældende park eller have.

I grøftekanter eller på vejsider er der som regel masser af korn og græsser, der er enormt dekorative, og mange af typerne klæder de vilde blomster og holder længe i dine vilde blomsterbuketter. De kan være endog meget dekorative og passer godt ind som fyld i din buket af vilde blomster. I foråret er der også et væld af smukke grene at samle som for eksempel pil eller æble.

Mange steder tynder kommunen ud i områder omkring stierne, så grene ligger lige til at samle fra jorden. Ikke mindst frugttræernes grene er forrygende, når de med smukke blomster tager hul på foråret i en smuk vase i stuen.

Blomstereng til vilde buketter

Vil du have din helt egen blomstereng i haven, så du kan plukke dine egne vilde buketter? Det kan du sagtens få. Den mest enkle måde er, at du udsøger dig en plads til blomsterengen og derefter går på opdagelse i de mange forskellige frøblandinger, der er indenfor engblomster.

En blomstereng kan være mere eller mindre permanent. Det afhænger i høj grad af hvilken frøblanding, du vælger. Binder du ofte en buket af vilde blomster, og ønsker en mere permanent blomstereng, bør du satse på robuste flerårige arter. I frøblandingerne kan der også være et indslag af græsser, der med dekorative frøstande matcher engblomsterne perfekt.

Læs også: 10 gode planter til sammenplantninger i krukker
Læs også: 5 gode sensommer blomster til krukker

Blomsterblanding til buket af vilde blomster

Når du køber en færdig blomsterblanding med vilde blomster, er du sikker på, at du hele sommeren igennem begunstiges af et smukt flor af vilde blomster. I disse færdige blandinger er der taget højde for, at der i hele sommerperioden er masser af engblomster, der afløser hinanden med smukke blomster. Og så er der et væld af varianter, når det gælder blandinger af engblomster - helt perfekt til grøftekantsbuketter!

Du kan med fordel mikse dine andre vilde elementer ind i grøftekantsbuket. Røde og grønne blade fra bærbuske som eksempelvis hindbær, brombær og stikkelsbær giver flot fylde til selv en lille og lav vild buket. Og hold dig ikke tilbage med at eksperimentere med forskellige størrelser, farver og former, som eksempelvis en høj og tynd eller lav og voluminøs vild blomsterbuket.

Se vores udvalg af blomsterblandinger til vilde buketter

Gode blomster til din buket af vilde blomster

Der findes et stort udvalg af spændende og smukke blomsterblandinger og græsser til dine vilde blomsterbuketter. Blomsterblandingerne er som regel sammensat, så de løbende giver et både flot og harmonisk farvespil samtidig med, at de rent blomstringsmæssigt afløser hinanden, så du i mange måneder kan fryde dig over et hav af smukke blomster til grøftekantsbuketterne.

Der findes et utal af gode blomster til dine vilde buketter, eksempelvis rødkløver, moskus-katost, stedmoderblomster, røllike, de smukke blåviolette muse-vikke, blåklokke og blåhat. Kig på udvalget af blomsterblandinger. Der er nok at vælge imellem. Du kan vælge nogle, som farvemæssigt er mere ens eller du kan vælge en blanding, hvor stort set hele farvepaletten er repræsenteret.

Gode råd, når du plukker blomster til vilde buketter

Der skal altid være plads til, at man spontant får idéen at plukke en vild buket, og det kan være superhyggeligt på en gåtur at gå og samle mere og mere til den. Hvis du forbereder dig til en tur ud med det formål at plukke blomster til en vild buket, er her nogle gode huskeråd:

  • Medbring altid en god beskæresaks.
  • Dertil er handsker en god idé, da mange vilde blomster kan have fæle torne på siderne.
  • En pose eller en kurv er god til at transportere blomsterne i.
  • Vådt køkkenrulle er også en god idé at medbringe, så klasker de vilde blomster ikke sammen, inden du når hjem.

Se vores udvalg af beskæresakse

Læs også: Trin-for-trin guide: Sådan får du vilde blomster i haven
Læs også: 6 nemme trin: Sådan laver du en blomstereng i haven

Morgenfrue frø mix "Pacific Beauty double mixed" - Buzzy
Pacific Beauty Double Mix morgenfruer skiller sig ud med deres ekstra fyldige og farverige kronblade. Farverne i dette blend spænder fra strålende orange til glitrende guld og over i abrikos, og de skaber en charmerende farvepalet i enhver have.Morgenfruer er kendt for at være nemme at dyrke. Disse planter trives i sollys eller let skygge, og foretrækker en veldrænet jord. Du kan nemt så frøene direkte i haven, og de kræver minimal vedligeholdelse.Morgenfruer også spiselige og bruges som en farverig dekoration. De tilfører en mild og let krydret smag, hvilket gør dem ideelle til at pynte salater.Vil du udforske mere om spiselige blomster så læs med her: Spiselige blomster.Specifikationer:Forspiring: marts - aprilSåtid: marts - majBlomstring: juni - oktoberHøjde: 60 cm.Sådybde: 1 cm.Planteafstand: 25 cm.Rækkeafstand: 25 cm.Indhold: ca. 1 g.Etårig/Flerårig: Etårig.
9,95 kr.
Bestseller
-26%
Felco 2 beskæresaks
Felco 2 er en prisvindende beskæresaks i absolut højeste kvalitet! Her er tale om en professionel beskæringssaks, hvor slidstyrke, driftssikkerhed og ergonomi er i højsædet. Alle dele på Felco 2 kan udskiftes og saksen kan let skilles ad og vedligeholdes. Forbrugermagasinet har blandt andet kåret Felco 2 som "Bedst i test".Felco 2 beskærersaksen er fleksibel, meget behagelig at arbejde med, og passer til alle typer beskæringsopgaver for både professionelle og private. Felco 2 er fremstillet i Schweiz af de bedst mulige materialer og byder på livslang arbejdsglæde. Felco er gartnernes foretrukne valg, og ganske enkelt den bedste beskærersaks på markedet. Med Felco 2 får duPålidelighed: Felco 2 har behagelige håndtag der er udført i smedet aluminium med livsgaranti*. Nittemonteret klinge og underklinge udført i hærdet stål af høj kvalitet for et rent og præcist snit Effektivitet: Saksen har justering af snittet er let og holdbar. Trådsaks med saftriller Ergonomi: beskytter hånden takket være støddæmper. Godt og sikkert greb med non-slipSpecifikationer Længde: 21,50 cm.Vægt: 240 gram.Læs også: Beskæresaks
369,00 kr. 499,00 kr.
Buketfrisk flydende gødning - 300 ml
Buketfrisk flydende gødning fra Nordic Gardens giver næring til afskårne blomster. Buketfrisk er en koncentreret næring, der holder dine buketter og afskårne blomster friske op til dobbelt så længe. Holder desuden alger og lugt væk.Anvendelse: Rengør blomstervasen grundigt med opvaskemiddel før brug. Eventuelle urenheder fra vasen forkorter holdbarheden af den nye buket. Fortyndes i forholdet: 10 ml buketfrisk (1 hættefuld) til 0,5 liter vand. Husk buketfrisk ved efterfyldning af vand.Anvendes til: Buketter og afskårne grene m.m. Ikke velegnet til tulipaner.Indhold:Total kvælstof (N) 2 %Fosfor (P) 2 %Kalium (K) 2 %Sammensætning: Flydende næring til afskårne blomster. 300 ml. Buketfrisk rækker til ca. 25 buketter. Opbevares frostfrit og uden for børns rækkevidde.Læs også artiklen sådan binder du buket af vilde blomster
44,00 kr.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvor lang tid holder en buket af vilde blomster?

En buket plukket fra din egen blomstereng, holder typisk lige så lang tid som alle andre buketter. Også her skal du huske at skifte vandet, når det bliver grumset. Det giver buketten ekstra lang levetid. Du kan med fordel forlænge din bukets levetid ved at give tilføre buketten Nordic Garden buketfrisk

Hvor må man plukke vilde blomster?

Du må som hovedregel plukke vilde blomster til blomsterbuketter overalt i de danske, offentligt ejede skove og langs grøftekanter. I private skove må du kun plukke det, du kan nå fra vej og sti. Det betyder også, at du skal lade landmandens blomstermark stå, eller spørge om du må plukke en håndfuld. Nogle landmænd har endda gæstfrit sat skilte op om, at her må du gerne plukke. Men husk altid på naturen, når du plukker af den. De vilde blomster til grøftekantsbuketter er til glæde for mange insekter og bier. Lad derfor nogle af blomsterne stå, så de kan smide deres frø. Så vil du også til næste år kunne plukke din buket af vilde blomster.

Er det svært at lave sin egen blomstereng?

Det er slet ikke svært at lave en blomstereng til vilde blomsterbuketter i haven. Du skal blot udsøge dig et sted med læ. Derefter rengøres stykket for ukrudt, grene og græs, og når jorden står helt bar, kan du så din blanding af engblomster. Men i modsætning til stort set alle andre planter i haven, skal jorden ikke være for næringsrig. Udpint sandjord er meget bedre end fed lerjord, da engblomsterne har det bedst under hårde betingelser. Du kan derfor eventuelt tilføje noget sand til jorden eller inden du strør frøene ud, blande disse med sand.

Se vores guide: Sådan anlægger du en blomstereng
Se vores guide: Blomsterblandinger - det bør du vide