13.04.2023

3d395a53dc88fd3087e2a921dd97e6c9

Dyrkningsguide: Dyrkning af persille - alt hvad du skal vide

Persille er en krydderurt, der er populær over hele verden på grund af dens lækre smag og alsidige anvendelse i køkkenet. Persille kan dyrkes i haven eller i en potte indendørs, og det er en relativt let urt at dyrke, hvis du har den rette viden og udstyr. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan man dyrker persille fra frø til høst.

Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du salvie
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du koriander

Hvordan dyrker man persille?

1. Valg af persillefrø

Persillefrø er tilgængelige i forskellige varianter og sorter, så det er vigtigt at vælge den type, der passer bedst til dit behov og din have. Der er to hovedtyper af persille: krøllet persille (kruspersille) og bredbladet persille. Krøllet persille har et mere dekorativt udseende med sine bølgede blade og er bedst egnet som tallerkenpynt. Bredbladet persille har en mere intens smag og er bedst egnet til madlavning.

Når du sår persille, skal du vælge frø, der er friske og sunde. Friske frø har en høj spireevne og giver dig de bedste resultater i din køkkenhave eller højbed.

2. Forberedelse af jorden

Persille trives godt i fugtig jord med god dræning, der er rig på organisk materiale og næringsstoffer. Før du sår persille, skal du forberede jorden ved at grave den op og fjerne ukrudt, sten og andre forhindringer. Derefter skal du tilføje organisk materiale som kompost eller gødning for at give jorden de nødvendige næringsstoffer til at understøtte væksten af persille.

3. Såning af persille

Persillefrø kan sås direkte i køkkenhaven, i en potte eller i en krukke indendørs. Hvis du sår frøene direkte i haven, skal du så dem i foråret, når jorden er varm nok til spiring. Ofte omkring maj. Persillefrø spirer bedst ved en jordtemperatur på 15-20°C.

Persille kan sås i riller, der er cirka 1 cm dybe. Når de spirer, tynder du ud, så der er ca. 20 cm mellem dem.

9ca9ba09b2ea62bec9c8633746259182

Tidlig persille

Persille kan sås allerede fra marts, når risikoen for frostvejr er ovre. Det tager normalt op til seks uger for persillen at spire på dette tidspunkt. Når vejret bliver varmere, tager det kun omkring tre uger. Hvis du ønsker at fremskynde spiringen af persillefrøene, kan du lægge dem i vand i et døgn, inden du sår dem.

Hvis du ønsker at starte persillefrø indendørs, skal du begynde cirka otte uger før den sidste forventede frost. Så frøene i en beholder med veldrænet jord og placer den på et lyst sted. Sørg for at holde jorden fugtig, men undgå at overvande, da det kan forhindre spiringen af frøene.

Sådan sår du persille

Persille kan sås ved at trykke frøene ud i rækker med cirka en centimeters afstand. Hvis du planlægger at så flere rækker, skal der være en afstand på 35 centimeter mellem rækkerne. Når frøene er sået, skal de dækkes med jord, og der drysses lidt kompost over for at bevare fugten, som er afgørende for spiringen.

Da persillen tager lang tid om at spire, kan det være en god ide at så radiser mellem rækkerne. Radiserne kan fungere som rækkemarkører, der tydeligt viser, hvor rækkerne med persille går, og samtidig giver det en ekstra høst af radiser.

Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du radiser
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du ærter

4. Udplantning af persilleplanter

Når persilleplanterne er omkring 5-7 cm, er det tid til at plante dem ud til deres permanente placering i haven eller en større plantekasse. Hvis du planter persilleplanterne i haven, skal du sørge for at plante dem i et godt drænet område med masser af sollys og god jord. Hvis du planter persilleplanterne i en krukke eller plantekasse, skal du vælge en, der er stor nok til at rumme planterne og give dem plads til vokse og trives. Det er vigtigt at plante persilleplanter mindst 15-20 cm fra hinanden, så de har plads til at sprede sig.

Du kan så det tidligste hold persille allerede i marts. Du kan forspire dem i en solrig vindueskarm. Så dem tyndt og dæk potterne med plastik, så de ikke tørrer ud. Det er vigtigt, at frøene ikke tørrer ud, og det gælder både, når persille er ved at spire, og når den er vokset op.

96bc8b076153ab756595b8f778df501a

5. Gødning og pleje af persille

Persille udvikler sig bedst, hvis den passes med både vand og næring. Så når persilleplanterne er etableret, skal du sørge for at holde jorden fugtig. Persilleplanter kræver regelmæssig vanding for at vokse og trives.

Endelig er det vigtigt at beskære persilleplanterne, men det giver jo heldigvis sig selv, da du løbende bruger persille i madlavningen. Du kan skære persilleblade af planten og bruge dem i madlavningen, når de når en højde på 8-10 cm. Ved at skære blade af planterne regelmæssigt, stimulerer det også væksten af nye blade.

Persilleplanter kræver en jord med masser af næringsstoffer, og derfor kan det være en god ide at gøde dem regelmæssigt for at give dem de nødvendige næringsstoffer til at trives og producere en god høst. Du kan bruge en organisk gødning eller tilføje kompost til jorden for at give persilleplanterne næringsstoffer.

Husk at tynde ud og luge ukrudt

Når planterne spirer, er det vigtigt at tynde ud for at give dem mere plads. Det anbefales at have 10-15 centimeter mellem hver plante, og endnu mere, hvis det drejer sig om større arter. Dette vil ikke kun få planterne til at vokse sig større, men også mindske risikoen for sygdomme.

Det er vigtigt, at du fjerner ukrudt, hvor du sår persillen, ligesom regelmæssig lugning af ukrudt omkring persillen er nødvendigt. Ukrudt stjæler nemlig både lys, næring og vand fra persillen, hvilket kan hæmme dens vækst og trivsel.

Hvis bare du holder jorden fugtig, så kræver persille ikke alverden og med lidt timing, kan du høste hele sæsonen og få et stort udbytte af frisk persille. Og fryser du det ned, har du hjemmedyrket persille til maden hele året.

Persille kan plantes mange steder i haven og persille er eminent som kantplante, og det gælder ikke kun i køkkenhaven - og hvis du har tålmodighed belønnes du med lækker persille af egen avl til kartofler, kød og ikke mindst sovs, og som smager langt bedre, end den persille, du kan købe i supermarkedet.

De forskellige typer persille

Der findes som sagt flere forskellige typer persille. De mest kendte er:

Kruspersille - kruspersillens blade kan være udfordrende at rengøre, og børn er måske ikke så meget for den krusede overflade.

Glatbladet persille - er en alternativ mulighed med en stærkere smag end krusede persilleblade og er langt nemmere at vaske. Normalt vokser persilleplanter til omkring 30 cm højde, men i den glatbladede variant findes også større sorter som Italian Giant og Gigante di Napoli, der kan vokse op til 60 cm høje. Gigante di Napoli har en kraftig smag og kan bruges som erstatning for blegselleri.

Persillerod - er en rodfrugt, der minder om pastinak, og dens top kan bruges i stedet for persille.

Selleripersille - ligner persille, men har en sellerismag.

f21a0e238c6cc9c28df21dd6198526a6

Skadedyr og sygdomme i persille

Hvis en hel række persilleplanter viser tegn på sygdom eller mistrives, kan det være på grund af gulerodsfluer. Disse insekter er tiltrukket af lugten af persille og kan forårsage betydelig skade på afgrøden. Derfor er det vigtigt, at du fjerner alt det persille, som du måtte have trukket op under udtynding, da gulerodsfluerne kan lugte dem og elsker duften.

Manglende trivsel kan imidlertid også skyldes sortrod, en sygdom der påvirker rødderne. Du kan undersøge om din persille er påvirket ved at grave et par planter op og undersøge rødderne.

I langt de fleste tilfælde skyldes manglende trivsel dog bare, at persille er en krævende plante, hvad angår vand og næring, og at den måske ikke har fået tilstrækkeligt med næringsstoffer og vand til at vokse optimalt.

Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du purløg
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du mynte

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er forskellen på kruspersille og bredbladet persille?

Persille kommer i to hovedvarianter: kruspersille og bredbladet persille. Bredbladet persille har flade, bredere blade og en anelse kraftigere smag end krøllet persille. Kruspersille er mere dekorativ med bølgede blade og bruges ofte som pynt på tallerkener. Begge varianter kan bruges til madlavning.

Hvordan dyrker man bredbladet persille?

For at dyrke bredbladet persille, skal du forberede jorden ved at grave den op og fjerne ukrudt. Så frøene direkte i jorden eller i en potte indendørs. Udplant planterne, når de er store nok. Vand regelmæssigt og sørg for masser af sollys og næringsstoffer.

Kan bredbladet persille overvintre?

Ja, bredbladet persille er en flerårig plante, og kan overvintre, hvis den beskyttes mod hård frost. Planten vil miste bladene i vinterperioden, men genoptaget væksten i foråret og producerer nye blade.

Hvordan bruger man persille?

Persillen har en lækker aromatisk, kraftig smag og duft, og kan bruges både kold og varm. Den giver smag til en helstegt kylling, en oksesteg og supper, og er uundværlig i den italienske gremolata, der smager skønt blandt andet på grillede grøntsager og som drys på maden.

Udvalgte produkter: