​Forspiring af grøntsagsfrø - trin for trin

Forspiring af grøntsagsfrø - trin-for-trin. Hvis du forspirer dine grøntsagsfrø, får de de bedste betingelser for at blive til dejlige sunde grøntsager senere på året. Og så kan du tyvstarte med havearbejdet arbejdet indendørs, når det stadig er for koldt til at kunne så ude i haven.

Forspiring af grøntsagsfrø - sådan gør du:

1. Brug gerne en spirebakke eller spirepotte til din forspiring. Du kan også så i et minidrivhus, som er en såbakke med et plastlåg. Det er vigtigt at bruge en speciel så- og priklemuld, der indeholder sand og kun er meget let gødet. Denne muld hedder enten såjord, såmuld eller så- og priklejord.

2. Tryk jorden let til og så grøntsagsfrøene jævnt i jorden. Dæk derefter de små frø til med lidt jord. Husk, at nogle frø skal lysspires og således ikke dækkes til med jord. Læs det bag på frøposen.

3. Vand jorden let og sørg for, at jorden er fugtig, indtil frøene spirer. Du kan eventuelt bruge en sprayflaske, så du ikke kommer til at overvande. Læg låget på såbakken, men husk alt fjerne det af og til for at sikre ventilation.

4. Sæt såbakken lyst og ved stuetemperatur.

5. Fjern såbakkens låg, når frøene er spirede. Nu kan du vande direkte ned i såbakken. Nu kan du med fordel omplante de små planter til små potter i priklejord eller almindelig pottemuld.

6. Sæt de små planter ud i køkkenhaven, i drivhuset, højbedet eller i krukker, når den enkelte plante er blevet tilpas stor og der ikke mere er minusgrader - oftest midt i maj måned. Beskyt planterne de første dage med fiberdug og husk at give gødning jævnligt hen over sommeren for at sikre optimal vækst.

Udvalgte produkter:

Hvornår kan man starte på forspiring af frø?

For du giver dine grøntsagsfrø den optimale start, hvis du sikrer, at de har fået en lun start inden døre, inden du flytter dem ud i drivhuset, i køkkenhaven, i højbedet eller i havens krukker. Dette er selvsagt specielt vigtigt for grøntsagsfrø til varmekrævende planter.

Du kan allerede starte med forspiring af f. eks. tomater, chili, peber, selleri og artiskok i slutningen af februar måned. Derimod bør du vente med at forspire græskar, ærter, squash og bønnefrø til senere på foråret (fra slut marts), da frø disse ikke tager så lang tid om at udvikle sig.

Efter 3-4 uger kan du begynde at gøde en lille smule, dog må det ikke gøres for tit og husk ikke at overvande. Nogle planter egner sig til at blive klippet lidt ned over et bladpar, så de får en mere busket vækst. Men det må dog først gøres, når væksten er godt i gang.

Når planterne har nået en vis størrelse, skal de plantes om i en lidt større potte. Det gentages, når rødderne vokser ud af potten.

Det er vigtigt løbende at plante planterne om i større potter, da man derved opnår større og flottere planter. Vælg ikke en for stor potte, mens planten er lille, så vil den ikke vokse optimalt.

Læs også: Grøntsager til højbed - 10 uundværlige grøntsager
Læs også: Krydderurter til højbed - de 10 bedste krydderurter til bedet

Hvilke grøntsagsfrø skal jeg vælge?

Du bør vælge de frø, som du mener at få mest glæde ud af i madlavningen. Måske bruger du ofte tomater eller squash i din madlavning? Eller måske har du små børn, som er vilde med agurker og majs? Så er det naturligvis oplagte afgrøder at starte med. Og måske også nogle grøntsagsfrø, som du ikke tidlligere har prøvet. Eksempelvis de lidt oversete radiser, pralbønner eller julesalat. Det er altid sjovt at eksperimentere.

Nogle frø spirer før andre, og disse planter er blandt andet basilikum, agurker, chili, peberfrugter, ananaskirsebær, meloner og koriander. Fælles for alle er at de har brug for at spire indendøre, før de sættes ud i drivhuset eller på en lun plads i haven.

En af de hurtigst voksende grøntsager, er salat. Der findes mange forskellige slags salater, men vælger du en bladsalat, kan du høste af den samme plante igen og igen. Du tager bare bladene, du har brug for, og så sætter planten selv nye efter lidt tid.

Økologiske grøntsagsfrø

Vil du gerne følge den sunde fra jord-til-bord-tanke helt til dørs, kan du starte med at vælge økologiske grøntsagsfrø.

De er ikke behandlet med pesticider og kunstgødning, og disse bæredygtige vækstforhold giver det bedste resultater, når du vil dyrke økologisk i din egen køkkenhave.

Samtidig kan du glæde dig over at have givet et bidrag til miljøet, når du sætter tænderne i din egen hjemmeavlede økologiske gulerod.

Brug det rigtige jord til forspiring

For at lykkes med forspiringen skal du bruge så- og priklemuld, der indeholder mere sand og mindre gødning end almindelige typer af jord. Såjord er meget fin jord, der er fremstillet til formålet og er fri for sygdomme og ukrudtsfrø.

Det er vigtigt, at man ikke bruger almindeligt pottemuld, da det indeholder for meget gødning, som kan risikere at svide de små nye rødder.

Jorden skal være fugtig, men ikke drivvåd ved såningen - og husk at holde jorden fugtig, indtil frøene spirer.

Minidrivhuse med opdelte rum til de små planter

Mange minidrivhuse fås med små, opdelte rum, så frøene kan adskilles, når der sås. Du kan købe specielle såbakker eller genbruge plastbakker eller mælkekartoner fra din husholdning.

Man skal være opmærksom på, at bakken skal have en god dybde, der både kan rumme to og tre centimeter jord, så der stadig er lidt plads op til kanten.

Læs også: Forspiring: Guide til forspiring i 7 nemme trin
Læs også: Økologisk køkkenhave - 6 gode råd

Dræn i bunden på forspiringsbakkerne

Til forspiring bør du bruge bakker, som kan tåle at have jord og væde i sig. Og så skal der være dræn i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Bruger du beholdere fra husholdningen er det vigtigt at gøre dem godt rene, inden du vil til at så i dem, så de ikke afgiver giftige stoffer, hvis det er spiselige planter, du vil forspire. Og det er vigtigt, at de har huller i bunden, så overflødigt vand kan løbe fra.

Sæt dem så på et vandtæt underlag, så de ikke gør skade,der, hvor de står. Fyld så- og priklejord i såbakkerne og tryk jorden fast og fyldt lidt mere jord på.

Hæld dernæst lidt vand på, så jorden føles let fugtig.

Fordel så frøene i et jævnt lag, og ikke for tæt. Mindre frø kan samles op med en fugtet træpind og derefter sættes på jordoverfladen.

Hvis frøene er små, kan du drysse dem på jorden, og du kan eventuelt blande grøntsagsfrøene med lidt fint sand, så det er nemmere at sprede dem.

Er grøntsagsfrøene lidt større, kan de plantes enkeltvis. Det kan for eksempel være frø af ærteblomst eller blomsterkarse. Typisk skal frø skal dækkes af jord svarende til tre gange frøets tykkelse.

Lysspirende frø

Enkelte frø er lysspirende, hvilket vil sige, at de slet ikke skal dækkes til. Det er frø fra eksempelvis basilikum og selleri. Her skal jorden blot fugtes, og det gør man nemt med en forstøver. Hvis jorden er for våd, kvæler man de spirende frø, der behøver ilt for at udvikle sig. Overvanding er nemlig lige så slem som udtørring. Det bedste resultat opnås med daglig undervanding, således at der ikke står vand tilbage i bunden af kassen imellem vandingerne.

De små spirer skal helst nå at opsuge det hele i løbet af dagen.

Læs også: Hydroponisk dyrkning - dyrkning i vand
Læs også: Sådan dyrker du grøntsager i kapilærkasser

Temperaturen afhænger af planten

Hvilken temperatur jorden skal have, så et frø spirer afhænger af, hvilken slags plante, du har med at gøre.

Mange afgrøder som for eksempel løg, dild, salat, hestebønner, spinat, persille, kål, ærter og rødbeder spirer typisk bedst ved temperaturer fra 15 til 20 grader.

Læg låg på når planterne skal forspire

Når der er sået, dækkes til med låg eller plast - og det er nødvendigt med luft mellem jorden og plastikken, således at de små planter i kimstadiet ikke rører ved plastens underside.

Man kan eventuelt prikke nogle huller i plasten eller lufte ud en gang imellem, så der ikke bliver for varmt og der dannes kondens.

Det er i det hele taget vigtigt at holde jorden fugtig, indtil frøene spirer. Du kan eventuelt bruge en sprayflaske, så du ikke overvander. Sår du i for store potter kan jorden blive for våd og frøene gå til, inden de spirer.

Vermiculite sikrer fugt

Drys eventuelt en lille smule jord og lidt vermiculite over de såede frø. Vermiculite er et vulkansk og lysreflekterende mineral, som kan absorbere og afgive fugt til jorden.

Vermiculite kan også anvendes som jordforbedrende middel, som gør jorden fugtbevarende, varm og porøs. Samtidig kan vemiculite være med til at forhindre svampesygdomme, som skyldes sur, kold og våd jord.

Ved at blande jorden med vermiculite, får planterne bedre vækstbetingelser og forsyner planternes rødder med ilt og sikrer, at frøene spirer hurtigere og at ungen rødder forgrener sig bedre. Gevinsten er kraftigere og sundere planter.

Sæt navneskilte ved de små frø

Husk at det er en god ide at sætte navneskilte på de ting, du har sået. Det er nemlig rigtig ærgerligt, når man ikke kan huske, hvad det er, man har sået. Og det sker oftere end man skulle tro.

Efter såningen dækkes til med plastic, så jorden ikke tørrer ud. Har man købt minidrivhuse sættes låget på. Såbakkerne placeres lunt, gerne ved 20-22 grader. Når frøene er spiret, skal plastikken af, før kimplanterne har foldet sig helt ud.

Så snart kimplanten begynder at skyde opad, tager det fart, og nu er det vigtigt, at planterne får lys, gerne i et vindue, der vender mod syd. På et tidspunkt skal de små planter tyndes ud, eller de skal sættes ud i potter.

Forspirede planter kan med forsigtighed løftes fra bakkernes porøse såjord, skilles ad og plantes ud på korrekt afstand og i korrekt dybde. Vil du have lange, hvide porrer, må du plante i en dyb rende og hyppe jord om planterne i takt med at de vokser til.

Læs også: Organisk gødning i haven. Alt du bør vide om organisk gødning
Læs også: Guide: Gør dit højbed klar til foråret med højbedsmuld

Små planter skal have mere næringsrig jord

Du skal bruge en mere næringsrig jord i de større potter når frøene har udviklet sig til små planter. Derved får planterne adgang til mere næring og kan brede rødderne ud når de ikke længere er frø.

Men først skal rodsystemet være så robust, at planterne kan tåle at blive skilt fra hinanden og det er typisk, når planten har udviklet 2 – 3 bladpar. Har man et drivhus, kan man flytte planterne herud i slutningen af april.

De planter, der skal ud i haven, kan komme ud midt i maj måned, når faren for nattefrost er ovre og varmegraderne er blevet stabile.

Pas på de nye planter

Beskyt planterne med en fiberdug de første dage og husk at gøde jævnt hen over sommeren for en optimal vækst. Når planterne først står i bedet og kan klare sig uden fiberdugen, er det bare at vente.

Og mens du venter, skal du huske at vande, luge og eventuelt gøde grønsagerne og glæde dig til at høste grøntsager af egen avl.

Læs også: Guide: Sådan undgår og fjerner du svampe i græsplænen

Ofte stillede spørgsmål:

Hvilken jord skal man forspire i?

Du bør forspire i såjord eller så- og priklejord, der er fint jord udviklet til formålet. Såjord er meget svagt gødet for ikke at svide de små kimplanter og frø. Du kan købe så og priklejord hos Haveglad eller på de fleste planteskoler.

Hvornår kan man begynde at forspire?

Du kan begynde med forspiring af tomater, chili, peber, selleri og artiskok i slutningen af februar måned. Græskar, ærter, squash og bønner kan forspires fra slut marts, da frø disse ikke tager så lang tid om at udvikle sig.