28.03.2022

4d417025d3acac295bf3d0fa6139f956

​De 5 enkle trin - Frostsikring af dine planter

Hvis du vil bevare sunde og stærke planter hele året igennem, kræver det at planterne overlever vinterens kulde og frost. Derfor er det nødvendig at frostsikre nogle planter for at hjælpe dem igennem den kolde sæson.

Frostsikring af planter - 5 enkle trin

Der er nogle få, men vigtige skridt, som du bør tage for at frostsikre planterne om vinteren. Hvis du følger disse frostsikre tips, kan du holde dine planter kraftige og blomstrende hele sæsonen igennem!

1. Tag de sarte planter indenfor

Det vigtigste skridt i forbindelse med frostsikring af dine planter er at tage frostfølsomme planter indendørs - i udehuset, et skur eller i et drivhus. Det vil beskytte dem mod kulde og frost - selv gennem en mild vinter.

Hvis du har frostfølsomme planter, er det vigtigt at flytte dem indenfor, inden nattefrosten sætter ind, og temperaturen udenfor falder til under frysepunktet. Du kan også flytte disse planter til et frostfrit område i din garage eller dit haveskur.

2. Vand planterne i god tid, før der forventes frost

Det hjælper med at forhindre frostskader ved at isolere planten. Hvis du vander dine planter regelmæssigt om vinteren, kan du forhindre, at de udtørrer og dør. Sørg for at kontrollere jordens fugtighedsniveau regelmæssigt, og vand, når det er nødvendigt.

3. Dæk planterne med et frosttæppe eller en presenning

Du kan beskytte planterødder i potter og krukker ved at dække dem med halm, sphagnum, frosttæpper eller presenning, eller ved at dække dem med 2 lag fiberdug, halmmåtter, kokosmåtter eller sækkelærred. Det hjælper selv hårdføre planter når temperaturen går i minus.

Det bedste er minimum to lag bobleplast og derefter et lag sækkelærred rundt om krukken.

Planter på friland kan hjælpes ved at binde halmmåtter sammen ovenpå jorden, eller dække bedene til med halm eller sphagnum. Større træer kræver som oftest ikke frostsikring.

4. Hold planterne væk fra kolde vinduer

Om vinteren skal du holde frostfølsomme planter væk fra kulden ved de tynde vinduer i drivhuset. Placer dem mindst 60 cm væk fra glasset. Hvis det er muligt, kan du samle planterne i grupper for at skabe et mikroklima og give ekstra varme. Et godt tip er, at købe en sæk sphagnum eller en balle hø, og dække krukkerne til med dette.

5. Brug varmelamper eller varmemåtter

Du kan bruge varmelamper eller varmemåtter til at skabe et varmt miljø for vigtige frostfølsomme planter. Varmelamper skal placeres minimum 30 cm fra planterne, og der bør placeres varmemåtter under potterne.

Du kan bruge en frostsikker termostat til at styre temperaturen omkring frostfølsomme planter. Termostaten tænder varmelamperne eller varmemåtterne, når temperaturen falder under et bestemt punkt, og slukker dem, når temperaturenoverstiger dette punkt.

Ved at frostsikre dine planter, hjælper du dem med at står imod vinterens kolde klima, og du sikrer at du ikke skal ud og bruge en formue hos planteskolen igen om foråret. For hvad nytter det for eksempel at pleje og passe dine oliventræer i mange år, hvis de får svitset toppen en enkelt vinternat?

Læs også: Guide: Leca kugler. Sådan bruger du leca i dine potter og altankasser.
Læs også: Sphagnum - alt hvad bør du vide om spagnum i have

Tjek vejrudsigten og hjælp planter mod frost

Hold øje med vejrudsigten, og vær forberedt på at gribe ind, hvis der er frostvarsel. Frostfølsomme planter skal måske dækkes til eller bringes indendørs, når temperaturen forventes at falde til under frysepunktet.

Mange planter i haven tåler frost, men er du uheldig kan hård frost tage livet af eksempelvis sommerblomster og stedsegrønne planter på terrassen.

Gør noget tidligt, selv ved hårdføre planter

Den bedste måde at beskytte både hårdføre og frostfølsomme planter mod frostskader og den danske vinter på, er at gribe ind før frosten kommer.

Når der er udsigt til frost, skal du sørge for, at du har alt, hvad du behøver for at beskytte dine planter. Hvis du er godt forberedt, vil dine planter have større chance for at overleve det kolde vejr.

Læs også: Guide: Gør dit højbed klar til foråret med højbedsmuld
Læs også: Dækbark - guide til effektiv og billig jorddækning

Gør noget med det samme

Hvis du ser frost på dine planter, skal du straks skride til handling. Dæk frostfølsomme planter med gran, frosttæpper eller presenninger, eller bring dem indendørs så de ikke skal stå ude i en krukke. Hvis du ikke griber ind, kan frostskaderne opstå hurtigt og uopretteligt.

Frostsikre planter i krukker

Du kan forhindre, at planterne i din have eller på din terrasse går ud om vinteren ved at frostsikre dem. Krukken skal være frostsikker, da du ellers risikerer, at den går i stykker. Er den ikke dét skal den indenfor.

Glem ikke at fjerne underskålen så den ikke står med vand der kan fryse. Så selv om dine planter måske kan tåle frost, er det ærgeligt hvis krukken ikke kan, og sprænges så snart den første frost sætter ind.

Planter i krukker fryser nemmere

Da planter i krukker har begrænset jord, "fryser" den lettere end planter, der står direkte i jorden. Når du skal frostsikre dine planter i krukker og potter er et frostfrit drivhus eller en frostfrien frostfri garage naturligvis at foretrække. Men du kan også stoppe halm eller visne blade rundt om planten ved krukkerne, for at dække rødderne.

Udvalgte produkter:

Frostsikre planter i bede

Hvis du har frostfølsomme planter som sarte knoldplanter i dine bede, kan du frostsikre dem ved at dække dem med halm eller sphagnum før frosten sætter ind. Dette er især vigtigt for unge planter, der endnu ikke er veletablerede.

Ved at dække bedet skaber du et lunere mikroklima, der beskytter planterne mod nattefrost, så de kan overvintre til foråret.

Læs også: 7 fantastiske sommerblomster du ikke vil undvære i haven
Læs også: 5 gode sensommer blomster til krukker

Frostsikre træer og buske

Større træer og buske har normalt ikke brug for frostbeskyttelse eller vinterdække, men unge træer og buske skal måske pakkes ind i fiberdug, jute eller frosttæppe, hvis prognoserne forudser hård frost.

Hvilke materialer kan man frostsikre planter med?

Der er mange forskellige materialer, der kan bruges til at frostsikre planter, afhængigt af plantens størrelse og type. Faktisk kan du frostsikre planter med alle materialer der kan isolere. Små frostfølsomme planter i potter, nerier m.m. kan f.eks. dækkes med frosttæpper eller presenninger, mens større træer og buske måske blot skal pakkes ind i fleece eller jute.Halm, sphagnum eller visne blade kan også bruges til at frostsikre planter i bede.

Dette er blot nogle få frostsikre tips, der kan hjælpe dig med at holde dine planter i live og sunde om vinteren.

God fornøjelse med frostsikring af dine planter!Udvalgte produkter: