Græsnørden: De 9 typer græsfrø - Kend dine sorter

Når du vælger græsfrø til græsplænen, består frøblandingen normalt af flere forskellige typer eller sorter frø. Disse græsfrø har forskellige egenskaber alt efter hvilket behov du har. Der findes eksempelvis græsfrø der egner sig bedst til en skyggeplæne, græsfrø med ekstra hurtig fremspiring til eksempelvis eftersåning, græsfrø til en slidstærk græsplæne og mange andre. Ingen græsfrø kan det hele, så derfor er frøblandingerne sammensat af græsfrø, der lever op til de egenskaber man ønsker.

Læs også: Sådan anlægger du en græsplæne med rullegræs
Læs også: Mos i græsplænen - De 8 bedste tips mod mos

De 9 typer græsfrø

Herunder finder du en oversigt over de 9 mest populære typer græsfrø og kløver der findes i danske frøblandinger, samt deres egenskaber.

Græsfrø - Engrapgræs (Poa pratensis)

Engrapgræs eller poa pratensis, er en meget flot og slidstærk type græs. Arten kombinerer høj vinterfasthed med stor slidstyrke og en rigtig god evne til at lukke huller fra eksempelvis muldvarpeskud eller sneskimmel, via sortens underjordiske udløbere.

Engrapgræs findes i mange græsblandinger til villaplæner og sportsplæner, og græstypen findes ofte i det rullegræs du køber. Den ses på vedvarende græsgange, på sportspladser, vejkanter og naturligvis i villahaver - ofte sammen med alm. rapgræs. Frøblandinger med engrapgræs anbefales til alle plænetyper med slid. Engrapgræs etablerer sig langsomt og har desuden en høj kuldetolerance. Engrapgræs er nogle af de mindste græsfrø der findes, og er derfor også forholdsvis dyre.

Minimumskrav til spiringsprocent i EU: 75%

Engrapgræs græsfrø - egenskaber

Etableringshastighed: 2
Gødningsbehov: 7
Højt saltniveau: 3
Kort klippehøjde: 2
Skudtæthed: 3
Slid: 7
Tørke: 4
Kulde: 8
Skygge: -
Fine blade: 3

Græsfrø - Alm. rajgræs (Lolium perenne)

Alm. rajgræs er hurtig etablerende græsfrø og sorten kan kendes på de mørkegrønne og linjeformede blade. Oversiden er ru og undersiden er blank og lysegrøn med en fremtrædende midterribbe. Alm. rajgræs er slidstærkt og hjælper til en tæt og fin plæne. Alm. rajgræs findes med meget stor sortsvariation, fra grove fodersorter til landmænd til finbladede plænesorter med lav vækstrate. Med alm. rajgræs får du kombinationen af meget hurtig etablering selv ved lave temperaturer (7 dage+) og stor slidstyrke i de gode plænesorter. Græsset giver tueformet vækst og har ingen udløbere. Alm. rajgræs er den mest anvendte art i Danmark, og bruges både i kvalitets græsblandinger samt i form af grovere typer i discount-blandinger.

Minimumskrav til spiringsprocent i EU: 80%

Alm. rajgræs græsfrø - egenskaber

Etableringshastighed: 8
Gødningsbehov: 8
Højt saltniveau: 8
Kort klippehøjde: 4
Skudtæthed: 4
Slid: 8
Tørke: 6
Kulde: 3
Skygge: -
Fine blade: 5

Græsfrø - Alm. rapgræs

Alm. rapgræs har fine, flade blade med blanke undersider. Begge bladsider er friskgrønne og sorten er rigtigt god til brug på skyggefulde områder i haven. Alm. rapgræs tåler lav klippehøjde med græsklipperen, men er som udgangspunkt ikke specielt slidstærk. Græsset trives rigtigt godt i fugtige områder af haven, hvor den er i konkurrence med blandt andet mos. Alm. rapgræs har en tidlig vækststart i foråret, og holder sig grøn også i skyggen.

Alm. rapgræs græsfrø - egenskaber

Etableringshastighed: 7
Gødningsbehov: 6
Højt saltniveau: 3
Kort klippehøjde: 7
Skudtæthed: 6
Slid: 3
Tørke: 3
Kulde: 3
Skygge: 8
Fine blade: 7

Græsfrø - Krybende hvene

Alm. hvene / Krybende hvene er græs med mange anvendelsesmuligheder fra greens til bundgræs i vejrabatter, til diger, på skrænter og meget andet. Krybende hvene er lavtvoksende, skudtæt og vinterfast. Og så tåler krybende hvene meget tæt klipning hvis den samtidig er sund og velgødet. Af den grund er krybende hvene rigtig god i forbindelse med goldbane greens.

Krybende hvene græsfrø - egenskaber

Etableringshastighed: 6
Gødningsbehov: 7
Højt saltniveau: 5
Kort klippehøjde: 8
Skudtæthed: 8
Slid: 5
Tørke: 3
Kulde: 6
Skygge: -
Fine blade: 5

Græsfrø - Mikrokløver

Mikrokløver kaldes også hvidkløver og er ikke i sig selv græsfrø, men benyttes nogle gange i græsblandinger. Mikrokløver har den egenskab, at den selv laver kvælstof (gødning) og derigennem bidrager til en sund og grøn plæne. Det foregår ved at kløveren opsamler luftens kvælstof og bruger den til plantevækst via. rodknoldbakterier. Det giver en grønnere plæne også i tørre perioder.

Mikrokløver har en meget stærk konkurrenceevne overfor græs, hvor der ikke gødes og svag konkurrenceevne overfor græs, hvor der gødes. Dvs. at du kan bruge gødning bruges som regulator, alt efter hvor meget kløver du ønsker. Bemærk at med mikrokløver, skal der ikke gødes med kvælstof i etableringsåret

Græsfrø - Rødsvingel (Festuca rubra)

Rødsvingel er en meget flot og finbladet græsart der findes med korte udløbere, med lange udløbere og uden udløbere. Arten kombinerer nøjsomhed med høj vinterfasthed, rigtig god tørketolerance og høj skudtæthed. Rødsvingel græsfrø findes i næsten alle plænetyper vejrabatter, kystnære områder mv. og arten har mange gode egenskaber. Den har en god modstandsdygtighed overfor tørke og kulde og findes med flere forskellige undertyper:

- Rødsvingel græsfrø med lange udløbere hjælper til hurtig reparation af huller i græsplænen efter eksempelvis muldvarpeskud og sneskimmel.

- Rødsvingel græsfrø med korte udløbere giver en meget tæt græsplæne, der samtidig tåler lav klippehøjde - perfekt til prydplæner.

- Rødsvingel græsfrø uden udløbere giver en meget tæt græsplæne, der også tåler lav klippehøjde.

- Rødsvingel har generelt ret lav slidstyrke, så arten er ikke egnet som primære græsfrø ved boldbaner og villahaver med boldspil og leg.

Minimumskrav til spiringsprocent i EU: 75%

Rødsvingel græsfrø - egenskaber

Etableringshastighed: 4
Gødningsbehov: 4
Højt saltniveau: 6-7
Kort klippehøjde: 4-5
Skudtæthed: 4-6
Slid: 3-5
Tørke: 6-8
Kulde: 5-7
Skygge: -
Fine blade: 6-7

Græsfrø - Bakkesvingel (Festuca trachyphylla)

Bakkesvingel græsfrø kombinerer nøjsomhed med høj vinterfasthed og nogen tørketolerance. Bakkesvingel er svingelgræs der sætter tuer og har ikke udløbere som mange andre græsser. Det giver plads til blomster og er god til kanter, hvor du ikke vil have græsset breder sig. Bakkesvingel har desuden en vis skyggetolerance.

Græsfrø - Strandsvingel (Festuca arundinacea)

Strandsvingel græsfrø er salttolerante, vinterfaste, hurtigvoksende og desuden ret slidstærke. Strandsvingel har en flot grøn farve og lang vækstsæson. Den medtages ofte i græsblandinger til skråninger, strandgrunde og campingpladser. Strandsvingel har en vis skyggetolerance og er især anvendelig på tørre solfyldte arealer med hvor der forekommer slid eller færdsel.

Strandsvingel har ikke udløbere som mange andre græsser. Det giver plads til blomster og er god til kanter, hvor du ikke vil have græsset breder sig.

Græsfrø - Westerwoldisk rajgræs (Lolium mult. west.)

Westerwoldisk rajgræs er lidt af en specialitet, og det er ikke mange græsblandinger der indeholder denne type græsfrø. Westerwoldisk rajgræs er et enårigt græs der hurtigt etablerer en plantebestand, og et rodnet der holder på jorden. Det skaber et godt grundlag for andre typer græsfrø til at kunne etablere sig.

Westerwoldisk rajgræs er specielt god i forbindelse med turbo græsblandinger og ved diger, skrænter, skråninger eller andre steder, hvor etableringen af græsset besværliggøres af risiko for jorderosion.

Læs også: Havekalk - stor guide til kalkning i haven
Læs også: Få en flot græsplæne - topdressing for begyndere

Økologiske græsfrø

Det er desuden mulighed for at benytte økologiske græsfrø når du anlægger græsplænen. Det er som regel økologiske varianter af ovenstående græssorter der benyttes til økologiske blandinger. Statskontrollerede Økologiske græsfrø har ikke været på markedet i så mange år endnu, så i vores optik er kvaliteten stadig ikke på højde med de bedste konventionelle græsfrø. Men ønsker du at anlægge din græsplæne økologisk, har du mulighed for det med eksempelvis Nordic Gardens populære økologiske græsfrø eller Turfline Økologiske græsfrø.

Ovenstående er en gennemgang af de mest populære typer græsfrø til danske haver. Som tidligere skrevet, har alle gode græsblandinger minimum to forskellige typer græsfrø, og ofte flere. Det er for at kompencere for nogle græsfrøs svagheder med andre græsfrøs styrker.

Forædling af græsfrø

En ny græssort tager op til 12 år udvikling og forædling, før den kan købes af forbrugerne og haveejere i Danmark. Først og fremmest skal de rigtige græsplanter udvælges, eksempelvis de korteste, de grønneste, de stærkeste og de mest sygdomsresistente. Forædlerne kigger blandt andet på skudtæthed, højdetilvækst, klippehøjde, bladbredde, slidstyrke, farve, salttolerance, vinterhårdførhed, frøgivende evne samt modstandskraft overfor sygdomme.

Planterne er normalt indsamlet fra naturen – hvor det kan ses, at græsset klarer sig godt under forskellige ekstreme forhold. Herefter avles planterne og dyrkes i forsøg i tre år, hvor græsfrøenes egenskaber bliver endnu mere tydelige og derfor let kan udvælges. Nu sættes de bedste planter sammen til nye græssorter.

Herefter skal sorten afprøves i tre år under klimaforhold i forskellige lande. De samme sorter sås i Danmark, England, Frankrig, Holland og i bjergene i Polen, hvor vinteren er meget hård. Gennemsnitlig vil kun ca. 10 sorter ud af 10.000 være egnede til danske haver.

De udvalgte sorter af græsfrø testes herefter over en 3-årig periode på Statens Jordbrugsforskning, og bliver de godkendt her, kan de mærkes med S, der betyder statsgodkendt til brug i Danmark.

Læs også: Undgå ukrudt i græsplænen
Læs også: Hvordan gøder man græsplænen