11.02.2024
Guide for begyndere: Grøngødning og efterafgrøder i køkkenhaven
Dyrk grøngødning og efterafgrøder i køkkenhaven
Oplever du at jorden i din køkkenhave er udpint, eller ønsker du blot de bedste betingelser for jordens sundhed, så er det en god idé at dyrke grøngødning og efterafgrøder i køkkenhaven.
Grøngødning i form af efterafgrøder har flere positive egenskaber: Det dækker jorden effektivt, og er undertrykker dermed ukrudt, der ikke kan få lys gennem det grønne dække. Derudover holder efterafgrøderne godt på jordens næringsstoffer, og modvirker udskylning og erosion af jorden. Og sidst, men ikke mindst, så tilbagefører grøngødning om foråret næringsstoffer og gødning til jorden. Når du graver planterne ned om foråret, fungerer de ganske enkelt som gødning, når de formulder og frigiver næringsstoffer til jorden.
Hvorfor dyrke grøngødning?
Grøngødning er med til at få det maksimale ud af din køkkenhave. Efterafgrøderne giver næring til dine hovedafgrøder, modvirker ukrudt, og pynter når jorden ellers er bar. Når køkkenhaven dyrkes udpines jorden langsomt, da kvælstof og andre vigtige næringsstoffer opbruges og forsvinder. Ofte vil man i denne situation tilføre gødning i form af kompost, organisk gødning eller kunstgødning, men her er efterafgrøder et rigtigt godt alternativ. Grøngødning er nemlig planter, der dyrkes og pløjes ned om foråret, med det primære formål, at være gødning for de efterfølgende afgrøder i eksempelvis køkkenhaven eller højbedet.
I økologiske landbrug må der ikke tilføres kunstgødning, og her er efterafgrøder og grøngødning et effektivt supplement til den organiske husdyrgødning. Når efterafgrøderne bliver pløjet ned i marken om foråret, har omsætningen af plantematerialet desuden en god indflydelse på mange andre fysiske og biologiske forhold i jorden.
Hvornår sår man grøngødning?
Alt efter vejret, kan grøngødning sås fra sidst i april til først i september, men hver planteart har sine optimale såtidspunkter. Det er forskelligt hvor sent de respektive efterafgrøder kan sås, så de stadig når at give en god vækst af rod og top. Det anbefalede tidspunkt for såning kan typisk ses på frøposen. Jorden i haven skal som udgangspunkt være dækket med grønne planter frem til november, da jordtemperaturen først på dette tidspunkt er så lav, at nedbrydningen af det organiske materiale er minimal.
Hvilke planter er gode som grøngødning?
Der findes en række planter der er velegnede som efterafgrøder og efterfølgende grøngødning i højbedet og køkkenhaven. Det er eksempelvis lupiner, kløver, solsikke og andre bælgplanter, der bidrager med kvælstof til jorden. De forøger jordens kvælstofindhold ved at udtrække og binde kvælstof fra luften gennem specielle bakterier, der lever i såkaldte bakterieknolde på bælgplanters rødder. Disse bakterieknolde holder på kvælstoffet og dette optages herefter af planterne.
Gode planter til grøngødning er bl.a.:
- Honningurt - (Phacelia tanacetifolia)
- Blodkløver - (Trifolium incarnatum)
- Jordkløver - (Trifolium subterraneum)
- Solsikke - (Helianthus annuus)
- Lucerne - (Medicago sativa)
- Spindhør - (Linum usitatissimum)
- Hvidkløver - (Trifolium repens)
- Boghvede - (Fagopyrum esculentum)
- Fodervikke - (Vicia sativa)
Hvad gør grøngødning og efterafgrøder?
Efterafgrøderne i form af eksempelvis bælgplanter optager og holder effektivt på luftens kvælstof, lukker af for ukrudt, og forbedrer jordens kvalitet. Af den grund er bælgplanter nogle af de planter, der er mest populære som grøngødning i køkkenhaven. Dog gavner efterafgrødernes ophobning af kvælstof ikke hovedafgrøderne før de er visnet, pløjet ned og formuldet.
Der er dog mange flere grunde end for gødningsvirkningens skyld, til at dyrke grøngødning. Grøngødningen har mange gode egenskaber, afhængig af, hvilke planter man vælger. Planternes nødder løsner og forbedrer jorden, og gør den attraktiv overfor de nyttedyr der lever i den. De skaber desuden gode leve- og gemmesteder for havens nyttedyr over jorden i den kolde tid. Grøngødningen har desuden ofte blomster, der tiltrækker og hjælper insekter, vilde bier og sommerfugle med ly og føde.
Overordnet kan man sige at grøngødning:
- Tilføjer næring og kvælstof til jorden
- Stimulerer jordens mikroorganismer
- Giver smukke og farvestrålende blomster
- Holder på jordens næring
- Skygger for og udkonkurrerer ukrudt
- Løsner og forbedrer jordens struktur
- Giver føde og ly for sommerfugle, vilde bier og insekter
- Skaber gode levesteder for nyttedyr
Hvordan bruges grøngødning?
Grøngødning i køkkenhaven eller højbedet kan bruges på fire forskellige måder, alt efter formål: Som jordforbedring, som dækafgrøder, som mellemafgrøder og som efterafgrøder:
Grøngødning til jordforbedring
Benyttes grøngødning til jordforbedring, skal jorden først løsnes i juli og derefter sås en grøntgødningsblanding med stærke pælerødder, der kan gennemvokse den løsnede jord. Derved forbedres strukturen i jorden og organisk materiale tilføres efterfølgende i form af de formuldede planterester fra grøngødningen.
Grøngødning som dækafgrøder
Benytter du grøngødning til brug som dækafgrøder, er planternes primære funktion at holde ukrudtet nede. Det betyder, at planterne skal spirer hurtigt og effektivt dække jorden for derved at skygge for de små ukrudtsfrø. Grøngødning der bruges som dækafgrøder skal enten sås tidligt - i april til maj, eller sent på sommeren i august - september. Derved for planterne de optimale betingelser for at holde på kvælstof vinteren over.
Gode efterafgrøder til dækafgrøder er eksempelvis: Solsikke, boghvede og blå oliehør, der alle lukker godt af med deres store blade. Der er mange andre gode planter der er velegnede som dækafgrøder. Når dækafgrøderne kommer i blomst, tiltrækker deres smukke, farvestrålende blomster desuden insekter, bier og sommerfugle til gavn for biodiversiteten i haven.
Grøngødning som mellemafgrøder
Grøngødning bruges også i form af mellemafgrøder, der i landbruget etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder. I køkkenhaven eller højbedet dyrkes mellemafgrøder imellem rækkerne af de grøntsager, der ikke optager hele pladsen i bedet. Når grøntsagerne er høstet kan med fordel lade mellemafgrøderne sprede sig, og dække hele højbedet.
Gode efterafgrøder til mellemafgrøder kan være i form af honningurt mellem kål, lupiner (smalbladet), der effektivt samler og opbevarer kvælstof, blodkløver og hestebønner, der minimerer ukrudtet mellem kål og kartofler.
Grøngødning som efterafgrøder
Efterafgrøder dyrkes først når hovedafgrøden er høstet, med det formål at tilføre kvælstof og forhindre udvaskning fra jorden i bedet, når det ellers ville ligge bart hen. Specielt i haver med sandet jord, er efterafgrøder et must, da udvaskning af kvælstoffer hér er ekstra høj. Som udgangspunkt bør man faktisk så efterafgrøder i alle stykker bart jord i højbedet og køkkenhaven.
Bedst udbytte af efterafgrøderne
Det er vigtigt at efterafgrøderne etablerer sig hurtigt, så kvælstoffer og næringsstoffer bindes i planerne. Derved får du bedst udbytte af dine efterafgrøder. Grøntgødning som efterafgrøder kan faktisk undersås i dine hovedafgrøder, og når disse er høstet, vokse videre og pløjes ned i foråret. En anden mulighed er at så afgrøderne efter hovedafgrøderne er høstet. Udvaskning af jordens næringsstoffer er størst i november til marts, og derved er det fordelagtigt at lade din grøngødning stå vinteren over, og derefter pløje dem ned i foråret. Det anbefales at benytte en blanding af flere forskellige planter, da rødderne varierer i dybden og gennemvokser jorden bedre.
Gode efterafgrøder til grøngødning
Gode efterafgrøder til grøngødning i køkkenhaven inkluderer: Lupin, vintervikke, havre, rug og gul sennep. Vær dog opmærksom på, at der er en lang række forskellige grøngødningsplanter at vælge imellem, og at ingen enkelt plante kan opfylde alle behov. Derfor må du som haveejer overveje, hvad det er du vil opnå ved at dyrke grøngødning: Vælger du eksempelvis kløverarter som hvidkløver, vil plantens ophobede kvælstof først være til gavn for den efterfølgende hovedafgrøde om forårret.
Efterafgrøder mod ukrudt
Lader man ukrudtet brede sig frit, kan det på sigt blive et stort problem, da ukrudtet opformeres, og bliver sværere og sværere at slippe af med igen. I særdeleshed rodukrudt som tidsler, kvikgræs og brændenælder kan vise sig at være umulige at få styr på. Det er umiddelbart en god løsning at holde jorden ren og fri for ukrudt, men det indebærer en stor mængde arbejde, og det forringer faktisk langsomt jordens kvalitet, da vigtige næringsstoffer udvaskes og jordens struktur bliver tung og sammenklappet. Ved etablering af efterafgrøder i dine bede og køkkenhave kan ovenstående undgås.
En god grøngødningsblanding
Når du skal vælge efterafgrøder til grøngødning, vil det i de fleste tilfælde være en god idé at vælge en god grøntgødningsblanding, der indeholder flere forskellige planter til grøngødning med hver deres egenskaber. En god grøngødningsblanding består af planter, der: opsamler og lagrer kvælstof, har et stærkt rodnet, der løsner jorden og forbedrer jordstrukturen og ikke mindst, hurtigt laver et tæt bunddække, der effektivt skal skygge for ukrudtet. Prøv eksempelvis TerraLife N-Fixx efterafgrøder.
God arbejdslyst med dine efterafgrøder.
Læs også: Tiltræk bier og sommerfugle: 10 fantastiske blomster som bierne elsker