Havens fugle i april

I april ankommer landsvaler, gransangere og rødstjerter til de danske haver, og nogle af havens fugle har tilbagelagt hele rejsen fra Afrika. Nu begynder det travle arbejde med at lave deres reder og gå i gang med ynglesæsonen. Herunder kan du læse om tre fugle du kan møde i april, samt hvad du kan gøre for fuglene i denne måned.

Læs også: Biodiversitet trin-for-trin: 8 insektvenlige buske til haven
Læs også: Sådan får du flere sommerfugle i haven

Fugleliv i april

April er en dejlig måned for at se fugle i haven. Endelig kan man begynde med de første haveopgaver, blot man er opmærksom på, at der stadig kan forekomme nattefrost i denne måned. De kølige nætter gør det stadig nødvendigt at fodre fuglene, da naturens spisekammer stadig er lidt tomt efter vinteren.

Fuglene har dog ingen tvivl om, at foråret er kommet, og når solen skinner, fylder de matriklen med liv og lyd. Som temperaturen stiger, kommer der desuden gradvist flere insekter – og dermed mere mad og flere fugle i haven. Og det er nu, at fuglene danner par og ivrigt bygger reder.

3 fugle du kan møde i april

Gråspurv

Månedens fugl: Gråspurven (Passer domesticus) har gennem historien udviklet en tæt forbindelse med mennesket. Tidligere kunne man ofte finde den lille fugl nær landbrugene på landet, hvor den nød godt af de korn- og frøressourcer, der var tilgængelige på marker, træer og gårde med høns. Imidlertid har gråspurven i dag forladt landdistrikterne og gjort sig hjemme i byerne. Her har den tilpasset sig livet i en urban omgivelse og er nu en almindelig syn i bymiljøer. Ofte ser man den i store flokke omkring populære steder som pølsevogne. Denne tilpasning til bylivet er et eksempel på gråspurvens evne til at udnytte menneskelig aktivitet og ressourcer. De finder føde i byernes affald, på gadekanters madspild og i parker, hvor de søger efter insekter og frø.

Udbredelse: Gråspurven er en almindelig og velkendt fugleart i Danmark. Den er udbredt i hele landet og findes i både byområder, landsbyer og landområder. Hannen har en grå isse og en brun nakke og øjenbryn.

Levested: Overalt i landet, herunder i byer, på landområder og i haver. Selvom den typisk ikke trives dybt inde i skove, kan gråspurve ses i skovkanter, lunde og træbevoksede områder, hvor den finder føde og beskyttelse. Nogle gange kan den endda findes i nærheden af kystområder og havne, hvor den drager fordel af nærheden til vand og fødeemner i disse områder.

Fakta om gråspurven

Vingefang: 21-25,5 cm
Længde: 14,5 cm
Vægt: 22-32 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2-3 kuld på 3-6 æg
Rugetid: 12-14 dage

Læs også: Sådan finder du den rigtige hulstørrelse til fuglekassen
Læs også: Hvad spiser fugle? Vælg det rigtige fuglefoder til havens fugle

Gransanger

Gransangeren er en mindre fugl, omtrent på størrelse med en blåmejse, men gransangerens udseende er lidt mere beskedent. Fjerdragten på dens overkrop er grågrønlig, mens undersiden er gråhvid. Selvom dens navn antyder en forkærlighed for granskove, er gransangeren faktisk alsidig i sine yngleområder og findes i stort set alle typer skov samt lejlighedsvis i moser og haver. I skovene trives den bedst i områder med høje træer, hvor der er tilstrækkelig plads til unge træer i understoryet.

Gransangeren bygger sin rede tæt på jorden, nogle gange endda på jorden selv. Hunnen lægger normalt seks æg i begyndelsen af maj, og de ruges ud i løbet af 13-15 dage. Ungfuglene bliver flyvefærdige efter omkring 12-15 dage, og der kan være op til flere kuld i løbet af en sæson. Gransangeren immigrerede sydfra til Danmark fra syd i løbet af 1800-tallet og har sidenhen spredt sig til hele landet. Bestanden er firedoblet siden midten af 1970'erne, hvilket gør den til en meget almindelig fugl i Danmark i dag.

Ligesom andre danske fugle i haven er gransangeren en trækfugl, men dens ankomst- og afgangstidspunkt adskiller sig fra de fleste andre sangfugle. Den ankommer fra sin overvintringsregion i Middelhavsområdet i marts og vender først tilbage i oktober. Selvom den ikke er bemærkelsesværdig i udseendet, har gransangeren en karakteristisk sang, der ofte afslører dens tilstedeværelse. Sangen består af en rytmisk lyd, der lyder som "tjif-tjaf, tjif-tjaf," hvilket har givet arten sit engelske navn "chiffchaff."

Udbredelse: Gransangeren er udbredt i Europa og strækker sig gennem et bredt bælte i det nordlige Asien. Den yngler i næsten hele Europa med undtagelse af områder som Sydspanien og det nordligste Skandinavien. I Danmark er gransangeren gradvist blevet mere udbredt og findes nu i stort set hele landet, selvom den findes i størst antal i områder med en rig blanding af træsorter, især i Østjylland og på Fyn. Den er en trækfugl, der søger vinterkvarter i landene omkring Middelhavet.

Levested: Gransangeren indleder yngleprocessen inden løvtræerne springer ud, hvilket betyder, at den ofte bygger reden i stedsegrønne planter såsom lavt i grantræer eller i græstuer.

Fakta om gransangeren

Vingefang: 15-21 cm
Længde: 11 cm
Vægt: 6-9 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1-2 kuld på 5-6 æg
Rugetid: 13 dage

Læs også: Få flere insekter i haven. Lav et paradis for bier, sommerfugle og insekter
Læs også: Tiltræk bier og sommerfugle: 10 fantastiske blomster som bierne elsker

Rødstjert

Med sin rustrøde underside, sorte maske, den hvide pande og betongrå overside hos hannen, hører rødstjerten faktisk til blandt vores mest farvestrålende småfugle. Hunnen er i kontrast hertil beigefarvet, men hendes markante røde hale udgør en iøjnefaldende detalje. Rødstjerten lever hovedsageligt af insekter og edderkopper, og dette udgør også hoveddelen af deres ungefugles kost. Føden indhentes enten fra træernes løv eller fra jorden, og det er især hannen, der er dygtig til at fange flyvende insekter i luften.

Rødstjert er en relativt ny ynglefugl i Danmark og blev først dokumenteret som yngleart i Vendsyssel i 1863. Siden da har den spredt sig til hele landet og danner territorier, hvor de yngler parvis. Deres reder findes i hule træer eller redekasser, og hunnen lægger normalt 5-7 æg i maj, som udruges over 13-14 dage. I sjældne tilfælde hjælper hannen med rugningen, hvilket er usædvanligt for drosselfugle. Ungerne forlader reden når de er 14-17 dage gamle, og selvom to kuld om året kan forekomme, er det ikke almindeligt. Hannen fanger mange insekter på fluesnappermaner - højt i træerne, hvorimod hunnen i højere grad fouragerer nede på jorden.

Rødstjert med den hvide pande er en langdistancetrækker, der overvintrer syd for Sahara eller omkring Nilen i Østafrika. Den ankommer til Danmark i april - maj og forlader landet igen i august - september. Mange fugle i haven foretager træk gennem Danmark i foråret (indtil juni) og efteråret (omkring oktober).

Hvis du er heldig at spotte en rødstjert, vil du normalt kun have et kort øjeblik til at iagttage den. Dette kan eksempelvis være, når den fra en plankeværk eller en gren foretager en lynhurtig jagt på et insekt, hvorefter den forsvinder igen. Med ekstra held kan du se fuglen lande og udføre sin karakteristiske halebevægelse, hvor halen rystes og den røde farve bliver tydeligt synlig.

Udbredelse: Den højeste koncentration af rødstjertebestande findes sandsynligvis i Jægersborg Dyrehave nord for København, men generelt set er tætheden af bestande størst i det nordlige Jylland samt i Øst- og Sønderjylland. Den skønne fugle med den rustrøde underside har sit naturlige udbredelsesområde fra Europa, til visse dele af Asien samt begrænsede regioner i det nordvestlige Afrika. I Danmark er rødstjerten til stede, selvom dens forekomst er spredt i hele landet.

Levested: Rødstjerten er kendt for sin evne til at bygge reder i hule rum. Den foretrækker især ældre løv- og blandskove som yngleområder, men den kan også observeres i parker og større haver med gamle træer. Desuden yngler den med succes i haver, hvor der er opstillet egnede redekasser. For at øge chancen for at tiltrække rødstjerten til sin have, bør redekassen anbringes på en relativt høj placering med fri indflyvningsadgang.

Fakta om rødstjerten

Vingefang: 20,5-24 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 12-20 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 5-7 æg
Rugetid: 13-14 dage

3 ting der hjælper fuglene i april

Opsæt nye foderstationer

Der findes to særlige tidspunkter på året, hvor det er særligt gunstigt at etablere nye foderstationer i haven, og april er en af disse perioder. I denne måned er både de almindelige fugle og de lidt mere specielle sultne og på udkig efter føde, og da naturen ofte byder på en overflod af naturlige fødekilder, er det en ideel tid for dem til at udforske nye områder og varierende menuer.

Du kan opstille en foderstation i næsten enhver del af din have, men hvis du vælger en mere åben placering, giver det fuglene et bedre overblik, så de kan holde øje med eventuelle trusler og føle sig mere trygge. Derudover er det en fornuftig idé at vælge en rolig placering til din foderstation, så fuglene ikke skræmmes væk af støj og forstyrrelser.

Sørg for at tilbyde friskt og rent drikkevand

Tilstedeværelsen af rent og friskt drikkevand kan næsten fordoble antallet af fugle, der besøger din have. Derfor er det en god idé at placere vand til rådighed for fuglene dagligt, så de konstant har adgang til drikkevand og mulighed for at bade. Fuglene har brug for vand året rundt, inklusive forårssæsonen. Især fugle, der spiser frø, har et øget behov for væske, da deres kost ofte er tør og stivelsesrig.

Læs også: Havens fugle i marts
Læs også: Havens fugle i februar

Giv fuglene mad til at kunne bygge rede og yngle

En udbredt misforståelse er, at havenes mange fugle ikke længere har brug for ekstra føde, så snart vinteren er forbi. Det er faktisk omvendt. Forårsmånederne er den tid, hvor fuglenes energibehov er mest markante, og deres aktivitetsniveau er på sit højeste, da de intensiverer deres redebygning og gør sig klar til deres første kuld unger.

I løbet af foråret konsumerer fuglene op til fire gange så meget føde som om vinteren. Du kan bistå med at opfylde deres forøgede ernæringsbehov ved at forsyne dem med en kost, der er rig på energi og varieret, indeholdende proteiner, vitaminer og mineraler. For at skabe en rig og forskelligartet fuglebestand i din have, er det en god strategi at tilbyde en bred vifte af fødevarer på forskellige måder for at tiltrække en mangfoldighed af fuglearter.

Værd at vide

I april er forårstiden ankommet, og den fejres ofte med den fornøjelige symfoni af fuglesang og kvidren ved foderbrættet. Yngletiden er en fantastisk tidspunkt til at se de mange forskellige arter af fugle i haven - eksempelvis de almindelige arter som broget fluesnapper, grå fluesnapper og stor flagspætte. Fuglene fremfører deres melodier for at tiltrække en partner og markere deres territorium. Efter måneders travlhed kan man nu tage sig tid til at nyde forårssæsonen og de glædelige fuglelyde.

Foråret er også signalet til, at trækfuglene så småt vender tilbage fra deres vinterkvarterer. På dette tidspunkt kan man ofte opleve de mange trækfugle langs kysterne i hele landet. En familieudflugt til stranden bevæbnet med kikkerter kan være en givtig oplevelse, mens man spejder efter de forskellige trækfugle.