28.11.2023
Havens fugle i august
August fremstår som selve symbolet på sommeren, og haven blomstrer i al sin pragt. Fuglene nyder den overdådige buffet af insekter, som haven byder på og du kan nyde solsortens sang i fulde drag. Herunder kan du læse om tre danske fugle som du ofte møder i august, og hvad du kan gøre for fuglene i august måned.
Læs også: Havens fugle i juli
Læs også: Havens fugle i juni
Fugleliv i august
August er en fremragende måned for fugleobservationer! Nogle solsortepar påbegynder nu deres tredje eller endda fjerde kuld, og der er stadig rigelige mængder af insekter til rådighed for fuglene. I denne måned kan du også observere krager og skader, der bevæger sig rundt på græsplænen, hvor de hakker i jorden for at finde larver af stankelben. Hvis du ønsker at gøre noget godt for havenes fugle i øjeblikket, er det særligt vigtigt at sørge for, at der er frisk vand tilgængeligt i fuglebadet hver eneste dag.
3 fugle du kan møde i august
Gærdesmutte
Månedens fugl: Den lille, rustbrune fugl er den næstmindste i Europa og kendetegnes let af sin oprejste hale. Den lille gærdesmutte har en kompakt kropsbygning, hvor hovedet smelter sammen med kroppen, og halen står lodret op. Trods fuglens beskedne størrelse leverer den en kraftfuld sang bestående af triller og klare fløjtetoner. Det bemærkelsesværdige ved sangen er, at den kan høres hele året rundt, da gærdesmutten også om vinteren forsvarer sit fødeterritorium ved hjælp af sang. Denne fugl observeres især i ældre haver, hvor der er tilstedeværelse af krat, tætte buskadser eller kvasbunker.
Normalt indledes gærdesmuttens yngletid i april, hvor hannen konstruerer adskillige reder inden for sit territorium. Hunnen vælger derefter mellem disse reder og forer reden udvalgte rede med fjer. Resultatet er en solid, rund rede, rigeligt foret med fjer. Gærdesmutten ernærer sig primært af insekter, men man kan også observere den tage enkelte bær og frø om vinteren. Dog er insekter dens foretrukne fødekilde, hvilket forklarer, hvorfor fuglen kun sjældent og uregelmæssigt besøger vores foderbrædder.
Udbredelse: Undtagen det nordligste Skandinavien og et mindre område i Sydøsteuropa er arten udbredt som ynglefugl i hele Europa. I Danmark er gærdesmutten en almindelig fugl, der findes overalt i landet.
Levested: Gærdesmutten foretrækker primært at yngle i tæt, fugtig vegetation i både løv- og nåleskov, men den finder også glæde i buske og krat i nærheden af vand. Den karakteristiske kugleformede rede bliver opbygget af mos, visne blade, græs og grene. Hunnerne udvælger deres partnere baseret på antallet og kvaliteten af de reder, hannen har konstrueret. En flot og solid rede er et sikkert hit!
Normalt lægger hunnen mellem 5-8 æg, som hun udruger alene i løbet af 13-18 dage. Hannen har ofte flere forskellige hunner i sit territorium, men han bidrager generelt til fodringen af alle sine afkom. Efter 15-20 dage i reden er ungerne klar til at forlade den. Gærdesmutten får ofte to kuld per ynglesæson.
Fakta om gærdesmutte
Vingefang: 13-17 cm
Længde: 12 cm
Vægt: 8-13 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1-2 kuld på 6-8 æg
Rugetid: 14-16 dage
Læs også: Havens fugle i maj
Læs også: Havens fugle i april
Rødhals
Rødhalsen tilhører gruppen af fluesnappere og er en yderst almindelig fugl i Danmark. Den er også kendt som "rødkælk", et navn afledt af det tyske "Rotkehlchen", hvor "kehlchen" betyder strube. Den er let at genkende med sin opretstående holdning og det karakteristiske rustrøde bryst, der lyser op mod den lysegrå bug. Ryggen og vingerne er afdæmpet gråbrune.
Det røde bryst er lige så tydeligt i vinterdragten som i sommerdragten, da rødhalsen opretholder sit territorium hele året rundt. Den røde farve spiller en afgørende rolle i forsvaret af territoriet. Rødhalsens stemmer er karakteristiske med et smældende tik som kald, og sangen, der varierer betydeligt, består af en strøm af klare toner med mange temposkift og skift mellem dybe og høje toner. Rødhalsens sang kan høres året rundt, da den forsvarer sit vinterterritorium med sang. Desuden etablerer hunnerne også fødeterritorium uden for ynglesæsonen, hvilket er lidt usædvanligt.
Udbredelse: Rødhalsens udbredelse er almindelig både i Europa generelt og i Danmark. Rødhalsen er en meget almindelig ynglefugl der foretrækker at yngle i skove med frodig underskov, og derfor er den typisk mest almindelig på Øerne og i Østjylland. I det mere åbne Vestjylland er rødhalsen mindre almindelig, men dens udbredelse vestpå stiger i takt med øget trævækst i området.
De danske rødhalse er kendetegnet som kortdistancetrækkere og tilbringer vinteren i Vest- og Sydvesteuropa. I milde vintre overvintrer dog en del af bestanden herhjemme, især hanner. Derudover besøges Danmark af betydelige mængder trækfugle fra de nordiske bestande, som i høj grad er karakteriseret som trækfugle.
Levested: Rødhalsen foretrækker at bygge rede løv- og blandskove med kratskov og ses hyppigt i parker samt naturligvis - haver. Rødhalsen ernærer sig primært ved at spise insekter og edderkopper. Den kan observeres følge efter mennesker eller større pattedyr, der graver i jorden, da dette frigiver fødeemner. Om vinteren spiser den også frø og fedt, hvilket gør den synlig ved foderbrættet under fouragering.
Fakta om rødhals
Vingefang: 20-22 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 16-22 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2 kuld på 4-6 æg
Rugetid: 13-14 dage
Læs også: Havens fugle i marts
Læs også: Havens fugle i februar
Landsvale
Landsvalen adskiller sig fra andre svalearter ved sin blåsorte, metalskinnende overside og hals, den markante rustrøde pande og strubeplet samt de meget lange halefjer. Hos hunner er halen mindre kløftet sammenlignet med hannerne. Landsvalen er den mest talrige svaleart i Danmark og kendetegnes af sin metalliske, blåsorte overside, rustrøde pande og især den lange hale med yderst lange fjer.
Halelængden har vist sig at have betydning for fuglen, da det fungerer som en slags statusmarkør. At flyve med en lang hale kræver energi, og derfor ses det som et tegn på god kondition, hvilket gør hanner med ekstra lange haler mere attraktive for hunnerne. Forskning indikerer, at antallet af hanner med dårlig kondition er markant reduceret i de seneste årtier, hvilket har resulteret i en gennemsnitlig forlængelse af halelængden på danske landsvalehanner med 10% i perioden.
Der er en vis overtro knyttet til landsvalen, sandsynligvis fordi den foretrækker at bo tæt på menneskelig beboelse. Gennem historien er svalen blevet anset som en lykkebringer. Der var en tro på, at hvor svalen byggede rede, ville den bringe lykke til hjemmets beboere, og det blev betragtet som en helligbrøde at slå en svale ihjel. Udtrykket "en svale gør ingen sommer" henviser faktisk til, at svalen ankommer til sit yngleområde på varierende tidspunkter.
Udbredelse: Landsvaler er almindelige fugle, der findes udbredt i næsten hele Europa, og i Danmark er arten også almindelig. Den yngler flittigt på steder som gårde med husdyrhold, især gårde med kreaturer, men den optræder også som ynglefugl i byområder. Landsvalerne får normalt to kuld æg, med det første i begyndelsen af juni og det andet ved udgangen af juli. De 4-7 æg udruges på omkring 14 dage, og derefter fodres ungerne på reden i tre uger.
Levested: Landsvalens rede har form som en halvskål og placeres ofte indendørs, f.eks. i staldbygninger. Fuglene er territoriale, og da de tit har bygget rede tæt på hinanden - med afstande ned til 50 cm - udkæmper hannerne kampe og skænderier hele sommeren igennem, hvor de jager hinanden i luften.
Siden 1970'erne er antallet af svaler reduceret med cirka 25%. Den primære årsag anses for at være nedgangen i husdyrhold i Danmark. Andre faktorer som tørke i vinterhalvåret og ugunstigt vejr på trækruten kan - fra år til år - føre til betydelige variationer i antallet af fugle, der når frem til Danmark.
Fakta om landsvalen
Vingefang: 32-34,5 cm
Længde: 19 cm
Vægt: 16-25 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2 kuld på 4-6 æg
Rugetid: 14-16 dage
Læs også: Sådan finder du den rigtige hulstørrelse til fuglekassen
Læs også: Stor guide: Hvad spiser fugle? Vælg det rigtige fuglefoder til havens fugle
3 ting der hjælper fuglene i august
Lad æblerne blive liggende
Lad de nedfaldne æbler blive på jorden, hvis du har æbletræer i haven. De udgør en ideel fødekilde for fugle som de mange solsorte og drosselfugle. Du behøver ikke samle alle æblerne ind, og samtidig giver du en hjælpende hånd til havenes fugle. Du kan også gemme nogle af de mindst beskadigede æbler og bruge dem som foder hen over vinteren, når naturens egne forsyninger af bær og frugter er knappe.
Gør haven mere fuglevenlig
Tag højde for, at årets bedste tid til at plante nærmer sig, og brug denne lejlighed til at overveje, om haven kan forbedres for fuglevenlighed ved at tilføje træer, buske og andre haveplanter. Fugle sætter pris på haver med en variation af frugttræer og bærbuske, som de kan nyde.
Derudover er stedsegrønne træer og buske attraktive for fugle, da de fungerer som skjulesteder og redemuligheder. Introducer også forskellige blomstrende planter, der tiltrækker insekter og andre smådyr, som fuglene kan spise.
Læs også: Din guide til flere fugle i haven (4 gode råd)
Læs også: Få flere insekter i haven. Lav et paradis for bier, sommerfugle og insekter
Rengør fuglekasser
Foretag en omhyggelig rengøring af haven rede i august måned, nu hvor ynglesæsonen er forbi. Dette forbereder dem til vintersæsonen, hvor de vil fungere som vinterboliger.
Det er afgørende at holde redekasserne fri for bakterier og vira, der potentielt kan påvirke de fugle, der overvintrer i dem. Fjern alle rederester, ekskrementer og andre efterladenskaber fra fuglene og rengør derefter fuglekassen grundigt både indvendigt og udvendigt ved hjælp af sæbe eller desinfektionsmiddel, efterfulgt af skoldende vand.
Vidste du at?
Solsorten (Turdus merula) berømt for sin melodiske sang med bløde fløjtetoner, der typisk lyder mest charmerende om morgenen og aftenen. De unge fugle af begge køn har en brun farve med lyse pletter i løbet af de første par måneder, efter de har opnået flyvefærdighed. De fleste danske solsorte er standfugle: Selvom størstedelen af de danske solsorte / Turdus merula er stedfæstet året rundt, trækker en del hunner og ungfugle trækker dog mod sydvest når vi nærmer os vinteren.