Havens fugle i februar

Selvom haven om vinteren måske huser færre fugle, åbner det op for en enestående mulighed for at nyde dine vintergæster i fulde drag. I denne sæson, hvor træer og buske er afklædte, træder fuglenes vidunderlige farver virkelig i forgrunden. Februar er også et passende tidspunkt at begynde at overveje rengøringen af redekasserne i forberedelse til foråret. Herunder kan du læse om tre fugle du kan møde i februar, samt hvad du bør gøre for fuglene i denne måned.

Læs også: Sådan finder du den rigtige hulstørrelse til fuglekassen
Læs også: Hvad spiser fugle? Vælg det rigtige fuglefoder til havens fugle

Fugleliv i februar

Februar kan byde på både isnende kulde og milde dage, hvor fuglenes sang og forårets ankomst begynder at titte frem i haven. De fugle, der stadig er til stede i haven, værdsætter fortsat det, du lægger ud på foderbrættet. Hvis du har redekasser, fungerer de også som velkomne overnatningssteder for fuglene under de iskolde nætter. Hvis du ønsker at have nye fuglehuse på din ejendom, er februar en god måned til at opsætte dem. Dette giver fuglene tid til at vænne sig til kassen, før ynglesæsonen for alvor går i gang.

Februar den tid, hvor det er tid til at overveje en forårsrengøring. Fuglene fjerner ikke nemlig ikke det gamle redemateriale, men bygger blot ovenpå det, hvilket over tid kan føre til pladsproblemer i kassen. Desuden kan sidste års redeudstyr blive inficeret med lopper og parasitter, og derfor er det nødvendigt at tømme og rengøre kassen.

3 fugle du kan møde i februar

Stillits

Månedens fugl: Stillitsen, en fugl lidt mindre end gråspurven, er en af vores mest farverige arter med et iøjnefaldende ansigt i røde, hvide og sorte nuancer samt brede, gule vingebånd på de sorte vinger. På oversiden har den en lysebrun fjerdragt, mens undersiden er lys.

Selvom stillitsen ikke er en sjælden art i Danmark, har den en tilbagetrukken adfærd og kan være svær at få øje på, når den besøger din have om sommeren. Om vinteren, når træerne er uden blade, er chancerne for at spotte dem langt bedre. Du kan være heldig at observere en mindre flok, der søger efter diverse frø i haven, især i visnede stauder eller ukrudt. Frø fra planter som tidsler og burrefrø udgør en yndlingsdelikatesse for stillidsen, og den er ekspert til at bruge sit fine, spidse næb til at fjerne frøene fra planterne.

Udbredelse: Stillitsen har sin udbredelse i hele Europa og regnes for at være en forholdsvis almindelig ynglefugl i Danmark. En del af bestanden vælger at overvintre her i landet, mens andre trækker mod Sydvesteuropa.

Levested: Stillitsen opfører sin rede så højt som muligt i et højt løvtræ. Reden er typisk kunstfærdigt konstrueret ved at væve græsstrå og rødder sammen, og den er ofte foret med uld fra planter som tidsler. I sommerperioden foretager stillitsen normalt sin yngling i åbne landskaber, hvor der er rigelig adgang til flerårige urter og ukrudt.

Fakta om stillits

Vingefang: 21-25,5 cm:
Længde: 12 cm
Vægt: 14-18 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2 kuld på 5-6 æg
Rugetid: 12-13 dage

Læs også: Stor guide: Krydderurter mod myg, insekter, fluer og katte
Læs også: Hjælp bierne - sådan får du flere vilde bier i haven

Kvækerfinken

Kvækerfinken ligner faktisk bogfinken meget, men har et mere orange bryst og hvid underside. I sommerdragten har hannen helt sort hoved, men i vinterdragten ligner han og hun meget hinanden, dog er hannens farver klarere og næbbet gult med mørk spids. De ses da også for det meste i bøgeskove, men kan sagtens finde på at søge hen i haver med foderbræt - specielt hvis der ligger sne på jorden, så den ikke naturligt kan finde frø på jorden.

På foderpladsen kan du friste med nødder, fedtkugler og frø. Kvækerfinken foretrækker primært at søge føde på jorden under foderbrættet, men den vil også nogle gange tage chancen og bevæge sig op på selve brættet, især hvis der ikke er andre fugle til stede for at skubbe noget mad ned til den.

Udbredelse: I Danmark støder vi ofte på kvækerfinken i form af trækfugle eller som vintergæster. Dette skyldes, at de om sommeren yngler længere mod nord, primært i områder, der strækker sig fra Norge og Sverige over Finland til det nordlige Rusland og Sibirien. Når vejret bliver rigtig koldt i det nordlige Skandinavien, trækker de mod syd, og det er på det tidspunkt, vi typisk kan observere dem i vores område.

Levested: Kvækerfinker ankommer normalt i perioden september til november og trækker igen nordpå i marts til april. Deres forekomst varierer fra år til år, og der kan være år med mange individer og andre år med færre. Der er kun registreret meget få tilfælde af kvækerfinken ynglende i Danmark, og derfor antages det generelt, at den ikke yngler her.

Fakta om kvækerfinken

Vingefang: 25-26 cm
Længde: 15,5 cm
Vægt: 23-29 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 5-7 æg
Rugetid: 13-14 dage

Læs også: Trin-for-trin: Sådan får du flere sommerfugle i haven
Læs også: 8 insektvenlige buske til haven

Skovspurv

Skovspurven er lidt mindre end en gråspurvehan, men den har nogle karakteristiske træk, der adskiller den. Skovspurven kan genkendes ved sin sorte kindplet og den brune kalot på hovedet, hvor gråspurvens kalot er grå. Han- og hun-fuglene ser ens ud. I de fleste danske villahaver er skovspurven den mest udbredte spurveart, og den er tit mere almindelig end selv gråspurven, som den undertiden forveksles med. De to spurve er dog let at skelne, når man ved, hvad man skal kigge efter. Skovspurven er dog noget mere mobil end gråspurven, men er dog stadig en udpræget standfugl.

Ligesom gråspurven deltager skovspurven i det såkaldte "fællesspil," hvor flere hanner konkurrerer om opmærksomheden fra en hun. Hannerne forsøger at beskytte hunnen for at undgå, at andre hanner opfostre andre hanners afkom. Skovspurven lever tæt sammen med andre skovspurve i flokke. Når de hviler, samler de sig tæt sammen i flokke, sandsynligvis for at bevare varmen i vinterhalvåret.

Udbredelse: Skovspurven findes i hele Danmark og er en almindelig og trofast gæst ved foderbrættet. Selvom skovspurven om vinteren fortrinsvis lever af frø ernærer den sig også sig primært af, insekter og edderkopper. Når det gælder opfodring af ungerne, spiller insekter en vigtig rolle, mens skovspurvene om vinteren hovedsageligt lever af frø.

Levested: Den bygger sin rede i hulrum, eksempelvis i udhæng på bygninger. Skovspurven er generelt ikke kræsen med hensyn til redeplacering og er også villig til at bo i mejsekasser.

Fakta om skovspurv

Vingefang: 20-22 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 19-25 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2-3 kuld på 4-6 æg
Rugetid: 12-14 dage

3 ting der hjælper fuglene i februar

Tilbyd isfrit drikkevand

Især i perioder med streng frost er det afgørende at tilbyde friskt vand til fuglene. I sådanne forhold fryser jorden uden sne, hvilket gør det endnu vanskeligere for fuglene at finde vand. Dette sætter dem i fare for dehydrering, hvilket kan have alvorlige konsekvenser om vinteren.

Danmarks fugle har behov for adgang til frisk vand hele året rundt, men i de kolde vintermåneder, hvor frostgrader er hyppige, kan det være en udfordring for dem at finde en vandkilde. For at hjælpe fuglene bør du derfor dagligt sørge for at stille isfrit vand til rådighed i haven. Selvom sneen fungerer som en kilde til væske for fuglene, når det sner, er det ikke tilfældet under barfrost. Derfor er det vigtigt at assistere havens fugle med at slukke tørsten ved at tilbyde frisk, isfrit vand.

En effektiv måde at forhindre vandet i at fryse hurtigt på er ved at tilsætte et par dråber madolie til vandet eller bruge en varmeplade, som ofte anvendes i forbindelse med hønsehold. Dette bidrager til at holde vandet isfrit i længere perioder.

Giv fuglene foder om morgenen

Det er af afgørende betydning for fuglenes velbefindende at tilbyde dem en varieret menu af energirige fødevarer ved foderpladsen i haven. Du kan med fordel give fuglene en kost bestående af frøblandinger, insekter og fuglenødder ved foderbrættet, især om morgenen, når fuglene er mest sultne. Fedtkugler er særligt populære i den kolde årstid, da fedt udgør en fremragende energikilde til at holde varmen.

Da naturens forsyninger svinder, og fugle i februar bruger al deres energi på at finde føde og holde sig varme, er det afgørende at fortsætte med at fodre havenes fugle. De har brug for at indtage en mængde mad, der svarer til omkring en tredjedel af deres kropsvægt for at overleve vinteren. Når du tilbyder forskellige typer af føde vil det også tiltrække en bredere vifte af fuglearter til din have. Ved at fodre om morgenen er der også større sandsynlighed for, at al foderet bliver spist i løbet af dagen, hvilket reducerer risikoen for at tiltrække skadedyr om natten.

I vinterperioden er det essentielt, at fuglene kan opretholde en kropstemperatur på omkring 44⁰C, hvilket kræver en letfordøjelig og hurtigt tilgængelig energikilde, såsom nødder og frøblandinger. Behovet for langsomt fordøjelig energi, som fedt indeholder, er mindre, da det kræver mere tid og energi at omsætte.

Læs også: Havens fugle i januar
Læs også: Havens fugle i marts

Opsæt nye fuglehuse

Selvom vinteren er aftagende, har de permanente standfugle behov for hensigtsmæssige steder at overvintre. Du kan yde en hjælpende hånd til fuglene ved at have et overflod af redekasser i din have, som fuglene kan anvende som vinterboliger. Disse kasser giver fuglene mulighed for at finde læ mod kulde, nedbør og vind.

En anden fremragende mulighed for at støtte fuglene er at etablere tætte beplantninger samt beholde stedsegrønne træer og buske i haven, som blandt andet solsorte, rødhalse og grønirisker ofte benytter sig af i løbet af vinteren. Så hvis du har en mere naturlig og vild have, vil det komme fuglene til gode. Du kan evt. søge mere info hos Dansk Ornitologisk Forening.

Også værd at vide

Ræven er på jagt

I februar er det ikke ualmindeligt at høre natuglen tude, og der er også en chance for at opleve rævens karakteristiske gøen og til tider uhyggelige, hæse skrig over det åbne land. Dette skyldes rævens parringstid, også kendt som "rolletiden."

Hvis du gerne vil lytte til rævens gøen (eller høre rævens skrig), er vinteren et gunstigt tidspunkt, da træerne mangler blade, hvilket gør lyden tydeligt hørbar på lang afstand, når hanræven strækker sig vidt omkring. Derudover er det nemt at identificere rævens spor, især hvis der er faldet sne. Rævens hvalpe fødes normalt fra slutningen af marts, men de ses typisk først i april.