28.11.2023
Havens fugle i juli
Haven vrimler nu med insekter, og det er perfekt timing, da millioner af uerfarne fugleunger har forladt reden og har behov for lettilgængelige måltider. I juli er det også tidspunktet, hvor du kan opleve imponerende stæreflokke, der grådigt kaster sig over dine kirsebær eller moreller. Herunder kan du læse om tre af havens fugle som du møder i juli, og hvad du kan gøre for fuglene i denne måned.
Læs også: Havens fugle i juni
Læs også: Havens fugle i maj
Fugleliv i juli
I juli er haven nu fyldt med insekter, og det er tidsmæssigt helt perfekt. Dette skyldes, at de mange uerfarne fugleunger nu forlader deres rede eller redekasse og har behov for masser af føde. Under forudsætning af en heldig dansk sommer vil haven være varm i juli. Hvis du har et velfungerende fuglebad, er det netop nu, at det bliver et populært sted. Småfugle som solsorte og duer har brug for at køle af og få noget at drikke, hvilket kan resultere i en decideret kødannelse ved badet, hvor fuglene må vente på deres tur.
3 fugle du kan møde i juli
Sanglærken
Månedens fugl: Sanglærkens fjerdragt er karakteriseret ved spættede og brune nuancer med en hvid underside samt et stribet bryst. Issefjerene er stribede og kan rejse sig til en lille top. Som en prik højt oppe på himlen synger lærken energisk allerede fra de tidlige forårsdage. Hvis vinteren er mild, kan lærken endda bringe forårstonerne frem allerede i februar. Selvom selve fuglen har en lidt småkedelig grå og brun farve, bliver lærken værdsat for sin sang, og med lærkens sang og fine svirrende vinger regnes den som en af de mest elskede fugle i Danmark.
Sanglærken (Alauda arvensis) er kendt som en vejrfugl, hvilket betyder, at dens træk i høj grad påvirkes af vejrforholdene. I milde vintre overvintrer en del sanglærker faktisk herhjemme i Danmark, men ellers trækker bestanden mod sydvest for at tilbringe vinteren.
Udbredelse: Sanglærken er udbredt og almindelig i Danmark, og den findes faktisk i hele Europa undtagen på Island. Fuglen kan observeres over hele landet, men koncentrationen af bestanden er særligt høj i Jylland. Det sydligste registrerede fund af en ringmærket dansk sanglærke stammer fra Spanien. Sanglærken har evnen til at trække frem og tilbage flere gange i løbet af vinteren i takt med det skiftende vejr. Danmark modtager også besøg af trækgæster fra det nordlige Skandinavien.
Levested: Sanglærken placerer sin rede på jorden, godt gemt i lav vegetation på marker og enge. De 4-6 brune æg er effektivt kamuflerede, hvilket er nødvendigt, da lærkereder ofte udsættes for plyndring af rovdyr, skader og krager. Muligvis af denne årsag foretrækker sanglærken at yngle i åbent terræn uden træer, da træer og større buske fungerer som udkigsposter for rov- og kragefugle. Ungerne forlader reden efter ca. 10 dage.
Det kan overraske nogle, særligt dem der bor i byen, at sanglærken er Danmarks tredje mest almindelige fugl, kun overgået af solsorten og bogfinken. Uden for byområder er sanglærken talrig i hele landet, og dens charmerende sang fanger ofte opmærksomheden, når man færdes i naturen. Sanglærken ernærer sig primært af insekter, grønne plantedele og frø. I sommerhalvåret udgør insekter, korn og ukrudtsfrø vigtige dele af dens kost, mens blade og ukrudtsfrø udgør en betydelig del af føden om vinteren.
Fakta om sanglærke
Vingefang: 30-36 cm
Længde: 18 cm
Vægt: 33-45 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2 kuld på 3-5 æg
Rugetid: 11-12 dage
Læs også: Havens fugle i april
Læs også: Havens fugle i marts
Dompap
Dompaphannen udgør en af de mest farvestrålende og mest afholdte fugle i den danske natur. Hannen er uforvekslelig med sin markante røde underside, der står i skarp kontrast til den grå overside og den sorte kalot på fuglens hoved. Når dompappen flyver, afslører den desuden et hvidt vingebånd og en tydelig hvid overgump. Hos hunnen erstattes det røde bryst af en brunlig farve, men ellers er tegningerne de samme.
Historisk set har dompappen været en almindelig burfugl, især fordi hannerne kunne efterligne melodier, som man fløjtede til dem under opfostringen. Navnet "dompap" stammer fra det tyske "Dompape," der betyder domprovst, og refererer til domprovstens festdragt, som ligner farverne på dompappen. At navnet senere er blevet synonymt med "dumrian" skyldes muligvis den sproglige lighed mellem ordene "dum" og "paphoved."
Udbredelse: I Danmark findes to underarter af dompap: den lille dompap (P. p. europaea) i den vestlige del af landet og den store dompap (P. p. pyrrhula) i den østlige del. Det er næsten umuligt at skelne dem fra hinanden i felten. Dompappen yngler bredt over hele Danmark, både i løv- og nåleskov, men den viser en særlig præference for blandskov, især i nærheden af fugtige områder. I det vestlige Jylland kan der dog være større afstand mellem parrene.
Levested: Dompappen foretrækker at yngle i frodige blandingsskove, men den kan også findes i både nåle- og løvskov. Arten er almindelig i sommerhusområder, på kirkegårde og i større, ældre villahaver. Under yngleperioden fodrer begge forældre redeungerne med insekter, edderkopper og snegle i begyndelsen. Senere tilføjes gradvist flere frø i form af en opgylpet frømasse. Reden bygges af hunnen 1-3 meter oppe i en gran eller andet stedsegrønt. Æggene lægges typisk sidst i april og ruges af hunnen. Dompappens føde består primært af bær, frø og knopper, og i yngletiden inkluderes også insekter.
Fakta om dompap
Vingefang: 22-29 cm
Længde: 15 cm
Vægt: 21-27 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2 kuld på 4-6 æg
Rugetid: 12-14 dage
Læs også: Havens fugle i februar
Læs også: Havens fugle i januar
Gråkrage
Kragen findes i to varianter i Danmark: gråkrage og sortkrage. Gråkragen er let at genkende med sin sorte hoved, vinger og hale, mens resten af kroppen er lyst grå. Sortkragen er helt sort og har en metallisk glans, hvilket kan forveksles med unge råger, der endnu ikke har udviklet det grå område ved næbbet. Dog er rågen en smule mindre og har et mere spidst næb samt en en smule anderledes kropsform. Ravnen er også helt sort som sortkragen, men markant større.
Udbredelse: Sortkragen er udbredt i Sønderjylland i Danmark, men man kan finde spredte bestande flere steder mod nord og øst, herunder på Fyn og Sjælland. Den sorte variation er særlig almindelig på øerne i det sydfynske øhav samt på Lolland-Falster. Gråkragen derimod har en bred tilstedeværelse og findes overalt i Danmark.
Samlet set har sortkrage og gråkrage en udbredelse, der strækker sig gennem hele Europa og østpå ind i Asien. Sortkragen har en sydvestlig udbredelse, med forekomster i Tyskland, Holland, Belgien, England, Frankrig, Spanien og Portugal. Sortkragen findes også mod øst fra Kasakhstan til Beringstrædet og Japan. Gråkragen har en nordøstlig udbredelse og inkluderer Irland, Skotland, Skandinavien, Mellem- og Østeuropa samt Sydeuropa fra Italien og østpå.
Levested: Kragerne foretrækker det åbne land, hvor de kan finde føde, men de har behov for høje træer i nærheden til at bygge deres reder. I nyere tid er gråkragen begyndt at bosætte sig i mere bymæssige omgivelser og ses nu ofte i villahaver og parker. Selvom krager generelt er sky i det åbne land, har de tilvænnet sig til mennesker i byområder. Ligesom andre arter i kragefuglegruppen er kragerne yderst lærenemme og er hurtige til at opdage, hvornår mennesker udgør en trussel, og hvornår de er ufarlige.
Fakta om gråkrage
Vingefang: 93-104 cm
Længde: 47 cm
Vægt: 540-600 gram
Ynglealder: 2 år
Kuld: 1 kuld på 4-6 æg
Rugetid: 19 dage
Ungetid: 26-35 dage
Læs også: Sådan finder du den rigtige hulstørrelse til fuglekassen
Læs også: Stor guide: Hvad spiser fugle? Vælg det rigtige fuglefoder til havens fugle
3 ting der hjælper fuglene i juli
Vent med at klippe hækken
Adskillige fuglearter anvender hække som redeplads, og deres afkom er muligvis endnu ikke rede til at forlade reden. Af denne grund bør du udvise forsigtighed med beskæringen og helst vente med større indgreb på hækken indtil august. Dette giver de mange arter fugleunger tilstrækkelig tid til at udvikle fuld flyveevne, før hækkeklipningen påbegyndes.
Hjælp fuglene og deres unger i at finde mad
De fleste af havens fugle har allerede fostret det første kuld af fugleunger, men er du klar over, at mange fuglearter ikke stopper ved blot ét enkelt kuld? En betydelig del af vores hjemlige fugle får faktisk to eller flere kuld af unger, hvilket betyder, at deres energibehov fortsat er højt hen over sommeren.
Selvom forældrene gør en ihærdig indsats for at instruere ungerne, kan de små fugle have udfordringer med at finde føde på egen hånd. Du kan hjælpe både fugle og fugleunger ved at præsentere dem for en bred vifte af fødevarer på foderpladsen. De små fugleunger drager særlig fordel af en kost, der er rig på energi, herunder knuste nødder og frø, som udgør en udmærket erstatning for de proteinrige insekter. Disse insekter kan være svære at skaffe, især hvis sommeren er præget af kulde og fugt.
Læs også: Din guide til flere fugle i haven (4 gode råd)
Læs også: Få flere insekter i haven. Lav et paradis for bier, sommerfugle og insekter
Sørg for drikkevand til fuglene
At have rent og friskt vand tilgængeligt kan faktisk medvirke til at fordoble antallet af besøgende fugle i din have. Derfor er det godt dagligt at stille vand til rådighed for fuglene, så de hele tiden har adgang til drikkevand og et sted at bade. Fuglene har behov for vand året rundt, og dette er særligt afgørende for frøspisende fugle, da deres kost ofte er meget tør, hvilket øger deres væskebehov.