28.11.2023
Havens fugle i juni
I juni er de første kuld af fugleunger allerede klar til at flyve ud i verden, mens forældrene ivrigt arbejder på at skaffe føde i haven. Herunder kan du læse om tre af havens fugle du kan møde i juni, samt hvad du kan gøre for fuglene i denne måned.
Læs også: Havens fugle i maj
Læs også: Havens fugle i april
Fugleliv i juni
I sommerens første måned kan du hjælpe både fugle og deres unger ved at tilbyde en bred vifte af fuglefoder på foderpladsen. Hvis måneden eksempelvis byder på kølige og våde vejrforhold, kan det være udfordrende for forældrefuglene at skaffe proteinrige insekter til deres afkom. Dog kan knuste nødder og frø på foderbrættet fungere som et fremragende alternativ. Ved at fodre de mange fugle i juni øger du også sandsynligheden for at tiltrække trofaste og tilbagevendende gæster i din have året rundt. I juni kan du blandt andet møde hvid vipstjert, gulspurv og løvsanger.
3 fugle du kan møde i juni
Gulspurv
Månedens fugl: I Danmark er gulspurven almindelig og yngler i forskellige naturtyper, primært i åbne eller halvåbne omgivelser, og den foretrækker ikke at yngle i helt tætte skove eller byområder. Hannerne er let genkendelige på deres gule tegninger på mave, strube og hoved, mens hunnerne har en mere brunlig farve, især på hovedet. Størrelsesmæssigt ligner gulspurven en bogfinke og har en relativt lang hale.
Gulspurven er kendt for sin karakteristiske sang: En-to-tre-fir'-fem-seks-syyyyyyyv, hvilket har givet den øgenavnet "syvsanger". Når hannerne synger, sidder de typisk frit fremme, såsom i toppen af en busk. Der eksisterer adskillige sangvarianter, og i Danmark alene er der registreret syv forskellige dialekter.
Udbredelse: Den skønne gulspurv findes i det meste af Europa, med undtagelse af områder i det nordligste Skandinavien og Sydeuropa. Desuden strækker dens forekomst sig østover i et bredt bælte i Asien - og helt over til Bajkalsøen. Gulspurvens udbredelse inkluderer også New Zealand, hvor den blev introduceret i det 19. århundrede.
Levested: Typisk placerer arten sin rede på jorden eller lavt i en busk. Hunnerne foretrækker ofte de mest gule hanner, som typisk er ældre og muligvis sundere. Interessant nok tiltrækkes hunnerne så meget af disse hanner, at en betydelig del af ungerne i en rede ofte ikke er afkommet af den han, der ejer reden. Selvom de danske gulspurve primært er stedfæstede fugle, forekommer de også som trækfugle, delvist på grund af de store bestande i Sverige og Finland. En del af disse fugle overvintrer endda i Danmark.
Fakta om gulspurven
Vingefang: 23-29,5 cm
Længde: 16,5 cm
Vægt: 24-30 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2 kuld på 3-5 æg
Rugetid: 12-14 dage
Læs også: Havens fugle i marts
Læs også: Havens fugle i februar
Løvsanger
Løvsangeren er en slank fugl med fine, lyse ben og et spidst næb. Fjerdragten varierer mellem gulgrøn og gulbrun, hvilket kan gøre den svær at adskille fra gransangeren. Selvom løvsangeren er en af Danmarks mest almindelige fugle, findes den faktisk ikke så tit i haven.
Fuglen ankommer fra Afrika fra slutningen af april, og det er en imponerende oplevelse at observere dens jagt på insekter. Løvsangeren er i stand til at stå næsten helt stille i luften med svirrende vinger, ligesom en kolibri, mens den fanger insekter fra bladene. Ligesom kolibrien er blomsternektar også en del af løvsangerens kost.
Løvsangeren yngler i forskellige skovtyper, så længe skoven er lys nok til, at urter kan gro på bunden. De yngler også hyppigt i moser med birketræer og pilekrat, og kan endda slå sig ned i parker eller større, ældre haver. Du kan dog støde på den, når den er på træk til og fra Skandinavien, hvor millioner af løvsangere passerer gennem Danmark. Alternativt kan du få besøg i haven, hvis et dansk ynglepar har bosat sig i en nærliggende skov.
Udbredelse: Løvsangeren findes i rigt mål i Nord- og Vesteuropa, og den rangerer som den mest talrige ynglefugl i både Norge, Sverige og Finland. I Danmark er løvsangeren også udbredt, og dens største koncentration findes typisk i Vestjylland, hvor arten trives særligt godt i klitplantagerne.
Levested: Reden konstrueres på jorden og er typisk velbeskyttet af tæt vegetation. Den er overdækket og har et indgangshul i siden. De 5-8 æg lægges typisk fra midten af maj, og hunnen ruger dem ud i løbet af 11-15 dage. Ungerne forlader reden, når de er mellem 12 og 15 dage gamle.
Fakta om løvsangeren
Vingefang: 16,5-22 cm
Længde: 11 cm
Vægt: 6-10 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 6-7 æg
Rugetid: 13 dage
Læs også: Sådan finder du den rigtige hulstørrelse til fuglekassen
Læs også: Hvad spiser fugle? Vælg det rigtige fuglefoder til havens fugle
Hvid vipstjert
Den elegante hvide vipstjert præsenterer sig med en sort og grå overside og en hvid underside. Isse, nakke, strube og det øvre bryst er dækket af sorte fjer, mens hovedet er hvidt. Hunnen har en lidt lysere farvet isse og nakke. Når denne elegante spurvefugl bevæger sig rundt, karakteriseres den af konstante vip med sin lange stjert. Hvid vipstjert er en almindelig trækfugl i hele Danmark og ankommer i marts/april, for at tage afsked igen i september/oktober, hvor den flyver mod Sydeuropa eller Nordafrika. I sjældne tilfælde kan hvid vipstjert også vælge at overvintre herhjemme, forudsat at vinteren er mild.
Hvid vipstjert, der i bund og grund er en flot spurvefugl, kendetegnes let af sin lange hale, som den konstant vipper, mens den ivrigt bevæger sig rundt. Det er naturligvis denne evige bevægelse af halen, der har inspireret det danske navn - hvid vipstjert.
Hvid vipstjert kan påtræffes overalt i det åbne land, ved åbredder, strandområder samt i byer, havne eller ved gårde nær menneskelig aktivitet. Hyppige besøg af hvid vipstjert i haven skyldes ofte beliggenheden på landet med nærhed til husdyr, der tiltrækker insekter. Føden består primært af fluer og andre tovingede insekter, men hvide vipstjerter er ikke kræsne og tager også biller, vandnymfer, små snegle, edderkopper, orme og krebsdyr.
Den hvide vipstjert foretrækker at yngle i nærheden af vand, er monogam og forsvarer sit yngleterritorium. Den lægger typisk 5-7 grålige æg med rødlige pletter. Rugetiden strækker sig over 13-14 dage, og opfostringen af ungerne tager yderligere 14-16 dage. Et par hvid vipstjert kan normalt opnå to kuld i løbet af en sæson, hvor begge forældrefugle bidrager til såvel rugning som opfostrende opgaver, dog med en større indsats fra hunnens side.
Udbredelse: Hvide vipstjerter har en omfattende udbredelse i Europa og Asien. I Danmark er hvid vipstjert også ret almindelig og kan observeres på forskellige lokaliteter, lige fra landlige lossepladser til industriområder i byen. Hvid vipstjert foretrækker at yngle i nærheden af vand og er sjælden at finde i egentlige skove eller tætbefolkede byområder.
Levested: Hunnen af vipstjerten placerer sin rede i beskyttede områder som hulrum eller andre overdækkede steder. Dette kan inkludere områder under tagryggen i en forladt solsorterede, på en bjælke i garagen eller endda i en stak brænde. Reden, som har form som en skål, konstruerer hvid vipstjert af tørret græs og foret med bløde materialer som eksempelvis dyrehår. Hvid vipstjert lever uden for yngletiden i store flokke, der kan beskytte fuglene om natten mod rovdyr. På overnatningsstederne kan der faktisk samles flere tusinde hvide vipstjerter ad gangen. En sortrygget hvid vipstjert optræder fra tid til anden langs især den jyske vestkyst
Fakta om hvid vipstjert
Vingefang: 25-30 cm
Længde: 18 cm
Vægt: 19-27 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2 kuld på 5-6 æg
Rugetid: 13-14 dage
Læs også: Stor guide: Hjælp bierne - sådan får du flere vilde bier i haven
Læs også: Trin-for-trin: Sådan får du flere sommerfugle i haven
3 ting der hjælper fuglene i juni
Rengør foderautomater og foderbræt
Sommertid er tid til at give foderautomater og foderbrætter en grundig rengøring. For at forhindre ophobning af gamle foderrester, ekskrementer og andre efterladenskaber fra fuglene, er det vigtigt at fjerne dem. En ren foderplads er afgørende for fuglenes sundhed og trivsel, da det reducerer risikoen for bakteriespredning.
Hjælp fuglene og deres unger i at finde mad
Selvom forældrene gør deres bedste for at opdrage ungerne, kan de små fugle have svært ved selv at finde tilstrækkelig føde. Du kan bistå både fugle og fugleunger ved at tilbyde en variation af foder på fuglebordet. De fleste af haverens fugle har allerede fået det første kuld fugleunger, men er du klar over, at mange fuglearter ikke stopper ved ét kuld? Faktisk får størstedelen af vores hjemlige fugle to eller flere kuld af unger, hvilket betyder, at deres behov for energi fortsat er højt hen over sommeren.
De små fugleunger har særligt gavn af en kost, der er rig på energi, med knuste nødder og frø. Dette udgør en fremragende erstatning for de proteinrige insekter, der kan være svære at opdrive, især hvis sommeren er kold og våd. Som tak for din hjælp vil du opleve mange trofaste besøgende i haven, som med glæde vender tilbage året rundt.
Sørg for drikkevand til fuglene
At have rent og friskt drikkevand til rådighed kan faktisk fordoble antallet af besøgende fugle i din have. Derfor er det en god idé at placere vand i form af et fuglebad til fuglene dagligt, så de konstant har adgang til drikkevand og et sted at bade. Fuglene har brug for vand året rundt, og dette er især vigtigt for frøspisende fugle, da deres kost ofte er meget tør, hvilket øger deres behov for væske.
Læs også: Insekthotel - sådan hjælper du insekterne i haven
Læs også: Din guide til flere fugle i haven (4 gode råd)
Fugle og rovdyr
Katte står uden tvivl for størstedelen af rovdyrdrab på fugle i haven. Deres tilstedeværelse skaber uro og forstyrrer fuglene i deres søgen efter føde. For at beskytte både de sjældne og de almindelige arter, bør foderbrættet placeres et par meter væk fra buske og gemmesteder, hvor katte kunne lurer. Det anbefales at anvende en glat bærepæl, for eksempel af metal, for at forhindre let adgang for katte.
Det er desuden afgørende, at fuglene har adgang til skjul i nærheden af foderpladsen for at undgå spurvehøgen. Tætte buske som Forsythia samt hække af liguster eller Naur fungerer som effektive skjulesteder for spurveflokke. Takket være et fælles advarselssystem når fuglene typisk i sikkerhed. I de fleste tilfælde flyver spurvehøgen væk med sit bytte og fortærer det andre steder.