Havens fugle i marts

Foråret har gjort sin entré, og det fejres ofte med fuglenes begyndende sang og kvidren i haven. De udfører denne melodiske optræden for at lokke en partner til sig og fastlægge deres territorium. Hvis du har redekasser og endnu ikke har foretaget den nødvendige gennemgang og tømning af dem for det ældre redemateriale, er dette f.eks. det rette tidspunkt at gøre det, så de er klar, når ynglesæsonen begynder. Herunder kan du læse om tre fugle du kan møde i marts, samt hvad du bør gøre for fuglene i denne måned.

Læs også: Din guide til flere fugle i haven (4 gode råd)
Læs også: Få flere insekter i haven. Lav et paradis for bier, sommerfugle og insekter

Fugleliv i marts

Marts er årets første forårsmåned, hvor lyset gradvist tager over. Foråret markerer også begyndelsen på trækfuglenes tilbagevenden. Dette er det rette tidspunkt til at opleve de mange trækfugle, der langs kysterne i hele landet. Det kan være en fornøjelig familieudflugt at tage en tur til stranden med kikkerten og rette blikket mod himlen for at spotte de trækfugle, der vender hjem.

Fuglenes sang er en klassisk indikation på forårets ankomst, og den begynder at blomstre fuldt ud på dette tidspunkt. Sangen tjener hovedsageligt til parringssignalering og markering af hannens territorium, og i de fleste sangfuglearter på vores breddegrader er det kun hannen, der udfører denne melodiske optræden. Der er dog visse arter, såsom rødhalsen, hvor både hannen og hunnen triller deres sange.

Selvom marts ofte stadig kan byde på kølige temperaturer og har typisk omkring 18-20 frostnætter, begynder visse buske, som for eksempel forsythia og kirsebærkornel, at springe ud så snart vejret bliver mere mildt. Insekterne begynder også at vågne op og bliver aktive, især på varme dage. Dette betyder, at der nu er mere naturlig føde til rådighed for fuglene, men de vil stadig drage fordel af at få adgang til ekstra føde fra et foderbræt.

3 fugle du kan møde i marts

Solsort

Månedens fugl: Solsorten, kendt som Turdus merula, er særligt værdsat for sin smukke, melodiske sang, som kan høres fra tidlig forår og langt ind i sommeren. Solsorten er en velkendt og elsket fugl, som ofte kan observeres i nærheden af mennesker. Året rundt kan man finde solsorte i en række forskellige naturtyper, herunder skove, marker og haver, hvor de ivrigt søger efter insekter og orme i det grønne græs. Den er den mest talrige ynglefugl i Danmark, med over 2 millioner ynglepar.

I sommermånederne ernærer solsortene sig primært ved at finde føde såsom insekter, snegle og orme, som de opsamler fra jorden. Om vinteren skifter deres kostvaner, og de forsyner sig hovedsageligt med bær, frugter og frø.

Udbredelse: Solsorten er en udbredt ynglefugl i Danmark, og der ankommer adskillige solsorte, der flyver nordfra som trækfugle, hvoraf nogle vælger at blive i Danmark hele vinteren.

Levested: Solsorten trives i en række forskellige levesteder, herunder skove, haver, parker, landbrugsområder og byområder. Solsorten er en alsidig fugl, der tilpasser sig forskellige miljøer og kan findes i mange forskellige naturtyper - eksempelvis skoven, det åbne land og ved sø og vandløb. Den er desuden en kærkommen gæst i haver over hele landet.

Fakta om solsorten

Vingefang: 34-38,5 cm
Længde: 25 cm
Vægt: 80-110 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2-3 kuld på 3-5 æg
Rugetid: 13-15 dage

Læs også: Guide: Insekthotel - sådan hjælper du insekterne i haven
Læs også: Sådan finder du den rigtige hulstørrelse til fuglekassen

Stor flagspætte

Stor flagspætte er den almindeligste danske spætteart og en markant fugl med en fjerdragt i sort, hvid og rød. Hannen har en rød plet i nakken, mens hunnen har en sort nakke, og ungfuglene kendetegnes ved en smukke rød isse. Denne fugleart, som er kendt for sit karakteristiske trommelyd og udseende, er en standfugl, hvilket betyder, at den lever i Danmark året rundt. Stor flagspætte forekommer især tættest på øst for Storebælt og trives bedst i områder med ældre løvskov, men den kan også findes i nåleskov og løvskov.

Stor flagspætte bruger sit karakteristiske næb til at hakke i træbarken for at finde insekter og åbne kogler og nødder. Den store flagspætte har en imponerende kraniekonstruktion, der beskytter den mod hjernerystelse, når den trommer på træstammer som en del af sin territorialesang. Næbbets hornlag vokser konstant i stil med en negl, og en flittig stor flagspætte slider faktisk tre næb op i løbet af et år. Stor flagspætte har i de seneste årtier bredt sig mod vest og nordpå i Jylland, og årlige punkttællinger viser at spætten findes nu som en almindelig ynglefugl over det meste af Danmark

I Danmark findes ynglebestande af fire andre spættearter udover stor flagspætte. Disse omfatter lille flagspætte, sortspætte, grønspætte og vendehals.

Udbredelse: Om vinteren kan den store flagspætte ses i villahaver, hvor den søger efter føde som nødder, koglefrø og besøger foderbrætter. Fedtkugler og nødder er særligt populære på fuglebrættet for stor flagspætte.

Levested: Stor flagspætte bygger gerne sin rede i blandingsskove med mange udgåede træer, hvor den kan finde føde og lave redehuler. Hvis du har en have med gamle og døde træer eller en stamme eller grene, som er egnede til redehuller, kan du være heldig, at en stor flagspætte familie slår sig ned i din have.

Fakta om stor flagspætte

Vingefang: 34-39 cm
Længde: 23 cm
Vægt: 70-90 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 4-7 æg
Rugetid: 15-16 dage

Læs også: Hvad spiser fugle? Vælg det rigtige fuglefoder til havens fugle
Læs også: Stor guide: Hjælp bierne - sådan får du flere vilde bier i haven

Ringdue

Ringduen, også kendt som skovdue, er genkendelig med sit brede hvide bånd på tværs af vingerne. Dette er en stor due med blågrå fjerdragt og et lilla bryst. De voksne fugle har en halsplet, der er hvid nederst og grøn øverst. Ringduen besøger ofte foderbrættet, hvor den spiser næsten alt, hvad der tilbydes. På trods af dens størrelse er den yderst adræt og kan navigere på de yderste grene, når den leder efter føde, og den er endda i stand til at hænge med hovedet nedad i processen.

Ringduen er en almindelig ynglefugl, kendt for sin karakteristiske kurren, der består af femton forskellige toner og bruges til at markere territorium. Hannen udfører også en bemærkelsesværdig parringsflugt, hvor den stiger næsten lodret til vejrs og derefter glider ned med højlydte vingeslag fra de stive vinger. Ringduer ernærer sig primært af plantemateriale som frø, skud, rødder, knopper, blomster og blade, men den inkluderer også insekter i sin kost. For at sikre, at dens unger får tilstrækkelig ernæring, producerer duen et næringsrigt sekret i en udvidelse af spiserøret, kaldet duemælk, som derefter gylpes op til ungerne.

Udbredelse: Ringduen er den mest udbredte dueart i Danmark og findes i hele landet, inklusive villahaver. I byområder er den normalt mere tillidsfuld end på landet.

Levested: Ringduen findes i store flokke overalt i Danmark. Ringduens rede er en beskeden samling af kviste, som den placerer tværs over grene i betydelig højde i træerne. Reden er typisk grovbygget og kan ofte ses fra jorden, hvilket giver mulighed for at observere de to hvide æg fra neden. Ringduen har normalt 2-3 kuld unger om året, og i visse tilfælde kan der være op til 4 kuld.

Fakta om ringdue

Vingefang: 75-80 cm
Længde: 41 cm
Vægt: 450-520 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2-3 kuld på 2 æg
Rugetid: 17 dage

3 ting der hjælper fuglene i marts

Giv fuglene næring til unger og redebygning

Fuglene forbruger op til fire gange så meget føde om foråret sammenlignet med vinteren. Du kan hjælpe dem med at opfylde deres energibehov ved at tilbyde en varieret og nærende menu, rig på proteiner, vitaminer og mineraler.

En almindelig misforståelse er, at havenes fugle ikke længere har brug for foder, når vinteren er forbi. I virkeligheden er det hele året rundt, at fuglene har brug for næring, og især om foråret, når deres aktivitet når sit højdepunkt, stiger energibehovet. Det er i denne periode, at de yngler, begynder at bygge reder og opfostrer deres første kuld unger.

For at skabe et mangfoldigt og livligt fugleliv i din have, anbefales det at fodre med forskellige typer fuglefoder på forskellige måder for at tiltrække en bred vifte af fuglearter.

Forårsrengøring af foderautomater og foderbrætter

For at undgå ophobninger af gammelt foder og fugleklatter på foderbrætter og i foderautomater er det vigtigt at fjerne disse rester regelmæssigt. Dette har en afgørende betydning for fuglenes sundhed og trivsel ved at opretholde et rent fodersted.

Når alle de gamle rester er blevet fjernet, kan du grundigt rense både foderbrættet og foderautomaten ved at anvende sæbe eller desinfektionsmiddel og skylle med kogende vand. Foderautomater beregnet til frø kan rengøres mere lempeligt med almindeligt rengøringsmiddel og en flaskebørste.

Sørg for friskt drikkevand

At have tilgængeligt og rent drikkevand er en sikker måde at øge antallet af besøgende fugle og derved mange æg og skønne fugleunger i din have. Derfor er det en god idé at placere frisk vand til fuglene hver dag, så de altid har adgang til væske til at drikke og bade i. Uanset årstiden har fuglene brug for vand, og dette gælder også i foråret. Især fugle, der primært spiser frø, kræver ekstra væske, da deres kost kan være meget tør.

Læs også: Biodiversitet trin-for-trin: 8 insektvenlige buske til haven
Læs også: Havekalender for marts. De vigtigste ting der skal gøres i haven i marts måned

Også værd at vide

Forårets første måned

Ifølge kalenderen indleder marts årets forårssæson. I starten af måneden har vi 10 timer og 38 minutters dagslys, og i løbet af marts øges dette med imponerende 2 timer og 24 minutter. En bemærkelsesværdig begivenhed i marts er forårsjævndøgn, hvor nat og dag er lige lange. Denne dato bruges som en videnskabelig referencepunkt for forårssæsonens start. Der eksisterer dog også en mere uformel og uofficiel definition af forår, hvor man hævder, at sæsonen indledes, når minimumstemperaturen ligger mellem 0 og 10 grader.