29.11.2023
Havens fugle i september
I september fortsætter haven med at trives, og der er fortsat rigeligt med føde til de fugle, der besøger den. Herunder kan du læse om tre danske fugle som du ofte møder i september, og hvad du kan gøre for fuglene i denne måned.
Læs også: Sådan finder du den rigtige hulstørrelse til fuglekassen
Læs også: Stor guide: Hvad spiser fugle? Vælg det rigtige fuglefoder til havens fugle
Fugleliv i september
I september har sommeren stadigt fat. Både luft og jord forbliver varme nok til, at næsten alle planter trives i fuld vækst. Dette betyder også, at der stadig er godt med insekter til glæde for de fugle, der foretrækker denne type føde. Ringduer, gråspurve og sangere koncentrerer sig nu om de modne hyldebær, mens grøniriskerne nyder godt af hyben. Trækkende fugle: I Tøndermarsken kan du møde sort sol med enorme flokke af mange trækfugle, vandfugle, stære og flokke med mange tusinde gæs og andre vadefugle. Dette er også det rette tidspunkt for potentielle besøg af fugle som løvsangeren, rødstjerten eller den grå fluesnapper, mens de er på vej til at forlade landet.
3 fugle du kan møde i september
Silkehale
Månedens fugl: Silkehalen er en smuk og unik fugl med sin iøjnefaldende store top, markante gule og røde felter på hale og vinger, og den kontrasterende grå grundfarve. Den adskiller sig tydeligt fra stort set alle andre danske fugle med sin karakteristiske sorte hagesmæk og ansigtsmaske. I flugt minder den om en stær, men er en anelse mindre.
Silkehalen udsender et karakteristisk kald, der lyder som en række små sølvklokker. På engelsk kaldes den Bohemian Waxwing, da den, ligesom en boheme eller sigøjner, ikke følger en fast trækrute, men bevæger sig efter tilgængelige føderessourcer.
Silkehalen er kendt som en såkaldt invasionsart, hvor dens antal i Danmark afhænger af fødemængden i yngleområderne. En markant invasion blev observeret i de sidste måneder af 2012, hvor der blev rapporteret om flere tusinde individer, primært med tyngdepunktet i Københavnsområdet. Vinterudbredelsen for arten i Europa strækker sig øst for en linje fra det nordøstlige Storbritannien til Adriaterhavet.
Udbredelse: I Danmark er silkehalen en relativt almindelig træk- og vintergæst. Fra 1970 til 2000 var den europæiske bestand af silkehalen generelt stabil. Dog blev der observeret en bemærkelsesværdig stigning i bestanden i 1990'erne i Finland. I Danmark er vinterbestanden yderst variabel på grund af silkehalsperiodiske invasioner. Det antal af havens fugle, der overvintrer i Danmark, afhænger af mængden af tilgængelig føde i det nordlige Skandinavien.
Levested: Silkehale har sit udbredelsesområde i nåleskovsbæltet fra det nordligste Skandinavien mod øst over det nordlige Rusland og Sibirien til Alaska og det nordvestlige Canada. Den foretrækker ældre skove med en rig undervegetation, der kan levere en god mængde bær. I yngletiden ernærer silkehalen sig primært af insekter, men når den er i vinterkvarteret, skifter dens kostvaner til hovedsageligt at omfatte rønnebær, andre bær og forskellige former for frugt.
Fakta om silkehale
Vingefang: 32-35,5 cm
Længde: 18 cm
Vægt: 40-68 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 4-6 æg
Rugetid: 13-14 dage
Læs også: Havens fugle i august
Læs også: Havens fugle i juli
Skovskade
Med sin farverige fjerdragt skiller skovskaden sig ud som det mest farverige medlem af kragefuglene i Danmark. Den er generelt sky og frygtsom, hvilket gør den til en karakteristisk skovfugl. Skovskaden trives i en bred vifte af skovtyper, men den kan også findes ynglende i større parker, på kirkegårde og i ældre haver i byområder. På visse steder bliver den endda en almindelig gæst ved foderbrættet i vinterperioden.
En af skovskadens særlige færdigheder er evnen til at hamstre føde til vinteren. Den indsamler agern og bog, som den derefter gemmer i depoter. Fuglen graver simpelthen sin høst ned under jorden, og et enkelt depot kan rumme op til fire kg. Skovskaden har en imponerende hukommelse og kan nøje huske placeringen af disse depoter, selv hvis de er dækket af tyk sne. Lagrene udnyttes frem til det efterfølgende forårs ynglesæson, hvor hannen fodrer hunnen på reden. Det anslås, at skovskaden er i stand til at huske tusindvis af gemmesteder. De depoter, som ikke bliver tømt, spirer normalt det følgende forår. Da skovskaden kan flyve flere kilometer med næbbet fyldt med frø under depotudlægningen, spiller arten en vigtig rolle i spredningen af ege- og bøgetræer. Skovskaden bidrager også positivt til skovens sundhed ved at tage skadelige insekter, og dens gavnlige virkning overstiger normalt eventuelle skader på småfuglereder.
Udbredelse: Skovskaden er næsten overalt udbredt i Europa, men den findes ikke på de aller nordligste breddegrader, såsom Island, Nordskotland og det nordligste Skandinavien. Den er kendt som en karakteristisk skovfugl og viser ingen særlig præference for en specifik type skov. I Danmark er skovskaderne typisk standfugle, men i år med knappe føderessourcer i Sverige og Norge kan de nordiske bestande agere som trækfugle og foretage invasioner i Danmark, hvilket kan resultere i at se skovskader i store antal på trækstederne.
Levested: Reden, som er temmelig rummelig, placeres diskret i toppen af tætte, unge løvtræer eller graner. Denne løse konstruktion består af grene og kviste på ydersiden, mens der indvendigt anvendes blødere materialer som mos og græsser. Når det store redebyggeri er fuldført, lægger skovskaden normalt 4-6 grågrønne æg med brune pletter i perioden fra april til juni.
Æggene klækkes efter 16-19 dage, og begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne. Efter 21-23 dage er ungerne flyvefærdige og forlader reden. Forældrene fortsætter med at tage sig af ungerne indtil efteråret, hvor de ofte ses i små flokke. Fuglens kost er mangfoldig og omfatter insekter, fugleæg og -unger, padder, små krybdyr og pattedyr samt bær, agern og bog.
Fakta om skovskade
Vingefang: 52-58 cm
Længde: 34 cm
Vægt: 140-190 gram
Ynglealder: 2 år
Kuld: 1 kuld på 5-6 æg
Rugetid: 16 dage
Læs også: Havens fugle i juni
Læs også: Havens fugle i maj
Isfugl
Med sin lysende, turkisblå overside, grønblå vinger, orangerøde underside og hvide halsstribe skiller isfuglen sig ud fra de andre fugle du kan se i Danmark. Isfuglen er ret sky, hvilket gør det endnu mere særligt at få et glimt af den. Isfuglen hører til skrigefuglene, en gruppe farvestrålende fugle, primært findes i tropiske områder. Den er ingen undtagelse, når det kommer til farverig skønhed og er absolut en af Danmarks mest eksotiske ynglefugle.
Størrelsesmæssigt er den omtrent som en sanglærke fra næbspids til halespids, men dens kraftige og uforholdsmæssigt lange næb udgør en betydelig del af fuglens samlede længde, og kroppen er derfor relativt mindre.
Udbredelse: Isfuglen er både en stand- og trækfugl. Den har sit udbredelsesområde i store dele af Europa, det sydlige Asien og lokalt i det allernordligste Afrika. Den mangler i de nordlige dele af Skandinavien, Nordrusland og det nordlige Skotland samt i de centrale dele af Alperne. I Danmark er isfuglen relativt sjælden men forekommer dog spredt over det meste af landet. Hovedområdet for isfuglens udbredelse er det centrale og østlige Jylland, mens der er langt større afstand mellem parrene i Vestjylland og i den sydøstlige del af landet.
Levested: Isfuglen foretrækker at yngle ved søer og vandløb, der er omgivet af krat eller skov. Reden placeres typisk nede i enden af en omkring 1 meter lang tunnel, der fuglen udgraver i skrænter i nærheden af dens fiskeområder. På grund af regulering og sikring af brinker ved de fleste danske vandløb er det udfordrende for isfuglene at finde passende, lodrette skrænter til ynglepladsen. Derfor er store rodklumper fra gamle væltede løvtræer populære som ynglesteder for isfuglene. I slutningen af sommeren kan man identificere de aktive redehuller ved, at der ofte er synlig afføring ved hullet.
Fakta om isfuglen
Vingefang: 24-26 cm
Længde: 16 cm
Vægt: 40-45 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2 kuld på 5-7 æg
Rugetid: 19-21 dage
Læs også: Havens fugle i april
Læs også: Havens fugle i marts
3 ting der hjælper fuglene i september
Rengør foderautomater og redekasser
Om efteråret er det vigtigt at foretage en grundig rengøring af foderautomater og foderbrætter for at undgå ophobning af gamle foderrester, ekskrementer og andre rester fra fuglene. Dette er afgørende for fuglenes sundhed og trivsel ved at sikre, at foderpladsen er fri for skadelige bakterier.
Efter fjernelse af alle rester anbefales det at rengøre foderbrættet og foderautomaten ved at anvende sæbe eller desinfektionsmiddel, efterfulgt af skylning med kogende vand. Foderautomater beregnet til fuglefrø kan nemt rengøres ved hjælp af almindeligt rengøringsmiddel og en flaskerenser.
Sørg for rent drikkevand
At have rent og friskt drikkevand til rådighed fordobler antallet af fugle, der besøger din have. Uanset om det er svaler, hvid vipstjert, gråspurven, blåmejsen, stærene eller andre småfugle. Det anbefales derfor at placere vand til fuglene dagligt, så de altid har adgang til drikkevand og mulighed for at bade. Fuglene har behov for vand året rundt, og især de forskellige fuglearter, der primært lever af frø, har et øget væskebehov, da deres kost ofte er tør.
Læs også: Havens fugle i februar
Læs også: Havens fugle i januar
Opsæt nye fodersteder
Der er to optimale tidspunkter på året til at etablere nye fodersteder i haven, og september er én af dem. På dette tidspunkt er fuglene særligt sultne, og da der typisk er overskud af føde i naturen, er de mere tilbøjelige til at udforske nye steder for at finde et varieret udvalg af mad.
Fodersteder kan placeres næsten overalt i haven, men en mere åben placering giver fuglene et bedre udsyn, så de kan være opmærksomme på de mange rovfugle og føle sig mere trygge. Det er også en fordel at vælge en rolig placering for at undgå, at de mange fugle skræmmes væk af støj og larm.
Vidste du at?
Kendte træklokaliteter hvor du kan se trækfuglene i kikkerten eller med det blotte øje er Stevns klint, Gedser fuglestation, Gedser odde og Dovns klint. Her kan du nyde havens fugle i september, når de trækker over havet eller landet. Læs mere om din nærmeste fuglestation på Dansk ornitologisk forening hjemmeside.