Guide: Gør dit højbed klar til foråret med højbedsmuld
Gør højbedet klar til foråret
Klargøring af højbedet. Højbede er de senere år blevet mange danskers fortrukne metode til dyrkning af køkkenhaven, og de praktiske og afgrænsede højbede er velegnede til grøntsager, blomster og krydderurter. Mange bruger køkkenhaven som et frirum og en slags terapi efter en travl hverdag, og højbedene skaber overskuelighed, så projektet ikke tager pusten fra en.
Som altid når man har en køkkenhave, er det rart at skabe sig et overblik med en plan, så man ved, hvor grøntsagerne skal placeres når den nye havesæson starter. Du kan nemmere følge processen fra år til år og tænke evt. sædskifte ind. Lad os kigge lidt på flere ting omkring højbede. Om du er nybegynder, eller om du allerede har et højbed, så er det altid rart at gennemgå processen trin for trin. Lad os starte med at antage at du allerede har et højbed. Så hvad gør man når højbedet skal klargøres?
Hvordan klargører man højbedet efter vinteren?
Hvordan klargøres højbedet til foråret? Højbedet skal naturligvis have lidt kærlighed, inden sæsonen for alvor går i gang. Jorden vil formulde, og du vil opdage, at der derved forvinder en del jord hen over efteråret og vinteren. Så hvad skal man så lige gøre ved sit højbed efter en lang vintersæson? Processen med at klargøre højbedet til foråret er faktisk ikke særlig kompliceret, og er nemt klaret. Først skal højbedet rengøres: Fjern ukrudt og kultiver jorden godt igennem, så jorden bliver luftet. Vend herefter nyt højbedsmuld og evt. kompost i din allerede eksisterende jord i højbedet. Kultiver kompost og højbedsmuld ned i det øverste lag jord, og vent til jorden er tør, så kan du se, om der skal tilsættes yderligere kompost.
Tilfør nyt højbedsmuld
Det er ikke nødvendigt at fjerne alt den ”gamle” jord. Mængden af jord bestemmer du selv, alt efter hvor meget jord der er forsvundet fra dit højbed. Mængden af kompost skal ca. være et lag på 2-3 cm. Det hele rives godt sammen, så det fordeler sig. Jorden i højbede vil hvert år miste vigtige næringsstoffer, som bliver skyllet væk af regn og sne, så det er vigtigt at få tilført nye næringsstoffer i form af kompost. Du kan derefter gøde efter behov. Vær opmærksom på, at man kan tilsætte for meget næring, ligesom man kan tilsætte for lidt. Begge dele kan føre til mistrivsel i højbedene. Tilsæt evt. gødning når jordtemperaturen er 8 grader eller derover.
Hvilken muld / jord skal man bruge i højbedet?
Til højbedet bør du altid vælge en humusrig muld, som har en løs struktur så jorden ikke bliver for tung. Er jorden eller mulden for tung vil den klaske sammen og planternes rødder vil få svære kår i højbedet. Heldigvis kan man købe en muld som er specialblandet netop til højbede – nemlig højbedsmuld. Denne muld kan fås både som enkelte poser og som bigbags.
Hvordan gør jeg mine højbede klar til vinteren?
Højbedet skal naturligvis gøres klar til sommersæsonen. Men det er faktisk også en rigtig god ide at klargøre højbedet til vinteren. Skal højbedet klargøres til vintersæsonen, så start altid med at luge dit bedet, så ukrudt ikke får gode betingelser hvis vinteren er mild. Jorden tilføres jordforbedring eller kompost, så jorden får masser af næring. Du kan tilføre nyt jord løbende hen over vinteren. Du kan også starte på en frisk, og tilføre nyt jord når foråret kalder.
Hvordan kommer jeg i gang med et højbed?
Hvis du endnu ikke har erhvervet sig et højbed, men gerne vil i gang med det, så kan der komme en del spørgsmål i kølvandet på sådan en beslutning. Vi har lavet en ”how to” så du nemt kan komme i gang med at dyrke grøntsager og andre skønne ting i din have.
Mulighederne er mange, og det kan virke lidt uoverskueligt, hvilket højbed som passer bedst til ens temperament og have. Skal man selv lave et højbed? Eller skal man købet et, og hvor køber man et højbed? Ja spørgsmål er der nok af, men fortvivl ikke - vi tager den helt fra bunden.
Hvilket højbed skal jeg vælge?
Højbede kommer i mange udgaver, det kan være alt fra træ til flet, stål og jern. Det er kun ens eget temperament der kan råde her. Du kan sagtens selv bygge et højbed, men der findes også mange færdige løsninger. Det er dog ikke lige meget, hvilke materialer du vælger at bruge til dit højbed. Nogle materialer kan nemt holde på varme og kulde, hvor andre materialer er mere neutrale. Tænk på at et sortmalet højbed suger mere varme end et højbed i lyst træ.
Højbede i træ er meget populære, men de holder ikke på kulde eller varme som f.eks. sten vil gøre. Vælger man træ, så skal træ altid vedligeholdes, så du forlænger træets levetid. Anvender du sten, stål eller jern som materiale til dit højbed, så vær opmærksom på at de nemmere kan holde på både varme og kulde. Planterne skal derfor kunne tåle temperatursvingningerne.
Hjemmelavet højbed klar til foråret
Du kan sagtens selv lave dit eget højbed og blive klar til foråret. Der findes nemlig et hav af videoer og guides til, hvordan man selv får bygget et højbed. Du har mulighed for selv at bestemme, hvordan højbedet skal se ud, og hvor stort det skal være alt efter, hvilken størrelse du ønsker. Hvis man kigger rundt i de fleste danske haver, så finder man højbede lavet af træ. Men et højbed kan som tidligere fortalt også bestå af andre materialer. Vælger du at bygge dit højbed i træ, skaber du et naturligt look i din have. Udgifterne til selve træet er ikke voldsomt store, og kan gøres for få penge. Træet kan hentes hos diverse byggemarkeder, og de kan samtidig råde og vejlede dig der.
Træ er et naturmateriale, som ikke holder for evigt, det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvilken træsort du vælger. Rokerer du gerne rundt i din have, eller bygger om, så kan du med fordel vælge en træsort f.eks. fyr, som holder ca. 5-10 år. Ønsker du at indrette din have, så den forbliver på den samme måde i mange år, kan det godt betale sig at investere i noget træ, der kan holde i længere tid. Læs Gør-det-selv's artikel Byg selv dine højbede
Højbed i træ
Holdbarheden for træ der er i kontakt med jord, svinger meget fra træsort til træsort, og naturligvis også med hvor meget fugtighed der er i jorden hvor højbedet er placeret. De forskellige trætypers holdbarhed er ca. således:
Holdbarhed - Robinie træ ca. 36 år
Holdbarhed - Ege træ ca. 26 år
Holdbarhed - Douglas ca. 12 år
Vær dog opmærksom på, at lærk har tendens til splinter og vrider meget. Douglas træ flækker lettere ved sømning, og kan korrodere delvis med jern. Eg kan også korrodere med jern, og her er det en god ide at bore for. Du bør også bore for, når du anvender højbede i robinie træ.Træ vil blive lidt mørt efter ca. 5-10 år uanset træsort, men et højbed vil sagtens kunne forsyne en familie med en del grøntsager i dens levetid. Vær opmærksom på ikke at anvende trykimprægneret træ til dine højbede. Det trykimprægnerede træ indeholder nemlig en masse giftstoffer som omdannes i jorden.
Se udvalg i højbed af træ
Højbed af pallerammer til foråret
Du kan vælge at bruge pallerammer, som er utroligt nemme at få sat op, som højbede. Så er du er hurtig i gang. Du kan selv bestemme højden på højbedet ved blot at sætte flere pallerammer ovenpå hinanden. Er højbedet blevet for højt kan man nemt fjerne en ramme eller to. Pallerammer fås i naturlook (ubehandlet træ) og sortmalet – en både flot og billigere løsning.
Se udvalg i højbed af pallerammer
Højbed i jern og stål
Højbede kan også fremstilles af jern eller galvaniseret stål, og det kan have sine fordele. Galvaniseret stål er meget holdbart og et vedligeholdelsesfrit materiale. Højbedene leveres i flere forskellige størrelser og kan placeres på terrassen og i selve haven. Du kan få disse højbede med hjul under, så de er nemme at flytte på. Samtidig kan du sagtens lade dine højbede i stål stå ude hele året. Højbede af stål afgiver ingen skadelige stoffer, så du skal ikke tænke på, at de er sundhedsskadelige, og kan med ro i maven dyrke dine grøntsager og lign. Galvaniseret stål kan være meget klinisk at se på, men et alternativ kan være højbede, som er lavet af cortenstål. Cortenstål ruster, og giver et flot varmt men råt look, som også passer godt ind i de fleste haver.
Se udvalg i højbede i råjern
Højbede af sten og beton
Hvis du er ret sikker på din placering af højbede og ønsker et godt og solidt materiale så kan du vælge at få et højbed lavet ud af brosten eller kantblokke. Det er en lidt dyrere løsning, men også en rigtig flot løsning. Man kan være heldig at finde nogen som har en rest tilovers som de gerne vil sælge til en billigere pris. Så er der lidt sparet. Igen er det altid en god ide at lave sig en haveplan, hvor man har overvejet placering af sine højbede nøje. Netop højbede af beton og sten kan være en udfordring fordi ikke flyttes så nemt, så en langsigtet plan vil gavne en i sidste ende.
Når du køber et nyt højbed
Du kan købe dit højbed på nettet eller hos byggemarkeder og være klar til havesæsonen. De fleste steder får man sit højbed leveret adskilt. Især hvis du handler på nettet er højbedet adskilt. Fragten vil nemlig blive for dyr, og det kan være besværligt at håndtere højbedene. Hos haveglad sælger vi de unikke højbede i robinie træ fra Timberrud. Et højbed i robinie træ udmærker ved at kunne holde i utrolig lang tid – op til 36 år - og stå smukt i hele perioden.
Placering af højbed
Hvor du skal placere højbedet afhænger lidt af, hvad du ønsker at dyrke i dine højbed, hvor den bedste placering er. Nogle krydderurter og grøntsager tåler enten meget eller lidt sollys, så det er værd at have med i sine overvejelser, når du skal vælge placering af bedet. Vær opmærksom på at store træer, hække og hegn kan skygge, så sørg for at højbedet ikke kommer for tæt på disse. Et kærkomment fif er at sætte sine højbede tæt på enten sit udekøkken eller sit almindelige køkken, så du nemt kan høste, og følge processen.
Hvilken højde skal højbedet have?
Du skal være opmærksom på, at et højbed skal have den rette højde. Det kan nemt blive hårdt, at stå i en akavet arbejdsstilling når der skal luges. Du vil komme til at bruge noget tid ved dit højbed – specielt i forårs sæsonen, så derfor er det vigtigt at tage højde for, om man evt. har små skavanker, som der skal tages hensyn til. En god huskeregel er, at højbedet helst ikke må være højere end en almindelig bordhøjde ca. 70 cm. Ønsker du alligevel et højere højbed, så husk at du skal vande mere. Højbedet vil hurtigere tørre ud i varme perioder, jo højere det er. Samtidig skal du også bruge mere højbedsmuld, og du kan risikere, at det bliver sværere at luge.
Sørg derudover for at du kan komme godt rundt om dit højbed, og at det ikke bliver for bredt, så du ikke kan luge det. Du kan i princippet selv bestemme, hvor langt og bredt dit højbed skal være. Ved et langt højbed kan der være en lang vej uden om bedet. Et for bredt højbed gør det besværligt at nå ind på midten, men det mest optimale er naturligvis, hvis du kan nå ind på midten af bedet fra begge sider.
Hvilken jord skal jeg vælge til mit højbed?
Der findes rigtig mange typer muld og det kan være en videnskab at finde ud af hvilken slags du skal vælge. Skal du dyrke de mere gense grøntsager og krydderurter, så er der ingen grund til at gøre tingene mere besværlige og der kan vælges en god og næringsrig muld. Vi tilbyder en masse typer højbedsjord og højbedsmuld, samt vejledning i hvilken muld du skal vælge. Du kan nemt og bekvemt se vores udvalg i netop højbedsmuld og kompost. Du kan købe enkelte poser eller bigbags som vi sørger for at levere direkte hjemme hos dig.
Hvilke urter og planter er gode at dyrke i højbede?
Når jorden er frostfri er det til til at gøre højbedet forårsklart! Så kan du begynde at dyrke i dine højbede - typisk være fra april til maj. Specielt er rødbeder, radiser, salat og gulerødder nemme ting at få til at spire. Højbedene kan også sagtens bruges til blomsterfrø, og det skaber et smukt blomsterflor, hvis du vælger at så blomster i flere af dine højbede. Samtidig får du inviteret en masse bier ind i din køkkenhave, som er med til at bestøve frugt- og bærbuske. Hos Haveglad.dk har vi et stort udvalg af netop blomsterfrø – vild med vilje blomsterblandinger, og de kan sagtens sås i højbede. Det giver et flot spil i køkkenhaven både med blomster og grøntsager.
Et godt højbed til børn
Børn er altid nysgerrige på, hvad vi voksne laver. Måske kunne et højbed eller en plantekasse være en god start for dit barn til at få lidt jord under neglene, og blive klog på fra jord til bord konceptet. Børnene kan være med til at vælge, hvilke grøntsager der skal dyrkes, og de kan følge processen i at putte et frø i jorden, til at kunne høste, og spise det man selv har dyrket. Et skønt højbedsprojekt for hele familien som gavner, og giver læring. Find spændende opskrifter på stegte grøntsager hos Coop.
Ønsker du succes med dine højbede, så kunne disse urter og planter være et godt sted at starte. Gode urter til højbedet:
• Gulerødder
• Kartofler
• Løg
• Ærter
• Radiser
• Rødbeder
• Salat
• Spinat
• Rosmarin
• Persille
• Purløg
• Timian
Hvis jeg allerede har et højbed, hvordan klargøres denne?
Du skal kultivere din jord godt igennem både på kryds og tværs med en kultivator for at løsne godt op i jorden. Derefter skal kompost og højbedsmuld kultiveres godt ned i det øverste lag af jorden i højbedet. Vent gerne til jorden er blevet tør, så kan du se, om der skal tilføres mere kompost. Ved manglende kompost tilfører du dette, men brug ikke mere end 3-4 cm pr. havesæson. Man kan desuden risikere, at man tilsætter for meget næring i sine urtebede og højbede. Men som det er med for lidt næring, kan for meget næring også give mistrivsel. Du kan tilsætte gødning, når jordtemperaturen er 8 grader eller derover. Du kan faktisk godt så lidt tidligere i dit højbed, end du kan i selve jorden, netop fordi at højbedet er hævet, og jordtemperaturen ofte er højere i højbedet.
Man har udviklet vækstduge – fiberduge - til højbede, som beskytter dine planter mod frostnætter, som pludselig kan komme. Samtidig yder vækstdugen beskyttelse mod stærk sol og tørke. Vækstdug beskyttelser også mod insekter og andre ubudne gæster. Der kan komme lys og vand igennem dugen, og så holder dugen også på fugten, så planterne ikke tørrer ud. Dukker der ukrudt op skal det fjernes, ellers skal du kæmpe med det senere. Det bedste er at lave rækker i højbedet, så kan du kende forskel på ukrudt, og det du har sået. Du skal se på frøposerne, hvor langt der skal være mellem selve frøene, og hvor langt der skal være mellem rækkerne og, hvor dybt frøet skal ned i jorden. Kom lidt jord på frøene og vand i højbedet. Sæt gerne små træetiketter, så du ved hvad du har sået, det kan nemt glemmes.
Succes med højbedet i foråret
Der er visse ting, som man lige skal være opmærksom på, hvis man skal have succes med at dyrke urter og planter i sine højbede til foråret. Sørg for at din køkkenhave ikke bliver for stor, man kan nemt blive revet med og ønske, at man skal gå selvforsynings vej. Man kan ende med ikke at få spist alle de skønne sager, og projektet bliver for stor en mundfuld, som ikke kan overskues.
Du skal altid læse på frøpakkerne, hvor tæt frøene skal sås, ellers får de ikke de optimale vækstbetingelser, og det bliver nogle små grøntsager, som ikke er til meget sjov. Husk at få vandet godt i dine højbede, frøene og planterne skal have vand så de trives, så en god ide er at komme ud og stikke en finger i jorden. Ukrudtet skal fjernes løbende, ellers tager det over, og stjæler al næring fra frø og planter.
Ofte stillede spørgsmål om højbed
Hvordan skal jeg klargøre mit højbed efter vinteren?
Du skal fjerne ukrudt, kultivere dine højbede og påfylde jord og kompost. Det er ikke nødven-digt at fjerne al den gamle jord.
Hvordan gør jeg mit højbed klar til vinteren?
Sørg for at fjerne ukrudtet. Tilsæt så jordforbedring eller kompost, så jorden får tilført næring, og ikke bliver helt udvandet hen over vinteren.
Hvilke typer højbede kan jeg vælge?
Du kan få højbede i træ, sten, beton og stål. Du kan vælge ud efter praktik og temperament, hvilket højbed der passer til dig.
Hvilken træsort skal jeg vælge til mit højbed?
Man skal vælge den træsort, som man føler passer bedst ind i sin have. Hvor længe vil man dyr-ke i højbede, og skal det være for sjov, eller skal det være mere seriøs selvforsyning. Anvend dog aldrig trykimprægneret træ til dine højbede da de indeholder giftstoffer som omdannes i jorden.
Hvor skal jeg placere mit højbed?
Placér ikke dit højbed op ad høje træer, hække og buske, som vil skygge for meget. Højbede må gerne få en masse sol. Vær dog opmærksom på at nogle urter eller planter ikke tåler for meget sollys, så placeringen afhænger altid af hvad du ønsker at dyrke. Sæt gerne dit højbed tæt på dit køkken, så du nemt kan komme til at høste dine grøntsager.
Hvor højt skal mit højbed være?
Du skal sørge for, at du har en god arbejdsstilling, så du ikke får ondt i knæ og ryg. Man siger som udgangspunkt, at højden skal være ca. 70 cm, men alt efter ens egen højde bør det vurde-res individuelt.
Hvor bredt skal mit højbed være?
Du bestemmer selv, hvor bredt dit højbed skal være, men det er nu rart, at kunne nå ind på midten af højbedet fra alle sider.
Skal jorden i højbedet skiftes hvert år?
Det er ikke nødvendigt at skifte jorden hvert år. Du kan sagtens blande den allerede eksisterende jord op med nyt højbedsmuld. Tilsæt evt. noget næring. Oplever du, at der et år ikke er en optimal vækst i dit højbed, kan det være nødvendigt at fjerne den gamle jord og fylde nyt på.
Hvilke planter kan jeg med fordel dyrke i mit højbed?
Du kan dyrke næsten alt i dine højbede, men her får du lige nogle bud på nogle afgrøder, som er nemme at starte med. Radiser, salat, rødbeder, blomster, persille, gulerødder, kartofler og løg.
Hvordan får jeg succes med mit højbed?
Læs altid på frøpakkerne hvor dan frøene skal sås, så får afgrøderne de bedste vækstbetingelser. Sørg for at vande. Fjern ukrudtet løbende, så det ikke tager over i dine højbede.
God fornøjelse med forårsklargøring af dit højbed!
Læs også artikel Komplet guide til højbed
Læs også artikel Hvor længe holder et højbed i træ
Relaterede produkter: