Kakao Flis - alt hvad du bør vide om kakaoskaller
Swipe to the left

Kakao Flis - sådan gør du

1 måned siden Ingen kommentarer

Kakao-Flis er et klimavenligt naturprodukt der, udover at være dekorativt, er helt uden kemi, isolerer planterne mod frost, hæmmer dræbersnegle og hindrer ukrudt.

Kakao-Flis er et populært dækmateriale med mange gode egenskaber til brug i haven. Kakao Flis er de sprøde kakaoskaller, der bliver til overs fra de kakaobønner der benyttes til produktion af chokolade i Europa. Disse kakaoskaller er fyldt med naturlige næringsstoffer, og derfor meget velegnede til brug som bunddække i havens bede.

Hvorfor bruge Kakao Flis i haven?

Kakao Flis er et klimavenligt naturprodukt der, udover at være dekorativt, er helt uden kemi, isolerer planterne mod frost, hæmmer dræbersnegle og hindrer ukrudt. Der er en række fordele ved brug af Kakao Flis i haven i stedet for træflis eller barkflis, da den mørke Kakao Flis har nogle ret unikke egenskaber som jorddække og jordforbedringsmiddel. Det kan du læse mere om herunder.

Du får en flis, der giver jorden en sund og god balance og samtidig tilfører jorden en masse gode værdier. Netop Kakao Flis har nemligt et højt indhold af nærringsstoffer, der blandt andet egner sig godt til f. eks. roser, der stortrives i kakaoflisen. Skalleren indeholder både kalium, fosfor og kvælstof. Det bevirker at jordens mikroorganismer trives rigtig godt.

Kakao Flis holder ukrudtet nede

Er du udfordret med ukrudt i dine bede er Kakao Flis en god løsning. Den mørke flis er nemlig god til at skygge for de små spirrende ukrudtsfrø, så de ikke kan få sollys og derved ikke trives. Med et lag på 3-5 cm Kakao Flis, kan du undgå at dine bede bliver offer for store mængder ukrudt, og samtidigt få et flot, ensartet underlag.

Kakao skallerne indeholder kakaosmør, der ved vanding danner en naturlig ”lim” der binder dem sammen til en let, porøs skorpe, der limer sig til jorden og modstår blæst. Skorpen forhindrer lyset i at trænge ned til de spirende ukrudtsfrø, som efterhånden dør. I tilfælde af flerårige ukrudt, som f. eks. tidsler kan der benyttes en ukrudtsdug under Kakao Flis for det optimale resultat. Kakao Flis har mange anvendelsesmuligheder, og kan bruges til jorddækning i blomsterbede, under roser, stauder og buske, omkring frugttræer, under hække, i køkkenhaven og i udendørs hængekurve, krukker, kasser og potter.

Med Kakao Flis bliver jorden bliver desuden forbedret med organisk materiale da flisen formuldes til humus med ca. 1-2 cm om året. En rigtig fin cyklus der opnås ved at give kakao skallerne tilbage til naturen. Være opmærksom på, at en naturlig uskadelig skimmel kan forekomme på overfladen i en kort periode efter udlæggelse af flisen.

Udvalg af Kakao-Flis


Kakao Flis hæmmer dræbersnegle

Dræbersnegle er en hovedpine for mange danske haveejere. De slimede snegle findes i større og større antal overalt i landet, hvor de går i bede og køkkenhaver. Med Kakao Flis kan du drastisk reducere antallet af de irriterende dræbersnegle. Sneglene bryder sig nemlig ikke om Kakao Flis, da det er et både tørt og skarpt materiale for dem at bevæge sig på. Derudover indeholder Kakao Flis små mængder af theobromin og koffein, der modvirker både dræbersnegle, biller og myrer. Det betyder desuden at dræbersnegle ikke lægger æg i Kakao Flis og med et bunddække på 3-5 cm Kakao Flis, er vores erfaring at bede og blomsterbede er fuldstændigt fri for sneglene.

Derved kan du undgå at skulle bruge sneglegift og andre kemikalier i dine bede, hvis du benytter et lag af Kakao Flis. Det giver et godt og sundt havemiljø - helt uden kemi.

Undgå kemikalier i haven

Kakao Flis er naturligt, biologisk bunddække. Kakao Flis danner en skorpe under dine rhododendron, roser, buske, stauder, og frugttræer gennem vinteren og i det tidlige forår. Det betyder at larver og pupper fra jordboende skadevoldere som snudebiller, rhododendron-tæger, æblehvepse, oldenborrer, m. m. ikke kan tåle den komposteringsproces der foregår, når flisen begynder at blive nedbrudt til humus. Derved kan du nedsætte - eller helt undgå brugen af kemi i haven. I Danmark og resten af Norden har man anvendt skaller fra kakaobønner siden midten af 90’erne og man har derigennem undgået at brænde skallerne af som restaffald, hvilket desværre stadig er tilfældet på mange varmeværker i Europa den dag i dag.

Med effektivt bunddække kan du spare både på de kemiske bekæmpelsesmidler og på det kedeligt arbejde med at hakke ukrudt.

Kakao Flis - god til skråninger og mod plæneklippere

Kakao Flis er det bedste bunddække til skråninger, da flisen danner en naturlig lim der holder sammen på materialet, holder ukrudt nede og holder jorden fugtigt. Da flisen holdes på plads af denne naturlige lim, er det et perfekt bunddække til brug på skråninger og lign. Flisen bliver nemlig liggende i både slud og blæst efter den første regn - modsat barkflis og traditionel træflis.

Desuden kan træflis og barklis være hård mod plæneklippere. De store stykker bark og træ kan nemlig komme ind klipperen og sløve bladene. Det undgår du med de små praktiske kakaoskaller, der både lægger fast på sin plads og ikke ødelægger plæneklipperen hvis de skulle komme ind i skæret. Perfekt - også for robotplæneklippere.

Kakao Flis er ikke egnet til konstant fugtige drivhuse, gangstier og arealer, hvor mennesker træder. Og selv om flisen i starten dufter dejligt af chokolade, så er den ikke egnet som føde til hverken mennesker eller dyr.

Kakao Flis giver meget bunddække for pengene

Med Kakao Flis får du meget bunddække for pengene. Flisen er mere bekostelig i indkøb end træflis og barkflis, men til gengæld skal laget af Kakao Flis være langt fra så tykt som et tilsvarende lag af træ- eller barkflis. Med Kakao Flis kan du nøjes med et lag på 3-5 cm i bedet, hvor imod du ofte skal bruge 10-15 cm ved andre dækmaterialer. Det kan lade sig gøre da Kakao Flisen danner en naturlig lim når det bliver vådt, og derved holder sig selv “limet” til jorden. Af den årsag er der ingen grund til at lægge et lag på mere end 3-5 cm flis på jorden. Resultatet er at du bruger op til 50% mindre materiale når du vælger Kakao Flis til havens bede.

Så langt rækker Kakao Flis

Dækningsgrad: 50 liters sække
Et lag Kakao Flis på 2 cm f. eks. i køkkenhaven dækker ca. 3 m2 .
Et lag Kakao Flis på 3 cm f. eks. i et rosenbed dækker ca. 1,7 m2 .
Et lag Kakao Flis på 5 cm f. eks. over skvalderkål dækker ca. 1 m2 .
Normalt holder et lag på 3-5 cm over 1-2 år.

Brug af Kakao Flis i haven: Fjern først eksisterende ukrudt og jævn jordens overflade. Vand herefter jorden hvis den er udtørret.

Kakao Flis spredes ud i et jævnt lag på 3-5 cm i bede og 2 cm i køkkenhaven. Flisen fordeles bedst med bagsiden af en rive - gerne en let rive af plastik. Vand derefter flisen grundigt igennem med det samme, og undgå overdækning af nyspirende planter. Kakao Flis kan støve når du lægger det ud, så du kan med fordel benytte en støvmaske, især i blæsevejr. Herefter gennemvandes flisen grundigt med det samme.

Til udendørs potter, krukker og kasser: Fordel 2-3 cm Kakao Flis på den fugtige pottejord. Vand herefter grundigt med det samme. Når du bruger Kakao Flis nedsættes planternes vandingsbehov til det halve. Efterfølgende vanding sker bedst fra underskålen. Du bør dog være opmærksom på, at overvanding kan tiltrække små harmløse bananfluer, især indendørs.

Efter den første grundige vanding bør du lade Kakao Flis tørre ud i omkring 7 dage, eller indtil der dannes en let porøs skorpe på flisen.

Tips ved brug af Kakao Flis:

Ved at bruge Kakao Flis gør du både naturen og din have en tjeneste. Mange gartnere benytter flisen til professionelt brug, og derudover har mange private haveejere opnået overraskende gode resultater ved at anvende de populære kakaoskaller. Når du benytter Kakao Flis bør du være opmærksom på følgende:

- Kakao Flis er uegnet til stier og gangarealer og til våde og sumpede områder
- Kakao Flis er uegnet som føde for mennesker og husdyr, f.eks. hunde.
- Læg aldrig et lag på mere end 5 cm Kakao Flis ud.
- Kakao Flis skal opbevares tørt
- En uskadelig skimmel kan vise sig på overfladen i en kort periode udlægning
- Kakao Flis er ikke velegnet til drivhuse.
- Kakao Flis kan udlægges året rundt - bortset fra når der ligger sne.
- Benyt en støvmaske hvis du udlægger Kakao Flis i blæsevejr.
- Flisen formuldes til humus med ca. 1-2 cm om året. Derfor giver den naturlig jordforbedring til alle slags jord.

Kakao Flis fås i poser og i bigbags

Den dekorative Kakao Flis fås som: Kakao Flis i poser (50 liter) og Kakao Flis i bigbag. Poserne kan købes enkeltvis eller på paller med 42 stk, og de praktiske bigbags leveres med 1000 eller 2000 liter Kakao Flis. Kakao Flis kan købes hos en lang række havecentre over hele landet eller her på siden. Se også mere på hjemmesiden Kakao-Flis.dk.

Skal du bruge større mængder Kakao Flis er du velkommen til at kontakte os for et godt tilbud.

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.

Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores politik.

Klik her for at læse vores cookie og privatlivspolitik

Acceptér