Kastanje træ - guide til plantning, pleje og gødning

Kastanjetræet, også kendt som Aesculus hippocastanum, er en smuk løvfældende art, der er populær i mange haver og parker. På trods af deres oprindelse i Lilleasien og deres efterfølgende udbredelse i Middelhavslandene, hvor klimaet er mildt og varmt, viser kastanjetræerne sig at være overraskende hårdføre og i stand til at trives i Danmark.

Læs også: Trin-for-trin: Guide til plantning, pleje og beskæring af cedertræ
Læs også: Paradisæble træ - få skønne paradisæbler i haven

Sådan dyrker du kastanjetræer i haven (Trin-for-trin)

For at dyrke kastanjetræer i haven skal du først vælge et solrigt område med godt dræn og næringsrig jord. Såning af kastanjefrø om efteråret eller forspiring om foråret er mulige metoder. Frøene skal plantes 5-10 cm dybt i jorden, og det er vigtigt at holde dem fugtige. Efter spiring kræver træerne regelmæssig vanding og pleje for at trives.

1. Plantning af kastanjetræ

Placering og pleje af kastanjetræer kan variere afhængigt af om det er spisekastanjer eller hestekastanjer. Spisekastanjer trives bedst på en solrig placering og gerne i læ, mens hestekastanjer er mere hårdføre og kan klare sig godt på mere udsatte placeringer. Når du planter spisekastanjer, anbefales det at plante mindst to træer i haven. Selvom nogle træer er delvist selvbestøvende, vil de give et bedre udbytte, hvis de bliver bestøvet af et andet træ.

At omplante et kastanjetræ er ikke særlig kompliceret. Start med at grave et hul, der er en smule større end træets rødder. Fyld hullet med vand og lad det sive ned, før du placerer træet i det. Spisekastanjer har normalt en stor og tyk hovedrod i midten, lignende en gulerod. Det er vigtigt ikke at klippe, beskadige eller bøje denne rod.

Sørg for, at træet står i samme højde i hullet som det tidligere har været, det vil sige i samme højde som det var i potten. Du kan også købe kastanjetræer som barrodstræer, hvor der er en tydelig farveforskel mellem rødderne og stammen.

Læs også: Guide: Ligusterhæk - plantning, klipning og pleje af liguster
Læs også: Alt hvad du skal vide om dit kvædetræ - plantning, pleje og beskæring

2. Tidspunkt for plantning og udplantning

Plantning af kastanjetræer kan normalt foretages om foråret eller efteråret, når jorden er varm og fugtig. Dette giver træerne tid til at etablere sig, inden de udsættes for ekstreme temperaturer.

Når det kommer til udplantning af kastanjetræer, skal de som regel være store og stærke nok til at tåle at blive flyttet. Dette kan normalt ske, når træet er i hvileperiode, typisk om vinteren, når det ikke er i aktiv vækst. Det anbefales at udplante kastanjetræer tidligt på vinteren for at give dem tid til at etablere sig inden foråret.

3. Jord og gødning

At tilføre kompost og gødning til kastanjetræer har en gavnlig og afgørende effekt på træets vækst, især i de tidlige leveår. Dette er afgørende for hele blomstrings- og frugtprocessen, som senere vil finde sted. Det øger både mængden og kvaliteten af de kastanjer, der høstes. De bør gødes om foråret og sommeren med en langsomt frigivende gødning, der er rig på kvælstof. Vi anbefaler en god organisk gødning, som Nordic Gardens Hæk- og Stedsegrøn gødning.

4. Vanding og opbinding

Vanding og opbinding af kastanjetræer er vigtige opgaver for at sikre deres sunde vækst og stabilitet. Her er nogle retningslinjer, du kan følge:

Vanding af kastanjetræ

Kastanjetræer har brug for regelmæssig vanding, især i deres første etableringsår. Vær opmærksom på at undgå overvanding, da det kan forårsage rådne rødder. Jorden skal være fugtig, men ikke gennemblødt.

Vand træet dybt en gang om ugen i tørre perioder. Tillad vandet at trænge ned i jorden og nå rødderne, der normalt er placeret i de øverste 30 cm af jorden.

Læg mulch omkring træets base for at hjælpe med at bevare jordfugtigheden og reducere ukrudtskonkurrence. Brug et lag mulch, der er cirka 5-10 cm tykt og placer det mindst 15 cm væk fra selve stammen.

Læs også: Magnolia træ - guide til plantning, pleje og beskæring
Læs også: (Guide) Regler for hæk - placering, højde og vedligeholdelse

Opbinding af kastanjetræ

Kastanjetræer kan have brug for opbinding for at sikre, at de vokser oprejst og stabilt. Dette er især vigtigt i de tidlige år, når træet stadig udvikler sig.

Brug bløde træbind, opbindingsrem, bindetråd, plantestrips eller jutegarn til at binde træet til en opbindingsstang. Placer opbindingen løst nok til at tillade lidt bevægelse og vækst, men stramt nok til at give støtte. Kontroller regelmæssigt bindingerne for at sikre, at de ikke bliver for stramme, da de kan skære ind i træet. Juster bindingerne efter behov, når træet vokser.

Ud over vanding og opbinding er det også vigtigt at pleje kastanjetræet ved at beskære det regelmæssigt for at fjerne dødt træ, forme kronen og forbedre luftcirkulationen.

5. Pleje og beskæring

Kastanjetræer kræver minimal vedligeholdelse, når de er blevet etableret i haven. Hvis du ønsker at opretholde en smuk form på dit kastanjetræ, kan beskæring udføres mellem juli og september for hestekastanjer. Men undlad at beskære spisekastanjer på dette tidspunkt, da de har frugter på træet. Når du beskærer en hestekastanje, er det vigtigt at skære grenen helt inde ved grenkraven, da det minimerer risikoen for svamp og råd.

Hvis du overtager en have med beskårne kastanjetræer og ønsker at bevare deres udseende, bør du fortsætte med at beskære dem. Men det er generelt ikke sundt for et kastanjetræ at blive beskåret, da hver gren, der fjernes, øger risikoen for råd eller svamp.

Hvis du vælger at beskære et kastanjetræ, skal det gøres i januar eller februar. Grenene skal fjernes helt ind til den knudeagtige del i midten af træet. Det er vigtigt at beskære træet årligt, da ellers vil grenene blive for tykke og efterlade store åbne sår, når træet beskæres igen.

Læs også: Laurbærkirsebær som hæk i haven (Ekspertguide)
Læs også: Sådan planter du hæk: Trin for trin guide

Typer af kastanjetræer

Der findes flere typer af kastanjetræer, her er tre af de almindeligste:

Almindelig hestekastanje

Den almindelige hestekastanje, Aesculus hippocastanum, bliver op til 30 x 15 m, og vokser cirka ½ m i højden om året. Træet har hvide blomsterstande, og inden knopperne springer ud, bliver de klistrede og glinsende.

Rød hestekastanje

Rød hestekastanje: Den latinske betegnelse for den røde hestekastanje er Aesculus x carnea. Den bliver omtrent 20 x 10 meter og har rødlige blomsterstande Træet vokser cirka 25 cm i højden om året, og knopperne er matte og klistrer ikke. Kastanjerne bliver mindre end hos almindelig hestekastanje, og kapslerne er næsten uden pigge.

Buskhestekastanje

Buskhestekastanje Buskhestekastanjen, også kaldt Aesculus parviflora, bliver til en stor busk på 3 x 6 meter, og vokser cirka 15 x 30 cm om året. Busken har hvide blomsterstande. Bladene er i starten bronzefarvede, men bliver senere lysegrønne og til sidst lysende gule. Kastanjerne sidder i kapsler uden pigge.

Spisekastanjer / ægte kastanjer

Spisekastanjer har en mere flad form sammenlignet med hestekastanjer i deres udseende. Faktisk tilhører de ægte kastanjer samme slægt som bøg, der også producerer spiselige frugter indhyllet i en pigget skal. Træet kan blive op til 35 meter højt og har rødbrun eller olivenbrun bark. Det bliver typisk ikke højere end 20 meter i Danmark. Bladene bliver mellem 16-28 cm lange og 5-9 cm brede.

Spisekastanjer har en skal med mange tynde pigge, mens hestekastanjefrugterne har en skal med færre og tykkere pigge. Kastanjetræer vokser hurtigt og du behøver ikke vente i mange år, før det bærer frugt.

Læs også: Opbinde træ. Guide: Sådan opbinder du et træ korrekt
Læs også: Trin for trin: Gødning af hæk - sådan gør du

Gode sorter af spisekastanjer

• Rousse de Nay: Trives godt i det danske klima, hvor den giver et stort udbytte. Den har store kastanjer med en lækker smag.
• Marigoule: Er en blanding af en japansk og europæisk kastanje. Sorten stammer fra Frankrig. Den får meget smagfulde kastanjer og trives på en solrig placering.
• Belle Épine: Er en sort, der giver et stort udbytte selv i køligere somre. Den får mellemstore til store kastanjer med en smuk mahognifarve.

Hestekastanje

Hestekastanjen, videnskabeligt kendt som Aesculus hippocastanum, er et løvfældende træ, der kan nå en højde på op til 30 meter. Det har en tæt og imponerende hvælvet krone. I Danmark er det almindeligt at finde denne art plantet i parker og langs veje. I maj blomstrer træet med store, opretstående klynger af hvide blomster, der populært kaldes "lys".

Træstammen er kraftig og tydelig. Dog kan ældre træer udvikle flere lodrette og stammelignende hovedgrene. Barken er oprindeligt rødbrun og glat, men bliver senere mørkegrå og begynder til sidst at sprække op i store flager.

Knopperne er store og i starten af foråret er de klæbrige og skinnende. Bladene er sammensatte og består af 5-7 meget store blade. Hvert blad har en omvendt ægform med savtakket kant. Begge sider af bladene er friskt grønne, og når efteråret kommer, skifter de til en gulbrun farve.

Blomsterne er hvide med gule pletter i midten. De springer ud i maj og er samlet i store, oprette klynger. Træet bærer frugter i form af nødder, der sidder inde i piggede kapsler. Disse nødder spiret villigt, men de er faktisk ret giftige og bliver gerne spist af drøvtyggere. Disse kan ikke spises, men heldigvis er der spiselige arter, der smager dejligt.

Gode sorter af hestekastanjer

Aesculus hippocastanum, også kendt som den velkendte hestekastanje, kan nå en imponerende højde på op til 30 meter. Denne træart vokser med en årlig hastighed på omkring en halv meter.

Den røde hestekastanje er lidt mindre og kan nå en højde på op til 20 meter. Den vokser dog lidt langsommere end den almindelige hestekastanje, med en årlig vækst på omkring 25 cm.

Laciniata er en mindre variant, der når en højde på mellem 1,5 og 2 meter. Dette træ har en mere kompakt størrelse sammenlignet med de andre arter.

Læs også: De 5 enkle trin - Frostsikring af dine planter
Læs også: Organisk gødning i haven. Alt du bør vide om organisk gødning

Høst af kastanjer

Når først kastanjetræerne er etablerede i haven, kræver de minimal vedligeholdelse, da træerne primært klarer sig selv. Dog kræver det en smule tid at indsamle kastanjerne. Til forskel fra hasselnødder kræver spisekastanjerne ikke, at de plukkes direkte fra træerne. I stedet venter man, indtil de naturligt falder på jorden, befriet fra deres piggede kapsel.

Hvad kan man bruge kastanjer til?

Spisekastanjer, også kendt som den ægte kastanje, tilhører en helt anden familie end hestekastanjen, nemlig bøgefamilien. Selvom de ligner hinanden, er hestekastanjerne runde, mens de spiselige kastanjer har en spids form. Selve frugten, kastanjerne, sidder i runde pikkede hylstre.

Ristede kastanjer

For at riste de friske kastanjer skal du først ridse et kryds eller et enkelt snit i skallen, så den ikke lukker kastanjekødet inde. Det er nemmest at skære snittet med en savtakket skarp kniv i den buede del af kastanjen, så kan den flade side imens hvile ned mod skærebrættet og dermed er der bedre styr på både kastanje og kniv. Derefter bager du dem i et ildfast fad eller i bunden af en en bradepande med et tykt lag groft salt i ovnen ved 200 grader med både over- og undervarme. Nyd kastanjerne med en god rødvin - det er ren efterårshygge.

Det tager omkring en halv time i ovnen, før de er klar til at blive spist sammen med smør. Server kastanjerne med skallen på og iskoldt smør og salt ved siden af. Hver enkelt piller selv skallen og den brune hinde af sine kastanjer, inden de dyppes i lidt smør og salt.

Kastanjer i madlavningen

De ristede kastanjer kan bruges til mange forskellige ting. Kastanjepuré med piskefløde er en lækker tilbehør til en steg. Hvis du tilføjer sukker, kan puréen bruges til desserter, for eksempel pandekager.

Når du har bagt dem i ovnen og fjernet skallen, kan du skære de lune kastanjer i tern og stege dem i smør på panden og tilføje dem til en kartoffelmos. De bagte nødder kan også bruges til en svampestuvning, ligesom man også kan lave en velsmagende kastanjesnaps.

Kastanjer kan også anvendes som fyld til fjerkræ eller i desserter som kager, tærter og is. Eller server de varme kastanjer til en god, cremet (blå)skimmelost og et glas rødvin. Eller med iskoldt smør og salt som tilbehør til maden.

Kastanjer har et relativt højt indhold af A-vitaminer, kalium og fosfor. Selvom de i virkeligheden er nødder, har de et højere kulhydratindhold end de fleste nødder.

Læs også: Havekalender for juni. De 10 ting vigtigste, der skal gøres i haven i juni måned
Læs også: Såkalender til køkkenhaven 2023

Fakta om kastanjetræer

Kastanjetræer er en art af træer, der tilhører slægten Castanea. Her er nogle fakta om kastanjetræer:

Kastanjetræer er løvfældende træer, der normalt vokser op til 20-35 meter i højden. De har en bred krone og kraftige grene. Bladene er lancetformede med savtakkede kanter.

Frugter: Kastanjetræer producerer nødder, der kaldes kastanjer. Disse nødder er omgivet af en tornet, pigget skal, der kaldes en kapsel eller bolsters. Indeni kapslen findes én eller flere spiselige nødder.

Historie: Kastanjetræer har været dyrket og brugt af mennesker i århundreder. Kastanjer har været en vigtig fødevarekilde i mange kulturer og bruges stadig i madlavning verden over.

Udbredelse: Kastanjetræer findes naturligt i dele af Europa, Asien og Nordamerika. De trives bedst i tempererede klimaer med moderate somre og kølige vintre.

Økologisk betydning: Kastanjetræer er vigtige for mange dyrearter, da de giver føde og ly i deres grene og kapsler. Eksempelvis kan egern og forskellige fuglearter lide af kastanjerne som en vigtig kilde til mad.

Træbrug: Kastanjetræets træ er værdsat for sin holdbarhed og bruges til fremstilling af møbler, gulve og paneler. Det har også været brugt til konstruktion af bygninger og skibsbyggeri.

Sygdom: Kastanjetræer er modtagelige over for en sygdom kaldet kastanjebarksyge, forårsaget af en svamp. Denne sygdom har haft alvorlige konsekvenser for bestandene af kiastanjetræer i visse områder.

Kultur og tradition: Kastanjer har en særlig betydning i visse kulturer og traditioner. De bruges ofte som en symbolisk repræsentation af efteråret og fejres i festivaler og arrangementer rundt omkring i verden.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man spise kastanjer i Danmark?

Ja, de specielle spiselige kastanjer kan spises. De er en næringsrig madvare, der kan tilberedes på forskellige måder. Kastanjer kan ristes, koges eller bages og bruges i forskellige opskrifter som supper, gryderetter, fyld og desserter. De har en unik smag og tekstur og er særligt populære om efteråret. Husk at skrælle kastanjerne, før du spiser dem, for at fjerne det ydre, træagtige skind.

Hvornår kan man plukke kastanjer?

Du kan plukke kastanjer i skove og parker, hvor kastanjetræer vokser. Søg efter områder med kastanjetræer i nærheden af dig, som f.eks. offentlige parker eller naturreservater. Kastanjer modnes normalt om efteråret, så det kan være en god idé at besøge stederne på den tid af året for at finde modne kastanjer.

Hvor finder jeg ægte kastanjer?

Ægte kastanjer kan normalt findes i specialiserede butikker, der sælger nødder, frø og tørret frugt. Du kan også prøve at finde dem på et lokalt marked eller hos grønthandlere, der har et bredt udvalg af friske produkter. Onlinebutikker og landbrugsmarkeder kan også være gode steder at lede efter ægte kastanjer. Vil du gerne selv finde dine ægte kastanjer i de danske skove, så kan du tage til Langeland, hvor de trives godt.

Hvordan ser ægte kastanjer ud?

Ægte kastanjer er runde eller let aflange nødder med en glat, blank overflade. De har en mørkebrun eller lysebrun farve og kan variere i størrelse afhængigt af arten og modenheden. En typisk ægte kastanje er cirka 2 til 4 centimeter i diameter. Skallen omkring kastanjen er tornet eller pigget og er normalt mørkebrun eller grønlig i farven. Når skallen er fjernet, afsløres selve kastanjen, som er glat, blank og brunlig. Indeni kastanjen er der en hvid kødfuld del, der fylder det meste af nødden.

Det er værd at bemærke, at ægte kastanjer adskiller sig fra hestekastanjer, der er mere runde og har en glat skindende overflade uden pigge. Hestekastanjer er også giftige for mennesker, mens ægte kastanjer er spiselige efter tilberedning.

Hvor giftige er hestekastanjer?

Hestekastanjernes frø indeholder stoffet aescin, som kan forårsage opkastning og maveirritation, hvis de indtages i store mængder. Det anbefales at undgå at spise hestekastanjer og holde dem væk fra kæledyr. De bør således ikke indtages, men kan fint bruges til kastanjedyr og til mange former for dekoration.