(Guide) Kødædende planter - alt hvad du skal vide
I naturens mangfoldighed findes der en række fascinerende væsener, der skiller sig ud med deres unikke evne til at tiltrække, fange og fordøje levende bytte. Vi taler selvfølgelig om kødædende planter, en gruppe af plantearter, der har udviklet sig til at være rovdyr i planteverdenen. Kødædende planter er både sjove og dekorative planter med mange muligheder.
Læs også: Kornblomst guide: Alt hvad du skal vide om kornblomst (Trin-for-trin)
Læs også: Klematis guide: Sådan dyrker du klematis (Trin-for-trin)
Hvad er en kødædende plante?
Kødædende planter er både facinerende og dekorative med et væld af muligheder. Der findes næsten 700 arter og underarter af disse fascinerende planter. Fælles for dem alle er evnen til at opnå næringsstoffer, såsom kvælstof og fosfor, ved at fange og fordøje små dyr, især insekter.
Planterne findes spredt over hele verden, fra tempererede områder til subtropiske og tropiske klimaer. I vores eget land kan man finde arter fra soldug-familien og blærerod-familien i naturen. Disse planter vokser naturligt på steder med næringsfattig jord, såsom højmoser og fugtige heder. Deres evne til at nedbryde levende organismer gør det muligt for dem at trives i næringsrige og surbundsområder, hvor andre planter har svært ved at overleve.
Vokser der kødædende planter i Danmark?
I den danske natur kan man faktisk godt støde på en kødædende plante. Du kan finde tre slægter og hele ni arter af kødæder planter, primært på den jyske hede. Disse tre slægter er blærerod (Utricularia), soldug (Drosera) og vibefedt (Pinguicula).
Soldug og vibefedt planter fanger insekter ved hjælp af deres klæbrige blade. Blærerod, der er en vandplante, fanger svømmende smådyr ved hjælp af bladflige, der er omdannet til fangstblærer. Disse blærer udvikler undertryk, og når dyrene udløser en klap, bliver de suget ind i fælden.
Læs også: Dahlia guide: Sådan dyrker du dahlia / georginer (Trin-for-trin)
Læs også: Storkenæb (Geranium) - Alt om dyrkning og beskæring (Guide)
De danske kødædende planter
Rundbladet Soldug, Almindelig Blærerod, Kortsporet Blærerod, Storlæbet Blærerod, Slank Blærerod, Liden Blærerod, Langbladet Soldug og Vibefedt.
Kan en kødæder plante gro i haven?
Ja, de kan godt dyrkes i din have, men på grund af deres præference for næringsfattig og sur jord, anbefaler vi at plante dem i separate havekrukker eller plantekasser, hvor de kan få deres eget område og hvor det er nemmere at styre vanding og gødning. Dette sikrer de optimale vækstbetingelser for planterne. Kødædende planter trives naturligt i meget fugtige miljøer, og de vil typisk ikke overleve længe i almindelig muldjord, som findes i de fleste haver.
Dyrke kødædende planter
Når du planter kødæder planter i haven, skal du anvende en jordblanding bestående af ugødet spagnum og sand eller grus i krukker eller plantekasser. Når det kommer til vanding, er det bedst at bruge almindelig regnvand. Det er desuden vigtigt at huske, at planterne har brug for mere vand i sommerhalvåret og mindre vand i vinterhalvåret for at efterligne deres naturlige vækstcyklus.
Planterne skal placeres i et lyst område i haven, gerne med direkte sollys. Normalt vil der naturligt være insekter i haven, som planterne kan "spise", men hvis insekterne er få, kan du tilføre en meget fortyndet organisk gødning. Dette bør dog kun gøres, når planterne er i vækstfasen.
Når vejret bliver koldt, kan det være nødvendigt at dække planterne med lærred eller halm for at beskytte dem mod hård frost. Det er vigtigt, at afdækningsmaterialet tillader regnvand at passere igennem og nå planternes rødder.
Læs også: Guide til solsikker - alt hvad du skal vide om dyrkning af solsikker
Læs også: 7 fantastiske sommerblomster du ikke vil undvære i haven
Fodre kødæder planter
Kødæder planter kræver sjældent fodring, når de dyrkes udendørs - de er nemlig stort set altid i stand til selv at fange deres bytte. Når de overvintrer indendørs, kan du dog fodre dem med tørrede eller levende insekter. Dog er det vigtigt aldrig at forsøge at fodre de kødædende planter med kød, da de ikke kan fordøje komplekse proteiner og dette kan forårsage at de rådner.
De 4 mest almindelige arter af kødædende planter i Danmark
1. Fluetrompet - fanger fluer i sin tragt
Fluetrompet, kendt som Sarracenia på latin, er karakteriseret ved sine tragtformede blade, hvor insekter lander på bunden af tragten på grund af den glatte inderside. Her bliver de opløst af plantens enzymer. Planten har brug for meget lys og trives bedst udendørs i haven. Nogle arter af fluetrompet tåler frostgrader og kan endda overvintre udendørs i Danmark.
For at sikre optimal vækst bør du plante fluetrompet i en jordblanding bestående af lige dele ugødet spagnum og kalkfrit sand, hvor du har tilsat en smule levende spagnum-mos. Jorden skal være let sur og holdes fugtig året rundt. Indendørs kan du fodre fluetrompet med insekter, men udendørs er det sjældent nødvendigt, da planterne selv er i stand til at fange insekter.
Placering af fluetrompet
Sørg for at placere fluetrompeten et meget lyst sted, gerne udendørs, hvor den kan få masser af sollys. Under overvintring bør planten opbevares indendørs i lyse og kølige omgivelser.
Dyrkning af planten
Dyrk fluetrompeten i en jordblanding bestående af lige dele ugødet spagnum og kalkfrit sand eller perlite. Sørg for at holde jorden godt fugtig året rundt, men undgå at lade planten stå i vand i for lang tid.
Føde
Når fluetrompeten står udendørs, er det sjældent nødvendigt at fodre planten, da den selv er i stand til at fange insekter. Når den overvintrer indendørs, kan du fodre den med tørrede eller levende insekter.
Soldug - dræber med sine kirtler
Soldug, kendt som Drosera på latin, er udstyret med kirtler, der producerer klæbrige dråber, som fungerer som fluepapir og fastholder insekter. Der findes mange forskellige arter af soldug, og en af de mest hårdføre og nemmeste at dyrke indendørs eller i drivhus er kap-soldug. Denne specifikke soldug-variant bør placeres så lyst som muligt, men undgå direkte sollys.
Kap-soldug trives bedst i en jordblanding bestående af lige dele ugødet spagnum og sand eller grus. Jorden skal holdes fugtig, men det er vigtigt, at rødderne ikke står i vand. Kap-soldug tåler kortvarig frost, vokser året rundt og har ingen hvileperiode.
Placering af soldug
Sørg for at placere solduggen så lyst som muligt i vindueskarmen eller i drivhuset, men vær forsigtig med at undgå overdreven varme om sommeren. Soldug trives bedst ved temperaturer mellem 10 og 25 grader, men den kan tåle både mild frost og kortvarige perioder med temperaturer op til 40 grader Celsius.
Dyrkning af planten
Dyrk soldug-arter i en jordblanding bestående af lige dele ugødet sphagnum og sand eller granitgrus. Sørg for, at jorden er fugtig, men undgå at lade planten stå i vand. Det er dog acceptabelt at have en smule vand i underskålen. Kap-soldug og andre tropiske arter vokser året rundt og har ingen hvileperiode. De tropiske arter fra varme områder er generelt mere hårdføre og nemmere at passe indendørs, som f.eks. kap-soldug (Drosera capensis), D. spatulata og D. capillaris.
Føde
Når solduggen står udendørs, er det sjældent nødvendigt at fodre planten. Indendørs kan du fodre den med tørrede eller levende insekter samt små stykker hårdkogt æg, ost eller chokolade.
Læs også: (Se guide) De fantastiske lupiner: Alt hvad du bør vide
Læs også: 5 gode råd: Sådan får du potteplanterne til at overleve ferien
Kandebærer - bedøver med sin nektar
Kandebærer, også kendt som Nepenthes på latin, tiltrækker insekter med sin bedøvende nektar og smukke mønstre. Denne tropiske kødædende plante trives bedst ved en minimumstemperatur på 15 grader. Derfor bør den placeres i et drivhus eller en solrig vindueskarm. Kandebæreren skal have masser af lys, men undgå at placere den i direkte sollys.
Planten kræver en løs og luftig jordblanding, såsom ugødet spagnum, fin orkidébark, perlite og vermiculite, der skal være fugtig til våd. Du bør vande planten ovenfra og sikre dig, at den ikke udsættes for tør luft. Det anbefales at bruge en forstøver til at oversprøjte planten. Kandebæreren kan fodres med insekter af passende størrelse, som placeres ned i dens kander.
Placering af kandebærer
Placer kandebæreren i et område med en temperatur mellem 15 og 30 grader, ideelt set i et drivhus. Sørg for, at den får meget lys, men beskyt den samtidig mod direkte sollys. Nogle arter kan også dyrkes i en vindueskarm.
Dyrkning af planten
Plant kandebæreren i en løs og luftig jordblanding, såsom ugødet spagnum, fin orkidébark, perlite eller vermiculite. Jorden skal være fugtig til våd, og du bør vande planten ovenfra samt give moderat vand i underskålen. Det er vigtigt at opretholde en høj luftfugtighed omkring planten, så du kan med fordel regelmæssigt sprøjte den med en vandforstøver. Hvis planten har klatrende stængler, skal du sørge for at give dem noget at klatre op ad.
Føde
Fodr kandebæreren med enten levende eller tørrede insekter. Stik insektet ned i kanden eller fælden på planten, hvor det kan blive fanget og fordøjet.
Læs også: Ti gode planter til sammenplantninger i krukker
Læs også: 5 gode sensommer blomster til krukker
Venus fluefanger - klapper sammen om sit bytte
Venus fluefangeren, videnskabeligt kendt som Dionaea, er berømt for sine frygtindgydende tænder, der lukker sammen, når et insekt berører de stive hår i midten af bladet.
Du kan dyrke Venus fluefangeren indendørs i din vindueskarm eller udendørs i et drivhus. Uanset placering bør den have så meget lys som muligt, og det er ideelt at give den fuld sol. Om sommeren skal du sørge for, at den har en løs og luftig jord. Planten trives bedst i en fugtig atmosfære, så et drivhus er en passende mulighed.
Placering af Venus fluefanger
Placér Venus fluefanger et sted med så meget lys som muligt, gerne i fuld sol. Jorden skal stadig være let fugtig, men ikke våd som om sommeren. Du kan vælge at have den i din vindueskarm året rundt eller i dit drivhus om sommeren, hvor den kan nyde fugtig luft. Hvis du har et minidrivhus i vindueskarmen eller et drivhus i haven, vil det være ideelt. Når vinteren kommer, skal planten overvintre i kølige, frostfri omgivelser - for eksempel i et skur eller udhus. I marts vil Venus fluefanger danne nye blade og fælder, og på det tidspunkt skal den igen placeres et sted med masser af lys og sol.
Dyrkning af planten
Dyrk Venus fluefangeren i en blanding af 2-3 dele ugødet spagnum og 1 del kalkfrit grus eller sand. Omplant planten hvert andet år omkring marts. Sørg for, at jorden er let fugtig, men undgå at den bliver plaskvåd. Når marts kommer og planten begynder at danne nye blade og fælder, kræver den rigelig vandforsyning til de nye skud.
Føde
Du kan fodre planten med levende eller døde fluer og andre insekter, når fælderne er åbne, typisk en gang hver eller hver anden uge. Vær forsigtig med ikke at beskadige de stive hår i "gabet" (fælden), når du fodrer planten. Hvis du fodrer med dødt foder, kan du bruge en nål til at stimulere fælden til at klapse sammen omkring byttet.
Læs også: Den komplette guide: Tulipaner - alt om plantning, pasning og pleje
Læs også: Spiselige blomster: 27 blomster du ikke vidste kunne spises
Ofte stillede spørgsmål:
Hvordan passer man en kødædende plante?
For at passe en kødæder planter skal den placeres i lyst, fugtig og godt drænet jord. Den skal have tilstrækkeligt med lys, men undgå direkte sollys i længere perioder. Vand den med destilleret vand eller regnvand, og fodr den med levende insekter eller tørrede insekter, hvis nødvendigt.
Er der kødædende planter i Danmark?
Ja, der er kødæder planter i Danmark. Tre slægter og ni arter af kødædende planter vokser naturligt i naturen, primært på den jyske hede. Disse inkluderer blærerod (Utricularia), soldug (Drosera) og vibefedt (Pinguicula). De fanger insekter for at opnå ekstra næringsstoffer.
Kan kødædende planter spise mennesker?
Nej, kødæder planter har ikke evnen til at spise mennesker. De er designet til at fange og fordøje små insekter og andre smådyr. Deres fælder og fordøjelsessystem er ikke tilstrækkeligt til at håndtere større byttedyr som mennesker.
Hvor stor bliver en kødædende plante?
Størrelsen af en kødædende plante varierer afhængigt af arten. Nogle arter kan være relativt små og have blade på få centimeter, mens andre kan vokse til større størrelser med blade på flere centimeter eller endda op til flere meter lange, som f.eks. Nepenthes rajah, en kandeplante.