16.03.2023

6536fc6999940ec053afbe08d58273d3

​Krydderurter til højbed - de 10 bedste krydderurter til bedet

Krydderurter er nemme at dyrke. De dufter og smager dejligt, og det er en sand vitaminindsprøjtning at drysse friske urter ud over sin mad eller berige retten med et strejf af krydderurter.

Krydderurter tilsættes i madlavningen for at give en kraftfuld smag og er fast inventar i de fleste danske køkkener, hvad end det er i simreretten, til fiskeretter, på smørrebrødet eller til at toppe salaten af med.

Udover at tilføre smag og aroma til maden, har krydderurter også et højt indhold af vitaminer og mineraler.

Krydderurter til højbedet

Krydderurter stortrives i et højbed. Her kan du begrænse dem og du kan placere højbedet præcis der, hvor du finder det hensigtsmæssigt. Gerne i en solrig placering.

Der er mulighed for at så sine egne krydderurter fra frø – med forspiring i vindueskarmen – eller man kan købe fuldvoksne planter på en planteskole og plante krydderurterne direkte i veldrænet jord i højbedet.

Læs også: Sneglehegn - sådan undgår du dræbersnegle i højbedet
Læs også: Guide: Gør dit højbed klar til foråret med højbedsmuld

10 gode et- og flerårige krydderurter til højbedet

1. Rosmarin

Rosmarin er en klassiker i køkkenhaven, hvor de overvintrer let. Rosmarin bruges for eksempel til kartofler i ovnen, til lam og til svinekød.

Det vigtige med rosmarin er, at man enten bruger det som hele kviste, der nemt kan sorteres fra, når de har givet smag til retten – eller at man fjerner de grove stilke og hakker resten meget fint.

2. Basilikum

Når det er dejlig lunt udenfor, kan du også sagtens sætte basilikum i højbede eller krukker og i løbet af sommeren kan planten vokse sig gigantisk stor. Basilikum er et must-have ikke mindst i det italienske køkken.

3. Oregano

Oregeno går næsten hånd i hånd med basilikum og er også en stor smagsgiver. Oregano er også et must-have i det italienske køkken, hvor det bruges til alle former for retter, ikke mindst, hvor der indgår tomater.

Det er sådan lidt et all-around krydderi, som smager dejligt til de fleste ting.

Oregano er let at dyrke og holde og en hårdfør krydderurt – og kan sagtens overleve vinteren udenfor, hvis den står lidt beskyttet for eksempel tæt ved en husmur.

4. Timian

Timian er en skøn krydderurt, som man kan have glæde af til eksempelvis supper, lam og marinader – og så er timian prikken over i'et til ovnbagte rodfrugter, kartofler og søde kartofler.

Der findes en masse forskellige arter af timian, som hver især har deres egen helt specielle smag – og timian har ret let ved at overvintre.

Timian har en fantastisk aroma, som gør den velegnet til gryderetter og grøntsagssupper, lamme- og vildtretter, kødretter og fjerkræ. Timian er også god til stegt eller grillet kød.

5. Mynte

Når man nævner mynte, kommer man næsten uundgåeligt også til at tænke på mojito, hvor mynte er den absolut vigtigste ingrediens, men mynte kan dog også brugtes til meget andet, og det heldige er, at mynte nok er den krydderurt, der er allerlettest at dyrke - og smager lækkert i rigtig mange desserter.

6. Salvie

Salvia giver en dejlig smag til svinekød - ikke mindst til koteletter. Derudover smager det helt fantastisk at “riste” salvieblade i masser af smør og bruge det som sauce, hvis du for eksempel spiser fyldte pastaer som ravioli og tortillini.

Salvie er flerårig og går godt med mange andre gængse krydderurter.

7. Estragon

Estragon har en meget speciel og let genkendelig smag, og man kan lave den skønneste sauce med estragon, ligesom man også kan bruge det som drys på æg eller blande den finthakket i mayonnaise som en velsmagende dip.

8. Koriander

Frisk koriander er vist en af de krydderurter, der deler vandene – enten hader man koriander eller også elsker man det. For de, der har taget kærligheden til sig, kan koriander bruges til blandt andet linsesuppe, til ristaffel eller i forårsruller.

Koriander er specielt brugt i det asiatiske køkken.

9. Purløg

Purløg er en klassiker i det danske køkken og smager fantastisk som grønt drys. For eksempel er purløg for mange en uundværlig ingrediens i sommerens kartoffelsalat og ikke mindst et must til æggekagen.

10. Persille

En anden af de mest kendte danske krydderurter er persille, som er let at dyrke i både vindueskarm, i haven, i en krukke eller i et højbed. Den vokser sig grøn og frodig i løbet af ingen tid, og du kan klippe af den mange gange i løbet af sommeren.

Der findes to typer persille: kruspersille og bredbladet persille. Sidstnævnte har en anelse kraftigere smag end kruspersille, men har samme anvendelsesområder.

Persille smager fantastisk i de fleste retter og saucer – og et drys over sommerens nye kartofler er en skøn og velsmagende luksus. Og hvem sætter ikke pris på en gang stegt flæsk med persillesovs, en af retterne i det danske køkken.

Læs også: Sådan dyrker du grøntsager i kapilærkasser
Læs også: (Guide) Højbed af træ - praktiske og naturlige højbede i haven

301d34511acc8d2c4ae6c722c3f0e9aa

Hvornår skal du plante dine krydderurter?

Du kan plante krydderurter ud fra foråret, når frosten der ovre og helt frem mod efteråret. Vil du du så krydderurter fra frø, skal de forspires indendørs eller i drivhuset.

Nogle er flerårige krydderurter, mens andre skal plantes år efter år. Blandt de flerårige krydderurter er blandt andet løvstikke, citronmelisse, mynte og rosmarin.

Hvor skal du placere de mange krydderurter i haven?

Placér altid bede, potter, krukker og højbede, hvor der er meget sol. Krydderurter elsker nemlig sol, så ønsker du et stort udbytte, er et beskyttet sted, som sol og masser af vand perfekt.

Det er helt genialt at bruge et højbed til dine krydderurter. De er samlet på ét sted og du kan placere højbedet præcis, hvor du ønsker det. Måske i nærheden af sommerens udendørs spisested, ved grillen, tæt på køkkendøren, på altanen eller på terrassen.

Udvalgte produkter:

Et højere udbytte i varmere jord

At højbede er blevet så populære er ikke så sært. De er lette at vedligeholde og man opnår typisk et højere udbytte med højbede.

Jorden i højbede er varmere og tørrer hurtigere efter vinteren - og derfor kan du så tidligere om foråret. Planternes rødder holdes også frie af frost i længere tid og dermed bliver dyrkningssæsonen i højbede en del længere.

Mange krydderurter trives bedst i højbede, fordi jorden dér typisk er flere grader varmere, end hvis man planter dem i et andet bed ved jorden.

Højbede på hjul

Da højbede også kan sættes på hjul, har du nærmest uanede muligheder for placering af højbede på din grund. Og hvis du gerne vil have dine krydderurter tæt på din udespiseplads, kan du med fordel vælge et højbed med hjul. Så kan de lækre krydderurter nemt trilles hen til spisebordet - og man kan tage for sig af de friske krydderurter.

Hvorfor dyrke friske krydderurter i højbede?

Et højbed er et afgrænset område, der er hævet over niveau med jorden. Et højbed kan både være et hævet bed på den eksisterende jord, hvor du udnytter jorden under bedet. Men ofte vil et højbed være en lukket kasse – ofte med bund i, som du kan placere på for eksempel en flisebelægning.

Du kan sagtens plante næsten alt i et højbed, og højbede egner sig især til grøntsager og krydderurter, som kan få et forspring, da et højbed blandt andet har til formål at give lidt mere varme og lys.

Fordele ved at dyrke urter i dit højbed

  • Højbede er perfekte til at opdele haven og dermed skabe forskellige rum. De kan også bruges til at skabe læ eller skærme af for indkig.
  • Det er nemmere at holde skadedyr væk, da højbedet er et afgrænset område.
  • Krydderurterne kan få en tidligere vækst i et højbed, da de har mulighed for at få mere lys og varme fra den tidlige forårssol. De giver således også mulighed for at så tidligere og således også få et tidligere udbytte.
  • Et højbed kan i det tidlige forår bruges som mistbænk, hvis du lægger plast eller glas hen over det – så kommer der hurtigere gang i spiringen.
  • Højbede fås med hjul og man kan let trille bedet forskellige steder hen.

Højbed på altanen

Et højbed kan være ideelt, hvis du ønsker en køkkenhave med skønne hjemmedyrkede krydderurter på altanen. Du skal dog være opmærksom på, at både bed, jord, planter og vand vejer en del – og din altan skal kunne holde til vægten.

Det er nemt at bygge et højbed selv, men der findes også en række færdige løsninger. I princippet kan du bruge alle mulige forskellige materialer til dit højbed – du skal blot være opmærksom på, at materialer har forskellige egenskaber.

Nogle materialer holder nemt på varme og kulde, mens andre er mere neutrale. Materialevalget er derfor ikke ligegyldigt, hvis du vil have en succes-oplevelse. Et sortmalet højbed absorberer f.eks. mere varme end et i lyst træ.

Træ er populært

Træ er et populært materiale til højbede, da det er nemt at arbejde i, hvis du selv vil bygge et højbed. Og det er typisk billigere end andre materialer.

Træ holder ikke på varme og kulde i samme grad som sten, og det gør det nemmere at vælge planter. Massive træsorter har en længere levetid. Hvis du ønsker, dit højbed skal holde i mange år, så gå efter de gode træsorter.

Brug ikke trykimprægneret træ eller træ, der er behandlet med andre skadelige stoffer, hvis du vil dyrke grøntsager i højbedene.

Læs også: Organisk gødning i haven. Alt du bør vide om organisk gødning
Læs også: Hvor lang tid holder forskellige træsorter?

23f730e721a43bef049702f41f057194


Højbed i sten, jern og stål

Mens træ ikke har store varmeisolerende egenskaber, er sten, stål, jern og lignende materialer derimod både godt til at holde på både varme og kulde. Vælger du at bygge det i de materialer, skal du sikre dig, at de planter, der skal gro i dit højbed også kan holde til større temperatursvingninger.

Overvejelser inden du køber højbed

  • Hav en plan for, hvad du vil plante i det på forhånd, så du fylder den rigtige jord i fra starten. Krydderurter som purløg, mynte, timian, oregano og salvie er gode begynderkrydderurter, da de er nemme at holde.
  • Overvej hvilke materialer, der vil passe ind i din have. Det er vigtigt at jorden har mulighed for at komme af med overskydende vand.
  • Overvej størrelsen. Skal der være plads til en hel køkkenhave?
  • Overvej højden. Ikke alle steder er lige velegnet til et højbed med krydderurter. Skal bedet skabe læ og skærme for indkig? Skal der være en god arbejdshøjde? Og glem ikke masser af sollys.

Jord til krydderurter i højbedet

Humusrig, sandet jord med løs struktur er det bedste at bruge, da det ikke er for tungt. Hvis jorden er tung, vil den kunne klaske sammen, og planternes rødder kan få svære kår.

På haveglad.dk vil du kunne købe krydderurtemuld eller højbedsmuld med gødning i, der egner sig specielt godt til formålet.

Planter og afgrøder til højbedet

Du kan plante alle typer grøntsager og krydderurter i et højbed, ligesom du også kan plante stauder og andre flerårige planter i højbede. Sågar mindre buske og træer vil også kunne gro der – blot skal du huske, at der skal være plads til rødderne.

Hold skadedyr og fugle væk

Selvom et højbed er et afgrænset område, er det desværre ikke den ultimative løsning på at undgå skadedyr. Det kan derfor være en rigtig god investering at etablere et sneglehegn eller sneglekant.

Fugle har det også med at tage godt for sig i køkkenhaven. Ved at sætte stolper i hjørnerne, er det nemt at montere et fuglenet, der holder dem væk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke krydderurter er gode til højbed?

Alle krydderurter der kan vokse i Danmark er også velegnede til højbedet. Krydderurter som rosmarin, dild, basilikum, fransk estragon, koriander, purløg og persille trives godt i højbed. Da jorden i højbedet hurtigere bliver varmt i foråret, er et højbed også perfekt til alle varmekrævende krydderurter.

Kan man plante krydderurter fra supermarkedet i højbed?

Ja, det kan man godt. Stort set alle supermarkeder har krydderurter i potter og langt de fleste kan plantes ud. Det er dog vigtigt at omplante urterne til en større potte, når de skal plantes ud i højbedet.