Sådan gør du: No dig køkkenhave - dyrk grøntsager uden at grave

6b5fdf2baa6ab05b1d7f88aa38aceb50
Køkkenhave

31.03.2023

En No-dig køkkenhave er en type køkkenhave, der kræver minimal gravearbejde. Denne metode bliver mere og mere populær blandt havefolk, der ønsker at dyrke deres egne friske grøntsager, men som ikke ønsker at bruge en masse tid og kræfter på at forberede jorden.

Køkkenhave efter no dig metoden

I en no-dig køkkenhave placeres jorden direkte på toppen af eksisterende græsplæner, ukrudt og andre vegetationer. Dette betyder, at der ikke er behov for at grave jorden eller fjerne noget af det eksisterende vegetation. I stedet lægges der typisk et lag af organisk materiale, såsom halm, kompost eller blade, direkte på toppen af jorden.

Læs også: Guide: Den lille køkkenhave - dyrk grøntsager på altanen
Læs også: Køkkenhave for børn - Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave

Fordele ved en gravefri køkkenhave

Der kan være store fordele forbundet med en ny køkkenhave efter no-dig princippet.

Spar tid og kræfter

En af de største fordele ved en no-dig køkkenhave er, at det tager meget mindre tid og kræfter at forberede jorden end ved traditionelle køkkenhaver. Normalt vil haveejere, der ønsker at dyrke en traditionel køkkenhave, skulle grave jorden, fjerne ukrudt og planterester og tilføre gødning og kompost. Dette kan tage flere dage eller endda uger at fuldføre.

Med en no-dig køkkenhave kan haveejerne simpelthen lægge organisk materiale på toppen af eksisterende vegetation og begynde at plante straks.

Få større udbytte

En anden fordel ved no dig køkkenhaver er, at de kan være mere produktive end traditionelle køkkenhaver. Dette skyldes, at organisk materiale kan forbedre jordens struktur og næringsindhold. Når organisk materiale brydes ned, frigives næringsstofferne til afgrøderne og forbedrer jordens dræning og luftcirkulation. Dette kan resultere i større og sundere planter.

En mere bæredygtig køkkenhave

En no-dig køkkenhave kan også være mere bæredygtig end traditionelle køkkenhaver. Da der ikke er behov for at fjerne eksisterende vegetation, kan haveejerne spare energi og ressourcer, der ellers ville være brugt på at fjerne og bortskaffe vegetationen. Desuden kan organisk materiale, der bruges i en no-dig køkkenhave, komme fra haveejernes egen have eller fra lokale virksomheder, der producerer kompost og halm. Denne form for køkkenhave er typisk fyldt med mikroorganismer, mikroliv og meget andet godt.

Få mere fleksibilitet i haven

En no-dig køkkenhave kan også være mere fleksibel end traditionelle køkkenhaver. Da jorden ikke er fastgjort til jorden, kan højbedene flyttes eller fjernes, hvis haveejerne ønsker at ændre layoutet af deres have. Dette kan være særligt nyttigt for dem, der lejer deres hjem eller kun har en begrænset plads til rådighed til at dyrke deres egen mad.

Køb økologiske grøntsagsfrø
Køb økologiske krydderurtefrø

Gulerod frø "Nantes 2" - Horti Tops
Gulerod Nantes 2 giver middelstore og ensartede gulerødder, og ideel at bruge både rå og i madlavning. Gulerødderne har en lækker sødme og en saftig konsistens. De egner sig godt til snacking og salater, og de kan også bruges som en smagfuld ingrediens i forskellige retter.For at opnå den bedste vækst og høst af Nantes 2 anbefales det at så frøene i godt forberedt jord og sikre regelmæssig vanding. Du kan også anvende gødning for at opnå en god høst.Hvis du ønsker større gulerødder, kan du lade dem blive i jorden i længere tid, da de nemt tåler en forlænget periode under jorden.Specifikationer:Såtid: marts - juli. Høst: juli - december.Sådybde: 1-2 cm.Planteafstand: 4 cm. Rækkeafstand: 30 cm. Indhold: ca. 10 g. frø. Etårig/Flerårig: Etårig. 
14,95 kr.
Agurkefrø "Johanna" - Horti Tops
Agurker er lækre grøntsager, der smager friskt og saftigt. Johanna agurken er en etårig sort, der giver aflange ensartede og mørkegrønne agurker. Du kan med fordel bruge dine agurker i sandwich, salater, som sund snack eller i tzatziki, da agurken har en sød og knasende smag.    Agurkerne er nemme at dyrke. Du kan så dem i drivhus fra april til maj, eller på friland fra maj til juni. Høst dine friske agurker mellem juni og august. Læs om: Dyrkningsguide - Sådan dyrker du agurkerSpecifikationer:Forspiring: april - maj. Såtid: maj - juni. Høst: juni - august.Sådybde: 2 cm. Planteafstand: 70 cm.Rækkeafstand: 70 cm.Indhold: ca. 1 g. frø. Etårig/Flerårig: Etårig. 
12,95 kr.
Bredbladet basilikum frø - Horti Tops
Bredbladet basilikum er en Italiensk krydderurt, der let og enkelt kan dyrkes i potter, vindueskarmen eller i drivhuset.De store, saftige blade gør den ideel i din madlavning. Smagen er fyldig og aromatisk, og det er især de store blade, der giver denne basilikum dens karakteristiske smag. Det gør den velegnet til brug i mange retter, såsom salater, pasta, pizza, og ikke mindst i den klassiske basilikumpesto. Frøene forspires indendørs fra maj til juli, eller du kan så dem i potter i drivhuset fra juni til august. Læs om: Dyrkningsguide - Sådan dyrker du basilikum Læs om: Mikrogrønt Specifikationer:Forspiring: maj - juli.Såtid: juni - august.Høst: juli - september. Sådybde: Strøs og tildækkes.Højde: 35 cm.Planteafstand: 20 cm.Rækkeafstand: 30 cm.Indhold: ca. 1,5 g frø. Etårig/Flerårig: Etårig. 
16,00 kr.

b45a21ba7b1f5b8119d9476e9e6bdc4a

No-dig: Sådan kommer du i gang - 6 nemme trin

At starte en no-dig køkkenhave er en relativt simpel proces, men der er stadig nogle trin, som skal følges for at sikre, at haven bliver en succes. Her er en grundig guide til at komme i gang med din gravefri køkkenhave.

Trin 1: Vælg det rigtige sted

Det første skridt til at starte en no-dig køkkenhave er at vælge det rigtige sted. Find et område, der får mindst 6 timers direkte sollys hver dag, og som har god dræning. Hvis haven er på en skråning, skal den også have en skråning væk fra din bolig for at undgå oversvømmelser under kraftige regnskyl.

Trin 2: Vælg materialer

Når du har valgt det rigtige sted, er det tid til at vælge de materialer, du vil bruge til din no-dig køkkenhave. De fleste no-dig haver bruger en kombination af organisk materiale, såsom halm, kompost, blade og græsafklip, samt et lag af strukturmateriale, såsom træpiller, grene eller kviste. Disse materialer er med til at forbedre jordens struktur og næringsindhold, samtidig med at de holder ukrudt i skak.

Trin 3: Byg evt. højbede

Når du har valgt dine materialer, er det evt. tid til at bygge højbedene til din no-dig køkkenhave. Det er også muligt ikke at have støtte i siderne på bedet, men det er nemmere at holde ukrudt og skadedyr væk fra bedet hvis det har sider på.

Højbedene kan bygges på flere måder, men de mest almindelige metoder er at bruge træ eller mursten til at få bedende op over jordoverfladen. Højbedene skal have en bredde på mindst 1,2 meter, så du kan nå planterne fra begge sider, og en højde på mindst 30 cm, så rødderne kan få plads til at vokse.

Trin 4: Tilføj materialer

Når højbedene er bygget, skal du begynde at tilføje materialer. Start med at lægge et lag af strukturmateriale på bunden af højbedene. Dette vil hjælpe med at forbedre dræningen og luftcirkulationen i jorden. Derefter kan du lægge et lag af organisk materiale på toppen af strukturmaterialet. Dette kan være en blanding af halm, kompost, blade og græsafklip. Du kan også lægge pap for at kvæle ukrudtet.

Trin 6: Plej din have

At passe en no-dig køkkenhave er en relativt enkel proces, som kræver minimal vedligeholdelse. En af de største fordele ved no-dig metoden er, at det kræver mindre tid og arbejde end traditionelle metoder.

Når du har skabt din køkkenhave, skal du sørge for at holde stierne ukrudtsfri. Dette kan gøres ved at lægge et lag af halm, blade eller flis på stierne. Det er også vigtigt at sørge for, at dine planter får den nødvendige vanding, især i tørre perioder. Det bedste tidspunkt at vande er tidligt om morgenen eller sen aften, når solen ikke er så stærk, så vandet ikke fordamper hurtigt. Når næringsstofferne udvaskes over tid kan du dække jorden med kompostjord, og gøde med møg fra naboens heste.

Du kan også tilføje et lag af kompost eller organisk materiale på toppen af dine bede en gang om året for at tilføre næringsstoffer til jorden. Dette kan gøres om efteråret efter høst, eller tidligt om foråret inden såning. Endelig kan det være en god idé at plante dækgroede afgrøder eller grønne gødningsafgrøder i dine bede, når du ikke dyrker noget i dem. Dette vil hjælpe med at bevare jordens struktur og næringsstoffer, og holde ukrudt nede

Læs også: Trin-for-trin guide: Køkkenhave for begyndere
Læs også: Sådan dyrker du grøntsager i kapilærkasser

29f7261ec698bc1881794c44dd0088a9

Begynderguide til en no-dig køkkenhave

No-dig tanken er blevet populært gennem Charles Dowding, der er en engelsk gartner og forfatte. Han har været banebrydende inden for no-dig haver og organisk jordforvaltning siden 1983. Her får du svar på de typiske spørgsmål der kan opstå når du skal tid at anlægge bedet:

Hvilken størrelse skal køkkenhaven være?

For en begynder er det bedst at starte småt med kun ét bed, på f.eks. 1,2 x 2,4 m. Små områder koncentrerer din tid og ressourcer og gør styring af køkkenhaven lettere. Høsten er ofte lige så rigelig som fra en stort bed, der dyrkes mindre intensivt.

Hvor skal køkkenhaven placeres?

Det er en nem løsning at placere den nye køkkenhave oven på ubrugt græs, hvor du ikke behøver at fjerne græsset eller ukrudtet under, men i stedet lægger en mængde muld på toppen, der er tilstrækkelig til at kvæle græsset.

Det er ikke nødvendigt at grave i jorden. Men det er vigtigt at vælge et sted, der ikke er tæt på høje træer og hække, da de suger meget fugt ud af jorden og skygger for solen. Overgroede områder med masser af blade og skyggefulde steder kan også tiltrække skadedyr som snegle.

Udvalgte produkter:

Skal køkkenhaven være afgrænset med sider?

Mange tror at bede til dyrkning kræver permanente sider, men det behøves faktisk ikke. Det er både hurtigere og billigere at skabe åbne køkkenhaver uden sider, som også giver færre skjulesteder for snegle, myrer og skovflåter. Det er dog vigtigt at have ukrudtsfri stier, og undgå helt at have græs i nærheden, da det ellers vil invadere bedene uden sider.

Hvis du vil have lidt støtte til at holde bedene med kompost i form i de første par måneder, kan midlertidige sider som gamle hegnspæle være til hjælp.

Læs også: Guide for begyndere: Grøngødning og efterafgrøder i køkkenhaven
Læs også: Økologisk køkkenhave - 6 gode råd

78f1bbba168f78f8f865042584eba3c1

Hvor meget kompost eller højbedsmuld kræver det at anlægge køkkenhaven?

Hvor meget kompost du behøver til at lave køkkenhaven, afhænger af størrelsen på bedet - samt af mængden og typen af ukrudt i jorden du vil dække.

Hvis der er meget ukrudt, og du vil dyrke grøntsager eller blomster med det samme, skal du bruge 10-15 cm kompost (når den er trådt ned). Hvis jorden ikke er fyldt med ukrudt, kan du starte med så lidt som 5 cm kompost.

Det er ikke nødvendigt at sigte komposten, og den kan have klumper i sig. Du kan bruge enhver form for dyremøg - som hestemøg, som har været komposteret i mindst seks måneder.

Hvordan planter man i no-dig bedet?

Ved at bruge 'no dig'-metoden kan du plante direkte i kompost, hvilket betyder, at køkkenhaven er klar til plantning, så snart den er færdig. Derfor er det en god idé at have nogle planter klar med det samme, så du kan maksimere væksttiden.

Dette gælder selvom du har lagt karton under komposten - dine nye planter kan sagtens vokse i komposten, mens ukrudtet dør under. Når kartonen er blevet blød efter tre måneder, kan planterne rodfæste i jorden.

Det kan være en god ide at forspire sine frø om foråret, og derefter pante direkte i komposten. Selvom det typisk kræver mindre tid at så direkte i jorden, vil væksten starte senere og der er ofte mere skadedyrsskade, hvilket kan resultere i senere høst og tomme pladser i køkkenhaven.

Af den grund er det en god idé at lære nogle grundlæggende forspiringsteknikker, så du kan dyrke sunde frøplanter derhjemme. Dette vil forlænge vækstsæsonen og sørge for, at din køkkenhave altid er fyldt.

Læs også: Forspiring: Guide til forspiring i 7 nemme trin
Læs også: Forspiring af grøntsagsfrø - trin for trin

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er fordelen ved en gravefri no-dig køkkenhave?

Fordelen ved en gravefri no-dig køkkenhave er, at den reducerer behovet for tungt arbejde med at grave og bryde jorden op, samtidig med at den forbedrer jordkvaliteten og øger biodiversiteten i haven. Dette gør det lettere at etablere en have og vedligeholde den på lang sigt, samtidig med at det gør det muligt at dyrke sunde afgrøder uden behov for kemiske pesticider og gødning.

Hvor stor skal en no-dig køkkenhave være?

Størrelsen på en no-dig køkkenhave afhænger af det antal planter, du ønsker at dyrke og mængden af plads, du har til rådighed. Det er vigtigt at vælge en størrelse, der er let at vedligeholde og passe, og som passer til dit behov. En lille have på ca. 1-2 kvadratmeter kan være tilstrækkelig til at forsyne en enkelt person med friske grøntsager hele sæsonen, mens en større have kan give en større mængde afgrøder og være mere egnet til en større familie eller til at dele med naboer.

Hvor mange grøntsager skal man starte med i en køkkenhave?

Det afhænger af størrelsen på din køkkenhave og hvor meget tid og energi du vil bruge på at passe den. Som tommelfingerregel kan du starte med at plante 2-3 forskellige grøntsager, som du ved, at du og din familie vil spise, eksempelvis gulerødder og kartofler og derefter øge antallet gradvist, når du føler dig mere selvsikker i at dyrke og passe dem.