03.05.2023

c5946ebaf69c6ab80f833c7684c271f4

Bliv fri for rustsvamp - forebyggelse og bekæmpelse (guide)

Rustsvamp kan være en alvorlig trussel mod mange forskellige planter og kan endda tage livet af dem i værste fald. Men der er heldigvis måder at forebygge rustangreb på. I denne artikel finder du en guide til hvordan du kan minimere risikoen for rustangreb på dine planter.

Læs også: Bliv fri for gråskimmel - forebyggelse og bekæmpelse (guide)
Læs også: (Guide) Bliv fri for meldug - forebyggelse og bekæmpelse

Hvad er rustsvamp?

Rustsvamp (hovedsagelig af slægten Puccinia og Melampsora) er en svampesygdom, der kan angribe en lang række af planter, herunder både frugt- og grøntsagsafgrøder, træer, buske og blomster. Rust kendetegnes ved karakteristiske rødlige eller brune pletter på de angrebne blade, der med tiden kan udvikle sig til rustfarvede pletter eller knopper på undersiden af bladene.

Sygdommen spredes til sunde planter ved hjælp af svampearter i luften, og angreb opstår ofte i fugtige perioder. Den kan have en negativ indvirkning på plantens vækst og i værste fald tage livet af den. Forebyggelse er derfor vigtig, og det kan være en god idé at vælge modstandsdygtige planter og fjerne visne blade og blade med røde pletter om efteråret. Rust kan angribe så forskellige planter som frugtræer, æbletræer, pærer, frugtbuske, blomster, berberis, roser og afgrøder i køkkenhaven.

Hvordan genkender du rust?

Den kan genkendes på små, rustrøde pletter eller sorte pletter, der dannes på angrebne plantedele og undersiden af bladene. Disse er ophobninger af svampens sporer. På stråene vil man typisk se gule eller misfarvede pletter. Hvis rustangrebet ikke behandles, kan planten over tid miste alle sine blade.

Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du græskar (Trin-for-trin)
Læs også: Trin-for-trin guide: Beskæring af engelske roser

Hvorfor får planter rust?

Planter får rust, når de udsættes for svampesporer fra rustsvampe, som primært spredes via vinden. Svampene trives i fugtige og kølige miljøer, og derfor er angrebene typisk værst i efteråret og foråret. Planters modstandskraft kan også spille en rolle, og nogle sorter er mere modstandsdygtige end andre. Endelig kan planter også blive angrebet, hvis de står i nærheden af værtsplanter, som er angrebet af rust, da svampesporerne kan sprede sig fra den ene plante til den anden.

Hvorfor bliver sunde planter angrebet?

Rustangreb kan være forårsaget af flere faktorer. En af dem er stillestående, fugtmættet luft, som fremmer svampens vækst. Derfor vil angreb typisk være større på planter, som står tæt sammen eller i haver med megen læ, samt på planter som holdes fugtige ved hyppig vanding. Desuden vil varmt og fugtigt vejr også øge risikoen for rustangreb. Overgødskning med møg, champignonmuld, fuldt omsat kompost eller for meget gødning med kvælstofrige kunstgødninger kan også give optimale betingelser for rustsvampens vækst og spredning.

Læs også: Stor oversigt: Tidspunkter for beskæring af træer
Læs også: Guide: Tidspunkt for beskæring af buske

b38d7b3b87535b62b7e012dfd2193387

Højt specialiserede plantesygdomme

Mange anser rustsvampe som primitive, men faktisk har disse arter specialiseret sig til at udnytte snævre nicher, nemlig deres værtplanter. Rustsvampene spredes via forskellige sporetyper, hvilket giver dem mulighed for at leve på to forskellige værtplanter.

Teleutosporer dannes i et firedelt basidium, men rustsvampe producerer også andre sporetyper, såsom uredosporer, pyknidiesporer og aecnidiesporer. Svampen lever ved at forbruge værtplantens overskud, hvilket kan svække planten i varierende grad fra ubetydeligt til helt katastrofalt.

Ved at skifte mellem to forskellige arter undgår svampen risikoen for at dræbe sin vært, hvilket gør værtsskifte en vigtig overlevelsesstrategi for rustsvampene.

Rustsvampe med værtsskifte

Rustsvampes afhængighed af deres værtsplanter betyder, at direkte smitte fra en art til en anden normalt ikke forekommer i haven.

De fleste rustsvampe kræver tvunget værtsskifte. Det betyder, at når de er til stede på én planteart, vil de danne sporer, der kun kan angribe en helt anden art. Dette betyder, at mens svampene angriber en værtsplante, danner de sporer, der kun kan angribe en helt anden planteart. Den kan desuden inficere vild berberis og eksempelvis er dyrkning af almindelig berberis (Berberis vulgaris) blevet forbudt i Danmark på grund af dens rolle som mellemvært for hvedens sort­rust, som tidligere har været en alvorlig og økonomisk byrdefuld sygdom i dansk hvededyrkning.

Eksempler på frugter og afgrøder med tvunget værtsskifte inkluderer ene og tjørne-arter, kinesisk ene og pære, anemone og blomme, femnålede fyr og Ribes-arter, stargræsser og pile-arter, ædelgran-arter og gederams, vild berberis og hvede, vrietorn og havre, vorterod og græsarter, samt skræppe og tagrør. For at nedsætte smittetrykket er det vigtigt at holde de to værtsplanter adskilt med størst mulig afstand.

Læs også: 6 nemme trin: Beskæring af roser - sådan beskæres dine roser korrekt
Læs også: Klematis beskæring: Korrekt beskæring - 5 gode råd

Sortrust

Sortrust, også kendt som Puccinia graminis, har en komplet livscyklus, der involverer fem forskellige typer af sporer. Efter en basidiespore spirer en hyfe, som udvikler haustorier på en vild berberis. Energi og stoffer indhentes fra værten og bruges til vækst og dannelse af spermogonier, der indeholder spermatier.

Efter fusionen af to spermatier dannes kæder af skålrustanlæg, æcidier, der producerer æcidiesporer. Æcidiesporer kan ikke overleve på berberis, og der sker et værtsskifte til græsser. Her dannes sommersporer, uredosporer, som kan inficere nye planter hele sommeren.

f544cb08fafc5edfdf26de35c709eb0a

Rustsvampe uden værtsskifte

Nogle rustsvampe har ikke behov for værtsskifte. Disse danner først orangerøde sporehuse på om sommeren, efterfulgt af sorte sporehuse om vinteren, som først spirer det følgende år. Hvis der er både sommer- og vintersporer på samme planteart, indikerer det, at der ikke er værtsskifte involveret, f.eks. på brombær og porrer.

For at reducere smittepresset på brombær kan man fjerne blade om vinteren, når de falder af.

Forebyggelse: Hvordan undgår man rustsvamp?

For at forebygge angreb med værtsskifte, bør du dyrke de to værtsplanter med størst mulig afstand fra hinanden. Hvis du oplever rustangreb uden værtsskifte, skal du fjerne og brænde de angrebne dele for at fjerne smittekilderne.

Det er også vigtigt at sørge for godt luftskifte mellem planterne for at undgå stillestående, fugtmættet luft. Undgå unødig gødskning, især med kvælstofholdige produkter, og plant resistente sorter, hvis de er tilgængelige. Disse foranstaltninger kan hjælpe med at forebygge og reducere risikoen for rustangreb.

Læs også: Sådan beskærer du frugttræer - Trin-for-trin guide
Læs også: Ukrudtsdug - den store guide til brug af ukrudtsduge

Bekæmpelse: Hvordan kommer man af med rust?

Det er desværre stort set umulig at bekæmpe rust på planter, og det bedste tiltag er faktisk at vælge plantesorter, der er resistente over for rustangreb. Det er også vigtigt at fjerne visne blade om efteråret for at reducere smitterisikoen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er rust på planter?

Rust på planter er en plantesygdom forårsaget af svampe, som angriber bladene på planterne. Sygdommen viser sig som rustfarvede pletter eller pustler på bladene, og kan være svær at bekæmpe. Det er bedst at vælge resistente plantesorter og fjerne visne blade om efteråret.

Hvorfor får planter rust?

Planter får rust på grund af infektion af rustsvampe, der er parasitter på planter. Rustsvampe kan angribe forskellige dele af planter og forårsage gulfarvning, misfarvning, visne blade og svækkelse af planten. Infektion sker oftere i fugtige miljøer med dårlig ventilation.

Hvordan bekæmper man rustsvamp?

Bekæmpelse af rust på nye planter er en udfordring, og det bedste tiltag er at vælge rustresistente plantesorter. Derudover er det vigtigt at fjerne visne blade om efteråret for at mindske smitterisikoen, da svampe spredes via sporer.