Dyrkningsguide: Sådan dyrker du artiskokker (Trin-for-trin)

Artiskokker, med deres slanke og majestætiske udseende, er ikke kun et smukt syn i haven, men de byder også på en lækker og delikat smagsoplevelse. At dyrke dine egne artiskokker derhjemme kan være en givende og berigende oplevelse, samtidig med at det giver dig mulighed for at nyde friske og velsmagende artiskokker lige fra din egen have.
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du asparges (Trin-for-trin)
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du spidskål (Trin-for-trin)
Hvordan dyrker man artiskokker?
Artiskokker er en flerårig plante, der trives bedst i et varmt og tørt klima. For at dyrke artiskokker, skal du plante frø eller små planter i godt drænet jord og give dem masser af sollys og vand. Artiskokker kræver også regelmæssig gødning og beskæring for at producere store og sunde blomsterhoveder. Det tager normalt 1-2 år, før artiskokplanterne er modne nok til at høste.
Artiskokker vokser bedst i et solrigt område med godt drænet jord der er rig på næringsstoffer. De kan dyrkes fra frø eller skud og kræver en vis mængde pleje for at få det bedste udbytte. De smukke artiskokker pynter i haven med tornede, sølvfarvede blade. Når dine artiskokker først er blevet etableret, kræver de til gengæld ikke meget pasning.
1. Forspiring af artiskokker
Vil du gerne have friske artiskokker til sommer kan du med fordel begynde at forspire dem allerede i februar: Så frøene enkeltvis eller nogle få sammen i potter med en let så- og priklejord. Normalt når planterne en størrelse i april, hvor de skal plantes om. På dette tidspunkt er det typisk også varmt nok til at flytte planten ud drivhuset, hvis man har et sådant.
Artiskokfrø kan købes og sås i små potter med almindelig pottemuld. Der vil gå nogle uger, inden planterne spirer, men herefter vil de vokse hurtigt. Det er vigtigt at holde øje med, om planterne bliver for store til potten, og om nødvendigt plante dem om i større potter.
De unge artiskokplanter er ret sarte og kan nemt knække, når de håndteres, så det anbefales at vente så længe som muligt med at prikle dem eller plante dem om. Alternativt kan man købe artiskokplanter på en planteskole og plante dem ud i haven. Det er også muligt at tage en stikling fra en overvintrende plante og plante den.
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du spinat (Trin-for-trin)
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du peberfrugter (Trin-for-trin)
Flerårige planter
I varmere klimaer kan artiskokplanter leve op til fem år og producere flere artiskokker med alderen. I vores kolde klima kan det være mere udfordrende at opretholde en flerårig artiskokplante, men det kan betale sig at prøve, fordi en flerårig plante kan give en større høst.
Når sæsonen er slut, anbefales det at skære artiskokplanten ned til en højde på 25-30 cm og dække den med en kurv. Kurven kan dækkes med halm, visne blade, en vintermåtte eller spagnum for at beskytte planten mod kulde og regn. Artiskokker kan overvintre, men hvis planten ikke overlever vinteren, skyldes det ofte en for våd jord og ikke lave temperaturer.
I maj måned kan kurven fjernes, og jorden omkring artiskokken kan udjævnes. Du bør også kontrollere, om der er nogen sideskud, som kan bruges som stiklinger til at plante nye artiskokplanter.
2. Såning af artiskokker
Artiskokker er store planter med store blomsterhoveder, der normalt dyrkes som toårige afgrøder. De fleste artiskokker dyrkes fra frø, og den bedste tid til at så artiskokker afhænger af klimaet.
Normalt er det optimalt at så artiskokker tidligt om foråret, når jorden er varm og temperaturen ligger mellem 18-24°C. Hvis du bor et sted med et koldt klima, kan du i stedet begynde indendørs mod slutningen af vinteren og flytte frøplanterne udenfor i køkkenhaven, når jorden er varmere i foråret.
For at starte dyrkningen, kan du nemt plante frøene enten enkeltvis eller i små grupper i potter. Placer dem et lyst sted indendørs, indtil de spire frem. Det er vigtigt at påpege, at artiskokker har en lang vækstcyklus og kræver meget plads og sollys, når du lander dem ud i haven. Det er derfor essentielt at forberede jorden omhyggeligt, før du sår frøene, og sørge for at give dem tilstrækkeligt med plads til at vokse.
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du rødbeder (Trin-for-trin)
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du græskar (Trin-for-trin)
Start lyst og køligt
Artiskokplanterne bør opbevares i et lyst og køligt rum, og det anbefales at prikle dem om i en større potte i april måned. Planterne vokser rimelig hurtigt og når de er klar, kan de overføres til drivhuset. I maj måned kan du plante artiskokplanterne ud, og sørg for at give dem rigelig plads ved udplantning med omkring 60 cm imellem hver plante. Det er vigtigt at vande dem regelmæssigt, især i tørre perioder, og sørge for at de får tilstrækkeligt med gødning. Hold øje med bladlus og fjern dem, hvis de viser sig. Artiskokkerne kan høstes i juli måned, og resten i august.
3. Pasning, gødning og vanding af artiskokker
Placering: Artiskokker trives bedst i fuld sol og beskyttet mod vind. Fordi artiskokken har brug for meget kvælstof, er det en god plante at have sammen med ærter, kål og solsikker. Der bør være mindst en meter mellem planterne ved udplantning.
Jord: Planterne foretrækker en godt drænet jord med en pH-værdi mellem 6,0 og 7,5.
Gødning: Artiskokker kræver rigelig gødning for at opnå en god høst. Du kan bruge en standard gødning med højt kvælstofindhold i løbet af den tidlige vækstperiode og en gødning med mere fosfor og kalium i løbet af blomstringsperioden. Du kan også tilføje kompost eller organisk gødning i jorden før plantning.
Vanding: Planterne kræver regelmæssig vanding for at opretholde en jævn fugtighed i jorden. Vand planten dybt et par gange om ugen, afhængigt af vejret og jordens fugtighed. Vær forsigtig med ikke at overvande, da artiskokker kan lide af rodrot, hvis de står i våd jord.
Beskæring: Fjern døde blade og beskær stænglerne i slutningen af hver vækstsæson for at forberede planten til den næste sæson.
Læs også: (Guide) Kødædende planter - alt hvad du skal vide
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du bønner (Trin-for-trin)
4. Høst og opbevaring af artiskokker
Typisk kan de første artiskokker høstes fra midten af sommeren, før de går i blomst og frem til den første frost. Når artiskokkerne er store og faste, men inden blomsterne åbner sig helt, er det tid til at høste dem. For at høste en artiskok, skal du skære stænglen ca. 5 cm under bunden af artiskokken.
Når den første artiskok er klar til høst i slutningen af juli, høster du den ved at skære stænglen over med en almindelig køkkenkniv. Når du høster, vil det få planten til at sætte nye skud med artiskokker.
Korrekt opbevaring er vigtigt for at bevare deres friskhed. Artiskokker kan holde sig friske i køleskabet i op til en uge, hvis de er viklet ind i fugtigt køkkenrulle eller en plastikpose med huller i for at give dem lidt luftcirkulation. Før opbevaring er det bedst at fjerne de yderste blade og stængler på artiskokkerne. For at undgå brune pletter på artiskokkerne, bør de ikke opbevares ved temperaturer under 0°C eller ved høje temperaturer over 20°C.
5. Sygdomme og skadedyr i artiskokker
Planterne er normalt ikke særlig sårbare over for sygdomme og skadedyr. Dog kan de blive angrebet af flyvende insektlarver, sugende insekter og krybende snegle, som kan beskadige blade og planter. Selvom pesticider kan være nødvendige for at bekæmpe insektangreb, kan man også bruge den traditionelle metode med at fjerne skadedyrene manuelt.
Blandt de mest skadelige skadedyr er sugende insekter som sorte bladlus og mider, der suger saft på blade og blomsterknopper. Vær også opmærksom på bladhoppere, forskellige typer af møl, orme, snegle og larver. Overvanding bør undgås, og syge planter bør fjernes. Sunde planter kan dog generelt modstå de fleste artiskokplantesygdomme. Der er forskellige metoder til at håndtere bladlus på artiskokplanter. En mulighed er at anvende insektsæbe ved at sprøjte det direkte på bladlusene. En anden tilgang er at skylle bladlusene væk ved hjælp af vandstråler eller forsigtigt knuse dem med fingrene.
Husk at kigge efter æg under bladene
Når man leder efter artiskokskadedyr, bør man ikke glemme at kigge under de store blade, da den næste generation af skadedyr kan være i form af æg. Bladene bør vandes om morgenen for at fjerne insekterne, og sæbe eller neemolie kan bruges mod mere alvorlige angreb, ligesom larverne bør plukkes af, inden de kan gøre stor skade.
De mest almindelige sygdomme påvirker bladene, som for eksempel pulveriseret skimmel og botrytis-svamp. Pulveriseret skimmel efterlader en hvid belægning på bladene og skyldes svampe, der trives i fugtigt og varmt vejr. Botrytis-svampen foretrækker kølige og fugtige miljøer og får planten til at kollapse. Krøllet dværgvirus har et sødt navn, men den kan overføres af sugende insekter såsom bladlus og kan gøre planten syg.
Nogle sygdomme, som for eksempel visnesyge er almindelige på andre afgrøder som jordbær og salat. Det er bedst at undgå at plante artiskokker i nærheden af disse afgrøder for at forhindre spredning af sygdomme. Pleje af syge artiskokker kan involvere fjernelse af de ramte plantedele, mens sunde og stærke planter generelt kan modstå de fleste artiskokplantsygdomme.
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du tomater (De 5 sikre trin)
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du forårsløg (Trin-for-trin)
Artiskokkens historie
Artiskokker har en lang og fascinerende historie, der går tilbage til den tidlige civilisation. Oprindeligt var artiskokker vilde planter, der voksede i Nordamerika, men senere blev de dyrket af de lokale indianere som fødevarekilde. Disse planter blev også anvendt til medicinske formål på grund af deres sundhedsmæssige fordele.
Da europæerne ankom til Amerika i det 16. århundrede, blev de introduceret til artiskokkerne. I Grækenland blev artiskokker spist allerede i antikken, og romerne har dyrket dem i flere tusinde år. I vores eget land har vi derimod kun kendt artiskokken i et par hundrede år. I Danmark befinder den sig på sin nordgrænse rent dyrkningsmæssigt.
I dag er artiskokker en almindelig del af madkulturen over hele verden. Det er den nederste del af blomsterskællene og blomsterbunden, som spises og de bruges ofte som en del af hovedretter eller som en tilbehør og kan også indgå i salater og andre småretter. Artiskokker er kendt for deres høje næringsværdi, og i Italien afholdes der festivaler til ære for den spiselige blomst.
Tilderedning af artiskokkerne
Tilberedning af artiskokken kræver skylning og fjernelse af de yderste seje blade og lilla eller lyserøde fibre. Citron kan gnides på snitfladerne for at undgå misfarvning, og artiskokken kan derefter koges, bages eller grilles, fx ved at pakke den ind i stanniol med olie, citronsaft, hvidløg, salt, peber og timian. Artiskokken kan også spises som forret, marineres eller skæres i skiver til pizza med frisk mozzarella og lufttørret skinke. En enkelt velsmagende ret er, at man bare spiser dem med smør.
Sorter af artiskokker
Artiskokker er egentligt tidsler og der er mange gamle lokale italienske og franske artiskoksorter opkaldt efter deres oprindelsessted, som varierer i udseende fra rund til aflang. Nogle sorter har tornede blade, mens andre er helt grønne eller mørkviolette. I Danmark er den mest almindelige sort 'Green Globe', som er en pålidelig gammel sort med store, runde, grønne hoveder, der giver en tidlig høst og er velegnet som enårig afgrøde.
'Imperial Star' er en moderne sort, der er udviklet fra 'Green Globe' og minder meget om den. En anden hårdfør og særligt velsmagende sort er den gamle 'Serridslevgaard', også kendt som herregårds-artiskok. Den anses for at være den mest hårdføre sort og dyrkes på Egeskov Slot. Den formeres udelukkende ved sideskud og skal købes som plante i en planteskole.
Hvis man ønsker at berige sin have og sit køkken med særlige lækkerier og ikke går specifikt efter højt udbytte og hårdførhed, kan man kigge efter de violette sorter. 'Vert de Provence' er en sådan sort, der får smukke mørke blade og lidt løse hoveder.
Overvintring skaber sjældent problemer, men det kræver en indsats at beskytte dem. Klip bladene af nede ved jorden efter den først nat med frost og beskyt med et tykt lag halm, visne blade eller lignende, så planterne er beskyttet. Hvis vinteren ikke er alt for hård, er der gode muligheder for, at dine artiskokplanter overlever.
Læs også: Guide: Ligusterhæk - plantning, klipning og pleje af liguster
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du squash i køkkenhaven
Ofte stillede spørgsmål:
Kan man spise rå artiskokker?
Nej, det anbefales ikke, at man spiser rå artiskokker, da de i rå form indeholder stoffer, som kan være vanskelige at fordøje og potentielt skadelige i store mængder. Det anbefales at tilberede dem ved kogning, dampning eller grillning, inden de spises. Fjern de yderste blade og hårene inden tilberedning.
Hvor sunde er artiskokker?
Artiskokker er en næringsrig og sund grøntsag. Planterne er rige på fibre, antioxidanter, C- vitamin, folat og magnesium, som er vigtige for en sund krop. Artiskokker kan hjælpe med at sænke blodtrykket, styrke fordøjelsen og øge immunforsvaret. Derudover er de også lav på kalorier og sukker, hvilket gør dem til en ideel del af en sund kost.
Er artiskok flerårig?
Ja, artiskok er en flerårig plante, som kan dyrkes i Danmark. Den har store, spiselige knopper, der kan tilberedes på forskellige måder, fx dampet eller grillet. Artiskokplanten kræver en veldrænet jord og en solrig placering for at trives bedst muligt. I Danmark kan man plante artiskok om foråret eller efteråret, og man kan høste de store knopper i sensommeren eller tidligt efterår. Artiskok er en lækker og sund grøntsag, som kan bruges i mange forskellige retter og spises med stor fornøjelse. En førsteårs plante vil som regel producere én stor artiskok og måske en eller to små.
Kan man dyrke artiskokker i Danmark?
Ja, det er muligt at dyrke artiskokker i Danmark, men det kræver en vis mængde sollys og varme. Artiskokker trives bedst i varmere klimaer, men med den rette pleje og pasning kan de også vokse i Danmark. Det anbefales at dyrke artiskokker i en solrig og beskyttet position og at beskære planten om vinteren for at fremme nye skud. Samtidig skal man beskytte planterne mod vintervæde.