Sådan dyrker du grøntsager i kapilærkasser

Det er ferietid. Men hvem skal nu passe dine grøntsager, som er på vej, mens du har forlader matriklen for at tage en uge til Mallorca? Løsningen er en kapilærkasse eller selvvanderkasse. Så drikker dine grøntsager præcis det vand, de har behov for for at blive store og sunde.
Sådan dyrker du grøntsager i kapilærkasser
En kapilærkasse er et selvvandende vandingssystem, som sørger for at vande dine planter, hvis du ikke er hjemme. Har du en kapilærkasse, behøver du altså ikke at vande dine planter hver dag, da planterne selv kan optage den vand, som de har behov for.
Hvordan virker en kapilærkasse?
En kapilærkassen er en selvvandingskasse. Formålet er, at du ikke hele tiden skal tænke på at vande for eksempel dine grøntsager. Du skal blot fylde kapilærkassen med vand - og så længe, der er vand tilbage i kassen, bliver dine planter automatisk vandet helt automatisk.
En kapilærkasse er speciel smart i drivhuset, hvor planterne som regel er meget tørstige, og derfor har brug for at blive vandet ofte. I stedet for at vande hver dag, fylder du kapilærkassen med vand, og dine tomater har nu lige præcis det vand, de har behov for den næste uge eller mere.
Sådan bruger du en kapilærkasse
En kapilærkasse består af en stor kasse, som fyldes med vand. Oven på kassen sætter man efterfølgende et låg med tre store “potter”, som stikker ned i vandet. Disse potter fyldes med jord. Ovenpå kassen lægger man så en plantesæk, hvor der skæres hul ud for de 3 potter. Derved får jorden i plantesækken nu kontakt med jorden i potterne. Derefter skærer man tre huller på oversiden af plantesækken, og heri planter man sine tomatplanter eller andre planter, der har behov for løbende vanding.
Planterne, som er plantet i plantesækken, vil nu have kontakt med den jord, som stikker ned i potterne, og på denne måde vil potterne hele tiden sikres vand fra bunden af den store kapilærkasse. Så længe der er vand i kapilærkassen, så har dine planter adgang til vand og vandes på denne måde helt automatisk.
En kapilærkasse kan ofte rumme op til omkring 40 liter vand, hvilket vil sige, at der typisk er vand nok op til cirka 14 dage.
4 ting du skal bruge til din kapilærkasse?
Dyrker du grøntsager i en kapilærkasse, er der typisk 4 ting du får brug for. Udlover selve kapilærkassen, skal du bruge følgende tilbehør:
1. En indlægspose
Du kan sagtens bruge kapilærkassen f.eks i drivhus uden indlægspose, men hvis du vil bruge kassen i flere år, er det en god idé at købe en indlægspose, fordi der igennem hele sæsonen ligger vand i kapilærkassen. Ved at bruge en indlægspose, får du glæde af din kapilærkasse i længere tid og du sparer tid på rengøring af kapilærkassen.
2. En kapilærkasseskjuler
Det er ikke et must, at bruge en skjuler til din kapilærkasse, men af rent æstetiske grunde, foretrækker mange at købe en pæn kapilærkasseskjuler, der er væsentligt kønnere at se på. Ikke mindst, hvis din kapilærkasse skal stå ude i haven, må den godt se pæn ud. Med en kapilærkasseskjuler kan du skjule de mindre dekorative kapilærkasser i flamingo. Denne skjuler er ofte foret med sort dug indvendigt, så man vil ikke kunne se flamingo-kapilærkassen, der er indeni.
3. En plantesæk
Du skal bruge en pose plantemuld (en plantesæk), og en kapilærkasse er lavet, så den præcis passer til plantesækkens størrelse. Først fylder du hullerne i kapilærkassen med jord, og derefter ligger du din plantesæk ovenpå. Dernæst klipper du plastikken op i sækken de steder, der passer til hullerne i kassen. Øverst på plantesækken klipper du nu tre huller og her planter du dine planter. På mange plantesække er der med cirkler angivet, hvor du skal klippe.
4. Planterne og den rette mængde vand
Så er det tid at plante. Man kan plante næsten alt i kapilærkasser, men de planter, der egner sig bedst, er planter, der ikke har et for stort rodnet samt planter, der har brug for meget vand. Man kan også godt vælge planter, der ikke er så vandkrævende i kapilærkassen, men de har måske ikke så udpræget et behov for at blive plantet i en kapilærkasse.
Planter, der har stor glæde af at blive plantet i en kapilærkasse er for eksempel tomater, agurker, peberfrugter, salat, squash, chili, aubergine og melon.
Læs også: 7 fantastiske sommerblomster du ikke vil undvære i haven
Læs også: 5 gode sensommer blomster til krukker
Hvor bruger man kapilærkasser?
Det er oplagt at anvende kapilærkasser i drivhuse, hvor varmen gør, at planterne har mere brug for vanding. Men du kan sagtens bruge kapilærkasser mange andre steder, som f.eks. på altanen eller terrassen og både til grøntsager og til blomster. Kapilærkasser og selvvandende plantekasser gør gavn alle de steder, hvor du gerne vil sikre dig, at det, du har plantet får den rette mængde vand for at trives.
Dyrkning med kapilærkasseskjuler
Det betyder ofte ikke så meget, hvordan kapilærkassen ser ud i drivhuset eller på friland. Men har man en kapilærkasse på terrasser eller andre steder i haven, er den hvide flamingokasse nok ikke så pyntelig. Derfor er det en god idé at tilkøbe en smuk kapilærkasse-skjuler, som fås i vidt forskellige udgaver, som passer netop til dit hus og din have.
Hvad kan man dyrke i en kapilærkasse?
De ting, som man dyrker i en kapilærkasse er typisk planter, som kræver meget vand. Det kan for eksempel være meloner, auberginer, chili, squash, salat, peberfrugter - og ikke mindst tomater, agurker og sommerblomster som er store hit, når vi taler om populære danske grøntsager. I princippet kan du plante alt i en kapilærkasse, men de fleste foretrækker nok at plante de ting, som har allermest behov for vand.
Læs også: Dyrkning af kartofler - sådan går du
Læs også: (Guide) Perfekte planter til højbed - urter, blomster og grøntsager
Hvor ofte skal man fylde vand på en kapilærkasse?
En kapilærkasse kan som regel rumme 40 liter vand og som udgangspunkt kan man regne med, at kapilærkassen kan holde vand i mindst en uge - og som regel meget længere. Hvor ofte, du skal fylde vand på, hænger helt af, hvad du har plantet. Tomatplanter drikker rigtig meget vand, og i varme perioder skal der påfyldning af gødningsvand til, når der er gået en god uge. Du behøver naturligvis ikke vente, til kassen er helt tom. Du kan sagtens fylde mere vand på undervejs.
Kapilærkasse til både grøntsager og blomster
Planter du blomster i kapilærkassen og sætter den ud i din have eller udestuen, kan du regne med, at den holder vand i væsentligt længere tid. Hvis der ikke er tale om de mest vandkrævende blomster, og det er en typisk dansk sommer uden decideret hedebølge, så skal du slet ikke tænke på opfyldning. Blomsterne drikker lige så stille det vand, som de har behov for. Og så er 40 liter rigeligt.
Skal man gøde med flydende gødning i kapilærkasser?
Om du vil gøde, er helt op til dig selv. Men med en god flydende gødning får du på rekordtid masser af dejlige solmodne tomater. Men husk hvis du vælger at gøde, at bruge en flydende gødning til din kapilærkasse. Du gøder bare i opfyldningshullet, inden du fylder kassen med vand. Alt efter grøntsagerne, findes der mange forskellige typer flydende gødninger, der passer præcist til den type afgrøder du dyrker.
Ofte stillede spørgsmål:
Skal jeg købe en dyr eller billig kapilærkasse?
Du kan roligt købe en billig kapilærkasse. Der er stort set ikke forskel på kapilærkasserne, der alle er flamingokasser med 3 rør, som fyldes med vand og gødning. Du kan så eventuelt bruge nogle flere penge på at købe en kapilærkasse-skjuler. De fås i flere forskellige udgaver.
Hvad er bedst at dyrke i kapilærkasser?
Kapilærkasser er ideelle, hvis du vil dyrke frø, agurker, tomater og andre grøntsager, men også til at dyrke blomster i.
Hvordan fungerer en kapilærkasse?
En kapilærkasse er en selvvandingskasse, som sørger for at vande dine planter, hvis du ikke er hjemme. Har du en kapilærkasse, behøver du altså ikke at vande dine planter hver dag, da planterne selv optager den vand, som de har behov for.
Hvor kan man bruge en kapilærkasse?
Du kan bruge en kapilærkasse, selvom du ikke har en have. Kapilærkassen kan fint stå på din terrasse eller på en altan, hvor du let kan høste dine egne grøntsager eller glæde dig over et smukt blomsterflor.
Læs også om: Komplet guide til højbed