Dyrkningsguide: Sådan dyrker du kål i køkkenhaven

Kål er en af de mest alsidige og populære grøntsager i køkkenet og kan dyrkes i de fleste haver. De er fyldt med vigtige vitaminer og har et lavt kalorieindhold, og kål i alle afskygninger sprudler af sundhedsfordele, som kroppen slet ikke kan få nok af.

Men at dyrke kål kræver en vis viden og omsorg for at opnå en succesfuld høst. I denne artikel vil vi guide dig igennem processen fra valg af sort og såning til høst og opbevaring og give dig de bedste tips og tricks til at få en lækker og bæredygtig kålhøst i din egen køkkenhave.

Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du ramsløg
Læs også: Naturens spisekammer: 10 fantastiske spiselige planter du kan finde i naturen

Hvordan dyrker man kål?

1. Placering af kål i køkkenhaven

Det kan generelt anbefales at forspire kålplanter, selvom de fleste kålsorter kan sås direkte i køkkenhaven. Det er især vigtigt med forspiring af de meget sene sorter kål, der har en lang udviklingstid, da de ellers ikke vil nå at modne inden vinteren. Herudover opbygges rodsystemet og grundlaget for en god høst efterfølgende.

Hvis du vælger at så frøene direkte i køkkenhaven, kan det gøres fra midten af april. Så 2-3 frø på det sted, hvor planten skal stå, i en dybde på 2-3 cm og med lidt afstand. Dette gør det lettere at fjerne og udtynde samt flytte rundt på planterne, hvis der ikke spirer noget frem visse steder.

Det kan også være en fordel at forspire og derefter plante de lidt større planter ud, hvis du har mange snegle i haven. Sneglene angriber især de helt små og friske skud, mens de større planter generelt er mere robuste overfor snegleangreb.

For at undgå sygdommen kålbrok, som kan forhindre dyrkning af kål i op til 10-20 år, er det vigtigt at skifte kålens voksested hver femte år.

Der er mange måder at bruge kål på i madlavningen, og der udvikles hele tiden nye slags kål.

2. Forspiring af kål

Forspiring af kålfrø er en enkel proces, som går hurtigt. Kålfrø tager typisk 5-10 dage at spire, og det kan gøres i små potter, plantebakker eller rootainere (minidrivhuse). Sørg for en sådybde på ca. 2 cm, og læg 1-3 frø i hver potte. Hvis du sår i plantebakker, skal frøene fordeles jævnt med mindre planteafstand end angivet på posen.

Det er en god idé at plante tættere eller med flere frø pr. potte, da nogle frø muligvis ikke vil spire. Hvis du planter flere frø i samme potte eller bakke, skal du tynde ud i dem, så snart planterne begynder at sætte rigtige blade.

Hvis du har et drivhus eller en drivtunnel, kan du begynde spiringen omkring 1. april, når frosten er overstået. Hvis du ønsker at starte endnu tidligere, kan du forspire dine kålfrø i en vindueskarm indendørs allerede omkring 1. marts. Du skal dog være opmærksom på, at når frøene er spiret, trives de ikke særlig godt indenfor. Derfor er det bedst at flytte dem i drivhuset, så snart kimplanterne er klar, og frosten er væk.

Læs også: Chili guide: Sådan dyrker du chiliplanter i verdensklasse
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du agurker

3. Sæt kålene med god afstand

At dyrke kål kræver tålmodighed, da planterne kan blive store og optage mere end en halv kvadratmeter hver. Det anbefales derfor at plante dem med tilstrækkelig afstand imellem, så de ikke står tæt op ad hinanden. En passende afstand er 50 cm mellem hver plante. I de første måneder af dyrkningen kan der også plantes andre afgrøder såsom spinat eller salat imellem rækkerne af kålplanter.

4. Pleje og gødning af kål

Kål kræver masser af næring, og du kan tilføre gødning i form af kompost, færdigblandet gødning med højt kvælstofindhold eller velomsat husdyrgødning. Færdigblandet gødning bør gives i mængder på ca. 250 g kvælstof pr. 10 m2.

Når først de forskellige sorter er etableret, kan de ofte klare sig uden vanding på grund af de dybtgående rødder. Dog kan vanding være nødvendigt på lette, sandede jorde, i højbede og i tørre somre. Frisk husdyrgødning bør kun bruges i køkkenhaven efter høst, da det ellers kan være for kraftigt.

5. Skadedyr i kål

De første uger og måneder er afgørende for planternes modstandsdygtighed overfor skadedyr, da dette er, når rodsystemet opbygges og danner grundlaget for en stærk og robust plante.

Insekter er meget glade for kål, så det kan være svært at undgå skader, hvis man ikke tager forholdsregler. En god idé er at overdække bedet med et insektnet fra starten, da risikoen for skadedyrsangreb er til stede lige fra udplantning til høst. Det er også vigtigt at tjekke nettet for større dyr, såsom fugle og pindsvin, som kan have forvildet sig ind under nettet eller sidder fast.

Hvis du kun har en begrænset mængde kål, kan du fjerne skadedyrene manuelt ved at tjekke kålene hver eller hver anden dag og fjerne æg og larver fra primært kålsommerfuglen. Hold øje med dræbersnegle og fjern dem. Det er også en god idé at opsætte sneglehegn og luge ukrudtet omkring kålplanterne, da det gør det lettere at opdage og bekæmpe sneglene.

Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du ingefær
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du pastinak

De forskellige kåltyper

Blomkål

Blomkål har en nøddeagtig smag i sin rå form, men bliver sødere når den koges eller dampes. Det er en sprød kål, der er meget populær og ofte serveres dampet til fisk eller krebinetter, eller i en blomkålssuppe eller gratin. I Danmark dyrkes blomkålen om sommeren, hvilket giver den en sommersmag. For at få den bedste smag, skal den dampes, indtil den har lidt bid - ligesom med pasta. Hvis den koges for længe, vil den miste sin friske karakter og smage fad og kedelig.

Mange mennesker koger blomkålen, inden de bruger den i en tærte eller gratin, men dette kan tage væk fra kålens friske smag. I stedet kan man prøve at blande de rå buketter direkte i gratindejen, inden man bager gratinen.

Hvidkål

Kålen til stuvede hvidkål, brunkål eller Saurkraut er tung og tæt med en mild kålsmag og indeholder svovlforbindelser, der giver den sin karakteristiske skarpe smag og duft ved kogning. Den bliver blød ved lang tids kogning, men ikke fad som blomkål. Citron eller eddike kan afbalancere smagen efter lang tids kogning. Resten af kålen kan blancheres og fryses ved at skære den i strimler, dyppe i kogende vand i et minut, køle af og fryse i en frysepose.

Savoykål

Savoiekål har sin oprindelse i det sydøstlige Frankrig i området Savoie, som grænser op til Italien. Den har en elegant blanding af både fransk og italiensk stil, med sine bølgede grønne blade og en mild smag. I Savoie var det en tradition at tilberede de store, fleksible blade ved at binde dem omkring kødstykker og dampe dem i øl eller vin.

Savoykål er perfekt til at rulle omkring kødfars for at lave lækre kåldolmere. Kålen var ikke særlig udbredt i Danmark før 1980'erne, hvor den blev opdaget af en ny generation af kokke og siden blev almindelig i supermarkederne.

Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du radiser
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du ærter

Kinakål

I 1980'erne blev kinakål skåret i små skiver og endte som strimler i salatbuffeter, hvilket desværre gav kålen et dårligt ry. Det skyldes, at kinakål ikke indeholder mange fibre og kan virke både slatten og smagsfattig i en salat. I Asien bruger man derimod kinakål til fermentering, som f.eks. i den koreanske ret kimchi. Alternativt skæres kålen i store stykker og lynsteges sammen med østerssauce, hakket hvidløg, chili og andre kraftige krydderier, hvilket giver en langt bedre smag end i en salat.

Glaskål

Denne kål er særegen med sin glasagtige overflade og antenner, som skyder ud i luften. Disse antenner er kålens blade, der vokser fra kålhovedet. Faktisk er kålhovedet en opsvulmet stængel, der har dannet en knude. Kålen kan skæres i papirtynde skiver og serveres med en olie-eddike dressing, eller den kan steges i wokretter, stuvning eller bages til sprøde fritter.

Smagen er mild og sød. For at nå ind til det glasklare kød, kan man skære både top og bund af kålen og skrælle den med en køkkenkniv. Om sommeren er kålens overflade så fin, at den ikke behøver at skrælles.

Rødkål

Kålen, der er forbundet med julen, har kraftige blade i en rødviolet farve, som vil skifte til blå, hvis den ikke tilberedes med eddike. I Tyskland er rødkål kendt som "Blauer Kraut", fordi den her tilberedes i en mindre sur lage. Kålen får sin røde farve fra anthocyaniner, som er naturlige syre-base-indikatorer og farvestoffer med antioxidante egenskaber, der menes at beskytte mod kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Rødkålens blade er tæt pakket omkring hinanden og danner et fast hoved, som kan opbevares i køleskabet i op til 3 uger. Rødkål minder meget om hvidkål og kan anvendes som en erstatning i madlavningen. Begge typer kål er tunge og drøje.

Rødkål og hvidkål minder meget om hinanden i smagen, og kan derfor nemt byttes ud med hinanden i mange opskrifter.

Rosenkål

Rosenkål er en kålsort, der har en mere bitter smag end de fleste andre kåltyper, hvilket gør, at nogle enten elsker eller hader den. Børn kan have svært ved at vænne sig til smagen, men man kan gøre kålen mere appetitlig ved at skære den i mindre stykker, for eksempel i kvarte eller dele den blad for blad, før man lynsteger den - gerne sammen med bacon for ekstra smag.

Rosenkål er også velegnet til vinterens salater, hvor den kan snittes fint og serveres med frisk frugt og nødder. Det er dog vigtigt at undgå at koge eller stege rosenkålen for længe, da den så kan blive flad og miste sin karakteristiske let bitre og sødlige smag.

Læs også: Sådan gør du: No dig køkkenhave - dyrk grøntsager uden at grave
Læs også: Guide: Den lille køkkenhave - dyrk grøntsager på altanen

Grønkål

Grønkål er en vigtig kilde til kalk for veganere, der undgår mælkeprodukter i kosten. Udover det høje kalkindhold indeholder grønkål også en rig mængde af C-vitamin. Grønkål har spillet en afgørende rolle i historien, idet dens C-vitamin indhold var medvirkende til, at vores forfædre undgik skørbug i middelalderen, da der ikke var mange andre kilder til C-vitamin om vinteren.

Grønkål kan gro i al slags jord og grønkålens stærke og kraftige blade er modstandsdygtige og i stand til at klare sig igennem den kolde vinter og overleve ekstremt lave temperaturer på ned til 20 graders frost. Om vinteren er grønkål en dejlig tilføjelse til salater, især når den masseres med lidt oliven- eller rapsolie, som gør de krusede blade mere bløde og behagelige at spise, og bladene på grønkål bliver nemmere at tygge, når kålen er opvarmet. Også til supper er grønkålen eminent.

Spidskål

En mild og knasende kål, som er perfekt til at starte med, hvis du ikke er en født kålelsker. Spidskål har en aflang form og en spids top, og bladene er mere løse end hvidkål. Faktisk er spidskål en ung kålsort, der er udviklet fra hvidkål. I nogle lande betragtes spidskål ikke som en selvstændig kåltype, men snarere som en tidlig hvidkål med kortere udviklingstid.

Spidskål er ideel i salater og kan skæres i kvarte, hvis du ønsker at dampe eller lynstege dem i en wok. Du kan også prøve at dampe kålen i smeltet smør med revet citronskal og krydderurter som dild eller persille for at tilføje smag.

Fælles for alle kål er, at de ikke kan tåle at blive brune eller brankede, så bliver de bitre og kålede i smagen.

Læs også: Køkkenhave for børn - Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave
Læs også: Trin-for-trin guide: Køkkenhave for begyndere

Udvalgte produkter:

Hvordan dyrker man kål?

For at dyrke kål skal du vælge en solrig placering med godt drænet jord. Plant frø eller småplanter i jorden med passende afstand. Hold jorden fugtig og ukrudtsfri og giv planten masser gødning i løbet af vækstsæsonen. Beskyt mod skadedyr og sygdomme. Høst kålen, når den er moden, ved at skære hovedet af med en skarp kniv.

Hvordan høster man kål?

For at høste kål, skal du vente, indtil hovedet er vokset til en passende størrelse. Skær hovedet af kålen af med en skarp kniv, så snart det er moden. Fjern de yderste blade og vask kålen grundigt. Kålen kan opbevares i køleskabet i op til to uger.

Er kål sundt?

Ja, kål er sundt og smager godt. Det er en fremragende kilde til vitaminer, især vitamin C og K, samt antioxidanter og fiber. Kål kan også hjælpe med at beskytte mod kræft og hjertesygdomme. Det har også antiinflammatoriske egenskaber og kan hjælpe med at regulere blodsukkerniveauet. Det er en sund og velsmagende tilføjelse til mange retter og sundt også i store mængder.

Alle kåltyper indeholder vigtige næringsstoffer, som blandt andet stiver immunforsvaret af, holder tarmene i topform og tilfører dine led og sener en uforlignelig styrke og der findes mange dejlige måder at bruge kål på.