Dyrkningsguide: Sådan dyrker du pastinak

Pastinak er en rodgrøntsag, der er beslægtet med gulerødder og persillerødder og har en sød, nøddeagtig smag. Denne lækre grøntsag er også rig på fiber, vitaminer og mineraler og kan dyrkes nemt i haven eller i en beholder på en balkon eller terrasse. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan du dyrker pastinak fra frø til høst.

Læs også: Dyrkningsguide: Dyrkning af persille - alt hvad du skal vide
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du salvie

Hvordan dyrker du pastinak?

Hvis du vil have en afgrøde, som kræver minimalt vedligeholdelse og giver et stort udbytte, så er pastinak det oplagte valg. Den er let at dyrke og kan efterlades i jorden, så du kan nyde dens søde smag hele vinteren igennem.

1. Forberedelse og placering

Før du begynder at dyrke pastinak, er det vigtigt at forberede jorden. Pastinak vokser bedst i løs, veldrænet jord med en pH-værdi på mellem 6,0 og 7,5. Du kan forbedre jorden ved at tilføje organisk materiale, såsom kompost eller velnedbrudt gødning. Det er også en god idé at grave jorden op og bryde eventuelle klumper eller sten, da pastinakrødder kan have svært ved at vokse i jord, der er for hård.

2. Såning af pastinak

Når jorden er forberedt, kan du begynde at så frøene. Pastinakfrø er små og kan være vanskelige at håndtere. Du kan blødlægge frøene i vand i et par timer før plantning for at hjælpe med spiring. Plant frøene i en dybde på ca. 1 cm og med en afstand på ca. 15 cm mellem hver frø. Det er bedst at så pastinak i foråret eller tidligt efterår for at undgå varme temperaturer, som kan forsinke spiringen. Ca. slut april til start juni.

Pastinakker kan sås allerede ved en jordtemperatur på 4° C, men for hurtigere spiring er det bedst at vente, indtil temperaturen i jorden når 10-12° C. Under optimale forhold vil pastinakkerne spire på ca. 16 dage, men hvis jorden er koldere, kan det tage helt op til 28 dage.

Ved såning af pastinakker skal du lave en rille i jorden på såstedet, som er 1-3 cm dyb, og herefter lægge frøene i rillen. Hvis du har mange frø, kan du så i hele rækken og senere tynde ud, når planterne begynder at spire. Alternativt kan du så frøene spredt ud på forskellige steder i rækken. Dette vil kræve færre frø, men du vil stadig skulle tynde ud, når planterne spirer.

Læs også: Stor guide: Såkalender til køkkenhaven
Læs også: Havekalender for maj. De 10 ting vigtigste der skal gøres i haven i maj måned

Så- og rækkeafstand

Hvis du giver dine pastinakker meget plads, kan de vokse til at blive lige så store som roer. En god afstand mellem planterne er cirka 20 cm, hvilket vil resultere i mellemstore pastinakker.

Når du sår dine pastinakker i rækker, bør der være en afstand på omkring 50 cm mellem hver række. Dette skyldes, at pastinakplanterne udvikler store blade, som kan skygge andre planter, hvis de står for tæt på.

Da pastinakker tager lidt tid om at etablere sig, kan det være en god idé at så andre afgrøder imellem rækkerne. Det kan eksempelvis være løg, salat eller persillerod

3. Pasning af pastinak

Når frøene er sået, er det vigtigt at holde jorden fugtig, indtil frøene spiser. Dette kan tage op til tre uger, så vær tålmodig. Når planterne er vokset sig større, kan du gradvist reducere vandingen, men sørg for at jorden ikke tørrer helt ud.

Det kan være en god idé at tilføje organisk gødning efter cirka seks uger for at støtte plantens vækst. Du kan bruge en flydende gødning eller kompost. Vær forsigtig med ikke at overgøde, da dette kan føre til bladproduktion i stedet for rodproduktion.

Ukrudt kan også være et problem, da pastinak har svært ved at konkurrere med andre planter, specielt i starten af vækstperioden. Fjern ukrudt regelmæssigt for at give pastinakrødderne den bedste chance for at vokse sig store og sunde.

4. Høst af pastinak

Pastinakker kan høstes fra september måned og helt frem til foråret, og du kan lade dem stå i jorden hele vinteren, hvis du ønsker det. Når pastinakkerne er klar til høst, bliver toppen gul og lægger sig hen ad jorden. Men selvom du kan se, at de er klar, behøver du ikke nødvendigvis at høste dem med det samme. Pastinak høstes bedst efter den første frost, da kulden hjælper med at omdanne nogle af de stivelsesrige kulhydrater i roden til sukker, hvilket giver en sødere smag.

For at høste pastinak skal du først løsne jorden omkring roden med en gravegaffel eller spade, og derefter trække roden op af jorden. Det er vigtigt at være forsigtig, da pastinakroden kan være sårbar og let kan knække. Ved høst af pastinakker er det vigtigt at være forsigtig, så du undgår at få saften fra toppen på hænderne eller armene. Dette skyldes, at pastinakker tilhører samme plantefamilie som bjørneklo, og saften kan være let giftig.

Efter høst bør du fjerne overskydende jord, men undgå at vaske roden for meget, da det kan forringe holdbarheden. Pastinak kan opbevares i sand i en kølig, fugtig kælder.

Hvis du ønsker at gemme pastinakker til senere brug, kan de også fryses eller syltes. Pastinak er velegnet til mange forskellige retter, såsom supper, gryderetter og ovnbagte rodfrugter.

Læs også: Havekalender for april. De vigtigste ting der skal gøres i haven i april måned
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du radiser

Pas på med vild pastinak

Vild Pastinak er en skærmplante, der er beslægtet med både den harmløse skvalderkål og den mere farlige og giftige Kæmpe Bjørneklo. Den vilde pastinak (gul pastinak) er en giftig plante, der indeholder samme type af gift, furanocumarim, som Kæmpe Bjørneklo, men i mindre mængder.

Selvom indholdet af gift er mindre, er mødet med den grøn-gule blomst stadig ubehageligt og farligt. Giftkoncentrationen i plantens saft er tilstrækkelig til at forårsage hudmisfarvninger, smertefulde udslæt og i nogle tilfælde vabler og sår. Udslæt fra Vild Pastinak kan være så alvorlige, at huden skal behandles på samme måde som ved brandsår.

Sådan genkender du vild pastinak

Med lidt opmærksomhed er det nemt at genkende Vild pastinak. Mens de fleste andre skærmplanter i den danske natur har hvide blomster, har Vild pastinak tydelige gule blomster. Planten har også en kantet stængel og ægformede blade med takker. Bladene kan blive op til 40 centimeter lange, og planten kan vokse op til to meter høj.

Fra starten af juni til slutningen af august blomstrer planten med små, grøngule blomster i store skærmformede blomsterstande. Det kan være fristende at plukke blomsterne, men Naturstyrelsen advarer stærkt imod det, da planten indeholder en giftig saft, som kan give smertefulde udslæt og sår.

Ofte stillede spørgsmål:

Kan man spise pastinak?

Ja, pastinak er en skøn, spiselig rodfrugt, der kan bruges i forskellige retter, fx supper, gryderetter og bagte rodfrugter. Pastinakker har en sød og nøddeagtig smag, der minder om gulerødder og persillerødder.

Er der forskel på pastinak og persillerod?

Ja, der er forskel på pastinak og persillerod. Selvom de to rodfrugter kan ligne hinanden lidt, er pastinakken længere og tyndere end persilleroden, og smagen er også forskellig - pastinakken er sødere og lidt nøddeagtig, mens persilleroden er mere krydret og parfumeret.

Hvordan genkender man vild pastinak?

Vild pastinak kan genkendes ved dens tydelige gule blomster, kantede stængel og ægformede blade med takker. Planten kan blive op til to meter høj, og bladene kan blive op til 40 centimeter lange.

Er almindelig pastinak giftig?

Nej, almindelig pastinak er ikke giftig og er en spiselig rodfrugt, der kan bruges i madlavning. Det er dog vigtigt at adskille den fra den giftige vild pastinak.