Sådan dyrker du persillerod

Persillerod er en skøn spise, der primært dyrkes for sin hvide rod, men dens frodige, mørkegrønne top kan også anvendes på samme måde som almindelig persille. Denne danske rodfrugt er rig på smag, vitaminer og mineraler og har en frisk persillesmag. 

Dyrkning af persillerod - Trin-For-Trin 

Persillerod er værd at dyrke, da den er rig på smag, vitaminer og mineraler. Den tåler kulde, kan opbevares længe og bruges i mange retter. Både roden og de grønne toppe kan anvendes, hvilket giver minimal spild og maksimal udnyttelse. 

Forspiring af persillerod 

Rodfrugter som radiser, gulerødder, pastinakker, rødbeder og persillerod kan med fordel forspires indendørs. De bør ikke plantes i foliebakker, men i dybere beholdere – for eksempel potter eller krukker – da planterne hurtigt udvikler lange rødder. 

Når spirerne er store nok til at blive plantet ud, er det en god idé at sætte hele potteklumpen i jorden på én gang, da de små rodfrugter kan tage skade, hvis man skiller dem ad. Står planterne for tæt, bør man i stedet tynde ud ved at fjerne de svageste, så de kraftigste får plads til at vokse. 

Læs også: Løvstikke - Den smagfulde krydderurt du helt havde glemt

Læs også: Sådan dyrker du selleri i køkkenhaven

Såning på friland 

Såning i køkkenhaven kan foretages fra det tidlige forår og frem til omkring 1. juni. Den lange spiringstid på op til 28 dage medfører risiko for, at såbedet tørrer ud. Derfor er det en fordel at så tidligt – helst i sidste halvdel af april, når jordtemperaturen er mindst 8-10 grader. 

Hvis man venter til maj, risikerer man, at den ofte varme og tørre måned forhindrer frøene i at spire. Såning i april giver til gengæld mere ukrudt, da ukrudtet spirer hurtigere end persillerødderne.

God jord til dyrkning af persillerødder 

Persillerødder trives godt på de fleste jordtyper, men man bør undgå meget stenet jord, da det kan føre til forgrenede rødder. En afgørende faktor ved dyrkning af rodafgrøder er, at jorden er godt løsnet i dybden. Planterne vokser bedst i sandet muldjord, men kan også trives på lerholdig jord, selvom rødderne muligvis ikke bliver helt så lange i kompakt jord. 

Sådybden bør være 1-2 cm, og planterne placeres med en afstand på 7-10 cm. En lidt dybere såning kan hjælpe med at forhindre udtørring, men kan også være risikabel, især i lerjord, hvor jorden nemt klumper sammen ved regnvejr. For at undgå dette kan man blande lidt fint grus i dækjorden over frøene. 

Det er vigtigt at tynde ud, så der bliver 7-10 cm mellem planterne i rækken, hvilket sikrer større rødder. Man kan eventuelt starte med en afstand på ca. 5 cm og tynde yderligere ud senere på sommeren. 

Persillerod trives bedst i fugtig jord, og det er en god idé at dække jorden med f.eks. halm, da det både forhindrer ukrudt i at spire og reducerer fordampningen fra jordoverfladen. 

Vanding og gødning af persillerod 

For at holde jorden fugtig og sikre sunde persillerodsplanter, er regelmæssig vanding nødvendig. Det er vigtigt at opretholde jævn fugtighed i jorden, men undgå overvanding. En tynd lag kompost omkring planterne er gavnlig for at bevare fugtigheden, minimere ukrudt og holde jordtemperaturen stabil. 

Persillerod kræver ikke meget gødning, men en balanceret gødning tidligt i vækstsæsonen kan fremme sund vækst. Overgødning bør undgås, da det kan give store topskud og små rødder. 

Skadedyr og sygdomme i persillerod 

Selvom persillerod normalt er modstandsdygtig over for de fleste skadedyr og sygdomme, kan det tiltrække gulerodsfluer og gulerodsmøl. Rutinemæssig inspektion af planterne er nødvendig for at opdage skadedyrsangreb i tide. 

Til forebyggelse kan insektnet eller organisk skadedyrsbekæmpelse anvendes. 

Høst og opbevaring af persillerod 

Når persillerodene har nået den ønskede størrelse, typisk efter 90-120 dage, er de klar til høst. Det anbefales at grave persillerodene forsigtigt op med en havegreb eller spade for at undgå skader. Persillerod kan også efterlades i jorden og høstes efter behov, da den kan tåle frost og får en sødere smag med tiden. 

Persillerødder gemmes frostfrit i en kule eller i kasser med let fugtigt jord eller opbevares køligt, f.eks. i fugtig kælder. Den kan anvendes i forskellige kulinariske retter såsom supper, gryderetter, puréer og som tilbehør.

Persillerod er kendt for sin søde smag og er en god kilde til vitaminer og mineraler, herunder C-vitamin og kalium. Dyrkning af persillerod i din have giver dig mulighed for at nyde denne smagfulde og næringsrige rodfrugt direkte fra jorden. Med omhyggelig pleje og opmærksomhed på vækstbetingelserne kan du opnå en rig høst af persillerod, der vil berige din madlavning og forbedre dine måltider. 

Persillerod dufter og smager som persille, den er mild i smagen og ikke så sød og krydret som pastinak, og er ofte blevet henvist til smagsgiver og suppeurt, men den kan også sagtens nydes i bagt, stegt eller rå form, hvor den kan bruges som garniture eller revet i salater. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan man bruge persillerod til? 

Persilleroden kan tilberedes på forskellig vis og kan nydes rå, kogt, dampet, stegt, bagt, i gryderetter samt i supper. De er også gode til f.eks. en kartoffelmos, da de let koges ud. 

Den sunde rod er også lækker i små, råstegte tern, hvor den tilfører en fremragende smag til både fisk, fjerkræ og kød. Toppen kan faktisk bruges som suppevisk eller som persille, selvom det er noget grovere end både bredbladet- og kruspersille. 

Er persillerod sundt? 

Ja, den har et højt næringsindhold og indeholder jern, B og C-vitaminer, fibre, zink, magnesium og kalium og er fattig på kulhydrater og fedt, hvilket gør persillerod til et godt valg til en række forskellige diæter. Roden har også et stort indhold af folat, som er essentiel for dannelsen af protein og røde blodlegemer. 

Hvordan kan man se forskel på persillerod og pastinak? 

En persillerod ligner en pastinak, dog er den en smule mindre og mere slank og har en langstrakt rodspids. Forskellen mellem de to rodfrugter kan ses ved at observere toppen, hvor bladene har været fastgjort. Persilleroden har en høj top mens pastinakken har en nedsunken top.