09.05.2023
Dyrkningsguide: Sådan dyrker du spidskål (Trin-for-trin)
Spidskål er en alsidig og velsmagende kåltype, der egner sig til både rå og tilberedt madlavning. Med sin milde smag og sprøde tekstur er spidskål en populær ingrediens i mange retter, og det er også en forholdsvis nem grøntsag at dyrke i haven eller på altanen. I denne artikel vil vi give dig en grundig guide til, hvordan du bedst dyrker spidskål i din egen have eller i en krukke på altanen.
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du spinat (Trin-for-trin)
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du peberfrugter (Trin-for-trin)
Hvordan dyrker man spidskål?
Spidskål kan dyrkes ved at så frøene indendørs i februar-marts eller direkte udendørs i maj-juni. Nogle typer kål kan gro i al slags jord, men spidskål foretrækker løs, veldrænet jord i solrigt eller delvist skyggefulde områder for at du kan høste rigeligt af egne fine kål.
1. Valg af spidskål
Der findes flere forskellige sorter, her er nogle af de mest almindelige:
- Savoykål: En mørkegrøn og krøllet type med en tæt tekstur og en let nøddeagtig smag.
- Napa-kål: En langstrakt type, også kendt som kinakål, der ofte bruges i asiatisk madlavning. Den har en mild smag og er lidt sødere end andre spidskål.
- Grøn spidskål: Denne type kål er den mest almindelige og findes i næsten alle supermarkeder. Den har en mild smag og en tæt tekstur.
- Rød spidskål: Enkelte sorter findes med lilla blade, og de har en lidt skarpere smag end den grønne variant.
- Hvid spidskål: En meget lys type kål, der har en mild smag og en sprød tekstur. Smagen er mildere og sødere end andre kåltyper, hvilket gør den velegnet til madlavning uden den bitre smag, der ofte er forbundet med kål.
2. Såning og udplantning af spidskål
Det er muligt at forspire spidskålfrø indendørs allerede fra starten af marts, og ved at så frøene løbende kan man opnå flere høstperioder i løbet af sæsonen. Har du sået spidskål er det dog vigtigt ikke at så for mange frø på én gang, da den kun kan opbevares frisk i omkring en uge efter høst, og for mange grøntsager derfor vil gå til spilde.
De små planter er relativt hårdføre og kan tåle lave temperaturer, hvilket gør dem klar til udplantning i køkkenhaven fra slutningen af marts. Ved at dække dem med fiberdug kan man opnå en tidlig høst af spidskålen. Alternativt kan planterne plantes ud i drivhuset. Plant de forspirede planter ud i køkkenhaven helt frem til starten af august måned.
Så snart der er lidt rødder at gøre godt med, kan du med fordel også sætte kålen ud i en potte eller krukke.
Læs også: (Guide) Regler for hæk - placering, højde og vedligeholdelse
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du rødbeder (Trin-for-trin)
Dyrke kål på friland
Vil man ikke forspire, kan den sås direkte på friland fra maj måned eller endnu tidligere i drivhus. Og igen er det vigtigt ikke at så for mange frø af gangen for at få en succesfuld dyrkning. Vil du dyrke kål i højbede, plantes skålen med 40 cm mellem hver plante, og bruges rækkemetoden, skal der være 50-60 cm mellem rækkerne. Kålen trives generelt på de fleste typer af jord, men på tung lerjord eller meget let sandjord kan det være nødvendigt at jordbehandle med kompost, inden planterne plantes ud.
Det anbefales at dyrke efter bælgplanter, da disse frigiver en betydelig mængde af de næringsstoffer, som planterne har behov for. Gødning med hjemmelavet brændenældegødning i vækstperioden kan også bidrage til at optimere plantens vækst og udbytte. Vand er også en nødvendighed for at opnå et godt udbytte, og det anbefales at vande jævnligt, så snart jorden begynder at tørre lidt ud. Efter 90-100 dage fra udplantning er kålen klar til høst.
Så ad flere omgange
For at undgå at hovederne sprækker hurtigt, når de er fuldt udviklede, kan det være en fordel at så flere hold. En måde at gøre dette på er ved at forkultivere i maj/juni, så man kan have planter klar til en 2. afgrøde efter f.eks. spinat, salat eller tidlige kartofler. Der findes også spidskålssorter, som kan sås omkring 1. august under fiberdug til overvintring på friland, hvilket vil give endnu tidligere afgrøder end ved forkultivering.
Kålplanter vokser hurtigt og man kan mærke efter på hovedet, og når det føles fast og godt, er spidskålen klar til høst og du kan nyde dine tidlige spidskål.
3. Pasning, gødning og vanding
At passe og dyrke kål kan være relativt simpelt, hvis man følger nogle grundlæggende retningslinjer:
- Plantning: Der bør plantes i fugtig og næringsrig jord med god dræning. Det bedste tidspunkt at plante er i foråret eller sensommeren.
- Vanding: Spidskål kræver regelmæssig vanding, især i tørre perioder. Vand grundigt og sørg for at holde jorden fugtig, men ikke drivvåd.
- Gødning: Spidskål har brug for regelmæssig at få noget at leve af. Brug en langsomt frigivende gødning, eller tilføj en organisk en af slagsen som kompost eller muld til jorden.
- Beskæring: Hvis du ønsker større hoveder på din kål, kan du fjerne de yderste blade, når hovederne er ved at dannes. Dette vil give mere plads og energi til hovedet.
- Skadedyr: Hold øje med ubudne gæster som kålfluer, kålorme og bladlus. Der findes forskellige metoder til bekæmpelse af skadedyr, f.eks. brug af insektnet eller sprøjtning med en organisk pesticid.
Læs også: Laurbærkirsebær som hæk i haven (Ekspertguide)
Læs også: Dyrkningsguide: Sådan dyrker du græskar (Trin-for-trin)
4. Høst og opbevaring af spidskål
Kålen kan høstes, når hovederne er faste og fuldt udviklede. Hovederne bør skæres af med en skarp kniv, og de yderste blade kan fjernes.
Læg eventuelt kålen i en frysepose. Så kan du opbevare den i køleskabets grøntsagsskuffe for at forlænge holdbarheden, som kan være op til 2 uger. Hvis du ønsker at fryse kålen, skal den blancheres først ved at skære den i tynde strimler.
Spidskål kan anvendes i salat, coleslaw, lynsteges på panden i strimler eller kvarte stykker, grilles eller bruges i stuvninger. Derudover er det en sund kåltype, hvor blot 100 gram kål om dagen dækker dit behov for blandt andet C-vitamin.
5. Sygdomme og skadedyr i spidskål
Spidskål kan blive ramt af kålbrok og forskellige svampesygdomme, samt angrebet af kålsommerfuglens larver. De første uger og måneder er vigtige for planternes modstandskraft overfor skadevoldere, for her opbygges rodsystemet og dermed grundlaget for en god høst.
For at undgå kålsommerfuglens larver i bedet kan man dække planterne med insekt- eller bionet, og man kan også afskrække sommerfuglen med isop og salvie, samt holde dem væk med brændenældegødning og hvidløgsvand.
Den lille kålflue lægger æg under bladene, og larverne kan ødelægge kålplanter. Dette kan forhindres ved at dække med bionet eller fiberdug, eller ved at jorddække med græsafklip. Hvidløgsvand kan også hjælpe med at holde den lille kålflue og dens larver på afstand.
Læs også: Kornblomst guide: Alt hvad du skal vide om kornblomst (Trin-for-trin)
Læs også: Klematis guide: Sådan dyrker du klematis (Trin-for-trin)
Spidskålens historie
Spidskålen, som vi kender den i dag, stammer fra en sort af vildkål, der blev dyrket i Middelhavsområdet i oldtiden. Den spredte sig senere til andre dele af Europa og blev introduceret i Nordamerika i det 19. århundrede. I dag dyrkes kålene i mange dele af verden og er en populær grøntsag i mange forskellige køkkener.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man spise spidskål rå?
Ja, det kan man. Faktisk er det en af de kålsorter, der er velegnede til at spise rå i salater og coleslaw. Det er vigtigt at vaske den grundigt, inden den spises rå, for at fjerne eventuelle jordrester og bakterier. Kålen er rig på fibre og vitaminer og kan være en sund og lækker tilføjelse til en afbalanceret kost.
Hvad er forskellen på hvidkål og spidskål?
Hvidkål og spidskål er begge typer af kål, men de adskiller sig i form, smag og anvendelse. Hvidkål har en rund, kompakt form og en mild, sød smag. Det bruges ofte til surkål og coleslaw. Spidskål har en aflang, spids form og en sprød, pebret smag. Det bruges ofte i salater og wokretter.
Skal man forspire spidskål?
Nej, man behøver ikke at forspire for at dyrke spidskål. De kan sagtens sås direkte på friland fra maj måned, men du skal sikre dig ikke at så for mange frø ad gangen. Husk også at vande og gøde.