Din guide til flere fugle i haven (4 gode råd)

e8b04173122afbad8ed9b08a12a71076
Fugle- og dyreliv

15.05.2024

Sådan får du flere fugle i haven

Fugle i haven skaber hygge og liv – både sommer og vinter. Er din have ikke så velbesøgt af fugle er der ingen grund til at fortvivle. Der er en lang række ting du selv kan gøre for at tiltrække og motivere fugleliv. Herunder finder du gode råd til at lave haven om til dit helt eget fugleparadis. Gode råd til mere fugleliv i haven:

1) Plant blomster og få flere fugle

Selvom fuglene ikke spiser blomster, fremmer blomsterplanter i eksempelvis blomsterbed alligevel fuglelivet, da de giver insekter en solidt fødegrundlag. Og de fleste fugle elsker insekter!

I blomsterbede kommer der desuden et naturligt fugtigt miljø omkring jorden, og dette miljø er et godt levested for blandt andet regnorme, snegle, biller og insekter. Altsammen potentielt føde for dine fugle i haven.

Læs også: Sådan får du flere insekter i haven

Læs også: Økologisk have - den ultimative guide

2) Fugle skal have adgang til vand

Skal fuglene foretrække din have, er det vigtigt at de har adgang til vand. Både så fuglene kan drikke af vandet og vaske sig i vandet. Ofte er adgang til vand det vigtigste tiltag du kan gøre for at tiltrække fulde til din have, og faktisk har vi oplevet at en nyanlagt havedam eller et velplaceret fuglebad kan fordoble eller endda tredoble antallet af fugle i haven.

Du har mange muligheder for vand i haven til dine fugle. Det kan naturligvis være at anlægge en havedam, men også et mindre fuglebad i eksempelvis granit, eller en vandsten med rindende vand kan tiltrække fuglene.

Når du skal placere fuglebadet i din have bør du undgå at det ligger for åbent og ubeskyttet. De små sangfugle skal nemlig have mulighed for at være i skjul for de større rovfugle når de drikker eller vasker sig.

Det er skønt at have mulighed for at se fuglene når de er ved fuglebadet, men pas på med at placere badet for tæt på eksempelvis soveværelsesvinduet, med mindre du gerne vil vækkes tidligt med høj fuglekvidder hver morgen i sommerperioden.

3) Opsæt fuglehuse

Det giver sig selv – og så alligevel. Fuglene skal have et sted at bygge rede og lægge æg. Derfor bør der være rig mulighed for dette i din have.

Der er ikke altid naturlige redesteder for fugle i den normale parcelhushave. Derfor kan du med fordel opsætte fuglehuse på husgavle, ved garagen og i træer i haven. Det giver fuglene mulighed for at vælge det perfekte sted at slå sig ned og lægge æg. Flyvehullerne i fuglehusene bør matche de fugle du ønsker at tiltrække. Blåmejser skal eksempelvis have et flyvehul på 2,8 cm, musvit, 3,2 cm, gråspurv, 3,4 cm og stær 5,0 cm. Læs mere om fuglekasser på Dansk ornitologisk forening.

Har du fuglehuse i haven i forvejen, bør du huske at rengøre dem inden en ny sæson starter. Det øger chancen for at en ny fuglefamilie flytter ind i huset, og gøres bedst i februar måned - husk handsker.

Se være udvalg af fuglehuse

4) Opsæt foderhuse

Er der styr på fuglehusene så fuglene har et sted at lægge deres æg, er turen nu kommet til foderhuse. Foderhuse eller foderbræt giver fuglene god adgang til det mad du lægger ud til dem, og sørger for en stabil fødekilde hele året. Det understøtter de andre fødekilder i din have og kan være uundværligt for de små fugle om vinteren.

Et foderhus til fugle fås i mange forskellige former og i mange forskellige prisklasser. Du kan naturligvis også selv kaste dig ud i at lave et foderhus i træ. Det er ikke nødvendigvis svært og er et godt lille vinterprojekt.

Når du placerer dit foderhus eller fuglebræt kan vi på det varmeste anbefale at sætte det et sted, hvor du har frit udsyn til fuglene. Det er skønt at se den store variation af små og store sangfugle der bliver tiltrukket af fuglefoderet i din have.

Er du først gået i gang med at fodre fuglene i din have bør du fortsætte med at fodre hele året rundt. Det er nemlig i de kolde vintermåneder at fuglene har mest brug for føde.

Se vores udvalg af foderautomater

-41%
Hængende foderhus til fugle
Produktet sælges til en reduceret pris, da det kan have smårevner eller mindre skavanker, som ikke påvirker funktionaliteten!!Et hængende foderhus er en fantastisk måde, hvor du kan tiltrække og fodre fugle på. Dette type foderhus er designet til at blive hængt op i træer, og det gøres nemt med den robuste snor i toppen af huset.Fordelen ved at bruge et hængende foderhus er, at du giver fuglene en tryg og beskyttet spiseplads. Når foderhuset er hængt op i træet bliver det sværere for f.eks. katte eller andre rovdyr at nå fuglene. Du fylder fuglefoderet i huset ved at løfte taget. Foderet fyldes i røret som er inde i huset. Foderet vil nu lægge sig i bunden af huset og holdes tørt. Husk at holde dit hængende foderhus rent og fyldt med frisk fuglefoder for at tiltrække fuglene.  Foderhuset er bejdset for at give en smuk farvenuance og bevare det naturlige udtryk. Træ er et naturmateriale, og der kan forekomme små skønhedsfejl, som giver kassen ekstra charme. Ønsker du en længere holdbarhed og mere markant farve, kan du selv male kassen med en velegnet træmaling.Ønsker du større mængder fuglefoder kan vi tilbyde vores 12,5 kg fuglefoder klik her.Specifikationer:Mål: 29 x 35 x 35 cm.Fremstillet i FSC-certificeret fyrretræ.Robust snor til ophæng.Påfyldningsrør til foderet.Taget kan fjernes for nem adgang.
130,00 kr. 220,00 kr.
Foderhus med stander - model Gazebo 117 cm
Gazebo foderhus med stander, giver fuglene et trykt sted at opholde sig, samtidigt med at du har et godt udsyn til dem på afstand. Det flotte 6-kantede foderhus er fremstillet i FSC® certificeret træ og har en robust fodstander, der giver stabilitet til foderhuset, selv i stærk blæsevejr. Med en højde på 117 cm er fuglene på sikker afstand af rovdyr som katte, den høje tagryg sikrer fuglefoderet mod regn og fugt og foderbrættet er velegnet til mange forskellige typer fuglefoder som nødder og mejsekugler. Du har mulighed for at tilkøbe nødder og forskellige fuglefodermiks her.Specifikationer:Mål: 117 x 38 x 38 cm.Fremstillet af FSC-certificeret fyrretræ.Inkl. stander
350,00 kr.
Komplet foderstation til fugle
Denne foderstation er det ultimative sæt til dig, der ønsker masser af fugleliv i din have. Den komplette foderstation fra Buzzy tilbyder flere forskellige måder at fodre fugle på, lige fra mejsebolde til frø og nødder, alt efter dine ønsker.Med 5 kroge giver foderstationen dig mulighed til at hænge foderautomaterne op præcis som du ønsker det. Derudover medfølger 2 bakker, en til foder og en til vand eller et fuglebad.Fuglebadet er særligt effektivt til at tiltrække fugle, hvis du sørger for at fylde det med vand et par gange om ugen. Foderstationen står 185 cm fra jorden og er lavet af pulverlakeret sort metal.Specifikationer:Materiale: Pulverlakeret sort metalSamlet højde: 226 cmHøjde over jorden: 185 cmBredde: 58 cminkl. jordspyd5 kroge til ophæng1 fuglebad/ vandskål med støtte ring1 foderbakke4 forskellige foderautomaterLæs også: flere fugle i haven
449,95 kr.

Fuglefoder

Hvad skal du fodre fuglene med? Ikke alle fugle spiser det samme, og der er faktisk stor forskel og variation i, hvad de forskellige fugle i haven spiser. Forskellige typer foder tiltrækker forskellige typer fugle:

Hvilken slags foder tiltrækker hvilke typer fugle?

- Solsikkefrø og hampefrø: Solsort, dompap, musvit, bogfinke, gråspurv
- Mejsekugler: Mejser og andre småfugle som eksempelvis musvitter
- Spæk eller andeskrog: Flagspætter
- Rådne æbler på jorden: Solsort, bogfinke, rødhals, drosler og sjagger
- Vildfugleblanding: Guldspurv og fasaner
- Fuglebolde: Fuglebolde har et højt fedtindhold og er elsket af næsten alle fuglearter

Glem ikke at fuglefoder også kan tiltrække eksempelvis husskader, måger og råger. Desuden kan du ubevidst forfordele visse typer fugle, hvis du bruger det samme type foder hver gang. Fodr' kun med een slags frø det samme sted. Fugle sorterer i flerkornsblandinger, og tager kun de slags frø, de kan lide, mens de skubber de andre frø væk. Husk også at feje foder væk fra jorden.

Se vores store udvalg af fuglefoder

-49%
Mejsebolde 15 stk.
OBS: Produktet har udløbsdato 01-07-2023, hvilket skyldes prisnedsættelsen. Produktet fejler dog intet og er klar til brug fra levering af. Mejseboldene kommer i en pakke med 15 stk. og er fremstillet af korn, solsikkefrø, fedtstoffer og nogle små olieholdige frø, som alt sammen er godt for fuglene.  Mejseboldene kommer uden net, hvilket er godt for miljøet samtidigt med at det også er godt for fuglene, da de ikke har mulighed for at spise plastikken, så de kan forblive sunde og raske.  Vinteren kan være hård for specielt fuglene og derfor kan man give fuglene en hjælpende hånd ved, at fodre fuglene med bl.a. mejsebolde, da det om vinteren kan være svært for fuglene at finde føde.Mejseboldene vil passe godt sammen med en foderautomat til netop mejsebolde, så fuglene nemt kan tilgå og spise boldene, hvor de ikke vil have mulighed for at stikke af med foderet på en gang.  Det perfekte produkt til dig der ønsker at have sunde og raske fugle i din have.
28,00 kr. 55,00 kr.
Fuglefodermix 1,5 kg.
Fuglemixet er din nøgle til at tiltrække og forsyne fugle i din have, især når føde er knap, hvilket hovedsageligt er tilfældet om vinteren.Denne 1,5 kg pose indeholder en blanding af forskellige frø, herunder sorte solsikkefrø, hørfrø, sorghumfrø, majskorn og en række andre frø og kornsorter.Dette mix er både nærende og sundt for fuglene, hvilket hjælper dem med at overleve vinteren på en optimal måde.Ved regelmæssig fodring giver du fuglene gode betingelser for at bosætte sig og bygge reder i dit haveområde, hvilket skaber et livligt fuglemiljø.For at opretholde en sund fuglepopulation anbefales det at rengøre fodringsområdet mindst en gang om ugen for at minimere risikoen for sygdomsspredning blandt fuglene.En god og nem foderblanding der tiltrækker fugle til din have, som du kan betragte på afstand. Specifikationer:Foderet kommer i en praktiske pose.Posen indeholder 1,5 kg frø.Nærende foder.
39,95 kr.
Fuglefoder Melorme 400 g
Denne pose med fuglefoder består udelukkende af melorme og kommer i en 400 g pose. Melorme er et rigtig godt spise til fugle, da melormene indeholder en masse protein, som er godt for fuglenes muskler og udvikling.  Vinteren er gået hen og er blevet en svær årstid for specielt fugle, da de kan have svært ved at finde føde. Med melormene kan du tilbyde fuglene noget næringsrigt føde, som vil være med til at give dem bedre mulighed for at kunne udvikle og klare sig gennem vinteren. Melormene kan blandes sammen med frø og nødder, som vil være det bedste for fuglene, da de får en mere varieret kost. Anvend gerne en god foderautomat. Det anbefales at opbevare melormene et tørt og koldt sted for bedste holdbarhed. Samtidigt vil det være bedst for fuglene at gøre rent ofte ved fodringstedet, da fuglene vil undgå at få eventuelle sygdomme.  Specifikationer:Praktisk pose med genlukPosen indeholder 400 gProtein: 20,27%, Ask: 1,57%, Fedt: 12,72%, Fiber: 1,73%
65,00 kr.

Fugle i haven - Undgå for mange sprøjtemidler

Ønsker du mange fugle i haven, så bør du lade være med at bruge for mange sprøjtemidler. Sprøjtemidler bør naturligvis altid bruges med omtanke, men når du slår insekterne i haven ihjel, fjerner du samtidigt fødegrundlaget for havens fugle.

Plant buske og træer i haven

Består din have blot af en græsplæne, skal du ikke forvente at tiltrække det store fugleliv. Fugle elsker derimod buske og træer. Specielt hvis træerne og buskene har bær og frugter. Det giver fuglene føde og hjælper samtidigt dig med at spare på fuglefoderet.

Har du træer og buske i haven, har du desuden givet fuglene nogle gode muligheder for at finde redesteder og for at gemme sig for rovfugle som eksempelvis spurvehøgen. Specielt træer og buske med stedsegrønne nåle er gode skjulesteder for fuglene. Leder du efter buske og træer der tiltrækker fugle kan vi blandt andet anbefale:

- Berberis, med dets røde bær, foretrækkes af blandt andet solsorte og finker.

- Aronia surbær er elsket af eksempelvis solsorte, bogfinker, grønirisk og musvit.

- Havtorn. Fugle som musvitter, solsorte, sjagger og bogfinker spiser gerne havtorn bær. (Husk at plante både en han- og en hunplante - da der eller ikke kommer nogle bær)

- Hyld, giver sorte bær, der er værdsat af især drosler.

- Sargentæble spises af blandt andet bogfinker, solsorte, silkehaler og musvitter. (Træet er desuden et godt gemmested for fugle).

- Hæg - Bærrene spises af drosler og stære

Fugle og skadedyr

Udover at fugle i haven er hyggelige og flotte, er fugleliv også med til at holde nogle af de knap så velkomne insekter nede, da de fodrer deres unger med de skadelige insekter.

Mejser, musvitter, gråspurve, solsorte og stære - ja alle slags fugle der spiser insekter - er gode mod skadedyr. Så jo flere fuglekasser jo bedre hvis du er træt af sådanne skadedyr og insekter. Som eksempel spiser en enkelt musvitfamilie helt op til 5000 insekter på en sæson. Fuglene kan desuden tage kållarver og bladlus, som er nogle af de mest besværlige skadedyr at fjerne.