Skovmærke - den alsidige urt med den skønne duft
Skovmærke er en lille, fin og alsidig urt med mange små hvide blomster. Skovmærke smager dejligt i små mængder og kan bruges i både madlavning, hyldeblomstsaft og snapse. Desuden anses den for at være udrensende, mildt beroligende og for at fjerne toxiner. Her kan du blive klogere på skovmærke og dens anvendelsesmuligheder.
Læs også: Sådan dyrker du almindelig syre
Læs også: Insekthotel - hjælp insekterne i haven
Sådan dyrker du skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum Skovmærke) får en højde på mellem 15-30 cm høj og trives i mange steder i skovbunde med rig muldjord, hvor de ofte danner tætte bestande. Skovmærke er en flerårig, vintergrøn plante med oprette eller opstigende firkantede skud, der er dækket af små, ru hår. Bladene er arrangeret i kranse med 6-8 blade i hver krans og har lancetformede blade med fintandede og ru kanter. Begge blade er grønne, og de bevarer deres friskhed langt ind i vinteren.
Planten er velegnet som jorddække i områder mellem buske, træer og høje stauder. Den tillader også, at løgvækster nemt kan trænge igennem den. Under passende forhold med tilstrækkelig vand og lidt skygge, kan skovmærke dyrkes i potter, enten udendørs i haven eller indendørs. Skovmærke har en behagelig duft og anvendes til forskellige formål, såsom at skabe bunddække i skyggefulde områder, og som en plante til at fylde tomrum mellem roser.
Læs også: Trin-for-trin: Vilde blomster i haven
Jord, gødning og pleje af planten
For at trives bør skovmærke plantes i april på et skyggefuldt voksested i fugtig muld. I områder med tung jord kan der tilsættes en blanding af filtergrus og harpet kompost, mens sandjorden kan forbedres med en blanding af filtergrus og perlegrus. Vand planten i tørre perioder den første sæson og kan derefter klare sig selv, med de stærkt forgrenede rødder der gennemvæver jorden helt. Gødskning bør undgås, da det kan hæmme blomstringen. Skovmærke kan også opdeles i april for at formere sig.
Blomstringen foregår i maj og juni, hvor små hvide blomster udvikles i endestillede klynger, der hæver sig over bladdækket. Hver blomst har fire kronblade. Når frøene modnes, udvikler de sig til todelte spaltefrugter, der har en tendens til at hæfte sig fast i pels eller tøj og dermed spredes.
Hvordan kan man bruge skovmærke?
Skønne kranse med skovmærke
Skovmærke er kendt for sin behagelige duft, der minder om sommer og nytørret hø. I tidligere tider plejede piger at binde grønne kranse af planterne og hænge dem i stuerne. De tørrede kranse blev også placeret mellem tøjet i skufferne for at give dem en behagelig duft. Duften skyldes tilstedeværelsen af kumarin, som også findes i kanel. Tidligere blev tørrede skovmærker også hængt i klædeskabene som et middel mod møl i tøj
Nogle betegner planten som en "barometerblomst." Du kan prøve at binde en krans af skovmærke og hænge den til tørre derhjemme. Fra tid til anden kan du snuse til den. Når vejret trækker op til regn, vil kransen afgive en kraftigere duft end normalt. Hvis du let sprøjter den med lidt vand, vil du også kunne nyde dens duft. Tidligere kaldte man faktisk skovmærke "spåkrans," fordi det blev brugt til at forudsige vejret.
Læs også: Økologisk have - den ultimative guide
Læs også: Sådan dyrker du roser - Guide til succes med rosenbedet
Skovmærke i drikkevarer og madlavning
Skovmærke har en lang historie som en kulinarisk og krydderi plante i Nordeuropa. Den er blevet brugt i madlavning, i produktionen af snaps og kryddervin. Planten har et betydeligt indhold af kumarin, som er en af de centrale smagsgivere i kanel. Hele planten kan høstes fra marts til oktober, men den besidder den mest udtalte aroma og smag lige før og under blomstringen. Normalt blomstrer skovmærke fra maj til juli, men i visse tilfælde kan blomstringen strække sig helt ind i oktober.
Hvordan smager skovmærke?
Planten besidder en helt særegen, krydret smag, som er sjældent findes i andre ingredienser. Dens unikke smagsprofil gør den til en spændende smagsgiver i køkkenet, hvor den kan anvendes som en del af en bred vifte af retter eller endda som hovedsmag.
Skovmærke går særligt godt sammen med rødbeder; for eksempel i en rødbedesaft, som reduceres til en kraftig sauce og serveres til stegt kalv. Den kan også kombineres med let kød som kylling og kanin, fløde, salater og svampe. I det søde køkken er skovmærke et spændende og krydret element, der kan forbedre smagen af hvidvinspocherede pærer, jordbær, æbler, rabarber, japansk pileurt og fløde. En kvist i hyldeblomstsaft eller vin kan være en fin smagsforstærker. Tørret skovmærke kan bruges i urtete, bagværk eller desserter.
Læs også: Beskær blommetræ korrekt og få 30% flere frugter
Læs også: Den store guide: Sådan slipper du af med bladlus
Skovmærke er giftig i større mængder
Det er ikke farligt at indtage skovmærke i mindre mængder, men i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets planteliste anbefales det kun at indtage skovmærke i moderate mængder, da planten indeholder stoffet kumarin. Et forbrug på mere end 7 g frisk skovmærke (til en voksen på 70 kg) kan give anledning til sundhedsmæssige bekymringer.
Hvordan kan man genkende skovmærke?
Skovmærke er ret nem at kende, når man ved, hvad man skal kigge efter. Skovmærke blomstrer fra maj til juni med små, hvide blomster, der har en karakteristisk stjerneform. Blomsterne sidder samlet i en let og åben skærm i toppen af planten, hvilket giver den et elegant og luftigt udtryk. Når planten tørres, udvikler den en sødlig duft, der minder om hø eller vanilje – en duft, der stammer fra stoffet kumarin.
Bladene sidder i kranse med seks til otte blade pr. led, blomsterne er små og hvide, og den karakteristiske kumarinduft afslører sig, når planten tørres eller knuses. Skovmærke findes især i bøgeskove og andre skyggefulde, fugtige områder.
Her er de vigtigste kendetegn:
Højde: 10–30 cm.
Stængel: Tynd, firkantet og opret – ofte lidt svag, så den kan læne sig mod naboplanter.
Blade: Sidder i kranse på 6–8 blade omkring stænglen. De er smalle, lancetformede og med en tydelig midternerve. Overfaden er glat og friskgrøn.
Planten vokser typisk i løvskove, særligt under bøgetræer, hvor den trives i fugtig, næringsrig jord og i let skygge. Her kan skovmærke danne tætte, grønne tæpper i skovbunden, som dækker jorden i foråret og forsommeren.