Effektiv koncentreret fliseimprægnering fra danske Bollerup Jensen. Når du har renset dine betonfliser med fliserens, ser de rigtig flotte ud, men overfladen er porøs. Derfor er det en god ide at imprægnere betonfliserne, så overfladerne lukkes efter rens, og du kan bevare det flotte resultat. 

Du styrker samtidig fliserne, og de vil ikke være så modtagelige over for nye belægninger og begroninger fremover. Når du har renset og imprægneret dine fliser med flisebehandling, vil du opleve et resultat som er længerevarende og blivende. Vedligeholdelse af dine betonfliser bliver langt nemmere fremover. Efterfølgende vil snavs, nye begroninger og belægninger, som alger og flisepest, ikke bide sig så let fast i fliserne, og kan derfor nemt fjernes med fliserens og en stiv kost.

2,5 liter dunk giver 7,5 liter færdigblandet imprægnering.

Godt at vide:

Undgå at fliseimprægnering kommer på andet end betonfliser eller beton. Normalt tager græs og blomster ikke skade, men undgå alligevel at produktet kommer på følsomme blomster. Er uheldet alligevel ude, vaskes området med varmt vand. 

Fliserne må efter afrensning og inden imprægnering ikke behandles med algebekæmpelsesmidler. Fliserne skal ved behandling med fliseimprægnering være tørre i overfladen før de må benyttes. VIGTIGT fliserne må ikke udsættes for regn eller vand i de efterfølgende 12-24 timer. Opbevares utilgængeligt for børn.

Udstyret der er anvendt skylles grundigt i varmt vand efter brug. Produktet må ikke udledes til kloak. Den tomme emballage og produktrester, skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.

Når fliserne har fået imprægnering, vil fliserne synes mørkere i 4-6 uger, inden fliserne får deres egen farve igen. Hvidudtræk kan i sjældne tilfælde forekomme på alle former for beton og betonfliser.

Sådan gør du

  1. Rens først fliserne grundigt med Bollerup Jensen Fliserens, så der ikke er rester af belægninger på fliserne. Inden Bollerup Jensen Fliseimprægnering påføres, skal fliserne være helt tørre.
  2. Imprægnering fortyndes i forholdet 1 del imprægnering med 2 dele vand.
  3. Afhængig af doseringen og underlaget rækker blandingen op til 75 m2 
  4. Opløsningen påføres med (tryk-)sprøjte eller malerrulle. Det er vigtigt, at der ikke ligger blanke søer af imprægnering på fliserne.
  5. Gentag behandlingen alt efter flisernes åbenhed og ønske om udseende.
  6. Husk altid at foretage prøveopstrøg for kontrol af overfladen og produktets forenelighed.

Indeholder:

2,5 liter koncentreret væske
Silikat <30%

Værd at vide om produktet

  • Effektiv imprægnering
  • Benyttes efter fliserens
  • Giver 7,5 liter færdigblandet imprægnering
  • Kvalitet siden 1935
Specifikationer
Varenummer: BJ7650-2,5L
Mærke: Bollerup Jensen
Størrelse: 2,5 L, 5 L, 20 L
Variant: 2,5 liter, 5 liter, 20 liter

Om Bollerup Jensen

Miljøvenlige pleje- og rengøringsprodukter. Bollerup Jensen har siden 1935 udviklet og fremstillet miljøvenlige produkter indenfor pleje- og rengøring. Alle produkterne er produceret af naturlige råvarer og i mange tilfælde Svanemærkede, og som emballage benyttes flasker, fremstillet af kasserede fiskenet og dunke lavet af genbrugsplast. 

Se flere varer fra Bollerup Jensen

5 af 5 bedømmelser

(2 kundeanmeldelser)

100%

0%

0%

0%

0%


Skriv en anmeldelse!

Del dine oplevelser med andre kunder.

Kommentarer

23. april 2024 18.44

Bedømt af Mette H.

Effektivt

Har holdt fliserne pæne i 3 år nu - det er altså bare noget der fungerer.

31. marts 2022 13.11

Bedømt af tage Jensen

Bedømmelse

godt produkt

Fragt og levering