På lager 2-5 hverdage
Gratis fragt
Jordforbedring til sandet jord - 1000 liter
En let og sandet havejord er ikke optimal, da den har svært ved at holde på vand og næringsstoffer, tørrer hurtigt ud og generelt giver dårlige betingelser for planternes rødder. En sandet jord har mange grovporer, som er godt for luftskiftet, men næringsstoffer udskiftes ofte for hurtigt og derved forringes planternes trivsel betydeligt.
GreenBio jordforbedring til sandet jord er udviklet specifikt til at forbedre sandet og næringsfattig jord. Den tilfører organisk materiale, der binder fugt og næring, samtidig med at den øger jordens struktur og indhold af mikroliv, som styrker jordens naturlige balance.
Resultatet er en jord, der bliver mere stabil og næringsrig – med bedre evne til at holde på både vand og gødning, hvilket giver dine planter optimale betingelser for vækst. Samtidig opbygges et sundt og aktivt økosystem med orme, insekter og gavnlige mikroorganismer, som bidrager til yderligere jordforbedring over tid.
Med jordforbedring til sandet jord øger du jordens frugtbarhed og sikrer langt bedre forhold for blomster, grøntsager, træer og hæk.
Alle ingredienser er 100 % danske og 100 % naturlige – uden tilsætning af kunstgødning eller skadelige stoffer.
Sammensætning
Dette produkt er sammensat af varmebehandlet naturgødning og langtidsmodnet kompost. Komposten har gennemgået en modningsproces på mindst to år – ofte længere – hvilket resulterer i en stabil humus rig på næringsstoffer.
Blandingen forbedrer jordens struktur, styrker dens evne til at holde på vand i tørre perioder og fremmer samtidig en effektiv dræning. En næringsrig jordforbedring, der er både nem og behagelig at arbejde med.
Sådan bruges jordforbedring til sandet jord
GreenBio jordforbedring til sandjord er ideel til brug ved hække, i drivhuse, køkkenhaver, blomsterbede og omkring træer. Du kan anvende produktet på to måder – enten ved at blande det med den eksisterende jord eller lægge det som et næringsrigt toplag.
Jordforbedring indarbejdet i eksisterende jord
Ved etablering af nye bede, udplantning af stauder, buske eller ved såning anbefales det at iblande jordforbedringen i den eksisterende jord før plantning. Fordel et lag på 5–10 cm jordforbedring jævnt over jordoverfladen, og indarbejd det i de øverste 15–25 cm jord ved hjælp af en skovl, greb eller jordfræser. Dette forbedrer jordens struktur, øger dens evne til at holde på fugt og næringsstoffer og skaber optimale betingelser for rodudvikling.
Jordforbedring som dæklag (toplag)
Tidligt på foråret kan jordforbedringen anvendes som et 5 cm tykt dæklag i blomsterbede, omkring hække, stauder og træer. Dette lag fungerer som en lysbarriere, der hæmmer fremspiring af uønsket ukrudt og mindsker behovet for mekanisk lugning hen over vækstsæsonen.
Samtidig bidrager det organiske materiale med en stabil tilførsel af næringsstoffer, der frigives gradvist i takt med planternes optag. Desuden forbedres jordens mikrobiologiske aktivitet og fugtbevarende egenskaber.
Rækker til
- 500 liter rækker til 10 m² ved et lag på 5 cm.
- 1000 liter rækker til 20 m² ved et lag på 5 cm.
- 2000 liter rækker til 40 m² ved et lag på 5 cm.
Produktet er klar til brug ved levering. Prisen er inklusiv levering hjem til dig og uden skjulte omkostninger og gebyrer.
Værd at vide om produktet
- Forbedrer let og sandet jord
- Bedre iltning og dræning
- Spagnumfri - 100% organisk gødet
- Kompostbaseret
| Varenummer: | 4305085 |
|---|---|
| Mærke: | GreenBio |
| Rumfang: | 1000 liter, 2000 liter |
| Variant: | Bigbag 2000 liter - fragtfrit |
Om GreenBio
GreenBio producerer og forhandler en bred palette af kompostbaserede jord- og haveprodukter i høj kvalitet. Produkter der tager udgangspunkt i naturlige råvarer, uden giftrester, kunstgødning eller andre ukendte indholdsstoffer. Dansk kvalitet fra Nordjylland.
Se flere varer fra GreenBioFragtpriserne beregnes ud fra hvor meget du køber