Hvilke planter skal vinterbeskyttes?

Den første nat med frost kommer sjældent, når man venter den. Man vågner til rimfrost på græsset, og pelargonierne på terrassen har sorte, slatne blade. Så er det for sent, og derfor er det værd at vide på forhånd, hvilke planter der skal hjælpes gennem vinteren, og hvilke der klarer sig fint selv.
De fleste etablerede haveplanter tåler frost ned til omkring minus 10 grader og skal ikke have hjælp. Det er sarte planter fra varmere egne, krukkeplanter og nyplantede planter, der er udsatte. I denne guide får du overblikket: hvilke planter der skal ind, hvilke der kan blive ude med beskyttelse, hvilke der klarer sig selv, og hvornår du skal handle.
Hurtig oversigt: hvilke planter skal vinterbeskyttes?
Der er tre grupper at holde styr på:
- Skal ind før frosten: pelargoner, fuchsia, dahlia (knoldene), canna, citrus, oliventræ, ægte laurbær, afrikansk skærmlilje og palmer.
- Kan blive ude med beskyttelse: figen, rosmarin, hebe, kamelia, hortensia (nogle sorter), sarte roser, rhododendron samt unge, nyplantede træer og buske.
- Klarer sig selv: stauder, løvfældende buske, etablerede frugttræer, bøg, birk og de fleste nåletræer.
Tommelfingerreglen er enkel: jo varmere en plante kommer fra, jo mere udsat er den. Og jo yngre og mere udsat den står, desto mere har den brug for hjælp, også selvom arten ellers er hårdfør.
Planter, der skal ind før frosten
Sarte planter tåler ikke frost og skal flyttes ind, inden temperaturen nærmer sig frysepunktet.
Pelargoner, fuchsia og andre sommerblomster i krukker
Pelargoner er frostfølsomme og skal ind, før den første nattefrost kommer. Sæt dem køligt og lyst, typisk ved 5-10 grader, så kommer de godt gennem vinteren. Fuchsia og andre sommerblomster i krukker behandles på samme måde. Vi har en samlet guide til pelargonier.
Dahlia og andre knolde
Dahlia klarer sig ikke i alle haver i jorden gennem vinteren. Når den første frost har taget bladene, skæres planten ned, og knoldene tages op, tørres og opbevares tørt og frostfrit med god luftcirkulation. Det samme gælder begonier. Du kan læse mere i vores guide til dahlia.
Citrus, oliven, laurbær og skærmlilje
Citrusplanter kommer ind, før det bliver frostvejr, og skal stå køligt og lyst. Oliventræer er mere seje: nogle sorter kan stå ude i en mild vinter, men rødderne skal beskyttes mod frost, for eksempel med vintermåtter, og krukken er det svage punkt. Ægte laurbær tåler let frost, men skal ind, før temperaturen nærmer sig minus 5 grader. Afrikansk skærmlilje skal også ind og stå under 10 grader i veldrænet jord.
Planter, der kan blive ude med beskyttelse
Her ligger grænsearterne. De kan klare en normal dansk vinter, men gør det bedre med hjælp, særligt de første år.
Figen
Figen kan overvintre ude, hvis den pakkes ind. Grankviste omkring grenene og et isolerende lag ved roden holder det værste fra. Står den i krukke, bør den flyttes ind i et frostfrit rum.
Rosmarin og hebe
Rosmarin tåler ikke godt de svingende danske vintre, så den skal stå i læ i veldrænet jord og have et let dække, når det bliver koldt. Står den i krukke, kan den flyttes ind i et køligt rum. Alt om at dyrke den finder du i vores guide til rosmarin. Hebe er ikke lige hårdfør i alle sorter, og de sarteste får gavn af læ og afdækning, især den første vinter. Se mere i vores guide til hebe.
Roser, hortensia og rhododendron
Mange forædlede roser er sarte og har godt af vinterdække. Podestedet, hvor rosen er podet, er det følsomme sted, så læg et lag jord eller granris omkring roden. Se vores guide til roser.
Nogle hortensiaer er hårdføre, andre kræver vinterdække, og unge planter har gavn af fiberdug. Mange blomstrer på sidste års skud, så klip dem ikke ned om efteråret, for så klipper du næste års blomster af. Læs mere om beskæring af hortensia.
Rhododendron er stedsegrøn og mister ikke sine blade, så den fordamper vand, selv når jorden er frossen. Vand godt inden frostperioder, læg et lag dække omkring roden, og skærm mod vind og direkte vintersol. Mere finder du i vores guide til rhododendron.
Unge og nyplantede planter
Nyplantede træer og buske har endnu ikke et etableret rodnet og har sværere ved at optage vand og modstå frost. Giv dem et lag dække over rødderne, vand godt inden frost, og beskyt dem mod vind. Det første år er det mest kritiske, og derefter bliver planten som regel mere robust.
Planter, der klarer sig selv
De fleste planter, der står i jorden i Danmark, er tilpasset klimaet:
- Stauder: mange visner ned og skyder igen til foråret. Lad de visne dele blive stående, for de beskytter rødderne.
- Løvfældende buske som syren, spiræa og ribs.
- Etablerede frugttræer som æble og pære. Unge træer kan have brug for beskyttelse omkring stammen.
- Bøg, birk og de fleste nåletræer. Unge nåletræer kan få svidning af tør vinterblæst, så læ er en god idé.
- Lavendel er hårdfør, men tåler dårligt våd, tung jord om vinteren. God dræning betyder mere end afdækning. Se vores guide til lavendel.
Selv hårdføre planter kan få skader, hvis de står udsat for vind, eller hvis jorden er frosset, så rødderne ikke kan optage vand. Min erfaring er, at det sjældent er kulden alene, der tager planterne, men kulden i kombination med våd jord og vind. Stedet betyder mindst lige så meget som planten.
Planter i krukker
Planter i krukker er langt mere udsatte end planter i jorden, fordi rødderne mangler jordens beskyttelse og fryser hurtigere. Flyt krukkerne tæt på husmuren, løft dem fra jorden med fødder eller klodser, pak dem ind i bobleplast eller jutemåtter, og dæk jorden med halm eller blade. Thuja, smågran, lyng, kristtorn, enebær, julerose og prydkål er nøjsomme og klarer sig godt i krukker hele vinteren. Hele gennemgangen finder du i vores guide til vinterbeskyttelse af krukkeplanter.
Sådan genkender du frostfølsomme planter
Er du i tvivl, så tag udgangspunkt i, hvor planten kommer fra. Planter fra Middelhavet og tropiske egne er næsten altid mere følsomme. Derudover er det et godt tegn på, at planten er udsat, hvis den:
- står i krukke
- er nyplantet
- har tynde eller bløde stængler
- stadig sætter nye, bløde skud sent på året
Jo flere punkter der passer, desto mere har planten brug for beskyttelse.
Hvornår skal du handle?
Timing er afgørende. Tager du planterne ind for tidligt, når de ikke at gå i hvile. Venter du for længe, tager de skade.
- Før den første nattefrost: flyt krukkeplanter og frostfølsomme planter ind.
- Efter den første frost: tag dahlia og andre knolde op.
- Inden jorden fryser: vand grænseplanter og nyplantede træer godt, og dæk jorden omkring dem.
Hold øje med vejrudsigten i efteråret, hvor temperaturerne kan svinge hurtigt. Det lyder banalt, men det er her, de fleste går galt: de dækker planten i september, mens den stadig er i vækst, eller først i december, når jorden allerede er frosset.
Sådan beskytter du planterne
Du behøver ikke meget udstyr. Det vigtigste er lette materialer, så planten kan ånde:
- Fiberdug eller vinterovertræk over planten. Vi har vinterovertræk i flere størrelser under plantebeskyttelse, og vil du vide mere om de forskellige typer, har vi en guide til fiberdug.
- Granris, halm, blade eller barkflis over jorden omkring roden isolerer mod temperatursvingninger.
- Bobleplast eller jutemåtter omkring krukker.
- Læ for vind med hegn, mur eller sejl. Vind og udtørring gør ofte mere skade end frosten alene.
Pak ikke planterne for tæt ind. For tæt afdækning giver fugt og svamp, og for tidlig afdækning forhindrer planten i at vænne sig til kulden. Selve fremgangsmåden trin for trin gennemgår vi i vores guide til frostsikring af planter.
Konklusion og næste skridt
De fleste planter i haven klarer vinteren selv. Det er de sarte planter fra varmere egne, krukkeplanterne og de nyplantede, der skal have hjælp. Find ud af, hvilke planter i din have der hører til de tre grupper, flyt de sarte ind før den første nattefrost, og dæk grænseplanterne, inden jorden fryser. Så mister du ikke de planter, du har brugt tid på at få til at trives.
Her finder du vinterovertræk til planter i flere størrelser, så du kan komme i gang.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke planter skal vinterbeskyttes?
Frostfølsomme planter som pelargoner, fuchsia, dahlia, citrus, oliventræ og ægte laurbær skal ind før frosten. Grænseplanter som figen, rosmarin, hebe, sarte roser og nogle hortensiaer kan blive ude med dække. Unge, nyplantede planter og planter i krukker har brug for ekstra hjælp.
Hvilke planter tåler frost i Danmark?
De fleste almindelige haveplanter tåler frost ned til omkring minus 10 grader. Stauder, løvfældende buske, etablerede frugttræer, bøg, birk og de fleste nåletræer klarer vinteren uden hjælp, når de står i jorden.
Hvornår skal man begynde at vinterbeskytte planter?
Flyt sarte planter ind, før den første nattefrost kommer, og dæk grænseplanter, inden jorden fryser. Hold øje med vejrudsigten i efteråret. Beskyt ikke for tidligt, for så når planten ikke at vænne sig til kulden.
Kan hårdføre planter også få frostskader?
Ja, især hvis de er nyplantede, står udsat for vind, eller jorden er frosset, så rødderne ikke kan optage vand. Stedsegrønne planter som rhododendron og unge nåletræer kan tørre ud og få svidning, selv i milde frostgrader.
Kan man overbeskytte planter mod frost?
Ja. Pakker du planter for tæt ind, kan det give fugtproblemer og svamp, og for tidlig afdækning forhindrer planten i at tilpasse sig kulden. Brug lette, åndbare materialer som fiberdug, og lad planten få luft.
Hvordan ved jeg, om en plante er frostfølsom?
Se på, hvor planten kommer fra. Planter fra varme egne, som Middelhavet og troperne, er næsten altid følsomme. Planter i krukker, nyplantede planter og planter med bløde stængler er mere udsatte end etablerede planter i jorden.
