Disse sæbespåner er vegetabilske og er fremstillet af kokos- og palmekerneolie uden tilsætning af parfume, farve eller stabilisatorer. Sæbespåner indeholder ikke EDTA, og det aktive sæbeindhold er over 80%.

Sæbespånerne har mange anvendelsesmuligheder. Anvend f.eks spånerne til finvask (Islandsk uld, kunststoffer og strygefrie stoffer). Varmvask (farveægte bomuld), Rengøring af ubehandlede og lakerede træ- og naturgulve, rengøring af smykker og pleje af lædermøbler.

Ca. 15 g pr. 10 liter blødgjort vand. Doserer du produktet korrekt er det billigere og du minimerer miljøbelastningen.

Brugsanvisning

Ca. 35 g pr. 10 liter ikke-blødgjort vand.

Alm. vask: Anvend sæbespånerne til vask af alle tekstiler i hånden. Hvis tøjet er meget snavset kan det ligge i blød i ca. 15 minutter, hvis farverne tåler det. Uld og silke bør dog aldrig lægges i blød.

Finvask: Du kan også bruge sæbespåner til finvask af islandsk uld, spindeuld o. lign. der ikke må affedtes. Vaskes i rigeligt håndvarmt vand (30-40 grader). Vaskevandet trykkes igennem tøjet. Gnid ikke, da det kan give filtning af ulden. Tøjet skylles omhyggeligt i mindst 3 hold vand og med samme temperatur som vaskevandet.

Centrifugéringen skal være skånsom ellers rulles tøjet ind i et frottéhåndklæde og lad det ligge i ca. 2 timer. Strikvarer trækkes i facon og bredes glat ud til tørre på et tørt håndklæde. Strikvarer i uld må aldrig tørre i solen, ved stærk varme eller i tørretumler.

Gulve: Sæbevand anbefales til ubehandlede og ludbehandlede trægulve, uglasserede klinker, skifer, granit, marmor, terrazzo og linoleum. Brug ca. 15 g til 10 liter varmt vand. Overdoserer du sæbespåner vil det give fedtede gulve. For meget sæbevask kan med tiden give fedtede gulve når det drejer sig om gulve i stenmaterialer og linoleum. Skulle dette alligevel ske kan der af og til vaskes med et universal rengøringsmiddel.

Møbler: Er træmøblerne ubehandlede f.eks. eg og fyr rengøres og vedligeholdes de bedst med sæbevand. Til borde med linoleumsbelægning er sæbevand ligeledes egnet. Lædermøbler vaskes og plejes med sæbevand.

Smykker: Du kan også vaske dine smykker i sæbevand. Anvend en blød børste, skyl efter med lunkent vand og polér til sidst med en blød klud.

Indhold

Sæbe, fremstillet af kokos- og palmekerneolie >30% Indeholder glycerin. (kassen med 5 kg indeholder ikke glycerin). Alkalisk pH ca. 9,5 i brugsopløsning. Opbevares utilgængeligt for børn.

Værd at vide om produktet

  • Uden parfume og farve 
  • Svanemærket 
  • Astma-Allergi mærket 
  • Kvalitet siden 1935
Specifikationer
Varenummer: BJ3800-0,5
Mærke: Bollerup Jensen
Størrelse: 5 kg, 500 g
Variant: 5 kg, 500 g

Om Bollerup Jensen

Miljøvenlige pleje- og rengøringsprodukter. Bollerup Jensen har siden 1935 udviklet og fremstillet miljøvenlige produkter indenfor pleje- og rengøring. Alle produkterne er produceret af naturlige råvarer og i mange tilfælde Svanemærkede, og som emballage benyttes flasker, fremstillet af kasserede fiskenet og dunke lavet af genbrugsplast. 

Se flere varer fra Bollerup Jensen

5 af 5 bedømmelser

(1 kundeanmeldelser)

100%

0%

0%

0%

0%


Skriv en anmeldelse!

Del dine oplevelser med andre kunder.

Kommentarer

22. maj 2024 09.38

Bedømt af Kristina

Klassiske sæbespåner

Sæbespåner slår aldrig fejl! Har brugt dem fra Bollerup Jensen i mange år nu og er godt tilfreds

Fragt og levering