Højbed med espalier - dyrkning og dekoration

Der er noget ved et højbed med et espalier rejst i bagkanten, der får det til at ligne mere end bare en kasse med jord. Pludselig har bedet en rygrad — noget der leder øjet opad, giver planterne et sted at klatre, og gør selv et lille hjørne af haven til et fokuspunkt. Det er en af de nemmeste måder at få mere ud af den samme kvadratmeter jord, og samtidig få et højbed der ser gennemtænkt ud hele sæsonen.

Et espalier i højbedet løser et konkret problem: klatrende og slyngende planter som ærter, agurker, klematis eller søde ærteblomster tager normalt plads i bredden, hvis de ikke får noget at holde fast i. Med en espalier-konstruktion vokser de i stedet opad, og du frigør bedbunden til andre grøntsager eller blomster. Det er dyrkning i to lag — og det er præcis den type løsning, der gør et lille højbed langt mere produktivt end det ser ud til på papiret.

Hvorfor kombinere højbed og espalier

Et almindeligt højbed har en begrænset overflade, men en næsten ubegrænset højde, hvis du udnytter den. Ved at sætte et espalier op — enten som en integreret del af højbedets ende eller som en løs konstruktion du sætter ned i jorden — skaber du et lag af dyrkning, der ikke konkurrerer om plads med rødder og lave planter nedenunder.

Der er tre gode grunde til at gøre det:

• Bedre udnyttelse af pladsen. Klatreplanter som agurk og ærter kan give et markant større udbytte pr. kvadratmeter, når de vokser lodret i stedet for at sprede sig ud over bedet.
• Bedre luftcirkulation. Planter der klatrer op i luften, får mere luft omkring bladene, hvilket mindsker risikoen for svampesygdomme som meldug — et problem, jeg ser gå igen hos agurker plantet tæt og lavt.
• Et visuelt højdepunkt i haven. Et espalier med grønne blade og blomster giver højbedet en struktur, der ser indbydende ud fra tidligt forår til sent efterår, også når selve grøntsagerne ikke er i deres bedste form.

De fleste tænker på espalier som noget rent dekorativt, forbeholdt roser og klematis op ad en husmur. Men i et højbed er det lige så meget et redskab som en pyntedetalje.

Materialer og typer af espalier til højbed

Der findes groft sagt tre måder at rejse en espalier-konstruktion i eller ved dit højbed.

Træespalier er det mest almindelige valg, og det passer naturligt til højbede af træ. Et gitter af trælister — enten et fastkøbt espalier eller selvbygget med lægter — skruet direkte på bagkanten af højbedet giver en solid, stabil konstruktion, der ældes flot sammen med resten af bedet. Trykimprægneret træ eller robinie holder længst i danske vejrforhold.

Metalespalier fungerer godt sammen med højbede af metal og giver et mere moderne, minimalistisk udtryk. Et espalier af sortmalet stål eller galvaniseret tråd er slankere end træ og skygger mindre for planterne nedenunder — en fordel, hvis bedet allerede ligger et sted med begrænset lys.

Frithængende gitter eller tremmer kan sættes direkte ned i jorden inde i højbedet, uafhængigt af selve kassens konstruktion. Det er den mest flytbare løsning, og den du vælger, hvis du vil skifte afgrøder og opsætning fra år til år. Her kan du med fordel kigge på vores udvalg af opbinding og plantestøtte, hvor du finder gitre og stativer i flere størrelser.

Uanset materiale bør espalieret være mindst 150-180 cm højt for at give ærter, agurker og klematis nok plads at vokse i løbet af sæsonen. For meget lave konstruktioner ender ofte med, at planterne vokser forbi toppen og falder ned over hinanden midt på sommeren.

Sådan bygger og planter du dit espalier-højbed trin for trin

Du behøver ikke store håndværksmæssige færdigheder for at komme i gang. Sådan gør du:

1. Placér espalieret mod nord i bedet, så det ikke skygger for de lavere planter i resten af højbedet. Det er den mest almindelige fejl, jeg ser — et espalier placeret midt i bedet eller mod syd, som kaster skygge over alt andet i eftermiddagstimerne.
2. Fastgør espalieret solidt, enten skruet fast i højbedets egen konstruktion eller nedgravet mindst 30-40 cm i jorden, hvis det står frit. Et espalier fyldt med tunge agurkeplanter og blade vejer mere, end man tror, når vinden tager i det.
3. Forbered jorden med et godt lag kompost eller muld omkring espalierets fod — det er her rødderne skal etablere sig, og klatreplanter er ofte sultne planter med stort næringsbehov.
4. Sæt planterne 15-20 cm fra espalieret, så de har plads til at etablere rødder, før de begynder at søge opad. For tæt plantning lige op ad konstruktionen giver dårlig rodudvikling.
5. Led de første skud manuelt de første par uger. De fleste klatreplanter finder selv vejen op, men et lille skub i den rigtige retning i starten sparer dig for skæve og sammenfiltrede planter senere.
6. Bind løst til med snor eller kabelbindere efterhånden som planten vokser, særligt til tunge afgrøder som agurk og squash, der ikke klatrer helt af sig selv som ærter og bønner gør.

Ærter og søde ærteblomster kan sås direkte i jorden fra april, mens agurker og klatrende bønner bør vente til efter de sidste nattefroster, typisk midt i maj her i Danmark.

Hvilke planter fungerer bedst på et espalier i højbedet

Nogle planter er lavet til at klatre, andre skal overtales. Her er de mest oplagte valg:

• Ærter og sukkerærter — klatrer selv med sine slyngtråde og er en oplagt start for begyndere.
• Agurker — giver et markant udbytte pr. plante, når de vokser lodret, og frugterne bliver desuden rettere og flottere end når de ligger på jorden.
• Klatrende bønner — kræver ofte et skub for at finde espalieret, men vokser derefter hurtigt og tæt.
• Klematis — den klassiske dekorative klatreplante, som du finder en dybdegående gennemgang af i vores guide til at dyrke klematis, hvor du også kan læse om beskæring og de rigtige sorter til danske forhold.
• Søde ærteblomster — rent dekorative, men giver espalieret farve og duft hele sommeren.

Min erfaring er, at et højbed med en blanding af én spiselig klatreplante og én rent dekorativ, som klematis eller søde ærteblomster, ender med at se mest indbydende ud hele sæsonen — også i de uger hvor grøntsagerne endnu ikke er klar til høst.

Vedligeholdelse og sæsonpasning

Et espalier-højbed kræver lidt mere opfølgning end et almindeligt bed, fordi planterne vokser tættere og højere. Tjek jævnligt, at bindinger ikke skærer ind i stængler, som vokser sig tykkere hen over sommeren. Fjern visne blade nede ved jorden for at holde luftcirkulationen god, og vand ekstra i varme perioder — planter der klatrer op i luften, tørrer generelt hurtigere ud end lave planter, der ligger tæt på jordens fugt.

Om vinteren bør du overveje, om espalieret skal stå tomt eller huse en flerårig klatreplante som klematis, der beskæres tilbage om foråret. Er espalieret frithængende, kan det med fordel tages ned og opbevares tørt, hvis det ikke er lavet til at stå ude året rundt.

Konklusion og næste skridt

Et espalier gør et højbed til mere end summen af sine dele — det er den enkleste måde at fordoble dyrkningsfladen på uden at bygge et nyt bed. Start med et solidt espalier i bagkanten mod nord, vælg én eller to klatreplanter der passer til dit behov, og lad resten af bedet arbejde som normalt i lag under det. Skal du bygge selve konstruktionen op omkring et nyt højbed, kan du finde et bredt udvalg af højbede, der er velegnede som base for et espalier, og som gør det nemt at komme godt fra start.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan man plante op ad et espalier i et højbed?

De mest oplagte valg er ærter, agurker og klatrende bønner blandt grøntsagerne, samt klematis og søde ærteblomster som dekorative klatreplanter. Vælg efter hvor meget sol og plads du har, og bland gerne en spiselig og en dekorativ art i samme bed.

Hvor højt skal et espalier til højbed være?

Mindst 150-180 cm er en god tommelfingerregel, så planterne har plads til at vokse hele sæsonen uden at nå toppen for tidligt. Er espalieret til tunge afgrøder som agurk, bør konstruktionen desuden være solidt forankret.

Skader et espalier højbedets planter ved at skygge for dem?

Det gør det kun, hvis det placeres forkert. Sæt espalieret mod nord i bedet, så det kaster skygge udenfor bedet og ikke over de øvrige planter, og du undgår problemet helt.