Gå til forsiden

Spagnum - alt hvad bør du vide om spagnum i haven

Nærbillede af mørk brun, fibret kokosjord (coco coir) til potteplanter og jordforbedring
Blomster, Forspiring og dyrkning

26.10.2026

Når du tager en håndfuld grov spagnum op af sækken, kan du mærke det med det samme: den er let, trævlet og fjedrende, næsten som en svamp. Det er netop den struktur, der gør spagnum til et af de mest brugte materialer i danske haver, især når der skal plantes rhododendron, hortensia eller blåbær. 

Men spagnum er ikke bare spagnum. Der er stor forskel på grov, fin og gødet spagnum, og vælger du forkert, får du enten en jord, der er for sur, eller en jord, der ikke er sur nok. I den her guide får du forklaret, hvad spagnum er, hvad du bruger det til, hvilken type der passer til dit projekt, og hvad du kan bruge i stedet, hvis du vil undgå spagnum.

Hvad er spagnum?

Spagnum, også stavet sphagnum, er tørv fra højmoser. Tørven er dannet af tørvemos (Sphagnum), der gennem mange hundrede år er vokset, døet og blevet presset sammen i det vandmættede, iltfattige miljø i mosen. Den lyse, kun let nedbrudte tørv fra det øverste lag kaldes hvidtørv eller lys klynetørv, og det er den, der sælges som spagnum til haven.

Spagnum har tre egenskaber, der gør det populært: Det holder på vand, det er luftigt, og det er surt. Ugødet spagnum er samtidig næringsfattigt, så du selv styrer, hvor meget næring planterne får.

Spagnum, tørv, sphagnummos og surbundsjord: hvad er forskellen?

Ordene bliver ofte brugt i flæng, men de dækker over forskellige ting:

  • Spagnum og sphagnum er to stavemåder for det samme: tørv fra højmoser, solgt i sække og bigbags til haven.
  • Tørv er den brede betegnelse for delvist nedbrudt plantemateriale fra moser. Spagnum er lys tørv. Mørk tørv (sorttørv) er længere nedbrudt.
  • Sphagnummos er den levende mos, som tørven dannes af. Den sælges i små mængder til orkideer, terrarier og kurveophæng, og den er noget andet end spagnum i sække.
  • Surbundsjord og rhododendronjord er færdigblandede jordtyper med lav pH. De kan være baseret på spagnum, men findes også spagnumfri, fx med nåletræskompost og sand.

Hvad bruger man spagnum til?

Spagnum bruges til fire ting i haven:

  • Surbundsbede: til planter som rhododendron, azalea, hortensia, blåbær, tyttebær, lyng og skimmia, der vil have en sur jord.
  • Jordforbedring: spagnum løsner tung lerjord og hjælper let sandjord med at holde på vandet.
  • Plantning af træer og buske: blandet med havejorden i plantehullet giver spagnum en luftig, fugtbevarende jord omkring rødderne.
  • Vækstlag: fx under en ny græsplæne eller i højbede og drivhuse, ofte som gødet spagnum.

Spagnum er ikke gødning. Ugødet spagnum indeholder meget lidt næring, så skal planterne have næring, skal den komme fra gødning eller fra en gødet spagnum.

Spagnum til rhododendron og surbundsbede

I Danmark bliver spagnum især brugt til surbundsbede og rhododendronbede. Surbundsplanter trives bedst i en kalkfattig jord med lav pH, og grov, ugødet spagnum giver netop en luftig jord, der holder på vandet og holder pH nede. De fleste surbundsplanter står desuden bedst i let skygge og læ, fx under større nåletræer.

Til rhododendron er det bedste valg en grov spagnum med trevler og gerne store klumper. Gødet spagnum er ikke egnet, fordi den er tilsat kalk og har en for høj pH. Skal surbundsplanterne have næring, så brug en særlig rhododendrongødning, og hold øje med pH, så du ikke hæver den for meget.

Forrige år anlagde jeg selv et rhodendronbed på en skråning i haven. I den forbindelse brugte jeg ca. halvanden 300 liters pose pr. plante. Det skal siges at mine rhodendronplanter var lidt større end dem du normalt finder hos planteskolen, så regn med ca. 1 pose (300 liter) til store planter, 80 liter til mellemstore planter og 50 liter til dværgsorter. Husk at gennemvande grundigt før du planter.

Jeg har skrevet mere detaljerede guides til de mest populære surbundsplanter: spagnum til rhododendron, spagnum til hortensier og spagnum til blåbær.

Typer af spagnum

Der findes grov, fin og gødet spagnum, og derudover klyner. Den største forskel er struktur og pH. Er du i tvivl mellem grov og fin, har jeg samlet den direkte sammenligning i min guide til grov vs. fin spagnum.

Grov spagnum

Grov spagnum er groft granuleret, typisk 20-40 mm eller 0-50 mm, med trevler og klumper. Den har en pH på ca. 3,5-4,5 og sænker jordens pH effektivt. Det gør den til det rigtige valg til rhododendronbede, surbundsbede, blåbær og hortensier.

Har du allerede et surbundsbed med tung jord, kan du forbedre det ved at fræse eller grave grov spagnum ned i den eksisterende jord. Grov spagnum bruges også ved plantning af større træer og buske og som vækstlag ved anlæg af græsplæne. Du finder hele udvalget under grov spagnum.

Fin spagnum

Fin spagnum er finere granuleret, typisk 0-20 eller 0-25 mm, og har en mere ensartet struktur. Den binder godt omkring rødder og er en god allround spagnum til jordforbedring, til blomster- og grøntsagsbede og til at blande i så- og prikleblandinger.

pH afhænger af produktet. Nogle fine typer er lige så sure som grov spagnum, mens andre er let kalket og ligger omkring pH 5-6. Tjek derfor pH på pakningen, hvis du skal bruge den fine spagnum til surbundsplanter. Se udvalget under fin spagnum.

Gødet spagnum

Gødet spagnum er spagnum tilsat kalk og gødning, typisk granuleret 0-25 mm. Den giver planterne næring fra start og er velegnet til nyanlæg af bede, plantning af træer og buske, køkkenhaven og drivhuset.

Kalken hæver pH til omkring 5-6, og derfor er gødet spagnum ikke egnet til surbundsbede. Skal du plante rhododendron, hortensia, lyng eller andre surbundsplanter, så vælg grov, ugødet spagnum i stedet. Se udvalget under gødet spagnum.

Klyner

Klyner er faste blokke af hvidmosetørv, som er gravet op i hele stykker. De bruges som byggeblokke, når du skal opbygge et surbundsbed med kanter eller et naturligt havebassin. Blokkene kan let tilpasses med en sav.

Klyner til havebassin

I et havebassin er klyner med til at afkalke vandet, fordi tørven har en lav pH. Ifølge leverandøren sænker to klyner pr. 1.000 liter vand pH med cirka én enhed. Mål pH i vandet, før og efter du lægger klynerne i, så du ved, hvor du står. Se udvalget af klyner.

Fordele ved spagnum

  • Holder på vandet: Spagnum suger vand til sig, når det regner, og afgiver det langsomt til rødderne, når jorden tørrer.
  • Luft til rødderne: Den trævlede struktur rummer meget luft, så rødderne får ilt, selv når jorden er fugtig.
  • Løsner tung jord: Blandet i lerjord gør spagnum jorden løsere og mere veldrænet.
  • Du styrer næringen: Ugødet spagnum er næringsfattig, så du doserer selv gødningen.
  • Sænker pH: Grov, ugødet spagnum har en pH på ca. 3,5-4,5 og gør jorden sur nok til surbundsplanter.

Min tommelfingerregel er, at spagnum skal blandes med havejorden, ikke bruges alene. Planterne får det bedste af begge dele: struktur og vandbinding fra spagnummen og mineraler fra jorden.

Hvor meget spagnum skal du bruge?

Til et enkelt plantehul til en rhododendron eller hortensia blander du typisk halvt spagnum og halvt havejord. Et nyt surbundsbed anlægges som regel med et lag på 25-40 cm, blandet med havejorden. Spagnum sælges komprimeret, så antallet af liter på sækken svarer ikke altid til det, du får ud af den. Jeg har lavet en særskilt guide, hvor du kan beregne din spagnummængde pr. m², med omregning for poser og bigbags.

Et godt råd herfra er at vande spagnummen grundigt, før eller mens du blander den i jorden. Helt tør spagnum er svær at få til at suge vand, og så tørrer plantehullet ud, selv om du vander.

Hvilken type spagnum skal jeg vælge?

ProjektVælgHvorfor
Rhododendron, azalea, lyng, skimmiaGrov spagnumLav pH og luftig struktur
Hortensia og blåbærGrov spagnumHolder pH nede, giver blå hortensia de bedste betingelser
Jordforbedring af tung jordGrov eller fin spagnumLøsner jorden og forbedrer dræn
Blomsterbed og køkkenhaveFin eller gødet spagnumFin struktur, eventuelt med næring fra start
Nyt bed, træer og buske (ikke surbund)Gødet spagnumNæring og kalk fra start
Surbundsbed med kanter, havebassinKlynerFaste blokke, sænker pH i vandet

Hos Haveglad koster en 300 liters pose grov gartnerspagnum 150 kr., og en bigbag med 2.000 liter grov spagnum koster 1.999 kr. Har du et stort projekt, er bigbag eller palle billigst pr. liter.

Ulemper ved spagnum

Spagnum har også ulemper, som er værd at kende:

  • Næringsfattig: Ugødet spagnum giver ingen næring, så planterne skal gødes.
  • Tørrer ud: Bliver spagnum helt tør, kan den være svær at få vand i igen. Hold jorden jævnt fugtig.
  • For let alene: Planter, der har stået i ren spagnum i potte, kan have svært ved at sende rødderne ud i tung havejord. Bland derfor spagnum med havejorden i plantehullet, så overgangen ikke bliver for brat.
  • En begrænset naturressource: Se afsnittet nedenfor.

En naturressource fra højmoser

Spagnum udvindes fra det øverste lag af højmoser, og en højmose vokser kun meget langsomt. Det tager lang tid, før et udgravet område igen er dækket af et tykt lag tørv. I Danmark er højmoserne under pres, fordi der er gravet tørv i dem i århundreder, og derfor er det et emne, mange haveejere tænker over.

Hos Haveglad sælges der ikke dansk spagnum. Spagnummen kommer fra Rydaholm i Sverige, og leverandørerne er forpligtet til at reetablere moserne, når tørven er udvundet. Vil du helt undgå spagnum, er der gode alternativer.

Alternativ til spagnum i surbundsbedet

Spagnum er populær til surbundsplanter som rhododendron, azalea, blomsterkornel, lyng, tyttebær og hortensia, fordi den nemt holder jorden sur. Men du kan også lave et surt miljø uden spagnum.

Det nemmeste alternativ er færdig rhododendronjord baseret på nåletræskompost og sand. Nåletræskomposten holder pH nede, og sandet giver en god struktur til rødderne. Vil du lave din egen surbundsjord, kan du blande komposterede gran- og fyrrenåle, løv fra eg og bøg og sandet havejord. Du finder flere færdige blandinger under spagnumfri jord.

Alternativ til sphagnum i højbedet

Spagnum er et oplagt vækstlag i et højbed, men det er ikke nødvendigt. Den bedste jord til højbede er en blanding af muld og kompost, og du kan selv blande den i forholdet ca. 50/50 og eventuelt tilsætte lidt hønsegødning.

Det nemmeste er dog færdig højbedsmuld, hvor blandingsforholdet mellem jord, sand og kompost er tilpasset højbede. Det er svært at ramme samme kvalitet med komposteret haveaffald, og en god højbedsmuld holder bedre på vandet end ren muld, så du skal vande mindre. Højbedsmuld findes både i en almindelig og en økologisk udgave.

Alternativ til spagnum i drivhuset

Agurker, tomater og chili dyrkes ofte i plantesække, som traditionelt er baseret på spagnum. Der findes også en økologisk plantesæk uden spagnum, lavet af økologisk komposteret dybstrøelse og findelt, komposteret pileflis. Min egen erfaring er, at de sphagnumfri alternativer kærvet en rigtig grundig gennemvanding inden plantning. Jeg ser ofte at folk bliver overraskede over hvor meget vand der egenligt skal til for at mætte jorden.

Du kan også plante direkte i drivhusmuld, som er en blanding af muld, kompost og grus, der er tilpasset dyrkning i drivhus. Drivhusmuld fås også i en udgave godkendt til økologisk dyrkning. 

Konklusion: vælg spagnum efter projektet

Spagnum er et af de mest alsidige materialer i haven, men kun hvis du vælger den rigtige type. Grov, ugødet spagnum er førstevalget til rhododendron, hortensia, blåbær og andre surbundsplanter. Fin spagnum er en god allrounder til jordforbedring, og gødet spagnum er til nye bede, træer og buske, der ikke skal stå i sur jord. Bland altid spagnum med havejorden, og husk at vande den grundigt.

Vil du undgå spagnum, kan rhododendronjord, højbedsmuld og drivhusmuld klare de fleste opgaver. Her finder du grov spagnum, fin spagnum, gødet spagnum og klyner.

Få mængderabat
Stor Holmebo bigbag med jordforbedring på palle
Grov Spagnum, 0-50 mm - 2000 liter
Holmebo's grove spagnum er et must til ethvert rhododendron eller surbundsbed. Den grove sphagnum har nemlig rigtig mange fordele når det bruges til dyrkning i haven. Blandt andet på grund af dens enestående evne til at holde på vand, skabe god luftcirkulation ved plantens rødder og dets gode evne til at kontrollere jordens surhedsgrad. Spagnum forbedrer jordstrukturen og næringsstofindholdet, samtidig med at det nedbrydes langsomt og er let at håndtere. Det fremmer en sund plantevækst og skaber et frodigt haveområde.Spagnum til surbundsbedeGrov sphagnum er groft granuleret i 0-50 mm, og er den rigtige spagnum til etablering og vedligehold af rhododendronbede og andre bede med surbundsplanter. Grov spagnum en pH værdi på mellem 3,5 til 4,5 og nedsætter effektivt jordens pH-værdi i dine surbundsbede. Spagnum til jordforbedringDa grov spagnum tilfører jorden en meget grov struktur, er den meget velegnet til brug som jordforbedringsmiddel. Dette gøres let ved at iblande sphagnum med den eksisterende havejord. Holmebo Grov spagnum bevarer fugtigheden, stimulerer roddannelsen og sikrer optimal vækst i surbundsbedet.Svensk produkt fra højmose, af absolut topkvalitet. Leveres let komprimeret i en praktisk bigbag på 2000 liter, hvilket tilsvarer godt og vel 2 kubikmeter. Sammensætning: Ren lys klynetørv, lufttørret, lavformuldet sphagnum pH værdi 3,5 - 4,5 Omsætningsgrad H2-H4 Tørsubstans 60kg/m3 Askeindhold under 5% Læs mere om sphagnum på vores haveguide.
1.999,00 kr.
Få mængderabat
Fin gartnerspagnum - palle med 18 stk. á 300 ltr.
Fin gartnerspagnum - palle med 18 stk. á 300 ltr.
Svensk produkt fra højmose, af absolut topkvalitet. Fin spagnum til allround brug i haven. Den fine struktur gør denne spagnum særlig god til f.eks. jordforbedring. Der er tale om en fin granuleret spagnum 0-20 mm. med en ph på 3,5- 4,5.Leveres komprimeret i 300 liters sække på en palle med 18 sække. Vær opmærksom på at en pose med 300 liter svarer til ca. 200-240 liter effektiv mål. De 300 liter er komprimeret, og fylder derfor mindre end 300 liter (ca. 40x35x80 cm). Komprimeret spagnum får ikke samme massefylde efter opblødning, som det har haft før komprimering. Efter opblødning vil det svare til et effektivt mål på 200-240 liter.De 18 poser spagnum fylder ca. 3,5 - 4,0 m3 udlagt. Prisen er inklusive alt - også leveringen !
2.699,00 kr.
Få mængderabat
Holmebo bigbag med havejord på palle
Gødet spagnum, 0-25 mm - 2000 liter
Svensk produkt fra højmose, af absolut topkvalitet. Gødet sphagnum fra Holmebo er en blanding af lys muld, gødning og kalk.Med Holmebo gødet sphagnum tilfører man næring til din jord, samt øger indholdet af muld. Man bevarer fugtigheden og samtidig stimuleres planternes roddannelsen. Med denne sphagnum er man sikret optimal vækst i haven og i drivhuset.Bemærk: Gødet sphagnum må ikke bruges til surbund og rhododendron.Bigbag á 2000 liter / 2 m3pH værdi: 5-6Tilsætning pr. m3 brugsvolumenSkalgruskalk: 4,5 kg. Dolomitmel: 1,5 kg. NPK 11-5-18 med mikronæring: 1,0 kg. Få mere information om sphagnum i vores haveguide
1.999,00 kr.

Klyner

Ud over de normale sphagnumtyper, kan du vælge at købe sphagnumklyner. Klyner er faste blokke af sphagnum, der består af ren hvidmosetørv og er opgravet som blokke. Det gør dem specielt velegnede til surbundsbed og havebassiner.

Klyner til havebassin

De faste klyneblokke kan benyttes som en form for byggeblokke og sænker pH-værdien i omgivelserne, gennem afkalkning. Klyner giver et flot og naturligt udseende og er perfekte, hvis du skal opbygge bede eller havebassin. De har nogle særlig gode egenskaber i forbindelse med opbygning af havebassiner, da klynerne er med til at afkalke vandet på grund af den lave pH-værdi.

Klyneblokkene tilpasser du let med sav, og en god tommelfingerregel er, at to klyner til 1000 ltr. vand, sænker pH-værdier med 1.

Se udvalg af klyner

Fordele ved spagnum

Fordelene ved brug af spagnum er mange, og det er en af grundene til at det er et så populært produkt i haven. Spagnum har nemlig en række gode kvaliteter, der gør det rigtigt godt at plante i. Det er nedbrudt plantemateriale, som stammer fra tørvemoser.

Strukturen i tør tilstand gør at sphagnum kan indeholde en stor mængde vand. Det betyder at sphagnum kan suge vand til sig når det regner, og frigive det til planternes rødder efterfølgende, når der er behov for det.

Ud over at kunne indeholde maget vand, kan det også indeholde meget luft. Derved kan de samme planterødder få tilført ilt, så det meget vand ikke drukner planterne.

Spagnum er som udgangspunkt næringsfattigt. Det betyder at det er let at styre hvor meget næring planterne får, ved selv at tilføje gødning og næring til sphagnumet. Ofte kan du desuden købe en variant, der allerede indeholder næring til planterne, nemlig gødet sphagnum.

Fordelen ved at anvende det i tør tilstand som forbedringsmiddel i haven er, at materialet har en trævlet struktur, der kan gøre tung jord mere løst, samtidigt med at jorden bliver luftig og veldrænet.

Spagnum sænker pH-værdien

Spagnum kan desuden benyttes til at sænke jordens pH-værdi, da materialet som udgangspunkt er meget surt (pH typisk 3,5 - 4,5), og derfor er spagnum særligt velegnet til etablering af surbundsbede med planter som rhododendron, hortensia, skimmia, lyngplanter.

Spagnum kan opsuge 15-20 gange sin egen vægt i tør tilstand. Desuden er det med til at minimere ukrudtsdannelse. Sphagnum er ensartet, porøst og ude af stand til at fastholde eller frigive mineralske salte til jordvandet.

Alternativ til spagnum i surbundsbedet

Spagnum er meget populært i surbundsbedet og til planter som rhododendron, azalea, blomsterkornel, lyng, tyttebær og hortensia. Disse planter har nemlig brug for et surt miljø at vokse i. Dette opretholdes nemt med spagnum, men der findes også andre alternativer for at opnå dette.

Et spagnumfrit alternativ, så dine planter undgår at mangle spagnum, er rhododendronjord, der består af organisk nåletræskompost og sand. Nåletræskompost i tør tilstand sænker både jordens pH-værdi, og sandet giver samtidigt en god struktur til planternes rødder. Er du mere til selv at blande dit sphagnum-alternativ, kan du gøre det gennem en blanding af gran- og fyrrenåle, blade fra ege- og bøgetræer samt sandjord. Det er også muligt at benytte mos fra græsplænen - vel og mærke før græsset har fået kalk.

Alternativ til sphagnum i højbedet

Højbede bliver mere og mere populære, og sphagnum er oplagt for plantning i højbedet. Men ønsker du at plante uden brug af spagnum, er det naturligvis også en mulighed. Du har selv mulighed for at blande dit eget højbedsmuld i blandingsforhold på ca. 50/50 kompost og muld og så evt. tilføje lidt hønsegødning.

Inden for de sidste år er der dog kommet flere forskellige typer muld på markedet, der er specielt tilpasset brug i højbede. Her er du garanteret det korrekte blandingsforhold mellem de forskellige ingredienser - noget der kan være svært at kontrollere med komposteret haveaffald.

Komposten, der anvendes i højbedsmuld, er minimum modnet i 2 år, hvilket sikrer en optimal virkning. Blandingen af sand/jord og kompost giver en jordstruktur med en god evne til at optage vand. Dette er den samme egenskab og bevirker, at vandingsbehovet nedsættes i forhold til anvendelsen af ren muld.

Højbedsmuld fås både i en almindelig variant, som godkendt til økologisk dyrkning og som 100% statskontrolleret økologisk.

Læs også: 7 fantastiske sommerblomster du ikke vil undvære i haven
Læs også: 5 gode sensommer blomster til krukker

Få mængderabat
Stabel palle med tørvebriketter til brændeovn
Klyner 45x30x20 cm. 48 stk.
Klyner i topkvalitet, der består af ren hvidmosetørv opgravet som blokke. Klyner anvendes til eksempelvis surbundsbed eller havebassin. Klyner benyttes som byggeblokke og sænker pH-værdien i omgivelserne, ved at afkalke dem. Der er pakket 48 stk. klyner pr. palle. Klynerne måler ca. 45 x 30 x 20 cm.Klyner til surbundsbedKlyner er faste spagnumblokke, der er helt ens i størrelse og facon. De egner sig perfekt til at opbyggnig af bede og er lette at arbejde med. Størrelsen 45 x 30 x 20 cm er en god all-round størrelse, de er tørret og vandafvisende.Klyner til havebassinKlyner har super gode egenskaber i forbindelse med opbygning af havebassin, da klyner er med til at afkalke vandet på grund af PH værdien i klynerne. Klyner er meget anvendelig byggeklodser som nemt saves og tilpasses med en sav. Når de er placeret helt op af hinanden, trækker de sig sammen og lukker til når de så får vand.Gode råd omkring klynervanding er nemmere med varmt eller lunken vand.klyner er lettest at save i, når de er fugtige.en tommelfingerregel - 2 klyner til 1000 ltr. vand, sænker PH 1 enhed.Prisen er inklusive alt - også leveringen!
3.295,00 kr.
Farmergødning økologisk plantesæk til grøntsager 40L
Økologisk Plantesæk - 40 liter
Statuskontroleret økologisk plantesæk. Farmergødnings økologiske plantesæk indeholder økologisk dyrkningsmedie fremstillet af pileflis og økologisk dybstrøelse fra køer og høns. Plantesækken kan bruges i kapilærkasse eller direkte i bunden af drivhuset. I begge tilfælde skal der skæres dræn i bunden af sækken. Økologisk plantesæk indeholder alle nødvendige næringsstoffer til de første ugers vækst. Herefter kan der evt. suppleres med Farmergødnings økologiske gødning efter behov.Sådan gør du:Skær først 2 - 3 huller i bunden af plantesækken. Herefter vendes sækken rundt og der skæres huller til det ønskede antal planter. Efterfølgende vandes til jorden er fugtig. Lad sækken stå til næste dag. Tjek om der er behov for mere vand og plant herefter. Bruges der kapilærkasser, hvor vandet kommer fra neden, anbefales det at vande fra oven indtil rødderne har godt fat. Det kan desuden være en god ide at vande fra oven en gang om ugen i løbet af sommeren, så jorden ikke bliver for tør i toppen.Indhold40 liter økologisk voksemedie bestående af: 50% økologisk komposteret dybstrøelse, 50% økologisk pileflis, findelt og komposteret. Produktet er opsækket i 40 liters poser. Den faktiske brugsvolumen kan fremstå mindre da jorden er komprimeret.Deklaration1½ x analyse, målt i vandpH 6,9-7,5 EC 25-40 mS/cmNitrat-N 90 -120 mg/lFosfor 15-35 mg/lKalium 700-750 mg/lMagn.Mg 12-18 mg/lCalcium Ca 22-30 mg/lSulfat S 50-70 mg/l
99,00 kr.
Få mængderabat
Stor GreenBio bigbag med kompostjord på palle
Drivhusmuld - 1000 liter
GreenBio™ drivhusmuld er en premium muld, der er sammensat for at give dine drivhusplanter optimal vækst gennem hele sæsonen. Drivhusmulden er 100% sphagnumfri og giver tomater, peberfrugter, agurker, jordbær, vindruer og krydderurter en rigtig god vækst. Mulden er dog lidt for kraftig gødet til mindre gødningskrævende planter.Anvendelse GreenBio™ drivhusmuld indeholder næring nok til planterne i en hel sæsonen. Og derudover er den meget nem at arbejde med. Du kan plante direkte i mulden, der er klar til brug når du modtager den. Husk at vande med rigeligt vand i drivhuset - især på de varme dage! Vi anbefaler at du udskifter eller jordforbedrer jorden i dit drivhus årlig, da drivhusplanterne har en kort og intens vækstsæson. Sammensætning Drivhusmuld er en blanding af ren harpet muld fra Nordjylland, strukturgivende kompost og organisk, økologisk naturgødning. Komposten er modnet i minimum to år og det giver jorden en god evne til at holde på fugt i tørre perioder, samtidig med at den bevarer jordens dræningsegenskaber. GreenBio™ er den originale danske drivhusmuld og alle ingredienser er 100% naturlige. Fri for giftstoffer og kunstgødning. Mulden kan også bruges til dyrkning i plantekummer, højbede, plantekar og lignende. Mulden leveres i en praktisk bigbag, som indeholder 1000 liter. Prisen er inklusiv levering.
1.245,00 kr.

Ofte stillede spørgsmål

Er spagnum og surbundsjord det samme?

Nej. Spagnum er ren tørv fra højmoser. Surbundsjord er en færdigblandet jord med lav pH, som kan være baseret på spagnum, men også kan være spagnumfri, fx med nåletræskompost og sand. Spagnum skal blandes med havejord, mens surbundsjord typisk kan bruges direkte.

Er spagnum gødning?

Nej. Ugødet spagnum indeholder meget lidt næring og er et jordforbedringsmiddel, ikke en gødning. Vil du give næring fra start, kan du vælge gødet spagnum, men den er tilsat kalk og egner sig derfor ikke til surbundsplanter.

Kan man plante direkte i spagnum?

Det kan du, men det er sjældent den bedste løsning i haven. Ren spagnum er næringsfattig og tørrer hurtigt ud. Bland i stedet spagnum med havejorden, typisk halvt af hver i plantehullet til surbundsplanter, og giv gødning efter behov.

Hvilken spagnum skal jeg bruge til rhododendron?

Brug grov, ugødet spagnum med en pH på ca. 3,5-4,5. Den holder jorden sur og luftig, som rhododendron kræver. Undgå gødet spagnum, fordi den er tilsat kalk og har for høj pH til surbundsplanter.