Levering
Leveringsformer Levering af postpakker Levering med fragtmand Mobiltruck levering Afhentning fra lagerLevering med mobiltruck
Hos nogle er adgangsforholdene ikke indrettet til at modtage lastbiler - og derfor kan vi tilbyde mobiltruck levering, som gør vi kan komme ind de fleste steder og levere helt til døren.
Mobiltruck levering koster kr. 175,- pr. palle og vælges under punktet "Fragt og betaling" i forbindelse med din bestilling. I feltet "Besked vedr. levering" kan du beskrive nærmere, hvor præcist du ønsker produktet leveret.
Vi placerer gerne varerne på områder med græs, fliser osv., men hvis du ønsker dette, skal du være opmærksom på, at det sker på eget ansvar. Dette indebærer risikoen for, at græsset, fliserne, kloakdækslerne, drænristene eller lignende kan blive trykket ned, samt risikoen for andre følgeskader.
Adgangsforhold for mobiltruck levering
For at mobiltrucken kan komme frem, er det vigtigt, at der er min. 2,5 m i højden og bredden. Mobiltrucken er omtrent ligeså bred som en alm. personbil.
Mobiltruck er ideel, hvis du ønsker levering til steder som f.eks. gårdspladser eller indkørsler, der er dækket af grus eller granitskærver eller hvis din indkørsel eller tilkørselsvej er smal.
Mobiltrucken er særligt effektiv i områder som haveforeninger, sommerhusområder og ned til koteletgrunde, da lastbilen kan parkere et sted med tilgængelig plads og derefter transportere varerne til det ønskede aflæsningssted med mobiltrucken. Vognmanden kører maksimalt 200 meter fra lastbilens parkeringssted.
Vi vil ikke i alle tilfælde kunne garantere levering med mobiltruck, men vil gøre vort bedste for at imødekomme dit ønske. Dette kan være hvis chaufføren skal køre urimeligt langt med trucken (mange hundrede meter eksempelvis), for at nå frem til destinationen. Eller ved bestillinger til brofaste øer, hvor broen er for lav til at lastbilen med mobiltrucken kan køre over.
Vurderer chaufføren at han ikke kan levere til den ønskede placering uden risiko for eksempelvis at forvolde skade, trods frihøjden er overholdt, er det i sidste ende chaufførens vurdering der afgør hvad der kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre.
Leveringstid for mobiltruck levering
Da ikke alle lastbiler medbringer en mobiltruck, er leveringstiden lidt længere end ved normal levering. Leveringstiden med mobiltruck er normalt 1-1,5 uge.
Når du får leveret med mobiltruck ringer vognmanden til dig inden levering og aftaler nærmere. Træffes du ikke, vil vognmanden aflæsse varerne så tæt på det beskrevne leveringssted som muligt.
Har du spørgsmål til mobiltruck levering?
Vi har stor erfaring i levering af varer med mobiltruck. Er du I tvivl om vi kan levere hos dig, så er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Så kan vi i langt de fleste tilfælde vurdere om en levering med mobiltruck vil give udfordringer.