Smoke It All
Smoke It All er en specialafdeling under den anerkendte og økonomisk solide virksomhed Dansk Træmel i Esbjerg. Siden 1994 har vi med stor succes leveret træbaserede kvalitetsprodukter til en bred vifte af brancher, herunder pelsberedning, biobrændsel, strøelse og professionelle røgerier verden over.
Med vores omfattende ekspertise og avancerede produktionsfaciliteter garanterer vi ensartet høj kvalitet – leveret i præcise mængder og til tiden. Hele vores produktionsproces er drevet af en kompromisløs tilgang til miljø og bæredygtighed. Derfor er vores røgsmuld så tæt på et økologisk produkt, som det overhovedet er muligt (da der ikke findes et økologimærke i denne kategori). Vores vestjyske rødder afspejler sig tydeligt i vores produkter. Når vi udvikler vores unikke krydderiblandinger, lader vi os inspirere af den gastronomiske trend ”Madlandet i vest”, der har sat Vestjylland på verdenskortet som Danmarks spisekammer. Derfor bærer flere af vores Smoke It All-varianter navne med reference til den vestjyske natur, såsom ”Vadehav”, ”Marsk” og ”Lynghede”.