22.03.2024

db23ffdddee596270301cb03fca9b019

Få en flot græsplæne - topdressing ​for begyndere

En tæt og grøn græsplæne er noget af det lækreste en have kan byde på. Der er intet som en velplejet plæne fyldt med sundt græs, og det bløde græs giver et skønt underlag til hygge, samvær og leg.

- Eller hvad med en middagslur - bare sådan midt i græsset?

Er græsplænen god, så er den langt rarere at bruge, og din græsplæne vil uden tvivl blive brugt mere og samle venner og familie til masser af udendørs hygge. Græsplænen kræver dog pasning og pleje for at holde sig pæn, jævn og sund.

Herunder finder du tips og tricks for at opnå en smuk, jævn og velplejet græsplæne.

Slå græsset ofte

Græsplænen skal have lidt hjælp for at holde sig pæn og indbydende. Plænen skal have vand i tørre perioder og ikke mindst klippes. Græssets hemmelighed er nemlig, at det tåler at blive klippet hyppigt. Derfor kan du holde plænen fri for mange ukrudtsplanter (som tidsler og mælkebøtter), som ikke klarer konkurrencen med græsstråene, når de klippes.

En gammel græsplæne skal have næring

Måske har du ikke haft tid til at klippe og passe plænen i en periode? Eller er græsplænen begyndt at se træt ud, eller er der kommet lidt mere mos, end du synes om? Der er ingen grund til at fortvivle og begynde at tænke på at grave det hele op og begynde forfra. I langt de fleste tilfælde kan du skabe eller genskabe den perfekte græsplæne blot ved at give den næring i form af organisk topdressing.

Topdressing - Det hemmelige våben

Topdressing er en blanding af sand, modnet kompost, som du spreder i et tyndt lag på din græsplæne. Blandingen er fyldt med mikronæringsstoffer og findelt, så den nemt falder ned mellem græsstråene og ligger i det øverste vækstlag. Det er faktisk ikke så svært at topdresse sin græsplæne.

Topdressing er en slags naturlig "græs-doping", som giver græsset fordele frem for de andre plantearter i plænen, eksempelvis mos. Med topdressing får græsset den gødning, det har brug for, samtidigt med at sandet lufter græssets rødder. Er jorden i din græsplæne meget fed eller sandet, kan du købe topdressing i en blanding, der passer til netop din type jord.

Græssets øverste lag skal have gødning

Hvis du virkelig vil arbejde mod den perfekte, tætte græsplæne, så kan du topdresse flere gange på én sæson. Ellers er det bare en rigtig god vane at topdresse med jævne mellemrum, eksempelvis én gang årligt eller hvert andet år. På den måde vedligeholder du vækstbetingelserne i din plæne så græsset har optimale forhold.Topdressing er også med til at fylde ujævnheder, så din græsplæne bliver både plan, tæt og grøn.


Læs også: Guide: Sådan gør du - Planering af ujævn græsplæne
Læs også: Trin-for-trin: Sådan vander du græsplænen

Sådan bruger du topdressing (trin-for-trin):

1) Bestil topdressing på Haveglad.dk. Du kan eksempelvis få leveret en hel bigbag med 1000 liter, som rækker til 150-200 m2. Leveringstiden er typisk 1-3 hverdage.

2) Mens du venter på topdressingen klipper du din græsplæne på lav indstilling 3,5-4 cm. Som tommelfingerregel må du maksimalt klippe 1/3 af græssets længde af, af gangen.

3) VALGFRIT: Hvis du vil være ekstra god ved græsset kan du lufte plænen. Det kan gøres manuelt med en greb eller med en vertikalskærer / plænelufter. Hvis ikke du orker denne opgave kan du nøjes med topdressingen - det er stadig meget bedre for græsset end ikke at gøre noget!

4) VALGFRIT: Du kan gøre din plæne ekstra grøn og tæt ved at så lidt nye græsfrø i forbindelse med, at du topdresser. Eventuelt bare på steder, hvor græsdækket er tyndt eller helt væk. Spred græsfrøene før du spreder topdressingen.

5) Spred topdressing i et lag på 5-8 mm. Brug en skovl til at sprede topdressingen eller - tip det af en trillebør og jævn med en rive med tænderne opad. Plænen skal være lidt mørk af topdressingen, men ikke så meget, at det helt skygger for græsset. Den skal faktisk se lidt beskidt ud.

Lider du af en ujævn græsplæne? Fyld huller og træk eventuelt plænen over med en tung genstand (en palle eksempelvis) for at jævne den med topdressingen. Er der store huller i plænen, kan det dog være billigere at bruge harpet muldjord eller plænemuld.

6) Nu skal du vente! Alle store havekunstnere formår at vente på de gode resultater. Er du utålmodig kan du så lidt karse i vindueskarmen og følge med i det - det er mere aktionfyldt "havearbejde" med resultater fra dag til dag. Imens gør græsset selv arbejdet færdigt med at omsætte den dejlige topdressing du har spredt til det så din græsplæne bliver lidt tættere og grønnere fra dag til dag.

Hvor ofte skal jeg topdresse?

Du kan topdresse op til tre gange på en sæson. Én gang årligt eller én gang hvert andet år vil dog også gøre underværker ved din græsplæne i forhold til ikke at gøre noget.

Mange topdresser i det tidlige forår i april til maj, eller i sensommeren i august eller start september. Men ellers kan du bruge plæne-topdressing, når du har tid i din kalender (ikke om vinteren selvfølgelig), det tilfører nyt liv og energi til din græsplæne.

De forskellige typer plænedres

Engang var der to muligheder når det angik topdressing: Du kunne lave din egen topdressing, eller købe en standard type topdressing til en almindelig græsplæne. I dag er der langt flere muligheder når man topdresser sin græsplæne. Du kan købe topdressing til leret jord, til sandet jord, eller god topdressing-vækst der har ekstra gødningseffekt. Her på siden forhandler vi bl.a. original GreenBio topdressing, som var den første topdressing på markedet.

Køb topdressing til sandjord
Køb topdressing til lerjord

Topdressing - et bæredygtigt valg

Udover at topdressing medvirker til at give dig en pænere og mere jævn græsplæne, så kan du glæde dig over, at det også er et bæredygtigt valg at gøde sin græsplæne på denne måde. Miljøstyrelsen i Danmark anbefaler eksempelvis brugen af topdressing til pleje af parker og boldbaner med henblik på at undgå eller begrænse brugen af sprøjtemidler.

Det kongelige haveselskab anbefaler topdressing

Topdressing er ligeledes en skånsom måde at bekæmpe mos i græsplænen på, dette emne har Haveselskabet skrevet en artikel om, som du kan læse her: Det Kongelige Haveselskab: Bekæmp mos i græsplænen, topdressing mm. 

Uundværlige produkter til at topdresse din græsplæne

Når du skal i gang med at topdresse din græsplæne, så er det fordelagtigt at have produkter i høj kvalitet ved hånden. Du skal bruge en topdressing, som passer til din plænes jord, og vi har blandt andet topdressing til leret jord og til sandet jord. Har din græsplæne været udsat for angreb fra muldvarpe, så er det en god idé at bruge en plænestarter til at reparere plænen med. Den hjælper din plæne til at blive sund og stærk og dækker alle næringsbehov, din græsplæne har.

Læs også: Græskanter - alt hvad du bør vide om snorlige kanter i haven
Læs også: Ekspertguide: Gødning af græsplænen – sådan gøder du

Vi anbefaler disse produkter til at topdresse din græsplæne: