Sådan bruger du fliseimprægnering (Trin-for-trin guide)
Fliseimprægnering - holder dine fliser smukke
Fliseimprægnering. Når du giver dine fliser en fliseimprægnering, holder de sig smukke og fri for flisepest og alger. Har du lige fået lagt nye fliser i haven, eller har du renset dine gamle fliser for flisepest, snavs eller alger? Så er du helt sikkert interesseret i, at resultatet holder - og gerne i mange år frem, så dine flisearealer ser smukke ud og kan matche din fine have. Men hvad skal du gøre, for at resultatet har langtidsvirkning?
Det er en god ide at imprægnere fliser
En rensning af havefliserne kan efterlade fliserne sårbare, og hvis man ikke vælger at imprægnere fliserne, vil man i mange tilfælde opleve, at både alger og flisepest vender tilbage. Og at arbejdet således er spildt. Som årene går, bliver overfladen på fliserne porøs, hvilket gør, at fliserne bliver mere modtagelige for vand og de ulemper, der følger med i form af flisepest, alter og snavs. Derfor er en fliseimprægnering, der lægger sig oven på fliserne som en usynlig vandafvisende og beskyttende hinde et must, hvis du vil bevare dine fliser smukke at se på.
Fugt på fliser skaber grobund for flisepest og alger
Når det har regnet, tager det lang tid, før fliserne tørrer, idet fugten trænger dybere ned i fliser, der ikke er imprægneret. Måske er fliserne lagt på et område, hvor fugten kun langsomt forsvinder og derved giver gode muligheder for, at alger og flisepest stortrives. Da både alger og flisepest således trives under fugtige vilkår, er imprægneringen derfor helt essentiel for at holde den grimme algevækst og flisepest nede. Det giver ligeledes rigtig god mening både at imprægnere nye og gamle fliser, da man på den måde kan beskytte dem længere ud i fremtiden. Så du bliver fri for hurtigt igen at gribe til fliserens og og alt andet, der skal til for at holde ulemperne på afstand.
Sådan bruger du fliseimprægnering (trin-for-trin)
1) Rengør fliserne grundigt
Vil du imprægnere havefliser, der er befængt med flisepest eller alger, skal du først rengøre disse med fliserens, knofedt eller med en højtryksrenser, som du bruger på en skånsom måde. Når fliserne er tørre, børster du det opløste skidt af og lægger fliseimprægneringen på de nye fliser eller på de nyrensede fliser.
2) Klargør terrassen
Skal du behandle terrassen med fliseimprægnering, fjerner du alt fra terrassen. Både havemøbler, krukker, parasol og andre løse genstande, som normalt har adresse på terrassen. Så er du klar til først at tage fat på at rense dine fliser. Allerførst skal du dog feje terrassen grundigt, før du går i gang med med fliserens.
3) Giv fliserne fliseimprægnering
Når fliserne er helt fri for mos og alger, kan du gå videre til selve imprægneringen. Det er vigtigt, at fliserne er helt tørre, inden du imprægnerer. Sprøjt fliseimprægneringen jævnt over hele belægningen med en tryksprøjte. Brug en imprægnering af høj kvalitet, da det giver det bedste resultat på sigt. Sørg for at læse på imprægneringen, om den skal blandes op med vand eller er klar til brug. Der er nemlig forskel på, om det er et koncentreret præparat eller om det er en fliseimprægnering, der allerede er klar til brug. Og så er det er vigtigt, at det ikke regner umiddelbart efter, så du bør lige tjekke vejrudsigten, inden du behandler fliserne. Fliseimprægneringen skal nemlig have lov til at tørre for at skabe den modstandsdygtighed overfor fugt og snavs, som skal sikre mod flisepest, alger og andet snavs i årene fremover.
4) Fyld flisernes mellemrum op igen
I forbindelse med, at du har renset for flisepest og alger, kan sand og jord i fugerne mellem fliserne være taget med. Derfor er det en god idé, når imprægneringen er tør at feje sand ud på fliserne. Sandet fordeles derefter jævnt ud på flisebelægningen med en stiv kost, så sandet igen finder sin plads mellem haveflisernes fuger. Det er med til at sikre, at fliserne ikke skrider ud samtidig med, at sandet er med til at begrænse væksten af uønsket ukrudt og mos mellem fliserne.
Fliseimprægnering er en løbende proces
Selvom imprægneringen er med til at beskytte fliserne mod fornyet algevækst, er det nødvendigt at se det som en løbende proces. Det anbefales at sprøjte fliserne med algemiddel et par gange om året for at dræbe eventuel fornyet algevækst. Afhængigt af hvor hårdt ramt fliserne er af alger og flisepest, kan det ligeledes være nødvendigt med mere end en rensning af fliserne for at komme helt i bund. Der findes flere forskellige former for fliseimprægnering - vi forhandler eksempelvis på miljøvenlige fliseimprægneringer fra Bollerup Jensen.
Se Koncentreret fliseimprægnering
Se Fliseimprægnering - klar til brug
Hvor lang tid holder fliseimprægnering?
Fliseimprægnering holder 3-5 år. Det kan dog være vanskeligt at sige, hvor lang tid en imprægnering præcist holder, da det afhænger helt af, hvilket produkt der er anvendt og andre faktorer, som for eksempel hvor meget belægningen bliver slidt. Man må dog regne med, at belægningen på sigt skal imprægneres igen for at bibeholde et godt resultat mange år fremover.
Hvordan imprægnerer du dine fliser?
Dine fliser skal være rene og tørre, inden du påfører fliseimprægneringen. Herefter påfører du din fliseimprægnering med enten en havesprøjte, en blød kost, en pensel eller en malerrulle. Så skal væsken have lov til at tørre og trænge ind i fliserne. Ligger der små pytter af imprægneringsvæske på fliserne flere timer efter påføring, kan du overveje at tørre dem op.
Køb god fliseimprægnering - det betaler sig!
Som i alle andre af livets forhold, er det vigtigt at bruge kvalitetsprodukter. Det betaler sig i høj grad at investere i fliserens, algemiddel og fliseimprægnering. Det afspejler sig i høj grad i resultatet, og har i den grad også betydning for, hvor længe resultatet holder. Samtidig er det en god idé at tage problemerne i opløbet.
Brug fliseimprægnering med en patio cleaner
Får algevæksten og flisepesten først alvorligt fat og slår rødder i belægningen, er det langt sværere at slippe af med dem igen. Har du mulighed for det, kan det være rigtig fornuftigt at imprægnere fliserne, mens de stadig er helt nye. Så er du sikker på, at fliserne vedbliver med at være smukke og nye at se på. Og da en højtryksrenser er alt for hårdt at bruge på fliserne, kan det være en god idé, at i at du investerer i en patio cleaner, som er en terrassevasker eller en overfladevasker, som monteres på en højtryksrenser i stedet for den almindelige sprøjtedyse. En terrassevasker består af et skjold med en børstekant, der sikrer at beskidt vand ikke sprøjter på fliser, mure eller brugeren selv.
Hvis du benytter en almindelig højtryksrenser med almindelig sprøjtedyse, beskadiger det høje tryk overfladen på fliserne, og gør dem så efterfølgende modtagelig for vand, hvilket giver gode betingelser for både algevækst og flisepest.
Hvorfor afrense og imprægnere fliser?
Når du afrenser og imprægnerer dine gamle sten, bliver de helt rene og som nye igen på kun få timer. Du får udseendemæssigt en et nyt look til din indkørsel eller på din terrasse. Du undgår, at skulle købe nye dyre sten og bruge flere uger på at lægge dem.
Ved at afrense og imprægnere dine gamle belægningssten, værner du samtidig om miljøet. Du genbruger dine gamle sten, og sparer derfor også på naturens ressourcer. Og det er da en gevinst både for dig og for naturen.
Smukke fliser klæder en smuk have
En effektiv fliseimprægnering forebygger indtrængning af vand, fugt, skidt, smuds, alger, mos, grønne belægninger og flisepest. En imprægnering forebygger også frostskader, hvilket gør at sten og fliser på denne måde også opnår en forlænget levetid. Derfor er det en rigtig værdifuld ting at imprægnere både nye og afrensede flisebelægninger. Og ikke nok med, at holdbarheden øges betragteligt, når man har glæde af sine fliser i masser af år. Det sikrer også et smukt og velplejet have-look, der glæder et par æstetiske øjne og giver indtryk af en have, hvor der er styr på alt, og som man derfor gerne vil opholde sig i.
God arbejdslyst med imprægnering af dine fliser.