Havekalk - stor guide til kalkning i haven

Sådan kalker du i din have
Præcis som vi mennesker har planter og græs brug for både næring og de rigtige vitaminer for at trives og udvikle sig, så de ser smukke og sunde ud. Og hvis planterne skal trives, skal der havekalk til.
Kalk er naturligt til stede i jorden, men en del af denne forsvinder efterhånden, når planterne optager den, ligesom den med tiden bliver udvasket af nedbør.
Det er vigtigt at neutralisere jordens surhed, da det kun er ganske få planter, der kan trives i sur jord. Når indholdet af kalk i jorden falder, falder jordens pH værdi ligeledes. Der er få planter som eksempelvis rhododendron, der trives i en sur jord, og det er derfor vigtigt, at man husker at give sin plæne og bede kalk jævnligt, for at bibeholde den korrkete pH værdi.
Hvordan bruger man kalk i haven?
Det er som udgangspunkt let at kalke sin have og græsplæne. Du kan sagtens sprede kalken manuelt med hænderne, men mange vælger dog at bruge en håndspreder til formålet, og det er også en udmærket idé, men det er ikke noget, du skal eller behøver. Dog er det smart at iføre dig et par havehandsker, hvis du spreder med hænderne.
Plænekalk mod mos i græsplænen
Er din græsplæne fyldt med mos, er plænekalk en rigtig god ting i kampen mod mos. Det gør nemlig jorden mere basisk og hjælper med bedre vækstvilkår for græsset. For mere information kan du læse vores artikel om kalkning af græsplænen.
Hvornår skal man bruge kalk i haven?
Du kan kalke din have når som helst i løbet af året, hvor græsplænen ligger i dvale. Kalken har den samme virkning på jorden, uanset hvornår på året, du kalker. Men du skal være opmærksom på, at det kan tage noget tid, før det er helt opløst og således trængt ned i jorden, ikke mindst hvis du anvender perlekalk. Derfor er det en god ide at vælge at kalke i perioder med nedbør eller lige før nedbør. Og gerne flere gange om året.
Forår, efterår og vinter er således oplagt til kalkning, fordi det bliver fordelt godt i jorden via regnvand eller smeltende sne. Når jorden alligevel er dækket af et hvidt lag sne, lægger du såmænd heller ikke mærke till, hvis der ligger nogle kalkrester tilbage.
Læs også: Mos i græsplænen - de 8 bedste tips mod mos
Læs også: Ekspertguide: Gødning af græsplænen – sådan gøder du
Hvor meget kalk skal jeg bruge?
Mængden af kalk du skal bruge i haven, er afhængig af blandt andet din plantesammensætning og jordens surhedsgrad (pH), som du kan selv kan måle med en pH-måler til jorden.
Er den lavere end 6,50 bør du tilføre 25 kg havekalk pr. 100 kvm, og teste igen næste år. Mængden afhænger også af, hvilket område i haven, du vil kalke. Du vil altid kunne se den anbefalede dosering på sækken.
Det anslåede forbrug af er omkring 100 gram pr. kvadratmeter, men mængden er også afhængig af planternes sammensætning og hvor meget gødning , de har fået tilført.
Hvilken type kalk skal jeg bruge?
Der findes forskellige former for kalkprodukter til haven, der kan forbedre jordens surhed. Havekalk kan anvendes forår og efterår alle steder, som har behov for kalk - med undtagelse af surbundsbede. Den sikrer den rette pH-værdi i jorden, øger udnyttelsen af næringsstoffer og forbedrer jordens struktur.
Disse kalktyper bruges i haven:
- Havekalk
- Plænekalk
- Flydende kalk
- Kalk med gødning
- Perlekalk med magnesium
- Økologisk kalk (kalk til økologisk dyrkning)
- Plænekalk - græsplæne kalk
Hvad skal græssets pH-værdi være?
Hvis ph-værdien på din græsplæne ligger under 5,5, kan græsset ikke optage næringsstofferne fra jorden. Ved at tilføre græsplæne kalk, kan du øge jordens ph værdi, og når du gør det, kan græsset optage værdifulde næring fra jorden.
Ved at tilføre plænekalk til græsset, øges pH og udover at give græsset gode vækstbetingelser, har mosset sværere ved at trives. Visse typer af indeholder udover selve kalken også vigtige mineraler som eksempelvis magnesium.
Kalk virker langsomt, da det lægger sig på overfladen. Først når jorden bliver gennemblødt, det regner eller sneens smeltevand tager over, trænger det ned i jorden.
Økologisk kalk til haven
I takt med, at man gerne vil dyrke økologisk og sætte skadelige giftstoffer i skammekrogen, vælger mange også, at anvende en speciel havekalk til økologisk dyrkning. En kalktype, som er et uorganisk jordforbedringsmiddel, der kan anvendes i hele haven.
Både i køkkenhaven, i blomsterbedene, ved buskene og på græsset. Det sikrer den rette surhedsgrad, samtidig med, at den forbedrer jordstrukturen. Fås i en pelleteret form, der er nem at udstrø.
Flydende kalk til græsplænen
I hvilken form man vælger at tilføre kalk til haven er et temperamentspørgsmål. Nogle holder af at strø det ud i pilleform, mens andre foretrækker i flydende form.
Det er således en smagssag, om man vælger at bruge den traditionelle perlekalk eller flydende variant når plænen mangler kalk eller er fyldt med mos. Perlekalken lægger sig på overfladen, hvor den langsomt opløses og trænger ned i jorden. Den flydende variant er så at sige mere usynlig.
Da kalkning er afgørende for planternes og græsplænens vækst og sundhed, er det vigtigt, at det tilføres flere eller i hvert fald én gang årligt og gerne i april/maj måned, hvor planterne vokser mest.
Se vores udvalg af flydende kalk
Ofte stillede spørgsmål:
Hvorfor skal man strø kalk i græsplænen?
Det skal du, hvis du ikke har særlig meget kalk i din græsplæne, hvis plænen ikke trives godt eller du har mos i din græsplane. Du kan tilsætte mere ved at sprede det ud over din plæne. Kalken øger jordens pH, og det giver græsset nogle bedre vækstbetingelser samtidig med, at det giver dårlige vækstbetingelserne for mosset i græsset.
Hvordan skal man sprede kalken?
Du kan sagtens sprede manualet med hænderne. Nogle vælger at bruge en spreder til formålet. Det er da også en fint, men det er ikke noget, du absolut behøver. Dog er det en fordel, at du bruger handsker til formålet.
Hvad er fordelene ved at kalke i haven?
Kalkning forbedrer især den lerede jord, ved at skørne leret, så jorden nemmere opnår en eftertragtet krummestruktur. Samtidig kan kalkning hjælpe dine planter til en bedre ernæringstilstand, idet den gør næringsstofferne tilgængelige for planterne.
Derudover kan kalkning effektivisere nedbrydningen af planterester i jorden og derved frigive gavnlige næringsstoffer.
Kan man give for meget kalk?
Når du kalker plænen, gør du det for at øge pH-værdien. Du skal ikke øge den for meget, for så kan græsset og andre planter gå ud. Årsagen er, at græsplænen ikke kan optage næring, hvis pH-værdien er for høj, ligesom når den er for lav.
Derfor skal du blot forsøge at dække græsplænen med et jævnt lag og ikke overkalke. Du skal dog ikke være bekymret, hvis der går dage, før den er sivet ned i jorden.
Det kræver en del nedbør, før kalken er helt opløst, og derfor er det bedst, at du kalker i perioder med meget regn.
Læs også om: Gødning af græsplænen
Læs også om: Stor guide: Hvilken hæk bør du vælge? (De 9 forskellige)


