Dyrk kartofler: guide til læggetid, sorter og høst

Min køkkenhave er ikke komplet uden kartofler. Friskgravede kartofler smager af dansk sommer, og dyrkning af kartofler er langt lettere, end mange tror. Med den rette sort, løs jord og lidt hypning kan du få et flot udbytte allerede første år.

I denne guide gennemgår jeg hele forløbet: hvornår du forspirer og lægger, hvordan du passer planterne, hvornår du høster, og hvilken sort der passer til dig. Til sidst får du overblikket over de to sygdomme, der oftest driller, nemlig skurv og skimmel. Har du allerede besluttet dig, kan du finde læggekartofler i flere sorter i butikken.

Sådan dyrker du kartofler: det korte overblik

Kartofler dyrkes i seks trin. Det tager cirka 80 til 100 dage fra lægning til høst.

• Februar til marts: forspir læggekartoflerne på et lyst og køligt sted.
• Midt i april: læg dem i løs, tør jord, når jorden er over cirka 8 grader.
• Maj til juni: hyp 2-3 gange, og hold øje med skimmel.
• Juni til september: høst. Tidlige sorter fra juni, de fleste i august og september.
• Efter høst: lad kartoflerne tørre 1-2 timer, og gem dem mørkt og køligt.

Forspir kartoflerne i februar og marts

Forspiring giver kartoflerne et forspring, så du kan høste tidligere end normalt. Det gør dem desuden mere robuste over for skadedyr og sygdomme. Et godt råd herfra er, at du forspirer, også selv om det virker som ekstra arbejde. Det er den billigste måde at få tidlige kartofler på.

Sådan gør du: Læg læggekartoflerne med øjnene opad i en kasse eller en æggebakke, og sæt dem på et lyst og køligt sted. Der kommer spirer fra kartoflernes øjne, og det er dem, der senere bliver til planten over jorden. Kartoflerne er klar til lægning, når spirerne er omkring 1 cm.

Står kartoflerne et sted med lav luftfugtighed, kan de miste spændstighed. Det forebygger du ved at spraye dem let med vand. De kan stadig plantes ud, hvis de er blevet lidt slappe. Vil du have hele fremgangsmåden i detaljer, har jeg skrevet en guide til forspiring i 7 nemme trin, og en mere specifik gennemgang af forspiring af læggekartofler i februar.

Hvornår sætter og planter man kartofler?

Du sætter eller planter kartoflerne midt i april, når jorden har fået lidt varme og er over cirka 8 grader. Kartofler sås ikke, men sættes som læggekartofler, så at lægge, sætte og plante kartofler er det samme. Nåede du ikke at forspire, kan du godt lægge kartoflerne i jorden uden forspiring. De er bare senere klar, så høsten rykker tilsvarende.

Vil du have helt tidlige kartofler, kan du lægge fiberdug eller et stykke klar plast over jorden. Det mindsker risikoen for frostskader. Du fjerner det, når frostrisikoen er ovre, og senest når kartoflerne skyder op over jordoverfladen. Hvilken ukrudtsdug eller fiberdug der passer bedst, kan du læse om i min guide.

Sådan sætter og planter du kartoflerne i løs og tør jord

Jorden skal være løs og tør. Lav render i jorden, og læg de forspirede kartofler med spirerne opad, så de ligger cirka 4 cm under jorden. Afstanden mellem kartoflerne skal være cirka 30 cm, og afstanden mellem rækkerne mindst en meter, så der er jord nok til hypning. Den samme afstand gælder, når du sætter kartofler i et højbed.

Undgå, at spirerne knækker af, og læg den side af kartoflen med flest spirer opad. Meget tidlige sorter lægges lige under overfladen. Skift desuden plads til kartoflerne hvert år.

Den rigtige placering og jord til kartoffelbedet

Vælg et solfyldt sted, hvor der ikke har groet kartofler de seneste 3-4 år. Så undgår du bedst brok, nematoder og bladplet. Løsn jorden grundigt, og jordforbedr med kompost, gerne iblandet lidt tørret hønsegødning. Vil du vide mere om gødningstyperne, kan du læse min guide til organisk gødning i haven.

Du kan også dyrke kartofler i et højbed eller i en plantekasse med en vækstdug, som du fjerner, når planterne er 10-15 cm høje. Er pladsen trang, findes der også en plantepose til kartofler på 55 liter. Til selve jorden kan du bruge specialblandet kartoffelmuld.

Giv en NPK-gødning med et højt indhold af kalium og kvælstof. Min tommelfingerregel er hellere at undergøde en smule end at overgøde, for for meget kvælstof i forhold til kalium kan give sorte kartofler ved kogning. Giv aldrig jorden kalk, for kalk fremmer skurv.

Sådan passer du kartofler

Har du først lagt kartoflerne, kræver de ikke meget pasning. Tre ting gør forskellen: hypning, vanding og at holde øje med skimmel.

Hvornår og hvorfor hypper man kartofler?

Hvornår hypper man kartofler? Du bør hyppe 2-3 gange i løbet af sæsonen. Første gang er, når kartoffelplanten er 10-15 cm høj, og derefter efter behov. At hyppe er at hakke jorden op i en vold omkring kartoffelrækken. I maj-juni hypper du, til kammen er godt og vel 30 cm høj. Ukrudt fjernes hurtigst muligt.

Hvorfor hypper man kartofler? Hypning kvæler ukrudt, beskytter mod kartoffelskimmel og øger udbyttet, fordi planten danner flere jordstængler. Det, jeg oftest ser gå galt, er kartofler, der bliver grønne, fordi knoldene ikke er dækket godt nok. Grønne kartofler skal sorteres fra, og de kan bruges som læggekartofler næste år.

En roehakke kan sagtens bruges til hypning, men et hyppejern tager meget mere jord ad gangen og er det perfekte redskab.

Vand kartofler

Vand kartoflerne i tørre perioder, især hvis de står i plantekasser. Vandmangel gør kartoflerne skurvede og får dem til at koge ud. Det har stor betydning både for, hvor tidligt du kan høste, og for kvaliteten.

Klip toppen af kartoffelplanten ved skimmel

Kan man klippe toppen af kartofler? Ja, men kun når der er skimmel. Skimmel kommer, når nætterne bliver varme og fugtige, typisk fra omkring juni. Jeg oplever ofte, at folk venter for længe med at reagere. Hold derfor øje med bladene. Får de pletter eller begynder at visne, skal toppen klippes af og fjernes, så skimmelen ikke når ned til knoldene. Så holder kartoflerne sig sunde i jorden, til du skal bruge dem.

Hvornår kan du høste kartofler?

Har dine kartofler haft optimale, varme betingelser, kan du grave dem op fra juni. Oftest er det dog august og september, der byder på kartofler. Du tager dem op ved at lirke dem op af jorden med hænderne eller en greb. Lad dem derefter ligge tørre i solen i 1-2 timer, så jorden tørrer ind. Så er de klar til at spise eller gemme.

Opbevaring af kartofler efter optagning

Gem kartoflerne i en kasse eller sæk et mørkt og køligt sted. Kartoflerne tåler ikke frost og opbevares bedst ved 5-10 grader. En frostfri kælder er perfekt, men indtil frosten kommer, kan de fint stå i et køligt hjørne i et udhus, en carport eller en garage.

Bliver det for koldt, under cirka 4 grader, omdannes stivelsen til sukker, og kartoflerne smager sødt. Bliver det varmere end cirka 10 grader, begynder de at spire og blive bløde.

Populære kartoffelsorter

Når du vælger sort, er det vigtigste, hvornår du vil have kartoflerne klar. Nogle sorter høstes tidligt, andre senere på året. Derudover er der forskel på smag, størrelse, farve og kogeegenskaber. De fleste forbinder kartoflen med en gul grønsag, men du kan også få røde og lilla kartofler. Sidst men ikke mindst er nogle sorter mere resistente over for skurv og skimmel end andre.

Hvis jeg skulle vælge til første gang, ville jeg tage en tidlig sort som Solist eller Linzer. De er hurtigt klar, og du får et resultat, før sommeren er ovre. Tjek altid, hvor modtagelig sorten er over for skimmel og skurv, så du ved, hvad du skal holde øje med.

Tidlige kartoffelsorter

Solist kartoffel

Oval kartoffel med lysegul hud og kød. Solist er fast i kødet og har en god smag. Meget tidlig sort. Resistens mod skimmel og skurv: middel. Brokresistent og nematodresistent. Køb Solist læggekartofler.

Agata kartoffel

Oval kartoffel med lysegult kød. Agata er middelstore kartofler med velformede knolde. Giver stort udbytte og har en god smag.

Sofia kartoffel

Oval kartoffel med lysegul hud og kød. Sofia er fast i kødet og meget velsmagende. Resistent over for skimmel i knolde, men modtagelig i toppen. Modtagelig for skurv. Brokresistent og nematodresistent.

Sieglinde kartoffel

Oval til lang kartoffel med lysegul hud og gulligt kød. Sieglinde er fast og velsmagende. Modtagelig for skimmel i toppen, mere resistent i knolde. Modtagelig for skurv og nematoder. Brokresistent.

Marabel kartoffel

Oval kartoffel med hvid hud og gult kød. God bagekartoffel. Resistens mod skimmel og skurv: middel. Nematodresistent og modtagelig for brok.

Frieslander kartoffel

Oval kartoffel med gult kød. Meget tidlig sort. Frieslander er meget velsmagende, robust og giver et flot udbytte.

Flavia kartoffel

Oval til lang kartoffel med gult kød. Flavia er en meget tidlig og attraktiv kartoffel, der giver stort udbytte og har en rigtig god smag.

Verona kartoffel

Oval kartoffel med gult kød og glat hud. Meget tidlig sort, der giver stort udbytte og har en fantastisk smag.

Hamlet kartoffel

Rundoval kartoffel med lysegult kød. Hamlet er en god spisekartoffel, der giver mange knolde ved tidlig optagning. Køb Hamlet læggekartofler.

Princess kartoffel

Oval kartoffel med gult kød. Princess er perfekt til for eksempel salater. Fastkogende.

Linzer kartoffel

Aflang kartoffel med gult kød. Linzer er en tidlig sort af aspargestypen. Kartoflen er kogefast og meget velegnet til salater. Køb Linzer læggekartofler.

Middeltidlige kartoffelsorter

Ditta kartoffel

Oval til aflang kartoffel med lysegul hud og gult kød. Ditta er fast i kødet og meget velsmagende. God resistens over for skimmel og skurv. Brokresistent og nematodresistent. Se Ditta læggekartofler.

Exquisa kartofler

Oval til lang kartoffel med gult kød. Exquisa er fast i kødet og meget velsmagende. Modtagelig for skimmel i toppen, bedre resistens i knolde. Skurv: middel resistent. Nematod- og brokresistent.

Sava kartofler

Sava hører til blandt de mest populære kartoffelsorter. Oval kartoffel med gul hud og kød. Sava er middelfast i kødet og meget velsmagende. Middel til høj resistens mod skimmel og middel resistens mod skurv. Modtagelig for nematoder. Brokresistent. Sava skal hyppes ekstra godt, ellers bliver knoldene grønne. Køb Sava læggekartofler.

Bintje kartoffel

Langoval kartoffel med svagt gult kød. Let meletkartoffel, som er god til ovnkartofler og kartoffelmos. Bintje giver mange ensartede knolde. Modtagelig for skimmel og skurv. Køb Bintje læggekartofler.

Middelsene og sene kartoffelsorter

Belana kartoffel

Rund kartoffel med meget gult kød. Belana er kogefast og meget velsmagende, og planterne giver et flot udbytte. Nematod- og brokresistent.

Raja kartoffel

Oval kartoffel med rød hud og gult kød. Raja er halvfast og let melet og egner sig godt som bagekartoffel. Resistens mod skimmel og skurv: middel. Nematodresistent og brokresistent.

Hansa kartoffel

Oval kartoffel med gult kød. Hansa er en velkendt sort med middelstore knolde. Fast i kog og god spisekvalitet.

Folva kartoffel

Oval kartoffel med gult kød. Folva er en populær kartoffel med en fin smag og fast kød. Den er fast i kog. Nematod- og brokresistent. Køb Folva læggekartofler.

Asparges kartofler

Aflange kartofler med gult kød. Asparges er lækre, faste og yderst velsmagende. Modtagelig for skimmel, så toppen skal fjernes helt, når du ser den første plet. Resistens mod skurv: middel. Modtagelig for nematoder og brok. Køb asparges læggekartofler.

Blå Congo kartoffel

Rundoval kartoffel med blåviolet hud og kød, også efter kogning. Blå Congo er halvfast til melet og god som bagekartoffel og til chips. Modtagelig for skimmel.

Skadedyr og sygdomme i kartofler

De hyppigste problemer er skurv og skimmel. Du kan læse mere i min guide til kartoffelsygdomme som skurv, sort og bladskimmel.

Skurv er en bakterie, som giver brune, hævede pletter på kartoflerne. Mindre angreb kan du skære fra, men ved et stort angreb må kartoflen som regel kasseres. Skurv trives i kalkholdig og tør jord. Derfor skal du ikke kalke, hvor kartoflerne skal stå, og jorden skal holdes jævnt fugtig.

Kartoffelskimmel er en svamp, der spreder sig i planternes blade og stængler og til sidst ender i knoldene. Den viser sig først på bladene som en hvid eller grå belægning, og den kan også ramme tomater. Det er svært at forudsige, hvornår den kommer, og den spreder sig hurtigt fra plante til plante. Forebyg ved at give kartoflerne et godt forspring med forspiring og tidlig udplantning. Ser du pletter, klipper du stænglerne over jorden væk med det samme, så skimmelen ikke når knoldene. Flere sorters modtagelighed kan du slå op på Havenyts side om kartofler.

Konklusion

Kartofler er en af de nemmeste afgrøder at starte med. Forspir i februar, læg dem i løs og tør jord i midten af april, hyp 2-3 gange, og klip toppen af ved de første tegn på skimmel. Vælg en sort, der passer til, hvornår du vil høste, og hvad du vil bruge kartoflerne til.

Her finder du læggekartofler og kartoffelmuld, så du kan komme i gang.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår sætter man kartofler?

Sæt kartoflerne midt i april, når jorden er over cirka 8 grader. Har du forspiret dem fra slutningen af februar til starten af marts, er de klar, når spirerne er omkring 1 cm. Uden forspiring kan de også sættes i april, men høsten bliver senere.

Skal man forspire kartofler?

Du behøver ikke at forspire, men det anbefales. Forspiring gør, at du kan høste tidligere, og kartoflerne bliver mere robuste over for skadedyr og sygdomme. Læg kartoflerne med øjnene opad på et lyst og køligt sted.

Hvor dybt og med hvilken afstand skal man sætte kartofler?

Læg kartoflerne cirka 4 cm under jorden med spirerne opad. Der skal være cirka 30 cm mellem kartoflerne og mindst en meter mellem rækkerne, så der er jord nok til hypning. Meget tidlige sorter lægges lige under overfladen.

Hvornår og hvorfor hypper man kartofler?

Hyp første gang, når planten er 10-15 cm høj, og derefter 1-2 gange mere efter behov, til kammen er cirka 30 cm høj. Hypning kvæler ukrudt, beskytter mod kartoffelskimmel, forhindrer grønne kartofler og øger udbyttet, fordi planten danner flere jordstængler.

Kan man klippe toppen af kartoffelplanterne?

Ja, hvis der kommer skimmel. Får bladene pletter eller begynder at visne, klipper du toppen af og fjerner den, så skimmelen ikke når knoldene. Uden tegn på skimmel skal toppen blive stående.

Hvorfor får kartofler skurv?

Skurv skyldes en bakterie, som trives i kalkholdig og tør jord. Du forebygger den ved ikke at give jorden kalk, ved at holde den jævnt fugtig og ved at vælge sorter med god resistens mod skurv.