Guide: Den lille køkkenhave - dyrk grøntsager på altanen

c141e6f4abf07211f99ac88a3b41f1cd
Køkkenhave

30.03.2023

At have en lille køkkenhave på altanen kan være en sjov og givende måde at dyrke dine egne grøntsager og krydderurter på, selvom du bor i en lejlighed eller et hus uden en stor have.

Altanen kan give dig mulighed for at dyrke friske og sunde råvarer, som du kan bruge i dine madlavning og samtidig skabe en hyggelig og grøn oase, hvorfra du kan nyde dine grøntsager og de krydrede sager sommeren igennem.

Læs også: Køkkenhave for børn - Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave
Læs også: Trin-for-trin guide: Køkkenhave for begyndere

Dyrk din egen køkkenhave på altanen

Vil du til at dyrke dine egne afgrøder på altanen, får du her en praktisk trin-for-trin guide til at etablere en skøn, lille køkkenhave på din altan.

1. Planlæg din altan-køkkenhave

Før du begynder at dyrke grøntsager og krydderurter, skal du tænke over, hvor meget plads du har og hvad, du gerne vil dyrke. Du kan dyrke både grøntsager og krydderurter på din altan, men du skal sørge for, at du vælger planter, der passer til det lys og den temperatur, som din altan har. Du kan eventuelt plante krydderurter som en slags bunddække under små opstammede frugttræer.

Da der jo nok er begrænset plads på altanen, så det er vigtigt at gøre sig klart, hvor meget hver enkelt plante må fylde, så du udnytter pladsen bedst muligt, så du får en flot og frodig altan.

2. Vælg de rigtige krukker og jord

Når du har valgt de planter, du vil have, skal du vælge de rigtige krukker og jord. Det er vigtigt at vælge store krukker, hvor der er plads til, at planterne kan vokse, og som har drænhuller i bunden , så overskydende vand kan løbe ud. Du kan også vælge at bruge plantekasser, som kan være praktiske, hvis du vil dyrke flere planter på samme tid.

Jorden er har ofså stor betydning:. Du kan købe speciel jord til potter og plantekasser, som indeholder alle de næringsstoffer, som dine planter har brug for. Det er også vigtigt at sørge for, at jorden er fugtig og ikke for tør. Denne jord hedder typisk krydderurtejord eller plantejord.

3. Vælg de rigtige planter

Når du vælger planter, skal du tænke på, hvad du vil bruge dem til. Hvis du vil have friske krydderurter til madlavningen, kan du vælge krydderurter som basilikum, persille, timian og rosmarin.

Hvis du vil have grøntsager, kan du vælge planter som cherrytomater, salat, agurker og chili. Hvis du har nogle gamle kartofler kan du forspire dem i vindueskarmen og efterfølgende lægge dem i en krukke. Så har du inden længe friske kartofler til eget brug.

4. Pas på dine planter

Når du har plantet, er det vigtigt at passe på planterne. Sørg for, at de får den rigtige mængde sollys og vand. Nogle planter har brug for mere vand end andre, så sørg for at undersøge, hvad dine planter har brug for.

Langt de fleste grøntsager og krydderurter har dog brug for store mængder sol, så en altan i fuld skygge kan godt være lidt op ad bakke.

Læs også: Sådan dyrker du grøntsager i kapilærkasser
Læs også: Guide for begyndere: Grøngødning og efterafgrøder i køkkenhaven

Få mængderabat
HG Højbedsmuld i bigbag
Samme muld, som benyttes af gartnere! HG Højbedsmuld er en spagnumfri jordblanding baseret på langtidsmodnet kompost. Blandingen er udviklet i samarbejde med danske anlægsgartnere, specielt til brug i højbede og plantekasser. Højbedsmuld kan dog også med fordel benyttes til dyrkning i potter og krukker.Muldens gode struktur og næringsrige indhold nedsætter behovet for vanding og giver dig det optimale udgangspunkt for sunde og store planter. Simpelthen en lækker muld at arbejde med!AnvendelseDu kan benytte HG højbedsmuld til både etablering af nye højbede og til efterfyldning af eksisterende højbede, hvor jorden er faldet sammen eller trænger til fornyelse. Højbedsmuld har en medium-fin struktur, der giver rødderne gode luftforhold og et effektivt dræn. Højbedsmuld er naturligt gødet med husdyrgødning og indeholder al den næring, som planterne har brug for i ca. 4 måneder. Ved plantning af meget næringskrævende planter kan det dog være en fordel at tilføje ekstra gødning, for eksempel organisk have- og grøntsagsgødning i etableringsfasen.Mulden er klar til brug ved levering.100% sneglefri. Højbedsmuld ikke er egnet til brug i dine surbundsbede.SammensætningHG Højbedsmuld er sammensat af organisk naturgødning og langtidsmodnet kompost. Komposten er modnet i mindst to år (og ofte længere) og indeholder derfor meget stabil humus, der både bevarer jordens dræningsegenskaber og giver en rigtig god evne til at holde på fugt. Alle ingredienser i HG Gartnermuld er 100% danske og 100% naturlige. Fri for eventuelle giftstoffer og kunstgødning.Mulden bliver leveret direkte til din adresse i en praktisk bigbag, så du undgår spild og unødig oprydning.Med HG Højbedsmuld får duHøj kvalitet - Mulden er produceret og kvalitetssikret på eget anlæg i Nordjylland. Der bliver ikke “snydt” med mængden af gødning.Hurtig levering - Vi blander højbedsmulden ved ordremodtagelse og leverer som udgangspunkt til dig inden for 1-3 hverdage. Derved får du får et frisk produkt der er klar til brug.Alt inklusiv - Prisen er inklusiv levering hjem til dig og uden skjulte omkostninger og gebyrer.
Fra 1.145,00 kr.
Land Plus – Altankasse, galvaniseret jern
Land Plus smukke og rummelige rektangulære altankasser i galvaniseret stål, udgør det ideelle valg til din tagterrasse eller altan. Plantekasserne er minimalistiske og passer godt til en bevægelig indretning.Kasserne tilbyder en hurtig og elegant måde at organisere dine udendørs områder på. Uanset om det er din altan, balkon eller tagterrasse, hvor pladsen er begrænset, kan disse altankasser bruges til at skabe en oase af blomsterpragt, aromatiske krydderurter, bælgplanter, små træer og eller buske.Altankasser trives både i grupper eller som individuelle enheder. Du kan placere dem fritstående eller langs en væg. Altankasserne med hjul giver dig friheden til nemt at ændre omgivelserne efter ønske.Kasserne er nøje designet og produceret af galvaniseret stål, et materiale kendt for sin robusthed og holdbarhed i det danske klima. Uanset om det er vinter eller sommer, kan disse altankasser stå imod det hele.Specifikationer:Land Plus altankasserne måler 45 x 85 cm. Højden er 40 cm. Det er muligt at tilføje bundplade til plantekassen. Dette kan gøres via Tilbehørsfunktionen. 
999,00 kr.
Få mængderabat
Krydderurtemuld - 1000 liter
GreenBio™ Krydderurtemuld er en specialblanding, der er særlig velegnet til dyrkning af mange slags krydderurter. Mulden sørger for optimal vækst til urter som basilikum, dild, oregano, persille, purløg, mynte m.fl. Krydderurtemulden er nem at have med at gøre. Du planter ganske simpelt dine krydderurter direkte i mulden. Kan bruges til alle former for krukker, større kummer, kar, højbed, m.m. Har du muld til overs efter plantningen, kan du med fordel bruge det i din køkkenhave. Krydderurtemulden indeholder nærig nok til urterne i hele sæsonen. I GreenBio™ Krydderurtemuld er alle ingredienser 100% naturlige. Fri for giftstoffer og kunstgødning. Mulden kan også bruges til plantning af træer.  Læs også artiklen - De 10 bedste krydderurter til højbedet
1.375,00 kr.

86423e2a4041b7414a9f3f23506938ea

Sammensætning af køkkenhaven på altanen

En altankøkkenhave er en fantastisk måde at få frisk, økologisk og sund mad på, selv hvis du ikke har en stor have til rådighed. Selv med lidt plads kan du dyrke en række grøntsager, urter og endda nogle frugter på din altan.

Det en god ide at vælge planterne udefra både smagspræferencer og plantestørrelse.

Ti sikre til køkkenhaven på altanen

Her er gode forslag til sammensætningen af planter og friske krydderurter en lille køkkenhave på din altan:

1. Tomater - en klassiker

Tomater er en af de mest populære grøntsager at dyrke i en altankøkkenhave, og der findes mange forskellige sorter, der kan dyrkes i krukker eller i hængende kurve. Sørg for at give dem masser af sollys og vand regelmæssigt.

2. Salat - kan bruges i mange retter

Salat er et must for enhver have, da salat kan dyrkes i både krukker eller i en plantekasse. Der findes mange forskellige slags, og de kan være både flotte og smagfulde. Sørg for at vande din salat regelmæssigt.

3. Krydderurter - meget smag på lidt plads

Krydderurter som basilikum, persille, timian, oregano og rosmarin er perfekte at dyrke på altanen, da de ikke fylder og kan tilføre smag og aroma til måltiderne.

4. Ærter - smager skønt når de er friske

Ærter er en sund og lækker grøntsag, der kan dyrkes i krukker eller i en plantekasse på altanen. De har - som de fleste andre grøntsager - behov for godt med sollys og vand, men ellers er ærter nemme at dyrke.

5. Chili - et stærkt pift

Hvis du kan lide lidt krydret mad, kan du prøve at dyrke chili på din altan. Der findes mange forskellige slags, der kan dyrkes i krukker eller i plantekasser. Chili har brug for masser af sol, og de kan være lidt mere krævende end andre grøntsager.

6. Jordbær - perfekt til ungerne

Jordbær kan nemt dyrkes i krukker på altanen. Jordbær er fantastiske, hvis du har børn i lejligheden, da de er en god erstatning for et stykke slik. Får jordbær nok sol og vand er de normalt lette at dyrke - også i en lille altanhave. Man kan også have små bærbuske i krukker. Fx blåbær, ribs eller solbær.

7. Radiser - deler vandene

Er man til radiser er en smagssag, men de egner sig fantastisk til en lille altanhave. Radiser er en nemlig en hurtigtvoksende grøntsag, der kan dyrkes i krukker, potter eller i en plantesæk. De kræver ikke meget plads og kan være klar til høst på få uger.

8. Squash - til mange forskellige retter

Har man yderligere plads på altanen bør man overveje squash. Squash er velsmagende og kan bruges i rigtig mange retter. Der findes mange forskellige sorter, og de har brug for masser af sollys og vand.

Det er vigtigt at vælge planter, der passer til den mængde sollys, du har på din altan, og husk at vande dem regelmæssigt og give dem den rette mængde gødning.

Læs også: Hvordan dyrker man kartofler? 7 sikre tips til succes
Læs også: Økologisk have - den ultimative guide

d6e45e28975e33941b549b30f6eb2316

Få mest muligt ud af pladsen

Hvis du har en lille køkkenhave på en altan, er det vigtigt at udnytte pladsen optimalt for at få mest muligt ud af din høst. Men hvordan får du mest ud af den lille plads i din køkkenhave?

Planlæg din køkkenhave: Inden du begynder at plante, er det vigtigt at planlægge din lille køkkenhave. Tænk over, hvad du vil dyrke, og hvor meget plads du har til rådighed. Lav en skitse over din altan og overvej, hvordan du kan indrette dyrkningen på en måde, der udnytter pladsen bedst muligt.

Dyrk vertikalt: Vil du have mange planter er det must at udnytte pladsen - også i højden. En måde at udnytte pladsen på er at dyrke vertikalt. Du kan for eksempel have hængende potter på væggene eller sætte hylder op til at dyrke på. Der findes også specielle plantestativer, som kan hjælpe dig med at udnytte den lodrette plads på altanen.

Vælg de rigtige planter: Nogle planter kræver mere plads end andre, så det er vigtigt at vælge de rigtige planter til din lille have. Urter som basilikum og timian, salat, radiser og cherrytomater er alle gode valg til den lille have på altanen, da de ikke fylder meget og kan dyrkes vertikalt. De fleste krydderurter trives fint i mindre krukker og altankasser.

Brug plantekasser: Brug krukker, potter eller plantekasser i forskellige størrelser til dyrkningen. Du kan dyrke flere forskellige planter i samme beholder og dermed udnytte pladsen bedre.

Så i rækker: Hvis du vil dyrke planter som salat og radiser, er det en god idé at så dem i rækker. På den måde kan du udnytte pladsen bedre og få mere ud af din høst.

Vær opmærksom på vanding: Når du har en køkkenhavehave på altanen, kan det være svært at holde planterne vandet. Sørg for at vælge planter, der ikke kræver for meget vanding. Bland eventuelt lidt flydende gødning i vandkanden, når du vander - og overvej at installere en automatisk vandingssystem eller drypbevanding. Du kan også med fordel bruge kapillærkasser med plantesække.

997b95fc064dd0e8b8b073241e47379d


Ofte stillede spørgsmål:

Hvilke grøntsager kræver kun lidt sollys?

Nogle af de grøntsager, der trives med mindre sollys, er grønkål, spinat, salat, koriander, persille, rosmarin, timian og mynte. Disse kan dyrkes i områder med delvis skygge eller mod nordvendte vægge og kan stadig give et godt udbytte. Det er dog vigtigt at sikre sig, at de stadig får mindst 3-4 timers sollys om dagen.

Hvilke grøntsager fylder ikke meget?

Nogle grøntsager, der fylder minimalt i køkkenhaven, er radiser, gulerødder, løg, spinat og salat. Disse grøntsager kræver ikke meget plads og kan dyrkes tæt sammen i bede eller potter.