Hvordan dyrker man kartofler? | Guide - dyrk dine egne kartofler
Swipe to the left

Dyrkning af kartofler med succes

7 måneder siden Ingen kommentarer

Hvordan dyrker man kartofler?

Ingen køkkenhave er komplet uden kartofler. Kartofler er perfekte at dyrke, da de har stor næringsværdi og er sprængfyldt med kostfibre og vitaminer. Kartoflen indeholder desuden kulhydrater i form af stivelse samt vigtige vitaminer og mineraler som eksempelvis C-vitamin og kalium.

Se guide til hvordan du dyrker de skønne, lækre knolde, der smager af ægte dansk sommer.

Dyrk kartofler - sådan gør du

Det er ikke svært at dyrke kartofler, og du kan ofte opnå et flot udbytte og en god kvalitet med en lille indsats. Og så er hjemmedyrkede, friske kartofler bare så meget mere lækre end dem, du køber i supermarkedet.

Læg kartoflerne i april

For det bedste resultat bør du lægge dine kartofler til forspirring i slutning af februar - starten af marts på et lyst og køligt sted. Når du forspirer kartoflerne, bør de lægges med øjnene opad i en kasse, æggebakke eller lignende. Sæt kassen med kartofler på et lyst og køligt sted. Står kartoflerne et sted med lav luftfugtigheden, kan de risikere at miste spændstigheden, men de kan dog plantes ud alligevel. Dette problem forebygges ved at spraye kartoflerne med vand med en vandforstøver.

Forspirring af kartofler

Ved forspiring af læggekartofler, giver du dem et forspring, der betyder, at du kan høste dem tidligere end normalt. Fra lægning til endelig høst går der ca. 80 til 100 dage, så skal du være med i kampen om de allertidligste kartofler skal du være hurtigt ude.

Du vil se, at der kommer spirer fra kartoflerne’s øjne. Det er disse spirer, der senere bliver til kartoffelplanten over jorden. Med forspiring gør du ikke kun kartoflerne klar hurtigere, det hjælper også med at gøre dem mere robuste over for eksempelvis skadedyr og sygdomme.

Se Haveglad's udvalg af læggekartofler

Kartoflerne uden forspiring

Ideelt set skal du lægge kartoflerne til forspiring i marts, så de kan nå at udvikle sig. Men nåede du ikke det, kan du godt lægge kartoflerne i jorden uden forspiring. Dette kan du gøre når jorden er over ca. 8 grader.

Lægge kartofler efter forspiring

Læg kartoflerne ud midt i april, når jorden har fået en smule varme. Ønsker du helt tidlige kartofler kan du med fordel lægge fiberdug eller et stykke klar plast eller fiberdug over jorden. Det minimerer risikoen for frostskader og fjernes igen, når frostrisikoen er ovre. Du kan fjerne plastikken, når kartoflen skyder op over jordoverfladen.

Jorden du lægger kartofler i skal være løs og tør. Når du planter dine kartofler, så skal du du lave render i jorden, hvor du lægger de forspirede kartofler i. Kartoflerne lægges med spirene opad og så de er ca. 4 cm under jorden. Der skal være ca. 30 cm afstand mellem kartoflerne og mindst en meters afstand mellem rækkerne, så der er jord nok til hypning. Undgå at spirerne knækker af og læg den side af kartoflen med flest spirer opad. Arbejder du med meget tidlige kartoffelsorter, bør kartoflerne lægges lige under overfladen.

Den rigtige placering til kartoffelbedet

Placeringen af kartoffelbedet bør være et solfyldt sted, hvor der ikke har groet kartofler i de sidste 3-4 år. På denne måde giver du kartoflerne de bedste vilkår og undgår bedst muligt brok, nematoder og bladplet.

Når du har løsnet jorden grundigt kan du jordforbedre med kompost, gerne iblandet lidt tørret hønsegødning. Det anbefales desuden at supplere med NPK gødning med et højt indhold af K og N. Hellere undergøde en smule end risikere at overgøde, da for meget kvælstof i forhold til kalium kan medføre sorte kartofler ved kogning. Giv aldrig jorden kalk, da sur jord forebygger skurv i kartoflerne.

Sådan passer du kartofler

Har du først sat kartoflerne, kræver de ikke særlig meget pasning. Der er dog nogle få, men vigtige ting du kan gøre for at undgå sygdomme og sørge for at kartoflerne trives:

Hyp kartofler

Du bør hyppe dine kartofler 2-3 gange i løbet af en sæson. Det gør du første gang, når planten er 10-15 cm høj og derefter efter behov. At hyppe kartofler er at hakke jorden op til en vold omkring kartoffelrækken, og dettte gøres af flere omgange, efterhånden som kartoflerne vokser. I maj-juni hypper du rækken til kammen er godt og vel 30 cm høj, og når ukrudtet spirer, skal det fjernes – jo hurtigere desto bedre. Dette er dog ikke så besværligt som det lyder, da kartofler netop tåler at blive hyppet. Det kvæler ukrudt, beskytter mod kartoffelskimmel og øger udbyttet, da kartoffelplanten danner flere jordstængler.

En roehakke, som man normalt benytter til ukrudt i haven, kan sagtens bruges til at hyppe kartofler med, men et decideret hyppejern kan tage meget meget mere jord ad gangen og er derfor det perfekte redskab til hyppearbejdet.

Klip toppen af kartoffelplanten

Toppen klippes af kartoffelplanterne hvis den bliver udsat for skimmelangreb. Skimmelen kommer, når nætterne bliver varme og fugtige, og dette sker fra omkring juni måned. Derfor skal du holde øje med skimmel på bladene. Hvis bladene får pletter eller begynder at visne, skal toppen klippes af og fjernes. Derved kan knoldene i jorden holde sig sunde og friske, indtil de senere skal bruges.

Vand kartofler

Kartofler skal vandes i tørre perioder. Det har stor betydning, både i forhold til at få tidlige kartofler, men også for at få kartofler i højeste kvalitet. Kartofler, der ikke har fået tilstrækkeligt med vandkant nemlig blive både skurvede at se på og får let ved at koge ud.

Hvornår kan jeg høste kartofler?

Hvis dine kartofler har haft optimale, varme betingelser, kan du opgrave dine kartofler fra juni måned. Oftest er det dog august og september, der byder på kartofler.

Du optager kartoflerne ved at lirke dem op af jorden med hænderne eller en greb. Herefter skal de lægge tørre i solen i 1-2 timer, så jorden på kartoflerne tørrer ind, og så er de ellers klar til at spise eller at gemme. Eventuelt grønne kartofler sorteres fra og kan bruges til læggekartofler næste år.

Hvis kartoflerne skal gemmes, gøres det bedst ved at lægge dem i en kasse eller sæk og så ellers opbevare dem et mørkt og koldt sted. Kartoflerne tåler ikke frost og opbevares bedst ved 5–10° C. En frostfri kælder er perfekt, men indtil frosten kommer, kan kartoflerne fint opbevares i et køligt hjørne i et udhus, carport eller en garage. Kommer temperaturen over ca. 10° C, begynder stivelsen i knoldene at blive omdannet til sukker, og kartoflerne vil derfor smage sødt.

Populære kartoffelsorter

Når du vælger kartoffelsort, du skal overveje en række faktorer: Først og fremmest hvornår du ønsker at dine kartofler er klar. Nogle sorter egner sig til at blive høstet tidligt og andre senere på året. Derudover er der også forskel på smag, størrelse og farve på kartoflerne. Selv om de fleste forbinder en kartoffel med en gul grønsag, er det også muligt at få eksempelvis røde og lilla kartofler, smagen varierer naturligvis også, og sidst men ikke mindst er nogle kartoffelsorter mere resistente over for sygdomme som skurv og skimmel end andre sorter.

Tidlige kartoffelsorter

Solist kartoffel
Oval kartoffel med lysegul hud og kød. Solist er fast i kødet og med en god smag. Meget tidlig sort. Resistens mod skimmel og skurv: Middel. Brokresistent og nematodresistent.

Agata kartoffel
Oval kartoffel med lysegul kød. Agata er middelstore kartofler med velformede knolde. Giver stort udbytte og har en god smag.

Sofia kartoffel
Oval kartoffel med lysegul hud og kød. Sofia er fast i kødet og meget velsmagende. Resistent for skimmel i knolde men modtagelig i top. Modtagelig for skurv. Brokresistent og nematodresistent.

Sieglinde kartoffel
Oval til lang kartoffel med lysegul hud og gulligt kød. Sieglinde er fast og velsmagende. Modtagelig for skimmel i top, mere resistent i knolde. Modtagelig for skurv og nematoder. Brokresistent.

Marabel kartoffel
Oval kartoffel med hvid hud og gult kød. God bagekartoffel. Resistent mod skimmel og skurv: Middel. Nematodresistent og modtagelig for brok.

Frieslander kartoffel
Oval kartoffel med gult kød. Meget tidlig sort. Frieslander er meget velsmagende, robust og giver et flot udbytte.

Flavia kartoffel
Oval til lang kartoffel med gult kød. Flavia er en meget tidlig og attraktiv kartoffel er giver stort udbytte og har en rigtig god smag.

Verona kartoffel
Oval kartoffel med gult kød og glat hud. Meget tidlig sort, der giver stort udbytte og har en fantastisk smag.

Hamlet kartoffel
Rundoval kartoffel med lysegul kød. Hamlet er en god spisekartoffel, der giver mange knolde ved tidlig optagning.

Princess kartoffel
Oval kartoffel med gul kød. Princess er en flot oval kartoffel der er perfekt til eksempelvis salater. Fastkogende.

Linzer kartoffel
Aflang kartoffel med gult kød. Linzer er en tidlig sort kartofler af aspargestypen. Kartoflen er kogefast og meget velegnet til eksempelvis salater.

Middel kartoffelsorter

Ditta kartoffel
Oval til aflang kartoffel med lysegult hud, gult kød. Ditte kartofler er fast i kødet og meget velsmagende. God resistens overfor skimmel og skurv. Brokresistent og nematod-resistent.

Exquisa kartofler
Oval til lang kartoffel med gult kød. Exquisa er faste i kødet og meget velsmagende. Modtagelig for skimmel i top, bedre resistens i knolde. Skurv: Middel resistent. Nematod- og brokresistent.

Sava kartofler
Oval kartoffel med gult hud og kød. Sava er middelfast i kødet og meget velsmagende. Middel til høj resistens mod skimmel. Middel resistens mod skurv. Modtagelig for nematoder. Brokresistent. Sava skal hyppes ekstra godt, da knoldene eller bliver grønne.

Asparges kartofler
Aflange kartofler med gult kød. Asparges er lækre fast og yderst velsmagende kartofler. Modtagelig for skimmel og derfor skal toppen fjernes helt, når man ser den første plet. Resistens mod skurv: Middel. Modtagelig for nematoder samt brok.

Bintje kartoffel
Langoval kartoffel med svag gul kød. Let melet kartoffel som er god til ovnkartofler og kartoffelmos. Bintje giver mange ensartede knolde. Modtagelig for skimmel og skurv.

Middelsene og sene kartoffelsorter

Belana kartoffel
Rund kartoffel med meget gult kød. Belana er en kodefast og meget velsmagende kartoffel og kartoffelplanterne giver et flot udbytte. Nematod- og brokresistent.

Raja kartoffel
Oval kartoffel med rød hud og gult kød. Raja er en halvfast og let melet kartoffel der egner sig god som bagekartoffel. Resistent mod skimmel og skurv: Middel. Nematodresistent og brokresistent.

Hansa kartoffel
Oval kartoffel med gul kød. Hansa er en velkendt kartoffelsort med middelstore knolde. Fast i kog og god spisekvalitet.

Folva kartoffel
Oval kartoffel med gul kød. Folva er en populær kartoffel med en fin smag og fast kød. Folva er desuden fast i kog. Nematod- og brokresistent.

Blå Congo kartoffel
Rundoval kartoffel med blåviolet hud og kød, også efter kogning. Blå Congo er en halvfast/melet kartoffel er der god som bagekartoffel og som chips. Modtagelig for skimmel.

Skadedyr og sygdomme i kartofler

Kartofler kan blive udsat for sygdomme og angrebet af skadedyr. De oftest forekomne sygdomme i kartofler er skurv og skimmel. Skurv er en svampebakterie, som resulterer i brune, hævede pletter på kartoflerne. Disse plette kan godt skæres fra hvis det forekommer på mindre områder af kartoflen, men ved et større angreb er man ofte nød til at smide kartoflen i skraldespanden. Kartoffelskurv trives bedst i kalkholdig jord. Derfor er det vigtigt at du ikke kalker den jord hvor dine kartofler skal plantes samt at jorden holdes fugtig.

Kartoffelskimmel er en svamp, der kan sprede sig i kartoffelplantens blade og stængler, for til sidst at ende i den spiselige del af kartoflen - nemlig roden. Skimmel viser sig på et tidspunkt i løbet af vækstperioden, men det er svært at forudse hvornår. Kartoffelskimmel viser sig først på plantens blade, med en hvid eller grå belægning. Skimmelsygdomme kan både ramme kartofler og tomater.

Det er vigtigt at holde et vågent øje med sine kartofler, da kartoffelskimmel hurtigt spreder sig i den enkelte kartoffelplante og derefter videre til alle andre planter i kartoffelbedet. For at forebygge skimmel, kan du give kartoflerne et godt forspring gennem forspiring og tidlig udplantning. Kan du se, at bladene på dine kartoffelplanter er blevet angrebet, skal du så hurtigt som mulig klippe stænglen over jorden væk, så skimlen ikke kan sprede sig til kartoflerne under jorden. For mere info over hvilke kartoffelsorter der er modtagelighed for sygdomme kan du besøge Havenyt's side om emnet.

God fornøjelse med dine kartofler!

Læs også: Ukrudts- og fiberdug. Den store guide
Læs også: Økologisk højbed - 10 gode råd

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.

Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores politik.

Klik her for at læse vores cookie og privatlivspolitik