Hvordan dyrker man kartofler? 7 sikre tips til succes

Sådan dyrker du kartofler
Ingen køkkenhave er komplet uden kartofler. Kartofler er perfekte at dyrke, da de har stor næringsværdi og er sprængfyldt med kostfibre og vitaminer. Kartoflen indeholder desuden kulhydrater i form af stivelse samt vigtige vitaminer og mineraler som eksempelvis C-vitamin og kalium. Se guide til hvordan du dyrker de skønne, lækre knolde, der smager af ægte dansk sommer.
Hvordan dyrker man kartofler? Trin-for-trin
Det er ikke svært at dyrke kartofler, og du kan ofte opnå et flot udbytte og en god kvalitet med en lille indsats. Og så er hjemmedyrkede, friske kartofler bare så meget mere lækre end dem, du køber i supermarkedet.
Læs også: Forspiring: Guide til forspiring i 7 nemme trin
Læs også: Trin-for-trin: Sådan dyrker du grøntsager i kapilærkasser
1. Læg kartoflerne i april
For det bedste resultat bør du lægge dine kartofler til forspirring i slutning af februar - starten af marts på et lyst og køligt sted. Når du forspirer kartoflerne, bør de lægges med øjnene opad i en kasse, æggebakke eller lignende. Sæt kassen med kartofler på et lyst og køligt sted.
Står kartoflerne et sted med lav luftfugtigheden, kan de risikere at miste spændstigheden, men de kan dog plantes ud alligevel. Dette problem forebygges ved at spraye kartoflerne med vand med en vandforstøver.
2. Forspirring af kartofler
Ønsker du at forspire kartoflerne giver du dem flere fordele: Ved forspiring af læggekartofler, får de et forspring, der betyder, at du kan høste dem tidligere end normalt. Fra lægning til endelig høst går der ca. 80 til 100 dage, så skal du være med i kampen om de allertidligste kartofler skal du være hurtigt ude. Du vil se, at der kommer spirer fra kartoflerne's øjne. Det er disse spirer, der senere bliver til kartoffelplanten over jorden. Kartoflerne er klar til lægning, når spirerne er omkring 1 cm.
Med forspiring gør du ikke kun kartoflerne klar hurtigere, det hjælper også med at gøre dem mere robuste over for eksempelvis skadedyr og sygdomme.
Se vores udvalg af læggekartofler
Kartofler uden forspiring
Plantning af kartofler: Ideelt set bør du lægge kartoflerne til forspiring i marts, så de kan nå at udvikle sig. Men nåede du ikke det, kan du godt lægge kartoflerne i jorden uden forspiring. Dette kan du gøre når jorden er over ca. 8 grader.
Læg kartoflerne ud midt i april, når jorden har fået en smule varme. Ønsker du helt tidlige kartofler kan du med fordel lægge fiberdug eller et stykke klar plast eller over jorden. Det minimerer risikoen for frostskader og fjernes igen, når frostrisikoen er ovre. Du kan fjerne plastikken, når kartoflerne skyder op over jordoverfladen.
Læs også: (Guide) Læggekartofler - forspiring i februar
Læs også: Guide: Sådan undgår og fjerner du svampe i græsplænen
4. Sæt kartoflerne i løs og tør jord
Jorden du lægger kartofler i skal være løs og tør. Når du planter dine kartofler, så skal du du lave render i jorden, hvor du lægger de forspirede kartofler i. Kartoflerne lægges med spirene opad og så de er ca. 4 cm under jorden. Der skal være ca. 30 cm afstand mellem kartoflerne og mindst en meters afstand mellem rækkerne, så der er jord nok til hypning. Når du dyrker kartofler, er det en god idé at skifte jorden ud eller plante kartoflerne et nyt sted hvert år.
Undgå at spirerne knækker af og læg den side af kartoflen med flest spirer opad. Arbejder du med meget tidlige kartoffelsorter, bør kartoflerne lægges lige under overfladen.
5. Den rigtige placering til kartoffelbedet
Placeringen af kartoffelbedet bør være et solfyldt sted, hvor der ikke har groet kartofler i de sidste 3-4 år. På denne måde giver du kartoflerne de bedste vilkår og undgår bedst muligt brok, nematoder og bladplet. Når du har løsnet jorden grundigt kan du jordforbedre med kompost, gerne iblandet lidt tørret hønsegødning. Det er også muligt at dyrke dine kartofler i et højbed eller i en plantekasse med en vækstdug. Du kan fjerne vækstdugen når kartoflen skyder op og er nået en højde på 10-15 cm.
Det anbefales desuden at supplere med NPK gødning med et højt indhold af K og N. Hellere undergøde en smule end risikere at overgøde, da for meget kvælstof i forhold til kalium kan medføre sorte kartofler ved kogning.
Giv aldrig jorden kalk, da sur jord forebygger skurv i kartoflerne. Du kan desuden købe specialblandet kartoffelmuld for det optimale resultat.Sådan passer du kartofler
Har du først sat kartoflerne, kræver de ikke særlig meget pasning. Der er dog nogle få, men vigtige ting du kan gøre for at undgå sygdomme og sørge for at kartoflerne trives:
Hyp kartofler
Du bør hyppe dine kartofler 2-3 gange i løbet af en sæson. Det gør du første gang, når planten er 10-15 cm høj og derefter efter behov. At hyppe kartofler er at hakke jorden op til en vold omkring kartoffelrækken, og dettte gøres af flere omgange, efterhånden som kartoflerne vokser. I maj-juni hypper du rækken til kammen er godt og vel 30 cm høj, og når ukrudtet spirer, skal det fjernes – jo hurtigere desto bedre. Dette er dog ikke så besværligt som det lyder, da kartofler netop tåler at blive hyppet. Det kvæler ukrudt, beskytter mod kartoffelskimmel og øger udbyttet, da kartoffelplanten danner flere jordstængler.
Læs også: Organisk gødning i haven. Alt du bør vide om organisk gødning
Læs også: (Guide) Perfekte planter til højbed - urter, blomster og grøntsager
En roehakke, som man normalt benytter til ukrudt i haven, kan sagtens bruges til at hyppe kartofler med, men et decideret hyppejern kan tage meget meget mere jord ad gangen og er derfor det perfekte redskab til hyppearbejdet.
Klip toppen af kartoffelplanten
Toppen klippes af kartoffelplanterne hvis den bliver udsat for skimmelangreb. Skimmelen kommer, når nætterne bliver varme og fugtige, og dette sker fra omkring juni måned. Derfor skal du holde øje med skimmel på bladene. Hvis bladene får pletter eller begynder at visne, skal toppen klippes af og fjernes. Derved kan knoldene i jorden holde sig sunde og friske, indtil de senere skal bruges.
Vand kartofler
Kartofler skal vandes i tørre perioder - specielt hvis de står i plantekasser. Det har stor betydning, både i forhold til at få tidlige kartofler, men også for at få kartofler i højeste kvalitet. Kartofler, der ikke har fået tilstrækkeligt med vandkant nemlig blive både skurvede at se på og får let ved at koge ud. Det kan desuden være en fordel hvis du tilfører jorden rigelige mængder kvælstof og kalium. Til gengæld bør du ikke tilføre jorden kalk, da det fremmer skurvangreb.
6. Hvornår kan jeg høste kartofler?
Der er få ting så lækkert som friskopgravede kartofler. Hvis dine kartofler har haft optimale, varme betingelser, kan du opgrave dine kartofler fra juni måned. Oftest er det dog august og september, der byder på kartofler.
Du optager kartoflerne ved at lirke dem op af jorden med hænderne eller en greb. Herefter skal de lægge tørre i solen i 1-2 timer, så jorden på kartoflerne tørrer ind, og så er de ellers klar til at spise eller at gemme. Eventuelt grønne kartofler sorteres fra og kan bruges til læggekartofler næste år.
Opbevaring af kartofler efter optagning
Hvis kartoflerne skal gemmes, gøres det bedst ved at lægge dem i en kasse eller sæk og så ellers opbevare dem et mørkt og koldt sted. Kartoflerne tåler ikke frost og opbevares bedst ved 5–10° C. En frostfri kælder er perfekt, men indtil frosten kommer, kan kartoflerne fint opbevares i et køligt hjørne i et udhus, carport eller en garage.
Kommer temperaturen over ca. 10° C, begynder stivelsen i knoldene at blive omdannet til sukker, og kartoflerne vil derfor smage sødt.Populære kartoffelsorter
Når du vælger kartoffelsort, du skal overveje en række faktorer: Først og fremmest hvornår du ønsker at dine kartofler er klar. Nogle sorter egner sig til at blive høstet tidligt og andre senere på året. Derudover er der også forskel på smag, størrelse og farve på kartoflerne. Selv om de fleste forbinder en kartoffel med en gul grønsag, er det også muligt at få eksempelvis røde og lilla kartofler, smagen varierer naturligvis også, og sidst men ikke mindst er nogle kartoffelsorter mere resistente over for sygdomme som skurv og skimmel end andre sorter.
Tidlige kartoffelsorter
Solist kartoffel
Oval kartoffel med lysegul hud og kød. Solist er fast i kødet og med en god smag. Meget tidlig sort. Resistens mod skimmel og skurv: Middel. Brokresistent og nematodresistent. Køb solist læggekartofler
1. Agata kartoffel
Oval kartoffel med lysegul kød. Agata er middelstore kartofler med velformede knolde. Giver stort udbytte og har en god smag.
2. Sofia kartoffel
Oval kartoffel med lysegul hud og kød. Sofia er fast i kødet og meget velsmagende. Resistent for skimmel i knolde men modtagelig i top. Modtagelig for skurv. Brokresistent og nematodresistent.
3. Sieglinde kartoffel
Oval til lang kartoffel med lysegul hud og gulligt kød. Sieglinde er fast og velsmagende. Modtagelig for skimmel i top, mere resistent i knolde. Modtagelig for skurv og nematoder. Brokresistent.
4. Marabel kartoffel
Oval kartoffel med hvid hud og gult kød. God bagekartoffel. Resistent mod skimmel og skurv: Middel. Nematodresistent og modtagelig for brok.
5. Frieslander kartoffel
Oval kartoffel med gult kød. Meget tidlig sort. Frieslander er meget velsmagende, robust og giver et flot udbytte.
6. Flavia kartoffel
Oval til lang kartoffel med gult kød. Flavia er en meget tidlig og attraktiv kartoffel er giver stort udbytte og har en rigtig god smag.
7. Verona kartoffel
Oval kartoffel med gult kød og glat hud. Meget tidlig sort, der giver stort udbytte og har en fantastisk smag.
8. Hamlet kartoffel
Rundoval kartoffel med lysegul kød. Hamlet er en god spisekartoffel, der giver mange knolde ved tidlig optagning. Køb Hamlet læggekartofler
9. Princess kartoffel
Oval kartoffel med gul kød. Princess er en flot oval kartoffel der er perfekt til eksempelvis salater. Fastkogende.
10. Linzer kartoffel
Aflang kartoffel med gult kød. Linzer er en tidlig sort kartofler af aspargestypen. Kartoflen er kogefast og meget velegnet til eksempelvis salater. Køb Linzer læggekartofler
Middel kartoffelsorter
1. Ditta kartoffel
Oval til aflang kartoffel med lysegult hud, gult kød. Ditte kartofler er fast i kødet og meget velsmagende. God resistens overfor skimmel og skurv. Brokresistent og nematod-resistent.
2. Exquisa kartofler
Oval til lang kartoffel med gult kød. Exquisa er faste i kødet og meget velsmagende. Modtagelig for skimmel i top, bedre resistens i knolde. Skurv: Middel resistent. Nematod- og brokresistent. Køb Exquisa læggekartofler
3. Sava kartofler
Sara hører til nogle af de mest populære kartoffelsorter. Oval kartoffel med gult hud og kød. Sava er middelfast i kødet og meget velsmagende. Middel til høj resistens mod skimmel. Middel resistens mod skurv. Modtagelig for nematoder. Brokresistent. Sava skal hyppes ekstra godt, da knoldene eller bliver grønne. Køb Sava læggekartofler
4. Bintje kartoffel
Langoval kartoffel med svag gul kød. Let melet kartoffel som er god til ovnkartofler og kartoffelmos. Bintje giver mange ensartede knolde. Modtagelig for skimmel og skurv. Køb Bintje læggekartofler
Middelsene og sene kartoffelsorter
1. Belana kartoffel
Rund kartoffel med meget gult kød. Belana er en kodefast og meget velsmagende kartoffel og kartoffelplanterne giver et flot udbytte. Nematod- og brokresistent.
2. Raja kartoffel
Oval kartoffel med rød hud og gult kød. Raja er en halvfast og let melet kartoffel der egner sig god som bagekartoffel. Resistent mod skimmel og skurv: Middel. Nematodresistent og brokresistent.
3. Hansa kartoffel
Oval kartoffel med gul kød. Hansa er en velkendt kartoffelsort med middelstore knolde. Fast i kog og god spisekvalitet.
4. Folva kartoffel
Oval kartoffel med gul kød. Folva er en populær kartoffel med en fin smag og fast kød. Folva er desuden fast i kog. Nematod- og brokresistent. Køb Folva læggekartofler
5. Asparges kartofler
Aflange kartofler med gult kød. Asparges er lækre fast og yderst velsmagende kartofler. Modtagelig for skimmel og derfor skal toppen fjernes helt, når man ser den første plet. Resistens mod skurv: Middel. Modtagelig for nematoder samt brok. Køb asparges læggekartofler
6. Blå Congo kartoffel
Rundoval kartoffel med blåviolet hud og kød, også efter kogning. Blå Congo er en halvfast/melet kartoffel er der god som bagekartoffel og som chips. Modtagelig for skimmel.
Skadedyr og sygdomme i kartofler
Sygdomme og skadedyr i kartofler er desværre ikke ualmindeligt. Kartofler kan blive udsat for flere forskellige sygdomme og angrebet af skadedyr. De oftest forekomne sygdomme i kartofler er skurv og skimmel. Skurv er en svampebakterie, som resulterer i brune, hævede pletter på kartoflerne. Disse plette kan godt skæres fra hvis det forekommer på mindre områder af kartoflen, men ved et større angreb er man ofte nød til at smide kartoflen i skraldespanden. Kartoffelskurv trives bedst i kalkholdig jord. Derfor er det vigtigt at du ikke kalker den jord hvor dine kartofler skal plantes samt at jorden holdes fugtig.
Kartoffelskimmel
Kartoffelskimmel er en svamp, der kan sprede sig i kartoffelplantens blade og stængler, for til sidst at ende i den spiselige del af kartoflen - nemlig roden. Skimmel viser sig på et tidspunkt i løbet af vækstperioden, men det er svært at forudse hvornår. Kartoffelskimmel viser sig først på plantens blade, med en hvid eller grå belægning. Skimmelsygdomme kan både ramme kartofler og tomater.
Det er vigtigt at holde et vågent øje med sine kartofler, da kartoffelskimmel hurtigt spreder sig i den enkelte kartoffelplante og derefter videre til alle andre planter i kartoffelbedet. For at forebygge skimmel, kan du give kartoflerne et godt forspring gennem forspiring og tidlig udplantning.
Kan du se, at bladene på dine kartoffelplanter er blevet angrebet, skal du så hurtigt som mulig klippe stænglen over jorden væk, så skimlen ikke kan sprede sig til kartoflerne under jorden. For mere info over hvilke kartoffelsorter der er modtagelighed for sygdomme kan du besøge Havenyt's side om emnet.
God fornøjelse med at dyrke dine kartofler!
Læs også: Ukrudts- og fiberdug. Den store guide
Læs også: Økologisk højbed - 10 gode råd