7 nemme trin: Den rigtige måde at beskære sommerfuglebusk

Sommerfuglebuskens navn lever fuldt ud op til sit eksotiske navn og er nok den busk af alle, der tiltrækker flest sommerfugle. Det er en særdeles hurtig voksende busk, der kan skyde kraftigt i vejret, og den kan blive helt op til 5 meter.
Busken trives i sommerens varme, og når den i sensommeren springer ud med sine lange og velduftende blomsterklaser i smukke farver, tiltrækker den rigtigt mange sommerfugle og insekter.
Beskæring af sommerfuglebusk
For at sikre mange blomster, bør du beskære sommerfuglebusken hvert år i det tidlige forår, typisk i marts-april, og gerne kraftigt, da det er de nye grene, der giver de største og flotteste blomster.
Du kan næsten ikke beskære din sommerfuglebusk for kraftigt, men 30-40 centimeter fra jorden er en god afstand, hvis den fortsat skal sætte mange tætpakkede blomster. Jo hårdere du er i din beskæring, jo bedre blomstring får busken.
7 nemme trin til beskæring af sommerfuglebusk:
- Vælg det rigtige tidspunkt: tidligt forår, typisk i marts-april.
- Klip døde grene af, fjern visnede blomsterstande og tørrede blomster og frøstande.
- Skær alle krydsende eller sammenfiltrede grene væk.
- Klip lange grene ca. 30-40 cm tilbage fra jorden for at fremme en tæt blomstrende vækst.
- Undersøg om der er sugekopper (skud, der vokser fra rodsystemet), og fjern dem, hvis de er til stede.
- Tynd busken ud ved at klippe nogle af de ældre grene tilbage til jorden. Dette fremmer ny vækst og forhindrer, at busken bliver for tæt og tilgroet.
- Til sidst skal du give busken god vanding efter beskæringen.
Læs også: Sådan beskæres Hortensia - 7 nemme trin
Læs også: Hækklipning trin-for-trin: Klip Hækken på den nemme måde
Hvorfor skal du beskære busken?
En velbeskåret sommerfuglebusk vil belønne dig med masser af smukke blomster. Beskæring er også med til at forynge busken, holde buskens form pæn og ordentlig , fjerne for kraftige skud og eventuelle døde eller syge grene.
En sommerfuglebusk vil hurtigt overtage din have, hvis du ikke holder den i skak, så den kan tåle en ordentlig beskæring. Jo kraftigere, du beskærer, jo flere blomster kommer der.
Sommerfuglebusk beskæring: Hvordan du beskærer din busk, er et spørgsmål om personlige præferencer og afhænger af det udseende, du ønsker at opnå. Du kan beskære den til en kugleform eller lade den vokse mere naturlig.
Efter din sommerfuglebusk beskæring skal du vande den godt og gøde den med en afbalanceret gødning, helst en med et lavt kvælstofindhold
Det bedste tidspunkt for sommerfuglebusk beskæring
Man skal beskære sommerfuglebusken hvert år sidst på vinteren eller tidligt om foråret, før ny vækst begynder. Dette vil fremme ny blomstrende vækst. Hvor meget du beskærer din sommerfuglebusk, afhænger af det udseende, du ønsker at opnå.
Det er vigtigt at holde busken nede og en generel tommelfingerregel er at fjerne cirka en tredjedel af de gamle grene hvert år. Sommerfuglebuske kan også beskæres om sommeren, men de blomstrer så ikke så rigt.
Læs også: Tiltræk bier og sommerfugle: 10 fantastiske blomster som bierne elsker
Læs også: Beskæringsværktøj (den store guide)
Placering af sommerfuglebusken
Sommerfuglebusken er meget hårdfør og dyrkes i almindelig, veldrænet havejord. Busken kan i princippet plantes ud hele året rundt, undtagen i de koldeste vintermåneder, hvor jorden kan være svær at arbejde med. Typisk er efteråret det bedste tidspunkt, da jorden er godt fugtig, men sommerfuglebuske kan også fint plantes ud om foråret og sommeren, hvis du bare sørger for rigelig vanding efter udplantning.
Vælg en dejlig lun, solrig plads i nærheden af en terrasse, så du kan nyde duften og tiltrække fine sommerfugle helt tæt på. Du kan også bruge den til hurtigt at udfylde store områder i din have
De mange arter sommerfuglebuske
Der findes over 150 forskellige arter sommerfuglebuske, og farven på buskens blomster varierer fra helt hvid over lyseblå, gul, lyserød, pink til næsten sort. Inden du køber en sommerfuglebusk, bør du overveje, om du ønsker en lav eller høj busk.
Ønsker du en sommerfuglebusk i den lave ende, bør du vælge dværgsorter. De bliver mellem 60 og 150 cm. Andre sorter bliver fra 1,5 meter og op til flere meter høje, afhængigt af vækst og beskæring. Se her, hvilke typer, der er de mest populære:
Lochinch sommerfuglebusk
Har klynger af duftende lavendellignende blomster med et orange øje og fint skinnende blade. Kompakt busk, der bliver 3-4 meter høj. Blomstrer i august-september.
Buddleja davidii ”Nanho blue”
Planten har lys blåviolette blomstertoppe. Er en nyere sort og mere kompakt. Den bliver op til 2 meter høj og kan dyrkes i mindre haver. Blomstrer fra august til oktober.
Buddleja davidii “Black Knight”
Populær hybrid art med meget dybe mørkviolette blomster, der har et orange “øje”. Bliver ca. 3-3,5 meter høj. Blomstrer fra juli og helt ind i oktober måned.
Flower Power
Ny sommerfuglebusk, hvis blomster skifter fra blålig violet til orange, mens busken blomstrer. Kan blive op til 2 meter høj og blomstrer fra august til september.
Dværg sommerfuglebuske
Nogle sorter som ”Buddleja Nanho White” og ”Buddleja free petite tutti fruitti” har en dværgagtig vækst på mellem 60 og 150 centimeter.
Sommerfuglebuske findes i mange forskellige farver, blandt andet hvid, pink, rød, orange og gul. Der findes også nogle brogede sorter med striber eller markeringer i forskellige grønne og brune nuancer.
De mange smukke farver tiltrækker sommerfugle i massevis og ved at plante en sommerfuglebusk, er du således med til at øge biodiversiteten.
Kan man selv lave buske af sommerfuglebusk stiklinger?
Ja, du kan opformere sommerfuglebusken fra stiklinger. Tag en stikling fra en eksisterende gren sidst på vinteren eller i det tidlige forår og fjern de nederste blade. Dyp stiklingen i et pulver med rodhormon og sæt den i en potte med fugtig jord.
Dæk potten til med en plastikpose, og opbevar den et varmt sted, indtil der kommer ny vækst. Når den nye plante er stor nok, kan du plante de friske skud ud i din have i en veldrænet havejord.
Læs også: Sådan gør du: Guide - Pleje og beskæring af syrener
Læs også: Sådan beskærer du frugttræer - Trin-for-trin guide
Sommerfugleblomstens blomstringstid
Der er en rig blomstring fra juli måned og helt frem til oktober. Nogle sorter, som for eksempel "Black Knight", blomstrer langt ind i oktober. Hvornår på året blomsterne blomstrer afhænger af, hvilken sommerfuglebusk du har.
Mini sommerfuglebusk der giver mange sommerfugle
'Blue Chip' er en miniature-udgave af sommerfuglebuskene med det latinske slægtsnavn Buddleia. Det er en perfekt sommerfuglebusk, hvis du holder af disse, men ikke har så megen plads. . Du får sommerfuglebuskens smukke udseende, men blot i en mindre udgave.
Denne sommerfuglebusk blomstrer fra august-september, hvilket er i den senere del af vækstsæsonen, hvor de fleste andre planter har afblomstret eller er begyndt at afblomstre.
Opstammet sommerfuglebusk
En opstammet sommerfuglebusk er et fint alternativ til egentlige træer i haven. Ved at fjerne nogle af de nederste grene og tynde lidt ud i de øvrige, så der kommer en stamme med en åben krone, får du pludseligt skabt et lille træ, der træder tydeligere frem mellem den øvrige beplantning. Man kan også på de fleste planteskoler købe opstammede sommerfuglebuske.
Flytning af sommerfuglebusken
Hvis du ønsker at flytte din sommerfuglebusk til et nyt sted, er det bedst at gøre det om foråret. Grav busken op og pas især på buskens rødder, så de ikke bliver beskadiget. Plant busken om på det nye sted, og giv den godt med vand. Hvis du omplante en nyindkøbt sommerfuglebusk, skal du vente med at flytte den, indtil den er blevet etableret. Efter flytningen kan du lægge lidt granris ovenpå rundt ved plantestedet.
Læs også: Beskæresaks - allround havesaksen til beskæring af træer og buske
Læs også: Stor guide: Hvilken hæk bør du vælge? (De 9 forskellige)
Ofte stillede spørgsmål:
Hvordan passer man en sommerfuglebusk?
En sommerfuglebusk trives bedst på en solrig placering, og det er godt at plante sommerfuglebusken i det tidlige forår. Den vil gerne have luft omkring sig, men den skal helst ikke placeres på en meget åben plads med vind. Da risikerer du nemlig, at de tynde grene knækker.
Du må gerne vande rigeligt, ikke mindst i varme perioder. Gød en gang om året om foråret med en afbalanceret gødning. Det er godt at beskære sommerfuglebusken om vinteren eller tidligt om foråret, før den nye vækst begynder. Dette vil fremme ny blomstrende vækst.
Hvor høj bliver sommerfuglebusken?
Dværgsorterne bliver normalt mellem 60-150 centimeter høje, mens andre sorter er fra 150 centimeter og helt op til 2-3 meter. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvor ofte sommerfuglebusken beskæres og hvilke vækstbetingelser, den har.
Tåler sommerfuglebusken frost?
De fleste sommerfuglebuske kan klare den danske vinter uden at blive dækket til, og de planter der visner ned af grundet hård frost, skyder som regel op igen fra roden når foråret kommer igen. Men hvis sommerfuglebuskene står i krukker, skal de om vinteren flyttes til et sted uden frost, fordi deres rødder er meget mere udsatte.
Skal man gøde sommerfuglebusken
Sommerfuglebusken er egentlig meget nøjsom, men den vil kvittere for en omgang gødning i det sene forår, inden den skal til at danne blomster.