Eftersåning af græsplæne. Sådan eftersår du din plæne (Guide)

Med eftersåning af græsplænen sikrer du at du bibeholder en sund, tæt og slidstærk græsplæne, selvom vinteren og muldvarpe kan have været hårde imod den. De fleste er nok mere til en smuk, grøn og ensartet græsplæne en en hullet, gul og kedelig den af slagsen. Derfor er eftersåning svært at komme udenom. Det er nemlig hemmeligheden ved en flot plæne - år efter år. Eftersåning er nemlig en genvej til at forny plænen uden den store kulegravning hvert år. Herunder følger vores guide til hvorfor du bør efterså, hvordan du eftersår, hvornår det er bedst at efterså, og hvilke græsfrø der er de optimale til formålet. Hemmeligheden bag en grøn, tæt og slidstærk plæne er eftersåning! Undgå de klassiske fejl.
Hvorfor skal man efterså sin græsplæne?
Eftersår du græsset hvert år forynger og forskønner græsplænen og giver den fornyet kraft til at modstå mos, ukrudt og mælkebøtter.
Grundene til at efterså plænen er mange - og det anbefales at efterså sin plæne hvert år for at opnå det bedste resultat. Ikke nok med at det ser flot ud, så bidrager eftersåning og til at plænen forbliver stærk og sund. En flot, grøn plæne er nemlig også en sund plæne.
Undgå gule og visne områder
Mange haveejere lider ef visne områder og gule pletter på plænen. Det kan have mange årsager som eksempelvis skygge, et lag af visne blade, tørke, hundetis eller sneskimmel. Alt sammen med det til fælles at eftersåning af græs er nødvendigt, for at opretholde plænens flotte struktur og ensartethed. Det er vigtigt at holde plænen tæt. I en tæt plæne har ukrudt sværere ved at finde plads. Derfor bør man faktisk også efterså sin græsplæne, selvom den allerede er grøn og ensartet.
Læs også: De 4 muligheder: Sådan fjerner du kløver fra græsplænen
Læs også: Mos i græsplænen - De 8 bedste tips mod mos
Det kræver tid og energi at vedligeholde en flot plæne
Det kræver tid og energi at venligeholde en flot græsplæne. Og et af de redskaber der er absolut vigtigst er eftersåning. Det kan nemlig redde en kedelig græsplæne og bibeholde en flot græsplæne.
Da nogle af græsplanterne hvert år dør og nye planter kommer til, har græsplænen løbende brug for den næring der findes i jorden. Vinter, svampe og insekter kan også gøre plænen tynd og åben med bare pletter. Du kan med fordel forny din plæne med en plænelufter, eftersåning, gødskning og efterfølgende topdressing. Derved bibeholder du en flot grøn plæne, og du slipper for helt at skulle omlægge den senere. Eftersåning foretages så vidt muligt med en græsblanding, der sammensætningsmæssigt svarer til den eksisterende plæne - men det kommer vi til senere.
Generelt bør du efterså plænen da ukrudt og mos er vilde med græsplæner hvor der ikke er græs nok til at udnytte alt jordens næring, plæner med døde græsplanter (de gule områder) bliver hurtigere angrebet af sygdomme som eksempelvis sneskimmel og eftersåning gør plænen tættere, mere slidstærk og mere modstandsdygtig overfor sygdomme.
Hvordan eftersår man græs?
Ovenfor finder du alle de gode grunde hvorfor du bør efterså i græsplænen. Nu er det tid til at kigge på hvordan det gøres bedst muligt. Der er forskellige måder at efterså på alt efter hvor god stand græsplænen er i. Herunder finder du vores anbefaling til eftersåning:
Sådan eftersår du din græsplæne: trin for trin
1) Klip plænen helt ned
Indstil din plæneklipper på den laveste klippehøjde, så græsset bliver så kort som du har mulighed for.
2) Skab luft i bunden
Herefter fjernes mos, afklip, døde planterester og lignende fra græsplænen. Det giver plads og lys til de nye græsfrø og gøres bedst med en vertikalskærer - eller hvis dette ikke er muligt - en græsrive. En vertikalskærer bliver også kaldt en plænelufter og kan kan lejes eller købes hos planteskoler og byggemarkeder. Fjern derefter alt løst materiale fra plænen.
3) Fordel de nye græsfrø
De nye græsfrø fordeles jævnt ud over arealet ved først at sprede på langs med halvdelen af frøene, og derefter på tværs med den anden halvdel. En jævn fordeling af græsfrøene giver en tæt plæne. Brug alternativt en spredevogn der fordeler frøene på en effektiv måde. Bland græsfrøene med jorden ved at rive jorden igennem.
4) Suppler med plænegødning
Det er en god idé at supplere såningen med ekstra næring til frøene samtidigt med eftersåningen. Det giver både nye og gamle græsplanter ekstra styrke og grokraft. Hold øje med fugtigheden i jorden. Jorden må ikke være helt tør i længere tid.
Vil du være ekstra god ved din plæne kan du med fordel udlægge topdressing. Man benytter topdressing / plænedressing for at give både nye og eksisterende græsplanter de optimale betingelser for vækst. En topdressing er en blanding af kompost og sand, der forbedrer spiringsforholdene for de nye græsfrø. Topdressing er organisk produkt, der er sprængfyldt med de næringsstoffer plænen har brug for, og disse stoffer frigives i takt med græssets behov.
Græsplænen vokser når temperaturen når over 7 grader
Græs gror, når temperaturen udenfor er 7 grader eller derover. Når sæsonens vækst begynder, har græsplænen brug for næring - og masser af det – for at komme godt fra start. Det gør at styrkeforholdet mellem græs og mos tipper til græssets fordel. Derfor kan det ikke betale sig at spare på gødningen. Men husk - giv altid plænen gødning i tørt vejr. Nye græsfrø spirer når temperaturen er over 10-12 grader.
De bedste græsfrø til eftersåning
Der er stor forskel på græsfrøblandinger og de forskellig blandinger har unikke egenskaber alt efter til hvilket formål de skal bruges. Derfor kan det godt være lidt en jungle at finde rundt i de mange typer græsblandinger.
Herunder får du et overblik over hvilke græsfrø der bør brugers til hvad og hvornår. Husk altid at vælge græsfrøblanding med mindst 3 græssorter - og aldrig blandinger med kun en enkelt sort. En græsblanding med flere sorter gør græsplænen mindre sårbar overfor sygdomme giver større slidstyrke.
Eftersåning i mosfyldte græsplæner
Er du den uheldige indehaver af en græsplæne med meget mos, anbefaler vi græsfrø som eksempelvis GreenBio græsfrø, Nordic Gardens supergode Turbo plænegræs, der er specielt sammensat til hurtig etablering og Turfline 4-i-1 græsfrø. Da kalkmangel typisk er grunden til man døjer med mos er det en rigtig god ide at supplere med kalkning ved mosfyldte græsplæner.
Eftersåning i meget beskadiget græsplæner
Har du en plæne som ikke har fået eftersået eller er meget medtaget efter vinterens sne, fyldt med pletter uden græs lider af dødt græs og muldvarpeangreb, bør du bruge en græsblanding. Her anbefaler vi Nordic Gardens Turbo plænegræs eller Turfline SeedBooster græsfrø med Accelerator der er coatet med gødning.
Eftersåning i almindelige græsplæner
Ønsker du at efterså i en græsplæne der blot skal have lidt ekstra kærlighed, anbefaler vi at benytte almindelige græsfrø som kan etablere sig stille og roligt og skabe en stærk plæne. Det tilføjer plænen nye græssorter og øger variationen af de forskellige sorter i plænen. Det gør samtidigt plænen mere modstandsdygtig er den overfor sygdomme. Det er produkter som Nordic Gardens Villa plænegræs, Turfline “Den Rigtige” og Masterline Prodana græsfrø.
Eftersåning af græs er ikke nok
Husk altid på, at der skal mere til at opnå en vellykket eftersåning end blot at købe græsfrø og drysse dem ud over græsplænen. Helt overordnet handler det om at skabe de optimale forhold for spiring af græsfrø. Derfor er det altid vigtigt at få moslaget væk før eftersåning og at sørge for at plænen har den næring som græsset har brug for.
Læs også om: Kend dine græsfrø og vælg det rigtige plænegræs
Læs også om: Blomsterblanding - det bør du vide
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal man efterså græsplænen?
Du kan begynde med eftersåning af plænen fra april måned. Græsfrøene begynder først at spire, når temperaturen er over 10-12 grader. Sår man frøene når det er koldere, vil de blot ligge i dvale og vente på varmere temperaturer.
Hvilke græsfrø skal jeg bruge til eftersåning?
Du kan bruge alle typer græsfrø til eftersåning. Dog findes der frøblandinger, der er specielt velegnede til eftersåning af plænen. Disse blandinger spirer ved lave temperaturer og etablerer sig hurtigt. Eksempler på disse blandinger er Nordic Gardens Turbo og Turfline Seedbooster.
Hvorfor skal man efterså sin græsplæne?
Eftersåning bidrager til at plænen forbliver stærk og sund. Når du eftersår din plæne, lukker du huller i græsplænen, nedsætter ukrudtet og minimerer muligheden for mos i plænen.