Havens fugle i januar

Januar er midten af vinteren, og i øjeblikket drager havenes mange fugle stor nytte af det foder og vand vi stiller ud til dem. Vintermånederne er desuden den tid, hvor det er lettest at studere fugle - og samtidig en måned, hvor mange dyr gået i hi. Herunder kan du læse om tre fugle du kan møde i januar, samt hvad du bør gøre for fuglene i denne måned.
Læs også: Sådan finder du den rigtige hulstørrelse til fuglekassen
Læs også: Hvad spiser fugle? Vælg det rigtige fuglefoder til havens fugle
Fugleliv i januar
Januar er normalt årets koldeste vintermåned, men den kan også byde på overraskende mildt vejr, der får naturen til at tage et forårsagtigt pust. Uanset vejret er det dog en tid, hvor havenes naturlige fødekilder er blevet knappe, og vinterens fugle har så meget brug for den forplejning, du tilbyder på foderbrættet.
Generelt siges det, at fuglefodring på den store skala ikke nødvendigvis påvirker bestanden af en specifik fugleart markant. Men der er ingen tvivl om, at du med fuglefodring i haven i den mørke tid kan have en betydelig indflydelse på de individuelle fugle og par, der dagligt besøger din have.
3 fugle du kan møde i januar
Bogfinke
Månedens fugl: Selvom bogfinken er en almindelig art i Danmark, kan det forekomme, at mange sjældent ser den. Den er nemlig hovedsageligt knyttet til skovområder, men den yngler også i haver med høje træer. Om vinteren kan du endda tiltrække den til din villahave, hvis du fodrer den. Dog opfører bogfinken sig en smule anderledes end mange andre fugle ved foderpladsen. Bogfinker plejer at komme i små grupper og bevæge sig forsigtigt rundt på jorden under foderbrættet, mens de leder efter mindre frø.
Bogfinkens kontakt-kald er karakteriseret ved at være højt og klangfuldt, hvilket har inspireret hele finkefamilien til sit navn.
Udbredelse: Seneste beregninger indikerer, at der findes omkring 1,7 millioner ynglende par af bogfinker her i landet, og bogfinkebetragtes derfor som en af de mest almindelige ynglefugle i Danmark.
Levested: Hunnen bygger en meget raffineret rede af græs og mos, der forsynes med et ydre lag af lav og edderkoppespind for at holde det hele sammen. Hvad angår redebygning, er bogfinken ikke særlig kræsen med hensyn til placering og etablerer ofte reder i områder med høje træer. De er også bemærkelsesværdigt aktive, og inden æglægningen kan et par parre sig flere hundrede gange.
Fakta om bogfinke
Vingefang: 24,5-28,5 cm
Længde: 15 cm
Vægt: 19-24 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 4-5 æg
Rugetid: 12-13 dage
Læs også: Stor guide: Krydderurter mod myg, insekter, fluer og katte
Læs også: Hjælp bierne - sådan får du flere vilde bier i haven
Kernebider
Chancerne for at se kernebideren er størst om vinteren, især når der er et betydeligt lag sne. Den trives bedst højt oppe i trækronernes skjul og forsvinder hurtigt, hvis den opdager mennesker i nærheden. Fuglen foretrækker at benytte foderbrættet i haven, især for at få fat i solsikkefrø, når jorden er dækket af sne. Kernebiderens naturlige kost består primært af frø fra træer som kirsebær, mirabel, avnbøg, taks og ask.
Kernebideren er en robust finketype med en kraftig kropsbygning, et stort hoved og et tykt, kraftigt næb. Dens fjerdragt er iøjnefaldende og farverig med rødbrune og grå nuancer, og den har et bredt, hvidt vingebånd. Hunnen har mere afdæmpede farver sammenlignet med hannen. Den bruger sit kraftige næb til at knuse skallen og kan udøve en imponerende trykstyrke på op til 40 kg med næbbet. Denne imponerende evne har givet fuglen sit danske navn, kernebideren.
Udbredelse: Selvom kernebideren ikke ses ofte, er den ret udbredt. Den forekommer mest hyppigt i Østjylland og på de danske øer. Typisk kan den observeres ved foderbrættet, især når sneen falder.
Levested: Kernebideren yngler i ældre løv- og blandingsskove samt i parkområder. Den bygger normalt sin rede højt oppe i trækronerne, og æggene lægges i løbet af maj måned. Kernebideren er kendt for at være sky og forsøger aktivt at undgå opdagelse. Derfor kan du have haft talrige besøg af denne smukke fugl uden at bemærke det.
Fakta om kernebider
Vingefang: 29-33 cm
Længde: 18 cm
Vægt: 48-62 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 3-6 æg
Rugetid: 12-13 dage
Læs også: Trin-for-trin: Sådan får du flere sommerfugle i haven
Læs også: 8 insektvenlige buske til haven
Sjagger
Sjaggeren, en drossel af samme størrelse som en solsort, er kendetegnet ved en broget fjerdragt og eb sort hale. Den har en brun ryg, rødbrune vinger, et gråt hoved og karakteristiske pilformede pletter på det gyldne bryst og den hvide bug. Sjaggerens karakteristiske advarselskald lyder som et hæst "sjak-sjak-sjak," der minder lidt om lyden fra en hækkesaks, og det er dette kald, der har inspireret til artens danske navn. Både hunnen og hannen synger.
Sjaggeren observeres hyppigst i haver i løbet af vinterhalvåret, ofte som trækfugle fra nordlige regioner. Hvis du regelmæssigt fodrer med fx æbler, kan sjaggerne dog blive stamgæster i din have, da bær og falden frugt udgør deres foretrukne menu i den kolde sæson.
Udbredelse: Sjaggeren findes i hele Danmark, men er særligt almindelig i områder som Nordsjælland, Nordvestjylland og Bornholm. Selvom sjaggeren først begyndte at besøge Danmark i 1960'erne, har den sidenhen spredt sig betydeligt. Den yngler nu også i Danmark, ofte i beboede områder såsom parker og villakvarterer, og i nogle tilfælde danner den kolonier.
Levested: Sjaggerne bygger deres reder i åbne og delvist åbne områder såsom småskove og parker, hvor reden typisk er højt placeret i en grenkløft på et stort træ. Sjaggeren har udviklet en særlig forsvarsmekanisme mod rovfugle, der nærmer sig deres reder. De foretager en styrtdykning mod den potentielle trussel og besværger rovfuglen ved at angribe den med afføring. Selv de mest aggressive og sultne rovfugle indser, at det er farligt at have klæbrige vinger, og dette fordrivelsesstrategi får typisk rovfuglen til at forlade området.
Fakta om sjagger
Vingefang: 39-42 cm
Længde: 26 cm
Vægt: 80-140 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 4-6 æg
Rugetid: 13-14 dage
3 ting der hjælper fuglene i januar
Sørg for at tilbyde isfrit drikkevand
Især i perioder med hård frost er det afgørende at tilbyde frisk vand til fuglene. I disse omstændigheder fryser jorden uden sne, hvilket gør det endnu vanskeligere for fuglene at finde vand. Derfor risikerer de at blive dehydrerede, hvilket kan have alvorlige konsekvenser om vinteren.
Året rundt har havens fugle brug for adgang til frisk vand, men i de kolde vintermåneder, hvor frostgrader er dominerende, kan det blive en udfordring for dem at finde. For at bistå fuglene bør du derfor dagligt sørge for at stille vand uden is til rådighed i haven. Selvom sneen fungerer som en kilde til væske for fuglene, når det sner, er det ikke tilfældet under barfrost. I disse perioder bør du derfor hjælpe havens fugle med at slukke tørsten ved at stille frisk, isfrit vand til deres rådighed.
En måde at forhindre, at vandet fryser hurtigt, er ved at tilføje et par dråber olie til vandet eller anvende en varmeplade, ofte beregnet til hønsehold. Dette vil hjælpe med at holde vandet isfrit i længere perioder.
Giv fuglene foder om morgenen
Du kan med fordel give fuglene frøblandinger, insekter og fuglenødder ved foderbrættet, især om morgenen, når fuglene er mest sultne. Især fedtkugler er yderst populære i den kolde tid, da fedt udgør en fremragende energikilde til at holde varmen. Det er af stor betydning for fuglenes trivsel at give dem en varieret udvælgelse af energirige fødevarer ved foderpladsen i haven. Ved at fodre om morgenen er der også større chance for, at alt foder bliver spist i løbet af dagen, hvilket mindsker risikoen for at tiltrække skadedyr om natten.
I vinterperioden skal fuglene kunne opretholde en kropstemperatur på omkring 44⁰C, hvilket kræver en hurtig og letfordøjelig energikilde, såsom nødder og frøblandinger. Behovet for langsomt fordøjelig energi, som fedt indeholder, er mindre, da det kræver mere tid og energi at omsætte.
Naturens forråd skrumper, og fuglene bruger al deres energi på at finde føde og holde sig varme. Det er imidlertid afgørende at fortsætte med at fodre havenes fugle, da de har brug for at forbruge en mængde mad, der svarer til omkring en tredjedel af deres kropsvægt for at overleve vinteren. At tilbyde forskellige typer foder vil også tiltrække en bredere vifte af fuglearter til din have.
Læs også: Havens fugle i februar
Læs også: Havens fugle i marts
Opsæt nye fuglehuse
Det er muligt at opsætte fuglehuse året rundt, men gør du det om vinteren, kan fuglene vænne sig til dem tidligt på foråret, inden ynglesæsonen starter. Mange fuglearter får flere kuld, så fuglehuse vil kunne tjene som hjem hen over sommeren og igen om vinteren, hvor de fungerer som vinterboliger. De giver samtidigt fuglene mulighed for at søge i læ for kulde, nedbør og vind.
Når du opsætter nye fuglehuse, skal du være opmærksom på følgende: Flyvehullet bør vende mod vest for at beskytte mod vind og vejr, kassen skal hænge et sted, hvor katte ikke kan få let adgang, og undgå at placere den sydvendt i fuld sol, da temperaturen inde i fuglehuset kan blive meget høj om sommeren.
Værd at vide
Ræven er på jagt
Natuglen tuder oftere i januar og der er desuden en chance for at opleve rævens gøen og det til tider uhyggelige hæse skrig om aftenen og natten. Dette sker som følge af rævens parringstid, også kendt som "rolletiden". Hvis du vil høre rævens gøen (hør rævens skrig) er vinteren et godt tidspunkt, da der ikke er løv på træerne, og lyden let kan høres på lang afstand når han ræven strejfer vidt. Det er desuden let at genkende rævens spor hvis der er faldet sne. Rævens kuld hvalpe bliver født fra udgangen af marts måned, men du møder dem typisk først i april.