23.05.2022
Klematis beskæring: Korrekt beskæring og 5 gode råd
Klematis er en fantastisk plante, som ved et trylleslag kan gøre kedelige huse, bygninger og plankeværker smukke. De formår også at ændre udgåede træer og buske til blomstrende herligheder. Hvis du sammensætter sorterne med omhu, kan du have en blomstrende klematis i din have lige fra tidlig forår til efterår.
Klematis skal beskæres vidt forskelligt alt efter, hvornår planten blomstrer, og det har gjort, at den har fået ry for at være svær at få succes med. Det er dog ikke nødvendigvis sandheden.
Sandheden omkring beskæring af klematis er, at du bare kan lade være med at beskære, hvis du er i tvivl. Alle dine klematis skal såmænd nok blomstre fint alligevel. Beskærer du en klematis forkert, vil planten i værste tilfælde blot springe et års blomstring over, hvorefter den vil blomstre ekstra flot året efter.
Læs også: Trin-for-trin: Begynderguide - Beskæring af Vin
Læs også: Få 30% flere frugter: Lær at beskære dit pæretræ
De fem gode beskæringsråd til klematis
Der findes omkring 300 arter og tusindvis af sorter af klematis, så det er ikke underligt, at der er forvirring om, hvordan man beskærer klematis. Men bare rolig, her er fem hurtige og nemme tips til beskæring af klematis:
- Hvis planten er en sent blomstrende sort, bør du beskære den sidst på foråret, når de nye skud begynder at komme frem.
- Hvis planten er en tidligt blomstrende sort, bør den beskæres umiddelbart efter, at den har blomstret.
- Alle andre klematis-sorter skal beskæres sidst på vinteren eller tidligt om foråret, før de begyner at vokse.
- Du skal altid beskære klematis-planter tilbage til omkring 30 cm fra jorden. Dette vil fremme en stærk ny vækst.
- Hvis du ønsker at få flere blomster, kan du beskære planten let igen om sommeren, efter at den har blomstret.
Glem ikke et udvalg af ordenligt beskæringsværktøj til din beskæring
Klematis opdeles i tre grupper
Sentblomstrende klematis skal beskæres i det tidlige forår, mens de forårsblomstrende arter bare skal gro i fred og eventuelt skæres lidt tilbage, hvis de er blevet for høje efter blomstringen i maj-juni-juli.
Typer, der blomstrer to gange om året, kan enten skæres ned om foråret eller efter den første store blomstring, og de har ikke godt af at blive beskåret i sensommeren. Man opdeler klematis i tre grupper, og beskærer dem efter, hvornår de danner blomsterknopper og blomstrer:
1. Tidligt blomstrende arter
Den første gruppe er de tidligt blomstrende klematis. Her er der ofte tale om meget kraftige planter, der kan blive op til 6-8 meter høje og dække en hel facade på et hus. Planten klarer sig fint uden beskæring, men hvis den bliver for stor, kan du sagtens klippe den ned. Du skal bare vente til efter blomstringen i maj-juni måned.
2. Remonterende klematis
Den anden gruppe er remonterende klematis, der blomstrer i juni-juli og igen i september måned. Denne klematis skyder om foråret med 30-40 cm lange skud for herefter at sætte blomster. Den kan skæres ned til for eksempel 50 centimeter om foråret. Du kan også lade den være og blot skære den lidt ned efter den første blomstring.
3. Sentblomstrende udgaver
Gruppe 3 er de sentblomstrende klematis, der danner 1-2 meter lange skud i løbet af foråret og derefter blomstrer på disse nye skud. Denne type klematis kan du med fordel skære helt ned til ca. 20 cm hvert år i det tidlige forår. Det vil give en frodig og busket vækst med mange blomster.
Læs også: 7 nemme trin: Den rigtige måde at beskære sommerfuglebusk
Læs også: Sådan beskæres Hortensia - 7 nemme trin
Plantetid
Klematis kan plantes ud hele året, så længe jorden er medgørlig. Det bedste tidspunkt er dog om efteråret, hvor jorden er lun efter sommerens varme og fugtig efter årstidens nedbør. De færre solskinstimer sikrer desuden, at rødderne ikke får sol og varme, som den nødigt vil have
Jordforberedning
Blomsten foretrækker en muldrig og let fugtig, porøs jord. Derfor må den ikke være for sandet og tør eller tung og våd. Hvis jorden er tør, kan du blande noget lergranulat og kompost i. Hvis jorden er tung, kan du tilføre lidt sand.
Alternativt kan du grave jorden væk og erstatte den med en blanding af muldjord, kompost og spagnum.
Har du en forårsblomstrende klematis, bør du kun klippe de visne grene og vildskud af.
Du bør beskære en sommer- og efterårsblomstrende klematis hvert år.
Vanding af klematis
Det er vigtigt at vande klematis regelmæssigt, især det første år efter plantningen. De foretrækker en fugtig, men veldrænet jord. Et lag muld omkring planten er med til at holde på fugten i jorden.
Gødning - genvejen til mange blomster
Klematis er meget næringsrige og har godt af at blive gødet regelmæssigt. Du kan bruge en universalgødning eller en gødning, der er specielt fremstillet til klematis.
Læs også: Sådan gør du: Guide - Pleje og beskæring af syrener
Læs også: Sådan beskærer du frugttræer - Trin-for-trin guide
Skadedyr og sygdomme
Klematis er generelt meget hårdfør og sygdomsresistent, men de kan blive ramt af bladlus og meldugpest. Bladlus er små, grønne insekter, der suger plantesaft fra planten. De kan bekæmpes med et insekticid.
Især unge, storblomstrende klematis kan angribes af visnesyge. Visnesyge er en svampesygdommen, der resulterer i en indsnævring af stænglernes ledningsbaner, så vand ikke transporteres rund i planten og planten af den grund visner. Planter der viser tegn på visnesyge bliver typisk brune eller sorte og visner.
Ofte stillede spørgsmål:
Er klematis vinterhårdfør?
Ja, klematis er en vinterhårdfør plante og kan tåle temperaturer ned til -15 °C.
Hvor hurtigt vokser klematis?
Klematis vokser forholdsvist hurtigt alt efter sorten. Den første sæson efter udplantning skal klematis etablere sig, men herefter kan den årligt vokse med et par meter.